Blog

Jeg blogger på www.hest-online.dk

Se de forskellige blogs her

 

Maj 2009 Hamburger springderby

Den ultimative prøve af samspillet mellem hest og rytter, kontrol af nerver, hestens kapacitet, mod og kondition = Hamburg springderby. Søndag d. 24 maj 2009 afholtes i Klein Flottbek, Hamburg det 80. Hamburg springderby. Verdens hårdeste og sværeste bane. Ialt 4 dage med afvikling af springkonkurrencer i kategorien Riders Tours, Global Tour og youngster klasse med deltagelse af masser af avlshingste, topryttere og heste. Den ultimative prøve er Derby finalen søndag eftermiddag med dotering på 105.000 EUR. I år havde 31 rytter kvalificeret sig til derbyet ved de to indledende runder torsdag og fredag.  banen var 1230 meter lang fordelt med 17 forhindringer bestående af:   Nr. 1 Rick - 1,38 m høj. Opvarmningsspring til at komme i gang på. Ein Sprung zum Aufwärmen, hier passieren kaum Fehler. Nr. 2 Doppelrick  1,43 m / 1,45 m hoch, 1,70 m breit, Standardspring i en S-Klasse. Nr. 3 a-d Irische Wälle Hen over ind/ud-gangen, flere af hestene trak ud til venstre og en enkelt nægtede at forsætte Nr. 4 Vandgrav 3,80 eller 4 m bred, det blev jeg aldrig helt klar over. Nr. 5 Palisade /låger 1,60 m. Nr. 6 a-c HOLSTEN Wall (kaldet Tchibo Wall, da de er hovesponsor for derbyet)  Banket bestående af opspring i to etaper, stationate øverst på banketten på 1,20 m kort før at det går 3 meter næsten lodret ned med et galopspring hen til forhindring nr. 7. Hestene skal derfor kurer/rusche ned af banketten for at have en chance for at klare forhindring nr. 7 fejlfrit. Mange heste udgik her på vægringer. Nr. 7 Planke 1,60 m Anledning til mange, mange fejl. Meget få ryttere var fejlfri på denne forhindring. Nr. 8 Trakehner Grav 1,50 m hoch. Tørgrav, som ligger gemt bag forhindringen. Nr. 9 Tårn 1,60 m smal låge. Falder ned ved den mindste berøring Nr. 10 Birkeoxer  1,42 m høj og 1,90 m bred. Det legendariske spring, som nærmest er varemærket for Hamburger Derby. Nr. 11 Buskoxer 1,53 m / 1,55 m hoch, 1,70 m breit. Nr. 12 a-b Eisenbahnschranken, Kombination bestående af to stationater på 1,46 m / 1,52 m. Afstamnden imellem er 7,50 m. Springene er bare en lang bom der hænger i luften. Nogle heste fristes til at sænke hovedet og løbe under. Nr. 13 Lågen 1,60 m hoch. Standardsprung i en S-Klasse Nr. 14 a-c Aachner grav eller på derby-sprog Pulvermanns Grab, opkaldt efter grundlæggeren Eduard Pulverman. Indspring på 1,45 m med dyb landing, var anledning til en del fejl. Nederst og i midten en 2 m bred vandgrav og udspring op af bakke på 1,50 m. Afstand på 15 m inkl. den 2 m brede vandgrav. Nr. 15 Mur 1.60 m Smuk mur bestående af marksten Nr. 16 a-b Holsteiner hegn. Smukke hvide stationatas på 1,53 m og 1,59 m. Afstand 11 m. Nr. 17 Mur højre eller venstre 1,60 m høj mur, som stod som en del af spring nr. 9 tårnet, flankeret af mur til begge sider. Stemningen er fantastisk. Det er som om alle er klar over at dette er den ultiative test, og man venter i spænding på første rytter. Man kan ikke lade være med at tænke på, hvordan man selv ville have det hvis man i dette øjeblik skridtede rundt på opvarmningen og for sig selv tænkte over forhindringerne, som om et øjeblik venter... Og så kommer første rytter på banen, og man er næsten helt lettet over at det ikke er en selv, tilgengæld ved man nu hvordan rytteren på banen har det, og man har stor sympati for hver af de ryttere det en efter en kommer på banen. Når en kombination eller en linie klare bryder jublen løs ikke mindst af respekt for ekvipagens mod. Det er frygtindgydende, banen er så lang, mine ben syrer til af bare at stå op, hvordan er det så ikke at galopere afsted og forcere de enorme forhindringer ? Publikum rider med! Ærgelige suk når der kommer et nedslag og jubel når forhindringerne forceres med stil. På toppen af banketten holder man vejret og vrider sine hænder i håb om at hesten, som er lige ved at bestemme sig for at han også tør stole på sin rytter og trippe/glide ned af banketten, nu også gør det! Yes der kommer de og 'åh nej' de klarede ikke den efterfølgende planke.  Så kommer der en fejlfri, publikum har redet med fulde af håb på de sidste 8 forhindringer med hjertet oppe i halsen. Men nu lyder der et brøl over derby pladsen, rytteren omfavner sin hest og rider æresrunde, synlig lettet, stolt og glad. Publikum bliver ved i forhåbning om endnu en fejlfri, og ja endnu en ekvipage klarer den svære bane uden nedslag, så vi får en omspringning! Vinderen blev Thomas Kleis med den 12 årige holstener hoppe Caressina e. Concerto II. Hoppen er ud af stamme 1916, som tæller mange topheste og avlshingste. Hun er efter den legendariske staatspræmie hoppe Wodka e. Lord, som har haft en betydelig inflydelse på avlen som mor til fire avlshingste og mormor til en. Carassina er således halvsøster til hingstene Clearway e. Capitol, Arturo e. Athlet Z, Conway I + II e. Caretino.      Thomas Kleis var en af favoriterne til derby titlen idet han de seneste to år har været placeret i top 5. Billeder er lånt af Ian in Hamburg læs hans blog om Hamburger derby her

April 2009 Flaskeføl - en hesteejers mareridt?

Nu er vi jo godt igang med sæson 2009. Endnu en sæson med de glæder og skuffelser der kommer. Vi går i øjeblikket og mærker på hoppemaver med forventningens glæder om nye føl – kommende stjerner på konkurrencebanerne? Det er hårdt at være hesteejer – i hvert fald ind imellem. Når det hele går godt, tænker man ikke over de kolde og våde dage, mudrede hesteben, dyrlægeregninger osv. MEN af og til sker der ting, der er ved at få én til at opgive fuldstændigt – det skete for mig i år 2005. Jeg har haft heste i over 25 år, jeg har oplevet at komme ud og finde et dødt føl på marken, en unghest man havde store forventninger til som må aflives pga. brækket ben, at sidde i en solopgang og se et smukt føl blive født – mange gode, men af og til også triste oplevelser. Jeg har følt mig hærdet og erfaren som hesteejer, men men… I år 2005 stod vi pludselig med et 6 dage gammelt hingsteføl uden mor. Obduktionen viste at hun var død af para akut tarm betændelse, men det når man først at tænke på bagefter. Jeg har ingen erfaring med moderløse føl og ringede asap til dyrlægen – han vil komme snarest muligt, samtidig skulle der jo skaffes mælkeerstatning. Jeg havde lidt hoppemælk i fryseren, da jeg altid malker lidt ud, når en hoppe er vel over foling og det hele er godt i gang, og da vi tidligere på året havde fået føl, lå der lidt i fryseren. Det blev hurtigt tøet op, varmet og hældt i en lammesutteflaske. Men ak og ve om den lille fyr kunne finde ud af at drikke af sådan en. Dyrlægen kom og ved fælles hjælp prøvede vi, men NEJ, han ville ikke drikke. Det er noget af det værste jeg har været ude for! Det lille føl var syg af længsel efter sin mor, kaldende, skrigende, sulten og ingenting hjalp. Jeg ringede til alle jeg kendte og spurgte om råd og hjælp – men ingen havde lignende erfaringer. Af en god veninde lånte jeg en shetter med føl, hoppen havde tidligere på året taget et andet shetlandsføl til sig i en periode, da dennes mor ikke malkede særligt godt, og det var et forsøg værd. Desværre ville hoppen overhovedet ikke kendes ved et varmblodsføl, som var højere end hende selv. Jeg var på Nørlund, og hente en lille bøtte mælkeerstatning. Dyrlægen var igen forbi og obducere hoppen. Igen forsøgte vi ved fælles hjælp, men føllet VILLE ikke drikke mælken. Det var sidst i juni og stinkende varmt og der kunne ikke være tvivl om at føllet var ved at være meget sultent og tørstigt. Min mand måtte køre, han kunne ikke holde ud og være hjemme og høre det stakkels føl skrige og kalde. Dyrlægen begyndte at lufte tanken om at det bedste måske var tid at erkende fakta, og aflive føllet, men at vi selvfølgelig kunne se tiden an til næste dag. Jeg stod med en meget klam og klistret sutteflaske i hånden, mens jeg langsomt begyndte at opgive håbet, da jeg tog låget af sutteflasken og hældte mælken i en spand, føllet var træt og gik rundt i boksen og ledte efter et sted at lægge sig, i stedet satte han hovedet i spanden og drak mælken. JUBEL – hurtigt blev der blandet en portion mælkeerstatning, som han drak, lagde sig ned og sov. ENDNU MERE JUBEL. Dagene der fulgte var hårde, selvom den allerførste og værste krise var overstået, var der mange spekulationer – føllet skulle fodres ca. hver anden time i starten. I løbet af det første døgn havde det knyttet sig til René og jeg, så han hver gang vi forlod ham prøvede at komme ud af boksen. Næste dag på folden var lige ved at ende i et marerid, da han forvekslede vores andre heste med sin mor og torpederede hegnet for at komme ind til dem, samtidig med at 4 store varmblodsheste var ved at løbe ham ned. Han kom ind og gå sammen med vores 5 får og shetteren + føl, og heldigvis blev følle og følle gode venner i løbet af få timer. Hele vores familie, venner, naboer blev sat til at fodre ham i stedet for os som han kendte, for at han skulle vænnes af med at kalde efter os – og acceptere at han var hest. I løbet af 14 dage opførte han sig som et normalt føl. Hver gang jeg troede at jeg havde situationen under kontrol, så skete der et eller andet! Så fik han pludselig lidt diarre – med det samme er man ved at kradse huden af sig selv – 4 dage senere var det ovre, men igen og igen bliver man rystet i sine grundvolde. Casell – som han meget sigende kom til at hedde ('ka’selv') – var da han var 4 måneder, fuldstændig som andre føl, ligeså fræk, ikke mere kælen end de andre og fint integreret i løsdriften. Der var ingen forskel udover at han morgen og aften stadig skulle have sine 3 liter mælkeerstatning. Som 6 måneders var han i røntgen, da han ellers ikke kunne blive forsikret. MEN HOLD DA OP – det har været SÅ hårdt, ikke mindst at stå op flere gange hver nat, ikke kunne tage hjem fra andet end max et par timer af gangen, hele dagen at skulle planlægge tiden efter mælkemåltider, følelserne som konstant rutscher op og ned over det mindste, usikkerhed osv. Som åring blev han solgt til Kamilla Micha Johansen. Han er i dag en skøn hest, men puha….. Se billeder og læs mere om Casell her Held & Lykke til alle med sæson 2009

Marts 2009 LORD IF DE CHALUSSE - en overset stjerne.

Ind imellem undrer jeg mig, her har jeg det meste af vinteren ledt efter en fransk stjerne. Jeg har kigget et hav af franske, belgiske og hollandske stutteriers hjemmesider igennem og fundet spændende hingste med geniale afstamninger, uden at have fundet præcis det jeg søgte. Og så var det lige for næsen af mig... Jeg har ledt efter den forrygende bagbensteknik, masser af vilje, mod og gejst, og den helt selvfølgelig fremdrift og sugen på springet, som man sjældent ser andre steder end hos franske springheste. Det problematiske går selvfølgelig på de franske hingstes problemer, som står tydeligt i kontrast til de tyske hingstes styrker. Nogle af de tyske hingstes stærkeste karakteristika som type, ridelighed og for holstenerne den store, runde galop rangere for mig som holstener-fan, meget højt på listen. Desværre er det også især de tre faktorer - som jeg ser - som de største minusser i de franske hingstes genpulje. Den franske ridestil har med al tydelighed sat sit præg på udviklingen af den franske springhest. De franske ryttere forventer at hestene suger hårdt på springene, og ikke at de skal skubbes/rides hen imod springet, rytterne viser vejen, og hestene nærmest angriber forhindringerne. Samtidig må enhver, som har set franske hingste styrer rundt på verdens Grand Prix baner, imponeres over det store mod og over den vilje, de kommer igennem banerne på. Det nyder de franske rytterne godt af, og stoler på hestene og viser dem tillid og lader dem gå med den hovedholdning og i det tempo de ønsker. Dette er muligt fordi hestene har udviklet meget aktive og elastiske bagben, som gør dem i stand til at springe fri af forhindringerne med bagbenene i en grad som jeg absolut ønsker at tilføre hos mine afkom. Man taler ofte om at de franske hingste løber ned af bakke eller er på forparten, men jeg mener at man istedet for at fokusere på forparten og dermed det negative, istedet bør kigge på den anden ende, og se hvor positiv indvirkningen - af de veludviklede bagben - er på afviklingen af springet. Alt dette har jeg ledt efter uden at finde lige den jeg søgte, men en dag blev jeg gjort opmærksom på Lord If Du Chalusse, og dennes fantastiske afstamning og resultater. Efter jeg nu har set hingsten til DM i 2008 og igen her til Hingstekåring i Herning 2009 er jeg slet ikke i tvivl. Lige for næsen af mig her i lille Danmark har vi jo gennemavlet fransk kapacitet, hurtighed og den rette indstilling til jobbet, Lord if de Chalusse. Lord if de Chalusse er en fransk opdrættet hingst, som også er kåret i Selle Francais. Hingsten blev i 2007 inviteret af Dansk Varmblods avlsledelse til Hingstekåringen i Herning og opnåede kåring med følgende beskrivelse:Hingst af særdeles god type med middel rammer. Kønt hoved. Passende lang, velansat hals. Lang, skrå skulder. Velmarkeret, lang manke. Vigende overlinie. Velformet, langt kryds. Lemmerne jævnt føre, smalle haser. Bevægelsen middel i skridt, trav og galop. Målt ved kåringen til 167 Som i Tyskland er man i Frankring særdeles optaget af hoppestammer, og der er ingen tvivl om at andre springavlsforbund nyder godt af den franske avl. Således har nogen af de mest inflydelsesrige hingste i springavlen oprindelse i Frankrig fx. Cor de la Bryere, Grand Veneur, Alme Z, Jalisco B, Baloubet du Rouet, Quidam de Revel, Diamant de Semilly, og mange mange flere. Lord if de Chalusse er ud af den fænomenale hoppe Nifrane, som udover selv at have været international springhest, har et ISO på 165, hvilket er i en kategori, kun de allerbedste franske avlsheste tilhører. Det franske iso er et springindex og man operer med følgende betegnelser: 165 - <     - De bedste 140 - 160 - Excellent 120 - 140 - Særdeles Godt 100 - 120 - Godt Nifrane er mor og mormor til flere kårede hingste i Selle Francais og flere internationale springheste, deriblandt Mylord Carthago (Carthago ua. Fragance du Chalusse e. Jalisco B ua. Nifrane) der i en alder af bare 8 år vandt sine første internationale grand prix-klasser og spås en stor fremtid i både avlen og sporten. Andre internationale navne ud af stammen er blandt andre hingsten Triomphe de Muze (Chin Chin x Galoubet A) der i en ung alder har fejret utallige sejre og placeringer i internationale grand prix-klasser. A Big Boy (Kannan x Cash), Dody de Chalusse (Galoubet A x Fury de la Cense), Arc en Ciel de Muze (Rubens du Ri D'Asse x Jalisco B), Jolly Mome (Darco x Jalisco B), Fragrance du Chalus (Jalisco B x Fury de la Cense) osv. osv. Der findes utallige præstationer i samme kategori i hoppestammen, som oprindeligt er grundlagt på angloarabisk blod. Lord if de Chalusse' tipoldemor er hoppen Raita II X AA, og hun kan blandt andet findes i mange af Mail hestene (kendt for Alligator Fontaine og Jaguar Mail - sire of the world 2007) fx avlshingsten Quarto Mail (Cardento x Alligator Fontaine X Alme Z) Faren If de Merze er ligeledes at finde i afstamningen på mange kårede avlshingste og internationale springheste, han er en kombination af to fuldblodhingste og indeholder derfor en meget stor blodandel, som det er typisk for franske tophingste. Lord if de Chalusse er idag ejet af Capacity Horses v. Familien Truelsen, han rides af Karina Rie Truelsen, og ekvipagen har opnået imponerende resultater: Som både 5 og 6 års kvalificeret til DSA springfinalerne. Deltaget i VM finalerne for Ungheste på Zangerheide, Laanaken som både som 5, 6 og 7 års. Gran Prix Sejr i ved trestjernet CSI stævne i Sohot, Polen i 2006 Del af det danske landshold, som vandt sølv ved CSIO Tallinn 2006 Placeret som nr. 15 på ranglisten i 2006 med 1500 point, den højeste placering for en 7års nogensinde. Nr. 10 ved DM 2008 S status opnået i januar '09 Ved hingstekåringen i Herning '09 vandt han søndagens største springklasse. Så selvom Søren Knudsen på en af mine favorit hingste nemlig Heartbeat red alt hvad remmer og tøjler kunne holde, så var Karina Rie Truelsen omkring et halvt sekund hurtigere, uden at det så ud som om hun gjorde sig de store anstrengelser. Og så er det vist bare om at få valgt den rigtige hoppe... Link: www.capacityhorses.com

Februar 2009 Generalforsamling ! Generationsskifte !! Gæt & grimasser !!!

Indenfor hesteavl er det nærmest et kvalitetsstempel at blive beskrevet som en "gammel" avler. Det bliver brugt i flæng og det kan man ikke argumentere imod. Udtryk som ...jeg kender en gammel avler som siger..... bliver nærmest efterfulgt af amen. Men hvad nu hvis tiden er løbet fra nogle af de gamle, og de istedet for at dele ud af deres erfaring er blevet nogle brokkehoveder, som heller vil se tilbage end frem, eller som ryster på hovedet af de unge. Hvordan ser tingene ud, hvis man er den 'nye' avler? Jeg har vel været medlem af DV i ca 10-12 år, måske én af de første "ung i DV"-er, som dog dengang mest bestod af et billigt abonnement på Hippologisk tidskrift, og ikke som idag, hvor det for mig fremtræder som et af de mest proffesionelle håndterede organer indenfor DV. Jeg er af og til mødt op til arrangementer og foredrag afholdt af DV, men føler større tilknytning til rytter og konkurrence-miljøet. Jeg har egentlig ikke interesseret mig ret meget for strukturen bag DV, men har i de senere år haft stigende interesse for avl og følt større lyst til selv at få indflydelse på 'måden tingene bliver gjort på'. Så jeg har besluttet at se nærmere på den organisatoriske opbygning af DV. Min research startede lokalt til min regions generalforsamling. Generelt kan man sige at hoveddelen af de fremmødte medlemmer var middelaldrende mænd. Det var meget få jeg kendte for vi mødes åbenbart ikke til de samme arrangementer. De var flere meget venlige mennesker, så længe jeg ikke prøvede at give - mit indimellem noget anderledes syn på sagen - til kende. Så blev jeg nemlig i en let overbærende tone bedt om at rette ind på plads af en af 'de gamle':" NEJ NEJ NEJ - det der synes jeg slet ikke er det samme, så vi ender diskussionen her!" - og dermed var min mening manet til jorden. Det måtte også en anden af 'de nye' erfare, da der fra hovedbestyrelsen blev fremlagt at heste til DV-arrangementer skal kunne fremvise gyldigt vaccinationskort. Til min undren har det ikke altid været sådan, og også andre havde det sådan for en anden af 'de nye' foreslog en overgangsperiode med stikprøvekontrol af vaccinationskort til nogle arrangementer eller obligatorisk fremvisning til i hvert fald eliteskuet, MEN foreslaget mødte om muligt større modstand. Så også her blev 'den nye' vejledt af 'de gamle' og det blev slået fast at der ikke ville blive praktiseret stikprøver i region 5. Jeg lærte også at bestyrelsesmedlemmer på valg genvælges ved at de tilhørende bryder ud i klapsalver - måske ikke ligefrem en opfordring til 'de nye' om at stille op til valg. Det får mig til at tænke på om der ikke i højere grad er tale om generationskløfter indenfor DV fremfor forestående generationsskift. Selv mener jeg at høre til iblandt 'de nye' i DV, dog er jeg så gammel, at jeg godt kan huske Grethe Sønck og Klaus Ryskjær fra Gæt & Grimasser.Men jeg forstod helt ærligt ikke, hvorfor det var så morsomt, når de hoppede rundt på alle fire. Lidt samme fornemmelse havde jeg til region 5's generalforsamling. Flere af de fremlagte budskaber havde en underforståethed eller en kodning, som jeg som en af 'de nye' endnu ikke helt har lært at tyde. ...forsættelse følger...

Januar 2009 HOLSTEINER HENGSTVORFÜHRUNG - immer mit der ruhe...

Kl. er 14 og de næste timer skal tilbringes i godt selskab med hestevenner i Holsteinerhalle, som tilskuer til en opvisning i at uddanne avlshingste demonstreret af proffesionelle hestefolk tilknyttet Holsteiner Verband.  Hele personalet omkring hingstene, det være sig rytterne, trænerne, ledelsen, de rådgivende avlskonsulenter, kommentatorerne osv. tager  det som en helt naturlig del af hingstenes uddannelse, at de bliver vist frem. Alle er rolige og afbalancerede omkring hingstene. - Når CANCARRA - som i følge kataloget målte 173cm stg ved sin kåring som 2½ års og som i dag som 5 års nok er lidt større - ikke kan finde plads i løsspringningen. Herbert Blöcker dirigere tropperne og får rykket på afstandene, og hesten begynder igen forsigtigt at springe til i troen på at den nu kan være her, og kvittere med at vise sin enorme kapacitet og optimale teknik. - unge, ivrige hingste som kæmper imod trækkeren, stoppes vendes rundt i skridt, får et beroligende klap på halsen, og kommer dermed afslappede ind i løsspringningsserien. Man ser kun en pisk når H. Blöcker mener, at en af de unge hingste prøver at slippe let om ved situation eller ikke gør sig nok umage. Viser én af hingstene usikkerhed ved at tøve en smule er Blöcker igen på plads. - De unge 3 års hingste vises også under rytter. Det annonceres, at hingstene kun er redet få gange, men det er nu ikke nødvendigt, det kan man godt se. Og det er ikke alene indtrykket af den fyldte Holstenerhalle, som gør hingstene lidt utilregnelige, men de er tydeligvis kun lige tilredet, og har endnu ikke helt forstået forskellen på højre og venstre, speed og brems. At uddanne en hest ved vi nok alle tager lang tid. Nogle heste har brug for mange oplevelser og megen selvtillid før de for første gang kan vises frem til stævne, kåring, shows e.l. Hos Holsteiner Verband er det en helt naturlig del af hingstenes uddannelse at blive vist frem i Holsteinerhalle, som - hvis de opnår succes og en årelang karriere - ender med at blive deres andet hjem. Holsteiner Verband og Holsteinerhalle hører sammen, selvom forbundet har hjemme i Elmshorn og en afdeling i Kiel, så er Holsteinerhalle udstillingsvinduet. Den stemning den lille oase indeholder når der er holstener heste i staldene og fremvisning eller stævne i hallen kan ikke kopieres. At sidde så tæt på hestene at man kan se dem ind i øjnene når de løber forbi, nærmest fornemme afsættet, giver indlevelse, at man samtidig føler at man sidder oppe under taget, giver hygge, at sidde tæt på og oppe under sammen med 6000 mennesker i en udsolgt hal, fordi holstener-elskerne altid er på pletten giver en følelse af sammenhold, at der oveni er currywurst og bier vom Fass giver stemning. Alt i alt følelser, der ikke kan beskrives, det skal opleves! De unge 3 års hingste som for første gang traver rundt i sådan en fyldt og larmende hal, er selvfølgelig imponerede, og ind imellem stopper én prustende op og nægter at gå ned i den anden ende, men rytterne viser os hvordan den situation skal håndteres: hingsten tages ned i skridt klappes beroligende, og får lov i sit eget tempo at nærme sig faren, derefter tages den op og bliver nu bedt om at gentage i trav, derefter galop og til sidst på modsatte volte - og så er det problem overvundet. Også et par af de lidt ældre hingste kan synes det bliver for meget. 5 årige Casquetto, synes at han havde gjort sit efter en runde over forhindringerne, og stoppede op og nægtede at gå forbi porten. Men sådan spiller klaveret ikke, hvis man vil være avlshingst i holsten, så efter lidt uoverenstemmelse blev han redet forbi porten i skridt og derefter blev han bedt om at tage en tur forbi porten i galop, sådan lærer man at opføre sig ordentligt! For 5 årige Casiro II var det et spørgsmål om en smule usikkerhed henover en springkombination, men ingen har mere travlt, end at han får endnu en tur hen over linien og beviser, at det var en engangsforteelse, og at han godt kan lægge sig til på en fast afstand. Avlsledelsen har en klar rådgivende rolle, og lægger fx ikke skjul på, at der også er minusser ved nogle hingste eller måske mere generelt visse blodlinjer, således bliver der forklaret, hvorfor nogle hingste går på specialbid. Denne årlige weekend med 2 hingstefremvisninger, er også en rådgivning af avlerne og demonstration af avlsudviklingen fx Corde la Bryere-linje - 5 hingste i forskellige aldre for hånd: F - 15 årige Corrado II (Corde - Capitol - Maestose XX - Frivol XX) stamm 6879 FFF - 9 årige Cheetano (Coriano - Capitol II - Lord Calando - Cabinett I) stamm 18a2 FFF - 12 årige Cardenio (Coriano - Aloube Z - Lord - Stanley) stamm 741 FFF - 18 årige Carpaccio (Caretino - Lantaan - Ladykiller XX - Raimond) stamm 730b FFFF - 7 årige Cormint (Calido - Carthago - Lord - Sacramento Song XX) stamm 4294 Landgraf - linje - 4 hingste i forskellige aldre for hånd: F - 23 årige Lavall I (Landgraf I - Sacramento Song XX - Wahnfried - Grant I) Stamm 2599 F - 18 årige Lasino (Landgraf I - Capitol I - Lord - Roman) Stamm 2543 FF - 17 årige Lorentin I (Loutano - Latino - Farnese - Anblick XX) Stamm 260 FFF - 4 årige Le Toquet (Limoncello II - Loutano - Latino -  Calvados I) Stamm 3858 Man må imponeres af Holstener Verbands evne til at uddanne hingstene ikke kun på dagen, men der er tydeligvis sket en enorm udvikling hos nogle hingste. Fx 4 årige Jaquino (Jayadeva de Mackinac AA - Carthago - Lincoln - Sacramento Song XX) som jeg i 2007 havde glædet mig meget til at se til kåringen pga den unikke afstamning med anglo araber blod og en høj blod andel på næsten 75%. Desværre levede han dengang ikke op til mine forventninger, hvor jeg synes han var lidt skuffende og hektisk i løsspringning. Men efter godt et års uddannelse hos Verband, viser denne hest i mine øjne kvaliteter som jeg slet ikke havde forventet at den indeholdt. Den er nu meget smidig i løsspringning, og meget afslappet med overblik. Under rytter er den meget villig og gik en fin runde. Jaquino blev af avlsledelsen omtalt som en meget intelligent og lærenem hest. Om det er dommernes evner til at se de skjulte kvaliteter i en hingst ved kåringen eller trænere og rytteres evne til at uddanne og bringe det bedste frem - måske en kombination af begge dele. 5½ time efter kan man sætte sig i bilen og sidde og fordøje indtrykkene og overveje om hingstevalgene alligevel skal ændres for iår. Nogle af de hingste som satte mine tanker igang: Diarado er fantastisk, den hest har ingen fejl. Han bliver tydeligvis sparet, og er jo virkelig spændt for. For hans vedkommende står den de næste uger på hingstefremvisninger hver weekend. Alligevel skuffede han ikke, de få øjeblikke vi fik lov at kaste blikke på ham. En kort runde i trav for hånd fremvist med noget af det andet franske-blod: 15 årige - Quantum (Quidam de Revel - Corde - Colt - Monarch) Stamm 18b1 11 årige - Que Vados I (Quidam de Revel - Caletto II - Sable Skinflint XX - Cottage Son XX) Stamm 1129 Samt en runde under rytter over mindre spring, hvor han viser det han kan til UG, især udspringet af dobbeltspringet, hvor han viser et godt afsæt og fremragende teknik. Quarz (Quintero - Caretino - Coriander - Fernando) Stamm 5064. Kun 3 årige Quarz, som til kåringen af mig blev stemplet som den 2 hovedet bandit pga en skæv blis som ikke er synlig når man ser hesten fra venstre. Han viste en fantastisk smidighed, som gør at man ikke bare udenvidere kan afskrive Q-blodet. Bellino XX - forbundets nye fuldblodshingst. Utrolig sympatisk hest, som havde to overdrevne kvaliteter i forhold til hans races normale eksteriør problemer: lange ben og ualmindelig god nakke, hals og halsansætning. Derudover var han meget ædel i forhold til de fuldblodsom har været hentet ind de seneste år. I betragtning af hvor uheldige forbundet har været med deres fuldblodshingste de sidste par år, er det vist om at få den brugt. Larimar, Le Toquet og Legolas - Altså L-blodet kommer man ikke helt udenom. Larimar har en vældig interessant afstamning, men er tæt i sit eksteriør, men afsæt og kapacitet er helt i top. Legolas, dejlig type lidt for tæt, springer med forbenene lidt under sig, blev lidt i tvivl om hans mund, virker måske lidt stærk. Le Toquet, dejlig type, men bliver han lige så tæt som de andre? Og så er der selvfølgelig Cassini'erne og ikke kun originalerne, men også Cassiano har efterhånden slået sig fast hos mig. Han blev fremvist meget fit under Lars Bak Andersen, som måtte galopere en ekstra runde for at bringe ro over ham. Han er super forsigtigt, springer med god teknik og i fin form, dog var han lidt overspændt og jeg har set ham gå bedre end idag. Cancarra var for mig dagens overraskelse. Imponerende stor hest, som hænger godt sammen. Ubegræset kapacitet, overskud og overblik. Dejligt udtryk, galop og super bagbens teknik - wauw! Konklusion må være at jeg simpelthen har for få hopper!

 

Januar 2009 NOMA - At glæde sig som da man var barn.

Rygterne svirrer... er den tredje Michellin-stjerne mon på vej. Michelliner udeles i marts, og allerede nu er de det helt store samtale emne i gourmetkokkenes verden. NOMA = Nordisk Mad, er ca verdens tiende bedste restaurant, hvis NOMA opnår den tredje stjerne, bliver det den første restaurant nogensinde i hele skandinavien, de vil rykke længere op af rangstien, måske i nærheden af de 5 bedste. Forventningerne var helt i top! Jeg steg på toget 12.30 med kursen sat. I Fredericia steg Mette på, og snakken gik derud af. Vi var ret sultne, men Mette viste præcis hvad vi skulle nå vi steg af toget på København Hovedbanegård. Vi skulle ud og over fodergængerfeltet, og så stod vi foran NIMB, året overraskelse i København. Her kunne vi få Hotdog de Luxe. Ringriderer med løvstikke, bløde løg stegt i andefedt, ketschup, sennep og små couchoner skåret i skiver, det hele sirligt placeret i et hjemmebagt pølsebrød. Jeg hylder gourmet-mad og nye initiativer, jeg elsker når noget er lavet fra bunden og oser af kvalitet. Og selv om jeg kun kan være positiv overfor initiativet, så er en ristet hotdog med det hele fra Karens Kaffevogn lig med en rigtig hotdog. Til gengæld fik vi den mest bedårende og cremede chokolademælk fra Øllinggård til - WOW man skulle aldrig, aldrig slubre i andet! Bag ved den lille gourmet grill-bar, har man indrettet moderne gårdbutik, med alt det vi godt kan lide: Serrano, oliven, oste, chokolade, vin, olivenolie, biscuits osv osv Kl. 17.45 var vi ved NOMA, vi gik en lille tur på havnen og så på husbåde, som jo er en helt speciel måde at bo. Det må være helt fantastisk at sidde på dækket, i sit eget hjem og se solen stå op, men lidt uhyggeligt en kold vinterdag, når båden ligger og skvulper på et helt sort hav. Stemningen vi havde bygget op var fantastisk, jeg tror ikke jeg har glædet mig så meget og haft den fornemmelse af at "om lidt går det løs" siden jeg som barn stod og ventede på at mor og far skulle åbne døren til juletræet. Og så gik det løs, vi var de første i restaurante og blev mødt af en mindre hær af personale, Mette blev selvfølgelig budt hjerteligt velkommen og tilbage, det var hendes 7 besøg på NOMA. Hele personalet er ungt og entusiatisk, imødekommende og smilende. Bordet var egetræ med stole, hvor der lå gedeskind på ryglænet, ingen dug, en pæn stor tallerken direkte på bordet. Indretningen med masser af synlige bjælket både i loftet og lodret ned i rummet, det skabte en super rumdeling, og understøttede den rustikke indtryk man får allerede når man går ind af glasdøren og ned af den rå stentrappe. Det stod i skarp kontrast til det high-tech køkken som var indrammet i glas, så man nærmest uanset ens placering i rummet havde udsyn til den travle og entusiatiske stemning kokkene imellem. At sætte sig ned og få tilbudt champagne og så ellers bare lade indtrykkene vælte ind, er fantastisk. Forventningen til de kommende timers indtryk, forkælelse og oplevelser er næsten lige så dejligt som selve oplevelsen, og det forstår NOMA. Det umådeligt tiltalende personale formår at skabe en unik og afslappet atmosfære, som understøtter ens forventninger til de kommende timer. Lige så langsomt gik det løs! Først med en række utroligt velsmagende snacks, som igen understøtter og opbygger stemningen og forventningen. Derefter den ene fantastiske ret efter den anden. "Fantastisk" er det rette ord, for intet i de serverede retter er tilfældigt. Smag er individuel, og at sidde overfor rene råvarer, tilberedt og sat i kombination på unikke måder, er intet mindre end fantastisk. Hele oplevelsen bliver for tredimensionel, når man vælger at tage imod tilbuddet om NOMA vinmenu bestående af biodynamiske, økologiske kvalitetsvine, som er udvalgt specielt retterne. Her bliver man endnu engang imponeret over hvor gennemtænkt og udført detaljen er på NOMA. Et specifikt eksempel på dette var hovedretten som bestod af langtidsstegt tværreb med bagte rodbede, æble, hybenrosegele og hybenroseblade. Den serverede Chateau-Neuf-Du-Pape fra 2001 indeholdt et strejf af rose, som supplerede og understøttede retten på en måde, som jeg sjældent har oplevet. Min absolut største ros og det jeg har tænkt mest på, her dagen derpå, er det fantastiske personale. Og selvom fantastisk er ved at være lidt slidt i denne sammenhæng, er dét det eneste dækkende ord. Personalet er ungt, tiltalende, smilende og effektivt på den mest ustressede måde man kan forestille sig. Man føler sig som gæst umådeligt tryg og veltilpas. Det er fantastisk, hvorledes tjenerne næsten formår at læse ens tanker og ønsker inden man har formuleret det i sit hoved. Det er næsten det jeg er mest imponeret over, hvor stor en del af successen personalet var for oplevelsen! Jeg tog mig selv i, da vi sagde farvel, at give 'vores' tjenerer, som fulgte os helt til dørs og værten nogle krammere, for mennesker der sørger så godt for én igennem flere timer, må jo oprigtigt holde af én. Og med den følelse gik jeg ud af døren hos NOMA. 1. snacks - røget vagtelæg - sandwich af sprødt kylling skind med rygeost rørt med stenbiderrogn og papirstyndt rugbrød - små rå gulerødder serveret i en urtepotte med malt jord. (Fornemmelsen er at man hiver en gulerod op af jorden og spiser den) - papirtynd cruton med citrunmelisse sne 2. Agurkeret Den sprang jeg over, til gengæld var Mette helt vild med det og tog også min portion 3. Rå blæksprutte 4. jomfruhummer på sten med østersmousse og malet tang (Tørret tang malet ligeså fint som pebber) Serveret op sten uden bestik 5. tartar 6. Knivmusling i grøn gele 7. Krabbe med porer vendt i aske 8. Kartoffelmos med trøffel 9. Hovedret - langtidsstegt tværreb m. rødbede og æble og en fantastisk rødvin 10. Ost 11. Snemand af gulerods sorbet 12. Trøffel dessert 13. Øllebrød