Om programmet:
Aftenen indledes med intet mindre end 1. satsen fra den berømte
London symfoni af Joseph Haydn i Ferdinandido Carullis arrangement
publiceret 1827. Det kan måske for nogle forekomme en anelse
postuleret at Carulli reducerer en symfonisk sats til to
guitarer. Savner man f. eks. ikke paukerne i den dramatiske
introduktion? Og hvad med alle de klanglige farver et
symfoniorkester kan fremvise? Men det var faktisk såre
almindeligt at man, på en tid hvor udbuddet af symfoniske
koncerter var begrænset og hvor indspilninger ikke eksisterede,
stiftede bekendtskab med de store mesterværker ved ganske enkelt
selv at spille dem.
Dette har uden tvivl været Carullis ambition. Jeg havde egentlig
regnet med at revidere Carullis udgave, men efter at have studeret
orkesterpartituret har jeg ikke følt trang til dette.
Aftenens næste værk er ligeledes en vellykket krydsning af
to komponister. Livet igennem var Johann Sebastian Bach en ivrig
beundrer af italiensk musik. I sin ungdom studerede
han partiturer af de italienske mestre og bearbejdede en del af
disse for cembalo eller orgel. Concerto er en bearbejdelse for
cembalo af Marcellos berømte obokoncert i d-mol, der dog i denne
udgave for to guitarer er transponeret til g-mol.
Programmet tager et stilskifte med det næste værk af
den danske komponist Axel Borup-Jørgensen.
Borup-Jørgensen har en omfattende produktion og
guitarværkerne fylder betragteligt i værklisten.
Parafrase er et lyrisk stykke, der bygger på tematisk stof
fra en samling tidlige klaverstykker fra 1949 med titlen Marine
skitser. Dette poetiske stykke indvarsler komponistens
fascination af naturflageoletter, en teknik han har udviklet
meget i de senere års guitarværker.
Første afdeling slutter med klaverstykket Bajo la
palmera af Isaac Albeniz fra samlingen Cantos de España,
mesterligt arrangeret for to guitarer af den spanske guitarist Miguel
Llobet(1875-1937).
Hovedværket efter pausen er atter musik af
Borup-Jørgensen. En bearbejdelse af en bratch og klaversonate
komponeret i 1953. Man mærker her et tydeligt stilskift i
komponistens produktion. Inspirationen fra giganten Bela Bartok
er vel tydelig. Jeg blev opmærksom på værket i 1995
og fik straks lyst til at transkribere det for to guitarer. Imidlertid
strandede jeg ved 2. satsen der viste sig vanskelig at overføre.
Nu har komponisten selv lavet en helt ny 2. sats, der er en fri
bearbejdning af den oprindelige sats, hvilket muliggjorde en
færdiggørelse af sonaten. En kærkommen
tilføjelse til guitarens repertoire fra midten af 1900-tallet.
Aftenens sidste værk er fuldkommen originalt komponeret for to
guitarer. Fernando Sors Souvenir de Russie er en fantasi i form af
variationer over et russisk folklore tema.
Hør
Sor: Allegretto her!
Vel mødt til en aften med herlig guitarmusik!
Om musikerne:
Maria Camitz og Leif Hesselberg har gennem mange år haft et
indgående musikalsk samarbejde som medlemmer Guitatrio 1+2, der
har en omfattende koncertvirksomhed bag sig. Maria Camitz og Leif
Hesselberg fremtræder for tiden som guitarduo i forbindelse med
et igangværende CD projekt med Borup-Jørgensens sene
guitarværker.