Den lyserøde pastelkjoles endeligt...

Kan i huske hvor store problemer jeg havde med den lyserøde pastel kjole jeg arbejde på i efteråret? -De blev kun værre!

Da foeret blev syet i, kunne jeg konstatere, at jeg havde brugt en alt for stiv vlieseline til ærmegab og krave, og overgangen mellem de afstivede områder og resten var MEGET tydelig. Derudover rynkede kjolen rigtig meget på ryggen, -hvilket hovedsageligt skyldes at jeg havde brugt mit gamle grundmønster til kjolen, der helt basalt er uddateret og ikke passer ordenligt.
Endeligt fik jeg kun problemer med de satinbånd og fløjelsbånd jeg ville sy sammen til et bælte, de rynkede ad H til!

Alt i alt led kjolen en tragisk men uundgåelig død, og røg i skraldespanden rub og stub. Petticoaten kan dog sagtens genbruges, og da det fantastiske pastel teaparty endnu ikke er afholdt, er der stadig mulighed for at en ny pastel kjole vil rejse sig af asken som en ny fugl fønix.
Når det sker, vil jeg nok være super inspireret af McCalls nemme 50'er kjolemønster, der både var i trykken dengang, og nu. Jeg vil dog lave den ud fra mit nye grundmønster, da den er super nem at lave!

Smaragdgrøn silkekjole

I begejstring over mit nye grundmønster besluttede jeg at sy en kjole til at bruge juleaften. Jeg fik for ca 5 år siden noget smaragdgrøn silke af mine svigerforældre, og da vi skulle holde jul med dem, var det meget passende at det kunne blive brugt der.

Der var kun 1,5 m stof i 90 cm bredde, så jeg valgte at lave en ærmeløs kjole, hvor skulderstykket går ned over skulderen. Valget med en lav ryg-udskæring var rent design, da jeg syntes det ser pænt ud.
Da silke er ret sart, valgte jeg at forstærke det med et lag bomuldslærred, så det bliver bomulden der tager sliddet, og forstærke taljen med et smalt bånd, syet fast i foeret og ved lynlåsen. Resultatet er en tætsiddende kjole, der ikke er i risiko for at lave strækmærker i stoffet ved syningerne.

Madmen kjole og det nye grundmønster

I efteråret faldt jeg for Madmen serien, og især Christina Hendricks som Joan Holloway. Hun har siden 2007 hvor første sæson startede, nærmest egenhændigt bragt timeglasfiguren tilbage i modebilledet. Og ærlig talt, kan man andet end at være misundelig på en person der ser sådan her ud.

Jeg har ikke Christinas figur, men jeg er tilnærmelsesvist timeglasformet, så hendes kjoler fra Madmen fungerer rigtig godt på min figur. For mig var det derfor en god anledning til at få rettet mit grundmønster til, da jeg tilsyneladende har ændret kropsform og holdning siden jeg lavede mit gamle grundmønster i 2005.

For de uindviede i syteknik, er et grundmønster et basismønster der sidder perfekt på én specifik person og er uden fancy detaljer. Det bruges til at konstruere alle andre mønstre ud fra, så man ved, at det vil sidde godt på denne specifikke person.

Mit gamle grundmønster var lavet efter 'Mønsterkonstruktion for kvinder's blusemønster, der blev forlænget ca 20cm ned over hoften. Mit nye grundmønster sidder tættere på kroppen end det gamle, og er lavet som en knælang basiskjole. Ved at lave mønsteret mere tætsiddende blev det muligt for mig at fjerne nogle rynker jeg har haft på ryggen af mit grundmønster, og som har genereret mig siden 2005. Ærmerne er også tættere end i originalen, så de sidder så tæt på armene som muligt.

Alt i alt er der mindre bevægelsesfrihed i det nye grundmønster, men det er stadig muligt at cykle i det, selvom jeg ikke kan krumme ryggen fuldt, uden at stresse rygstykket. Dette passer mig godt, da 80-90% af alt jeg syer alligevel er festtøj der ikke kræver specielt meget bevægelsesfrihed. I øvrigt foretrækker jeg, at jeg selv kan lægge rørlig vidde til, i stedet for at jeg skal lægge mit grundmønster ind, hver gang at det skal være bare en smule tætsiddende.

Men hvad bliver det pokkers grundmønster så til?
Første færdige projekt blev en olivengrøn uldkjole i et simpelt tætsiddende design, knælang og med 3/4 ærmer:

Se, hvis jeg nu også havde lagt mærke til, at Joan Holloway ikke bruger pang-rød læbestift som alle andre 50'er ikoner ellers gør, så ville jeg nå rigtig langt.

Brudekjolen

I sommeren 2010 blev min mand og jeg gift, og i den forbindelse syede jeg min egen brudekjole.

Oprindeligt var planen at jeg skulle købe en kjole, enten som færdig kjole, eller som en bestilling hos en anden syerske. Der var mange argumenter for dette, fx. at jeg i forvejen havde meget travlt i foråret og vi derfor kun ville se mindre til hinanden hvis jeg også skulle sy en kæmpekjole. Det største argument var dog, at min mand frygtede at jeg ville lave et monster af en kjole, hvilket på et eller andet plan jo ikke kan undre nogen.
Ikke desto mindre oplevede jeg kun problemer med at købe en brudekjole, blandt andet en rigtig modbydelig behandling hos House of Brides på Rådhuspladsen, og en generel irritation over hvor meget man skal betale for en kjole bare fordi den skal være hvid...

Så efter en længere samtale med manden, kom vi frem til, at jeg hellere måtte sy den selv, men at han ville giftes med mig i en pæn kjole, og ikke en kæmpekjole med mig inden i.

Resultatet blev en tætsiddende silkekjole i min yndlingsfarve, med friske blomster i håret i stedet for slør:

Den anden nytårskjole

Jeg holdt nytårs aften sammen med bla. en af mine rigtig gode veninder, og da jeg satte dresskode til High Galla, syede vi sammen hendes kjole. Da denne type kjole skal modeleres på kroppen, var det dog mest mig der syede, og hende der blev stukket med nåle.

Kjolen er inspireret af Hilary Swanks kjole til Academy Awards 2005, men er ikke en egentlig kopi.

Det færdige påfugle corsage

Så kom nytår og påfuglecorsaget blev færdigt, sammen med en simpel sort nederdel jeg lavede til. Her er det endelige resultat:

Her er lidt flere billeder fra processen:

Godt nytår til alle, og må det kommende år bringe mange fine kjoler og glade øjeblikke!