Så er det blevet tid til den første del af serien ’Sådan undgår du at betale SU tilbage’. Vi skal i denne omgang beskæftige os med nogle basale begreber som Uddannelsesstyrelsen bruger i forbindelse med opgørelsen af den indkomst man har ved siden af sin SU. Derudover skal vi have forståelse for hvilke poster der er interessante på lønsedlen i denne sammenhæng. Da der findes mange perspektiver på det område vi skal lære at kende så har jeg forsøgt at skabe en case som de fleste forhåbentlig vil kunne identificere sig med. Denne er følgende: Laura studerer til dagligt på IT-universitet hvor hun lærer alt om programmering og databaser. Ved siden af sit studie arbejder Laura hos virksomheden MJBH A/S der er specialist inden for High Frequency Trading. Lauras arbejde består primært i at optimere virksomhedens avancerede handelsalgoritmer. MJBH A/S har aftalt med Laura at hun som minimum skal arbejde 20 timer om ugen. Laura bliver aflønnet på timebasis med en timeløn på 150 kr. Derudover betaler hun 300 kr. til virksomhedens frokostordning. Hun har desuden fået stillet en iPhone 5 til rådighed som hun bruger på arbejdet og privat. Laura er glad for sit arbejde, men hun er lidt bekymret for om hun tjener for meget ved siden af sin SU. Hun arbejder trods alt 80 timer om måneden, har ikke meldt SU fra, og så har hun et relativt stort engagement i banken (grundet en gevinst på et skrabelod) som årligt giver hende 2.809,84 kr. i renteindtægter. Laura kunne derfor godt tænke sig at vide hvilke tal Uddannelsesstyrelsen kigger på når indtægten ved siden af hendes SU opgøres. Hun kunne desuden også godt tænke sig at blive lidt klogere på den lønseddel som hun modtager i slutningen af hver måned. For som hun selv siger:

”Det eneste jeg kan forholde mig til, er det jeg får udbetalt. Jeg er ikke helt klar over hvilke transaktioner der sker inden – det skulle da kun være den urimeligt høje skat på 37%”.

For at kunne hjælpe Laura i mål, så vil vi som det første beskæftige os med begreberne fribeløb og egenindkomst. Fribeløbet er det beløb der angiver hvor meget man må tjene ved siden af sin SU. I forhold til Lauras situation, så har hun det laveste fribeløb da hun hverken har meldt SU fra eller på anden vis er berettiget til det mellemste eller højeste fribeløb. Laura må altså i gennemsnit maksimalt tjene 9.043 kr. pr. måned med afsæt i de nuværende takster (2013-niveau). Hun må dermed maksimalt tjene 108.516 kr. for indeværende år. Det spørgsmål der så rejser sig er hvad de 108.516 kr. dækker over. For at kunne svare på dette skal vi kende til begrebet egenindkomst. Egenindkomsten er det begreb Uddannelsesstyrelsen bruger som en fællesbetegnelse for alt positiv indkomst man har ved siden af sin SU. Det er altså løn fra erhvervsarbejde, fri telefon, renter af bankengagementer mv. Det eneste som Laura kan trække fra i opgørelsen af egenindkomsten er arbejdsmarkedsbidraget eftersom at hun hverken har SU-lån, får tilskud til transport eller har rentegivende opsparing fra 31. december 1993. Lauras egenindkomst er altså identisk med hendes skattepligtige indkomst. Vi har nu fået forståelse for begreberne fribeløb og egenindkomst hvilket giver os forudsætningerne til at kunne hjælpe Laura helt i mål i forhold til hendes spørgsmål. I det følgende skal vi derfor se på hvordan en lønseddel fra MJBH A/S kan se ud, hvilke transaktioner der sker i forbindelse med en lønudbetaling, og så skal vi vise Laura hvordan hun beregner sin egenindkomst.

Figur 1 – Eksempel på en lønseddel

I den ovenstående figur er der udarbejdet et eksempel på en lønseddel som tager afsæt i Lauras situation. Det der er værd at bemærke ved denne type lønseddel (samt lignende fra praksis) er at det kan være svært at gennemskue hvad der sker i forbindelse med en lønudbetaling da mellemregningerne er udeladt. For at gøre lønsedlen forståelig for Laura vil vi derfor opstille transaktionerne i en mere læsevenlig form.

Figur 2 – Eksempel på reformulering

Som det ses i ovenstående figur, er lønsedlen blevet reformuleret til en mere læsevenlig udgave. Vores nye model indeholder endvidere en udspecificering af en række transaktioner som ikke fremgår tydeligt på Lauras oprindelige lønseddel. Alle transaktionerne vil nu blive gennemgået:

1. Her ses den bruttoløn som er direkte tilknyttet til det antal timer Laura bliver honoreret for. Det er altså antallet af timer ganget med timelønnen.
2. Fri telefon er en betegnelse for en arbejdsgiverbetalt telefon som den ansatte har mulighed for at bruge i privat regi. Jf. Ligningsloven § 16, stk. 12 skal den ansatte som hovedregel årligt beskattes af 2.500 kr. af ordningen (2013-niveau). Laura bliver dermed i gennemsnit beskattet af 208,33 kr. af ordningen pr. måned. Særligt at bemærke er at fri telefon medfører en forøgelse af bruttoindkomsten samtidig med at der sker en modregning i den indkomst der er betalt A-skat og AM-bidrag af.
3. Summeres bruttolønnen og fri telefon fås den ”direkte” bruttoindkomst som i dette tilfælde er identisk med den ferieberettigende løn.
4. Af bruttoindkomsten bliver der modregnet et ATP-bidrag. Bidragets størrelse afhænger af hvor mange timer Laura har arbejdet. Da Lauras timeantal, 80 timer, ligger imellem intervallet på 78 og 117 timer modregnes der 60 kr (2013-niveau). De gældende satser kan findes på Virk.dk.
5. Når ATP-bidraget trækkes fra den ”direkte” bruttoindkomst fås den ”direkte” AM-indkomst.
6. AM-bidraget svarer til 8% af AM-indkomsten (2013-niveau).
7. Trækkes der AM-bidrag af den ”direkte” AM-indkomst fås den ”direkte” A-indkomst, altså den skattepligtige indkomst.
8. Når A-skatten skal opgøres sker beregningsgrundlaget på baggrund af den ”direkte” A-indkomsts størrelse, medmindre medarbejderen har et skattemæssigt fradrag. Da Laura ikke har noget fradrag så svarer hendes A-skat til 37% af den ”direkte” A-indkomst.
9. Lauras bidrag til virksomhedens frokostordning sker som en egenbetaling, dvs. de 300 kr. modregnes i den indkomst der er betalt A-skat og AM-bidrag af.
10. Her ses den endelige udbetaling, altså det beløb som overføres til Lauras bankkonto. Beløbet er udgjort af den ”direkte” bruttoindkomst fratrukket ATP, A-skat, AM-bidrag, fri telefon og frokostordning.
11. Bruttoferieindkomsten, eller den ”indirekte” AM-indkomst (der modregnes ikke ATP) svarer til 12,5% af den ferieberettigende løn, dvs. 12,5% af den ”direkte” bruttoindkomst.
12. Ligesom der blev modregnet AM-bidrag i note 6, så modregnes der også AM-bidrag af bruttoferieindkomsten. AM-bidraget andrager igen værdien 8%.
13. Trækkes der AM-bidrag fra bruttoferieindkomsten fås den ”indirekte” A-indkomst.
14. Der betales A-skat af den ”indirekte” A-indkomst. Beregningsgrundlaget er det samme som i note 8, medmindre medarbejderen har et skattemæssigt fradrag. Da Laura ikke har noget fradrag skal hun betale 37% i A-skat af den ”indirekte” A-indkomst.
15. Her ses den endelige nettoferieindkomst, altså det beløb som overføres til Lauras FerieKonto, og som først kan udbetales til næste ferieår. Nettoferieindkomsten er blot bruttoferieindkomsten fratrukket A-skat og AM-bidrag.

Alle transaktioner er nu blevet beskrevet. For en god ordens skyld bør det understreges at begreberne ”direkte” og ”indirekte” indkomst ikke er en officiel betegnelse. Begreberne blev blot anvendt med henblik på at illustrere at der er indkomst som udbetales i indeværende år (”direkte indkomst”), og så er der indkomst der først udbetales til næste år (”indirekte indkomst”). Man kunne godt fristes til at tro at Lauras feriepenge først tæller med i opgørelsen af hendes egenindkomst til næste år da hun først får mulighed for at få feriepengene udbetalt på dette tidspunkt. Det er imidlertid ikke realiteten da indkomst ifølge Uddannelsesstyrelsen ikke kan periodiseres. Feriepengene tæller derfor med i opgørelsen af egenindkomsten på det tidspunkt de beskattes, hvilket vil sige at de tæller med på det tidspunkt de optjenes, herunder i indeværende år. Vi har nu fået kendskab til de mest væsentlige transaktioner der foretages i forbindelse med en lønudbetaling. Helheldsindtrykket af lønsedlen skulle dermed gerne forekomme klarere. Med afsæt i dette kan vi nu fortsætte med det sidste afsnit, herunder opgørelsen af Lauras egenindkomst. For at kunne opgøre Lauras egenindkomst kan vi tage afsæt i figur 2 fra det forrige afsnit – vi kan også bruge lønsedlen (figur 1) da den viser det samme. Husker vi endvidere tilbage på definitionen af egenindkomst, herunder alt positiv indkomst fratrukket AM-bidrag, dvs. A-indkomst, så fås følgende egenindkomst:

Figur 3 – Egenindkomst

Som det ses i figur 3 så fås en AM-indkomst på 13.674,37 kr. som er udgjort af den ”direkte” og ”indirekte” AM-indkomst. Herefter fratrækkes AM-bidrag på 8% og tilbage står vi med en A-indkomst på 12.580,42 kr. som svarer til Lauras egenindkomst for den første lønningsperiode, januar 2013. Antager vi at Lauras arbejdsbyrde og aflønningsforhold for det resterende kalenderår er identisk med januar 2013 så kommer Lauras egenindkomst fra erhvervsarbejdet til at andrage værdien 150.965,06 kr. Vi skal imidlertid også huske på at medregne Lauras renteindtægt fra bankengagementet, herunder 2.809,84 kr. Da man hverken betaler ATP eller AM-bidrag af kapitalindkomst, så er det hele beløbet som medregnes i Lauras egenindkomst. For simpelhedens skyld antager vi at renterne udbetales i slutningen af december 2013. Med afsæt i ovenstående kan Lauras totale egenindkomst hermed opgøres. Denne andrager værdien 153.774,90 kr. – udspecificeringen af dette beløb fremgår af nedenstående figur. Som det ses så er Lauras egenindkomst større end det fribeløb hun har til rådighed. Hun kommer dermed til at skulle betale SU tilbage hvis hun fortsætter med at arbejde 80 timer om måneden, og ikke aktivt foretager en ændring i hendes personlige indkomst. 

Figur 4 – Årsoversigt for egenindkomst

Vi er nu nået til vejs ende i den første del af serien ’Sådan undgår du at betale SU tilbage’. I denne omgang hjalp vi Laura i mål ved at give hende forståelse for hendes lønseddel samt begreberne fribeløb og egenindkomst. Begreberne blev anvendt i forhold til Lauras situation hvor vi måtte konkludere at hun tjener for meget ved siden af sin SU. Laura står altså til at skulle betale noget af sin SU tilbage medmindre hun formår at reducere sin indkomst. Det forekommer oplagt at Laura reducerer sin indkomst ved at arbejde mindre, men det er hverken Laura eller arbejdsgiveren MJBH A/S interesseret i. Laura har af omveje hørt at man kan ”parkere” sin indkomst, men hun fik ikke helt fat i hvad det var man skulle gøre. Det vil vi se nærmere på i del 2.

/Mark

Hvis I har nogen forslag til forbedringer, eller mener at der er udsagn der ikke er korrekte så meld det gerne tilbage.

*****

EDIT 19/8-17: Det er små 4 år siden, at serien ’Sådan undgår du at betale SU tilbage’ blev til. Der er sket en masse ting i min tilværelse siden da. Én af de ting er, at jeg selv er blevet færdig med min uddannelse, og af den årsag, ikke har SU så nært inde på livet mere. Af den årsag, vil jeg tillade mig, at drosle lidt ned. Dvs. fra nu af, vil jeg ikke længere svare på SU-relaterede spørgsmål eller på anden vis opdatere indholdet i serien. Det kommer måske som et chok for nogle, men jeg føler bare, at det er begyndt at blive meget unaturligt for mig, at svare på disse spørgsmål, da jeg ikke længere er studerende. Når det så er sagt, så vil jeg mene, at hver en sten er blevet vendt, hvis man kigger kommentarfeltet igennem. Jeg har fået rigtig mange (gode) spørgsmål gennem tiden, der belyser alle tænkelige vinkler inden for SU – så mon ikke, at du kan finde svar på dit spørgsmål ved, at gennemlæse kommentarrækken? Med disse vise ord, vil jeg tillade mig, at trække stikket. Held og lykke fremadrettet!

/Mark