Den første søfarer som opdagede New Zealand var Kupe, der år 950 fvt. kom til øriget, men den store indonesiske indvandring fra Hawaiki (Hawaii) fandt først sted 1350 fvt. Maoriernes første møde med europæerne skete 1542, da den hollandske skibsfører Abel Tasman forsøgte landgang, men mødte så stærk modstand at han opgav forsøget.New Zealand blev genopdaget 1760 af englænderen James Cook, som tog landet i besiddelse som engelsk kronkoloni, og det lykkedes ham at opnå venskabelig forbindelse med maorierne, der begejstret tog imod nye kulturplanter som kartoflen, hvede og majs.

I 1840 blev Waitangi-traktaten underskrevet. Derved mistede maorierne suverænitet over New Zealand, som blev britisk koloni. Til gengæld for overdragelsen tilsikredes de fuld integritet, så længe de ønskede det.
Men kolonisternes antal steg voldsomt og i 1858 var den engelske befolkning større end maorifolket. Det medførte uenighed og stridigheder i 1860, men efter fredsslutningen blev forholdene normaliseret. I dag udgør maorierne ca. 645.000 af New Zealands befolkning på 4,3 millioner. I 1907 fik New Zealand dominion+status og immigrationen blev reguleret, men kun 4,5 % af de totale landområder er traditionelt stammeland. Maorierne integreres i stigende grad i det New Zealandske samfund, men unge maorier ønsker at bevare den etniske identitet gennem eget sprog og skikke.

Børnene får i dag undervisning i maori-sproget og lærer om forfædrenes kultur.Maori betyder 'normal' eller 'almindelig'. For at markere skellet mellem den indfødte befolkning og indvandrere kaldes europæerne pakeha. I følge en af maoriernes legender stammer de fra Uru og det kan måske være oltidslandet Ur ved Eufrat i Mellemasien. Herfra er de udvandret til Hawaiki = Hawaii og har spredt sig over den polynesiske øgruppe. De kaldte landet de kom til Aotearoa, det betyder 'De lange, hvide skyers land' - det første indtryk af New Zealand.
Etnografen og forskeren Thor Heyerdahl viste med sin sejlads at det var muligt at forcere oceanet i primitive sivbåde.

En anden legende fortæller at maoriernes stamfar kom til øriget ridende på en hval og det symboliseres ofte i deres træskærerarbejder, som er typiske for et nedarvet kulturmønster. De er også dygtige til at lave masker og smykker, hvor en lille, menneskelignende figur har et stort gab og kuglerunde øjne TIKIEN, der bruges som hals- og øresmykker. Hængesmykker kaldes heitiki (Tiki betyder figur). Tor Heyerdahl kaldte fx sin sivbåd KON-TIKI. Maorierne havde oprindelig intet skriftsprog, men skar træfigurer og masker af fantasiuhyrer, der symboliserede historiske begivenheder, sagn og myter og som kunne udtrykke budskaber.Når maorierne får gæster synger de Harae mai (=velkommen) og KIA Ora som velkomst og viser baku-dans, der er tradition fra forfædrene, og de gnider næser med de besøgende. Tatovering har stor social betydning og er ikke blot en hellig ceremoni, da den kendetegner en persons karakter og værdighed, Man ser undertiden en maori række tunge under fx stammedans. Denne attitude indledte en kamphandling og har til formål at forskrække fjenden og vise sin ringeagt.

Som polynesiere er maorierne gennemgående ranke, velbyggede med varm, brun hudfarve og sort hår, strålende mørke øjne og er den race, som kommer den europæiske nærmest og det er en antropologisk gåde hvorfor. Kun blandt dajokkerne på Borneo og hos loloerne i Sydkinas bjerge findes tilsvarende folk med europæisk træk. I dag sejler unge pakeha i kano klædt i bastskørter sammen med maorierne og deltager i stammeceremonier. Det må tages som udtryk for større respekt for solidarisering med landets oprindelige folk, maorierne.