Ugens dynamiske afslutning

I aften skal sengen rammes tidligt, for jeg skal op kl. 6, åbne fritteren, i bh.kl. til 10.30, til møde med mine kollegaer til kl. 13, hvor vi går over til skoleudviklingskursus med lærerne omkring den svære samtale, hvor bla. Lai Yde skal komme og træde op : )

Derefter skal vi spise sammen og det slutter ca. kl 21, hvor vi måske lige skal drikke en øl med vores studerende og så skal jeg vist hjem i seng.

Lørdag skal vi først over og aflevere vores søn hos svigermor og svigerfar, der efter sigende får nok at se til, da de også har sagt ja til at passe deres andet barnebarn. Så skal vi hjem og hente vores underboer og så går turen til Sverige og til Thomas og Maries ødegård. Det skal indvies. Så der skal festes lidt og vi skal sove der til søndag. Det er et rigtig fint hus i følge billederne og helt nyt næsten, så den står ikke på skovskiderstilling, tørkloset eller noget andet ubehageligt.

Søndag skal vi så hente Max igen og hjem og slappe lidt af.

Mandag er jeg i bh.kl. hele ugen og det er som regel en lidt hård uge, men oveni det kommer Prebens niece så også mandag aften. Så fra nu til mandag aften...blog i hvile tror jeg.

Nu vil jeg lige ind og pakke lidt tøj til lørdag, for jeg ved ikke lige hvornår jeg eller gider og har tid og så er det i seng emd Harry Potter ; )

Suppe-Rikke

Dagen i dag står på suppekøkken på BFO'en, møde med 2 sæt forældre i børnehaveklassen og så tilbage på arbejde og servere suppe til de søde børn. Det er altid et meget tilfredsstillende job at lave varm mad til dem, for de elsker det bare og så får de det nede i vores bålhus med hyggen fra ilden som et ekstra krydderi : )

Krig & fred (klik)

Den her sang med Shu-Bi-Dua har min kollega og jeg haft på hjernen i dag. Totalt Stein Bagger.

Tid til kærlighed

Der skal nu ikke herske tvivl om, at jeg på snart 10'ende år elsker min mand. I disse tider for babyforøgelse, så blomstrer kærligheden ekstra meget og det er en fantastisk følelse. Man af de ting jeg har fået og længdes efter i mange år daler ned i mine arme og frugten af mine egne anstrengelser og andres råd og hjælp kan endelig nydes lidt : )

Med hårde odds...

Jeg har netop været hos psykolog og vi talte om tiden siden sidste besøg. Vi kom ind på, at jeg førhen har lidt af humørsvingninger og det kan være genetisk, da min bror også lider af dem. Der er jo nok tendens til psykisk sygdom i den milde ende i vores familie. Ikke at man skal bruge det som en sten at græde ved, men mere fordi det bare forklarer så mange ting.

Da jeg gik på højskole havde jeg det f.eks. svært. Var ikke rigtig mig selv, ikke rigtig glad. Jeg havde i virkeligheden svært ved at finde min plads mellem 179 andre elever. Derfor dalede mit humør og jeg havde hjemve, og havde også en kæreste derhjemme. De udfordringer rent fysisk og de nederlag der fulgte til tider var hårde at tackle. Mennesker, som jeg ikke ved hvor jeg har, der måske har meget markante holdninger, der er dominerende eller temperamentsfuld i ekstrem grad eller som jeg ikke helt er på bølgelængde med kan gøre sådan, så jeg bliver i vildt dårligt humør. Jeg er måske bare ikke tryg. Men jeg kæmper med det, for det er jo ikke andres skyld.

Jeg har med tiden lært, at styre mine humørsvingninger. Mest de negative. Når jeg brænder for noget, så eksploderer min energi og mit humør og jeg kører med 200 i timen og elsker hvert et minut. Man må jo vende den slags egenskaber inde i sit hoved og bruge dem. For guderne skal vide, at sådan er jeg af natur. At jeg så har fået sclerose, som trækker i den negative retning gør ikke oddsene bedre, men tilgengæld så får jeg masser af proffessionel hjælp nu og er på den måde en heldig kartoffel : )

Global glæde og joyrides

Jeg er enig med direktøren for Nonbye A/S, der klipper alt om finanskrisen ud i avisen, før den må læses og det er bare ikke noget man snakker om. Sandheden bliver ikke mere sand af, at man hører om den hele tiden.
Jeg tror faktisk på, at man kan fake glæde indtil den indfinder sig. Det har fået mig videre og igennem småkriser. Så denne krisen får ikke lov til at sætte rod herhjemme. Preben blev opdagt og det er jo bare et spark bagi, for han var dybest set ikke glad for arbejdet mere. Det var perfekt i lang tid, men med nye ledere kommer der nye arbejdsvilkår og de blev bare ikke bedre. Nu kan han tage sig god tid til at søge noget nyt og jeg er sikker på, at han bliver gladere i det lange løb, for nu finder han netop det han gerne vil og kan starte på en frisk.
Jeg ser alle de kriser, jeg selv har været ude for, som små puf bagi. Det har jo gjort mig til den Rikke jeg er i dag og det er ikke en perfekt en, men jeg har det virkelig meget bedre end for 10 år siden. Jeg har altid lysten til at komme videre, til at forbedre og udvikle mig. Det har været en vigtig evne i mit liv og sådan er livet jo så smukt. Man bliver udsat for diverse røvture, men hvis man ser det som en del af the ride, så bliver det bare lidt mere tåleligt og så er det med at få det bedste ud af det.
Jeg læste en bog om at føde lige et par uger inde jeg fik Max. Den skrev at hvis man går i panik, når man får veer, så kan en fødsels være rimelig slem. Men hvis man stiger på toget og indlever sig i det der sker og accepterer smerten og arbejder med og ikke imod, så bliver det en langt federe oplevelse. Join the joyride : )

Denne bog står på ønskelisten....

Jeg har fået anbefalet denne bog af min psykolog, da mine tanker har kredset meget om mad og især forbuddene med de efterfølgende tanker omkring hvor forkert det er osv. En mekanisme i mig, jeg ikke helt har kontrol over. Så derfor vil jeg gerne forstå hvad der sker i mig og derfor denne bog, som jeg påtænker at købe.

Noget af det der bekymrer mig mest, ved at skulle tænke på barn nr. 2, er om Max kommer i klemme og hvordan man løser hverdagens små konflikter.Om man nu får tid til alle i familien, så derfor ønsker jeg at få klarhed over nogle af mine tanker omkring vores projekt : )

Denne fordi det er godt med gode råd og jeg bruger som regel prøver af. Jeg nyder at blive inspireret af kloge mennesker og nyder at få en ny vinkel på mit liv.

Jeg kunne jo begynde at gå på biblioteket og måske skulle jeg undersøge om de her bøger ligger og venter på mig. jeg tror jeg har det godt med at eje mine bøger, for de er en del af mig på en eller anden måde. Jeg har alle Harry Potter, Ringenes Herre, Steven King har jeg 6-7 stykker af og en del andre bøger, der har lært mig en masse. Men jeg giver biblioteket en chance. Det er jo noget billigere : )

Update: Hvad du ønsker skal du få : ) Jeg har reserveret bøgerne på herlev bibliotek.

Max deler centrum med Max

Vil du have min sut mor?

Det er MIN mor og jeg er ikke vild med at dele hende med andre : )

Uhm. chokoladekage smager godt. Jeg står lige og gør mig lækker, der er jo skarp konkurrence med lille-Max : )

Men han er nu meget sød, den lille baby. Jeg kysser lige lidt på ham.

Hov, jeg blev vist lige lidt for ivrig. Jeg fik sat tænderne i. Nu er mor gal på mig og lille-Max græder. Det er ikke nemt at dele spotlightet : )



Sara havde sit kamera med igår og hun er jo skrap til at fange vores lille Maximus også når han er knap så glad : )

Nødbremsen

Nogen gange er man bare nød til at ignorere, at verden giver modstand. Men lige fortiden er livet mega unfair og jeg må hive i min nødbremse, for ikke at gå helt ned på det. Preben har jo som skrevet fået det ultimatum 25 timer pr. 1 april eller smut. Han fik at vide, at han ikke var den eneste der skulle gå ned i tid, men det viser det sig så, at han er. En fiks måde at skaffe ham af vejen på, for hvem kan leve af 25 timer, når man har et barn og en husleje. Men hans chef har tydeligvis ikke helt forståelse for den slags, han har og skal aldrig have børn, Preben har arbejdet for Norden i omkring 4 år og uden en eneste klage. The gloves are off - og jeg ved godt at jeg ikke burde hælde vand ud af ørene her. Men helt ærligt. Jeg vil skide på om det er dumt. Der er ingen der skal trampe på dem jeg holder af. Men Preben er i gang med jobsøgningen og så må vi jo bare håbe på, at det giver pote. Han vil søge i et køkken i en daginstitution, pædagogmedhjælper, forsikring mm. Han er rimelig alsidig og kan stort set hvad han vil. Jeg sender et brændende ønske ud i verdensrummet om, at det hele skal gå godt. Det er mit højeste ønske : )

Vores søndag...

I morges gjorde vi rent til den store guldmedalje, vi gik ned og legede med Max på legepladsen og da han sov fik vi os et bad og gjorde klar til gæster. Sara, Kenneth og deres søn Max kom kl. 15 og blev til aftensmad. Det var hyggeligt. Max kyssede lille-Max flere gange, men havde dog svært ved at styre begejstringen og kom til at sætte tænderne i et par gange. Det var tydeligt, at Max var lidt påvirket af, at der var en mindre, der tog lidt af spotlightet. Han var meget højrystet og meget jaloux, når jeg tog lille-Max op. Men det må han jo vænne sig til. Det bliver nok svært for ham at blive storebror, men den tid den sorg. Vi kan da håbe på, at de to små prutter kan lege sammen, når de bliver lidt større : )

Molo Star

Her er den nye jakke og den søde lille fyr : )

Lørdag med familien

I morges tog vi i Bagsværd svømmehal og Max nød det hele i fulde frag. Han var bare i strålende humør og i det lave bassin gik han rundt om aede mænd, børn og hvem der nu lige kom for tæt på. han faldt også ind imellem, men var lynhurtig til at komme på benene, selvom vi hurtig kom til undsætning. Vi fik pommes frites bagefter og kørte hjem og Max fik en lur.

Da han vågnede kørte vi til Lyngby og gik på jagt efter en ny vinterjakke. Den jeg har købt til ham på loppemarked for 30 kr. kan ikke mere. Lynlåsen strejker. men den var super god så længe det varede. Efter at have været i samtlige butikker i Lyngby centret gik vi over i Magasin og fandt en koksgrå Molo jakke med sølvfarvede stjerner som reflekser, den var sat ned fra 800 til 400 kr. og det ville vi godt give. Den er bare så fin og jeg fik taget et billede af ham. Det kan være den kommer senere.

Om lidt skal Max puttes og så skal Preben og jeg se Ringenes Herre og hygge os sammen. Vi har lige købt en dobbelt luftmadras med automatisk pumpe og den er nu gjort klart inde på stuegulvet med puder og dyner. Det gjorde vi altid før hen. Jeg glæder mig : )

Ro i sindet-tanker

Jeg har efterhånden lært min hjerne at kende. Jeg elsker at lave sociale og mentale forsøg med mig selv. Nu ved jeg, at hvis der er noget jeg virkelig glædes ved, er det nostalgiske tanker. Jeg kan godt lide at tænke tilbage på positive hændelser og huske de små detaljer ved dem. Alle sammen positive oplevelser vel at mærke.
Facebook har også tilført mit liv meget godt, da den bringer meget nostalgi med sig. Jeg har fundet en del gamle kærester, veninder, festabe-venner, gymnastikvenner, kollegaer mv. Jeg er blevet venner med Kasper Eistrup fra Kashmir og har chattet med ham nogle gange og det er alt sammen hyggeligt at mødes på den måde og skrive sammen, dele erfaringer, networke og nyde, at dele sit liv på den måde. Jeg er ikke typen, som i sikkert godt kan gætte, der holder noget hemmeligt for omverdenen. Det eksisterer ikke inde i mig, at det er forkert at dele - det er nærmere naturligt. Men man finder jo redskaber gennem livet - især i modgang - som kan hjælpe en på ret køl igen. Det kan være jeg skulle lave en nostalgisk mappe herinde til alle min små historier fra barn- og ungdom. Som min veninde Anna siger, så har jeg en hukommelse som en elefant og det er nærmest skræmmende. Nu hvor jeg ikke har så god en korttidshukommelse mere pga. pskose, depression og sclerose, der æder min lille hjerne, så må jeg jo glæde mig over det jeg rent faktisk kan huske : )

Fokus på glæden!

Dagen startede med, at socialrådgiveren fra Scleroseforeningen ringede og opfordrede mig til at skrive en ansøgning til kommunen om flexjob. Så det skal jeg nok i gang med snart. Hun sagde også, at hun har flere sager fra Gladsaxe kommune liggende og de ikke er sådan at bide skeer, men hun vil gerne hjælpe mig i min sag, hvis det bliver nødvendigt, da hun jo kan bidrage med facts om sygdommen mm.
Preben skrev i formiddags og bad mig om at hente ham, da også hans cykel er punkteret. Lidt senere fik jeg en sms om, at Preben er opsagt pr. 1 april med mindre, at han vil gå ned til 25 timer om ugen. Hvilket er rimelig utopisk i en småbørnsfamilie, der har planer om forøgelse. Jeg synes, at det er hårdt, især fordi han er den derinde, der har været der længst og er dygtig til sit arbejde. Men det tages der ikke hensyn til. Så nu er det spark i røven og så finde et job på den hårde måde.
Jeg mærker i disse dage en stærk vrede og den der følelse af, at verden er imod mig og jeg har en fornemmelse af, at jeg mangler mine lykkepiller i den forbindelse. Den der vrede er meget fremmed for mig og tristheden er voksende, så jeg glæder mig til d. 19, hvor jeg skal ud til psykiateren.
Jeg fik en tid til en scanning af tyktarmen i uge 7 og det er vist da bare noget, der skal overståes. Men så får man det afklaret, selvom jeg udemærket ved, at der muligvis ikke kan gøres noget, men der kan måske falde nogle gode råd.
Jeg oplever en stor frustration ift. Max i denne tid. Han er meget voksensøgende og har svært ved at lave noget selv og han er meget pyldret og skabet. Han vågner om aftenen omkring den tid, hvor vi skal i seng og så ender det tit med, at vi må tage ham med ind til os og sove. Han kan måske mærke især mit tungsind og manglende overskud, men jeg vil så gerne vende den igen og få roen tilbage, samt hjælpe Max til at kunne gå på opdagelse lidt selv. Så jeg må ind og finde noget læsestof og krydre hjernen med idéer.
Jeg kan mærke spiren af kampgejst indeni og den der med ikke at ville finde sig i, at det mørke skal tage over igen. Jeg ved jo hvordan det føles at være glad nu, det hjalp lykkepillerne til med og den følelse vil jeg aldrig gå glip af igen : )

Onsdag

I dag slap der lidt lys ind hos mig. Jeg fik ringet til Scleroseforeningen og fik opklaret , hvorfor den socialrådgiver ikke ringede som aftalt igår. Men hun ringer i morgen formiddag og der vil jeg måske få klarhed over mine muligheder. Jeg var til lægen og fik klaret det jeg kom der for ...desværre. Skal nemlig til en specialist og have tyktarmen scannet. Gæt hvordan man lige gør det.... : ) Men jeg håber da, at der måske kommer lidt klarhed over min skøre mave og dens luner. Lægen mener ikke, at det er noget, man gør så meget ved, men så kan jeg måske få nogle gode råd. Min læge mener, at der er langt vej til flexjob for mig, da jeg er for ung. Men hun mener at det ville være rigtigt for mig, hvis jeg er klar på 1½ års forløb. Så det bliver nok ikke nu, de kamp skal tages. Jeg kan godt føle, at det er lidt unfair. Men fred være med det. Jeg gider ærlig talt ikke bekymre mig, bare så klar besked i morgen og så tage den derfra.

Obamas første dag

Allerede i dag kan jeg forstå, at Obama laver om på Det Hvide Hus's måde at gøre tingene på. De loppyister, der skal arbejde for Obama må ikke have noget med f.eks. tobaksindustri eller våbenindustri at gøre, så længe de er tilknyttet Det Hvide hus. Der bliver renset ud og Gud hvor jeg er glad og stolt over denne mand, der allerede viser sit værd fra dag 1.

The "blessed" man

My God , he's good - sådan tænkte jeg, da jeg sad med våde øjne og lyttede til Barack Obama's tale for et par timer siden. Jeg har stor tiltro til denne mand. Han er varm, troværdig og fandens dygtig. Jeg glæder mig rigtig meget til at se, hvad han får udrettet. Jeg er sikker på, at det vil vinde genklang i resten af verden og jeg er sikker på, at han vil kæmpe for de ting han tror på .

Wuuuusaaaaahhh

Dybe vejrtrækninger, meditation, gåture...jeg taler om at afstresse. Det er dagens projekt. Jeg stresser bedst af ved at spille lidt computer, læse i min Harry Potter bog, se lidt morgen tv, tage en lille lur, nå at få ordnet de ting jeg ikke kan til daglig. Det er dagens småprojekter, der skal gøre mig klar til denne uge. Jeg har taget en paragrafdag og Preben er stadig syg. Så vi er herhjemme og Max er i vuggestue. Jeg tror han har godt af at komme afsted efter sidste uge, hvor han var hjemme det meste af ugen. I aften kommer min svigerinde Connie & hendes datter Bianca forbi til mad. Ellers skal vi passe Bianca på fredag og får besøg søndag, så lidt skal vi da lave, men det er dejligt at kysten er klar til på fredag ; )

Når jeg nu tænker mig om....

...så handler mit nuværende lune måske også om, at jeg ikke tager lykkepiller mere og min krop mangler dem nu. Det kan det være, tænker jeg. Men planen er også helt klart, at jeg d. 19 feb. skal snakke med psykiateren om, at jeg faktisk gerne vil være på den sikre side og fortsætte med lykkepiller i min graviditet, nu hvor det kan lade sig gøre og ikke er noget der skader barnet. Ja...og jeg er ikke engang gravid endnu, men der skal der tænkes en masse tanker omkring det lige i mit tilfælde. Men det skal der jo i virkeligheden hos de fleste.
Jeg fik en af flere tudeture i dag, da Preben kom hjem fra familievisit. Jeg kan slet ikke holde det tilbage. Jeg gik ind for mig selv lidt og han og Max kom ind. Max kiggede indgående på mig og gav mig en kæmpe krammer. Dejligt. Jeg er så glad for mine to mænd, selvom jeg har været så vred på det hele i dag, så ved jeg jo, at det ikke er sådan jeg har det i hjertet : )

Slip mig fri...

Jeg føler mig fanget i dag. Det lyder meget selvisk, men jeg skriger efter luft indvendig - efter at være alene. Max lider under at have været sammen med for mange forskellige voksne og er mildest talt en hystade i dag. Men min mor var her jo i 3 dage og der sker jo noget med den måde tingene bliver gjort på. Så vågnede han da vi havde været ude og spise med Maria & Jannik og var oppe en times tid mens vi så x-faktor og igår kom Marie & Thomas forbi og der skulle han også finde sin plads. Han tullede stille og roligt rundt, men i dag kommer reaktionen så. Jeg tror vi voksne havde brug for at få stimuleret vores hjerner lidt, men ja...man lærer jo så længe man lever. Selvom vi synes, at det vi har lavet herhjemme har været meget stille og rolig og uformelt grundet vores skrænten, så skal Max nok bruge en del energi på at være sød og lure folk af.

Men nu sover bamsen og jeg er i gang med at få betalt et kursus gennem FOF med Dan Snarre om "Glade børn med højt selvværd", som vi skal til d. 1 april. Jeg har kontaktet Trine, min leder og spurgt om jeg kunne tage en paragrafdag i morgen, så jeg kan komme helt til hægterne og det sagde hun ja til. Så det er jeg rigtig glad for.

Resten af dagen skal jeg bare slappe af. Lige nyde en 3 timers ro, her mens Max sover og finde styrke indeni, til at være den kærlige og glade mor, jeg som regel ser mig selv som. Jeg vil stimulerer min hjerne lidt med noget læsning, WOW-spil, livvagterne og hvad der ellers dumper ned i skødet på mig. Nu ved jeg at både en psykose, depression og sclerose kan forværre min korttidshukommelse og derfor må jeg jo træne den lidt. Har faktisk allerede prøvet med lidt krydsord : )

En frisk lille tumling...

..stod op lidt over tre efter lidt over 3 timers søvn i det fri og var frisk og udhvilet. Det var hans forældre også i deres hoveder. Preben har bagt kage med banan og chokolade og den smager dejligt. Så nu er drengene lige i bad, så vi er klar til gæsterne kommer. Det glæder jeg mig til, det er længe siden vi så dem sidst. Det er nu dejligt med et skud emd den sociale sprøjte efter 4 dages sygdom og længere tids underskud på energikontoen. Jeg tror vi trænger til lidt "frisk luft" udefra : )

Nu lysner det for den lille familie...

I går var vi som skrevet ude at spise. Vi var inde på Rasmus Oubæk. De havde så lille skiftet konceptet ud, så i stedet for store retter, får man nu lidt mindre portioner og kan så smage noget mere. Da vi havde snakket og tænkt en hel del over hvad det så lige skulle være, for vi havde jo bare sat os for at få Beuf Bernæse : ) bestemte vi os får 2 retter hver. Jeg fik and og Bernæse og det var dejligt. På hjemturen slog vi et smut forbi MacD og købte is med hjem til X-factor, som vi havde optaget. Min mor meldte, at Max havde været en engel og så fik vi alle 5 is og så ponligheder på tv. Max stod op da vi kom hjem og var med i stuen, så det var hyggeligt.

Preben er lige kørt ind med min mor til toget, jeg har lagt Max ud og nyder freden i fulde drag. Det er hyggeligt med gæst og hun er bestemt ikke gæst på den måde mere, men Max er lidt mere pyldret, når han har en ekstra voksen, han skal forholde sig til. Så min krop og hoved trænger til denne stille stund.

Thomas ringede til os her for lidt tid siden og meddelte, at han og Marie kommer forbi til filmhygge. Heldigvis synes vi begge, at det er en vældig god idé. Så de kommer med guf og vi laver medister, bager en lille kage og så skal vi se films : )Som min mor siger, de mennesker der helt frivilligt kommer dumpende forbi, det er nogen der har lyst til at komme og som nyder vores selskab. Vise ord fra en gammel ven af min forældre, der kommer dumpende hos dem.

Kontrol på sygehuset...

...gav mig gav mig da en smule klarhed. Ikke nok med at fik sygeplejersken til at grine flere gange og over alle min skavanker, så fik jeg også en del at gå videre med.
1. Hun mener, at jeg skal forlange en kikkertundersøgelse pga. af min mave...laaang historie. Men hun mener jeg skal banke lidt i bordet hos egen læge.
2. Jeg har et pseudoattak pga. af min nuværende infektion i kroppen og det var dejligt at det kom på plads.
3. Min frustration over, at jeg ikke kan få lov til at gå nogle timer ned på arbejde, at der ikke er en eller anden løsning, mente hun scleroseforeningen kunne hjælpe mig med. Der sidder nogle gode socialrådgivere derinde og der ringer en derinde fra på tirsdag og taler med mig. De kender rigtig meget til hvad der er af løsninger netop for mig.
Så det var jo fint nok.
I aften skal vi ud og spise med Jannik & Maria. Mor passer Max. Vi glæder os meget til lige at komme lidt ud og hygge os. Min krop og sjæl trænger til input, der ikke handler om sygdom og det er også dejligt, at vi kan sidde og snakke i ro og fred uden en lille mand, der gerne vil være med. Det skal der også være plads til : )

Nye feeds

Ude i højre side, har jeg tilført siden nogle nye ting, hvor du kan tilmelde dig siden som fast læser bla. I skal være så velkommen : )

Glæderne i livet

I går var jeg til psykolog og vi talte meget om bekymringer og negative tanker, der kommer til at fylde mere end det var meningen.
Men jeg må ind på sporet igen, for der er kun een, der kan rette op på den synkende skude. Jeg har nemlig så meget at være glad for.

Max giver mig de bedste krammere i verden.
Min mand elsker mig uanset hvad han har været vidne til med mig i sit selskab.
Vi har nogle gode venner rundt omkring.
Vores bedste venner skal være forældre og jeg glæder mig sådan til at se deres barn og være lige så meget for ham/hende, som de er for Max.
Jeg har rykket mig enormt meget i mit liv og jeg står stadig ikke stille og det er jeg glad og stolt over.
Jeg glæder mig til, at vi skal til New York og gense det store æble igen.
Jeg glæder mig til at se hvor lang tid der går med at blive gravid igen og glæder mig til at opleve noget, som denne gang vil være noget man kender lidt til og kan være mere tryk ved. Jeg glæder mig meget til at opleve Max som storebror.
Det var bare et par stykker, men når man først komme i træning, så er der jo masser at glæde, er bare venter på at komme ud.

Godt lakket til...

...og om en halv time skal vi hente Max i vuggestuen og så ind og hente min mor. Vi er lige ved at rydde lidt op og Preben støvsuger. I nat og i morges var jeg bare ikke 5 flade lus værd. Nu går det bedre. Men jeg bliver hjemme i morgen og ser lige hvordan det så står til.

Thorbjörg Hafsteindottir giver inspiration

Denne kvinde taler til min fornuft kan jeg mærke, men jeg ville nok aldrig så lige så meget rygrad. Jeg vil dog prøve på at inplimentere nogle af de gode vaner og "take the babysteps untill I'm full grown" som Fergie synger. Jeg fandt 10 år yngre på 10 uger" i Netto til 95 kr. og da jeg efter de beregninger jeg gjorde er ca. 47 år gammel, kan det vist kun blive bedre. Mine første tiltag er allerede så godt som kørt ind. Jeg tager en multivitaminpille, ingefærpille, drikker Udo's Choise og har fundet min antioxidanter frem i form af en meget ildelugtende pille. Ud over det skal jeg drikke mere vand. Mindst 8 glas og helt ærligt - hvor svært kan det være : )

Dog sluttede vi dagen af for Max's vedkommende på MacD. Han har haft en kedelig dag med syge forældre, der har manglet energien til at være fit for fight. Han fik et mega anfald, da han havde sovet 3 timer til middag i dag. Han skreg og var gal i hovedet. Så vi mandede os op og tog afsted med ham. Han elskede det. Legerummet, de 6 nuggets og mælken med sugerør...alt var et hit. Sådan virker MacD desværre på børn. Men for mig vil det altid være okay, så længe vi gør det så sjældent.

Jeg tror jeg kørte lidt surt i bloggen, fordi jeg var så optaget af World og Warcraft, som jeg stadig spiller. Jeg havde ikke noget på hjertet. Jeg savnede Jeannette Mariae at dele liv med og netværket herinde døde også. Jeg har måske forventet noget respons på mine indlæg. Men i virkeligheden skriver jeg jo mest for mig selv. Jeg skriver det måske nok så sobert og på en måde, der kan og gerne må læses af andre. Men jeg letter hjertet herinde og nyder at være "kreativ" på den her måde. Nu har jeg lavet et facelift til siden og i tankerne omkring bloggen. Den er til glæde for mig. Hvis man vil skrive herinde er man yderst velkommen, jeg elsker at læse jeres kommentarer (for det meste da ; ) Så forvirringen er måske kalret op igen og det er jeg glad for.

Så skal der leges...

..og på den måde få lidt nyt liv ind på bloggen. Så må vui se om jeg føler mig inspireret. Jeg ærger mig meget over bare at lukke ned kan I nok høre. Så i må bære over med forvirringen i mit lille hoved og måske også her på siden. Men der arbejdes på det : )

Dynejakke til salg

Max Mara jakke ca. str. 38 med ægte pels på hætte og den er dejlig varm, men for lille til mig desværre. Sælger den for 600kr + porto

Udfald

Har nu været forkølet i over 3 uger, men her de sidste par dage har jeg haft det ret underligt i mit hoved. Jeg får sådan nogle "udfald" - aner ikke hvordan jeg skal forklare det, andet end jeg bliver svimmel i en brøkdel sekund og det ser hver 5.-10- sec. Den der stillen summen inde i hovedet forsvinder også i det øjeblik, som et tv med atmosfæriske forstyrrelser. Det er ikke rart og det bliver værre og værre. Måske er det balancenerven den er gal med. Det mest triste i mit liv, er at min krop modarbejder alle mine gode intentioner og så mister jeg lysten til at prøve! Det føles som en sej kamp nogle gange.

BabyCoaching (klik her)

Rigtig godt tiltag og helt sikkert noget jeg vil overveje til vores næste barn : )

3 timer = minus på kontoen!

I nat kunne Max pludselig ikke sove. Han mente sikkert, at det var tid til at stå op og da han så begyndte at tænde lyset i soveværelset, så blev det hans far for meget. Han gik i på værelset med ham og lod ham være derinde alene lidt. med skrig og skrål til følge. jeg gik derefter derind og aftalte med ham, at han godt kunne komme ind til os igen, hvis han nu ville falde til ro. Først sagde han bare nej og næste gang jeg spurgte var det et ja. Da vi kom ind i sengen aede han Preben og sagde på sin egen søde måde, at de skulle være gode venner igen. Preben var ret irriteret over at have ligget i en time uden søvn og vide at om 5 tiner ringer uret. Så Preben gik ind i stuen og vi blev tilbage. Efter meget moslen og asen, græden og råben faldt han da endelig til ro og vi fik 3 timers søvn vil jeg tro. Vi var begge mere eller mindre rundt på gulvet da vi skulle op kl. 7. Jeg kunne godt mærke Max's frustration og den der grine/græde-ting kørte han indtil han blev afleveret. Det har været en lang dag for os begge, vi tog ham til lægen, da han tog sig lidt til øret og det var bare lidt forkølelse på ørene. Men det var jo godt vi fik det konstateret. Nu sover han! Det var vist tiltrængt.

For børnenes skyld

Sidder og ser historien om forældreparret, der skal adoptere et søskendepar fra Etiopien, hvis forældre er hiv-ramte. Jeg tudede da jeg så klippet i Go'aften Danmark og nu tuder jeg igen. Jeg bliver så rørt og får de der enorme følelser af tristhed og uretfærdighed, men også glæde ved at et forældrepar kan hjælpe 2 børn, der sikkert ikke ville overleve.

Mandag

Ugen er startet. Jeg er alene med vikar på i børnehaveklassen. Vi skal lære bogstavet T og så skal vi have enmet; Kroppen i denne uge og i den nærmeste fremtid. Vi har en arbejdsbog og en bog jeg læser fakta op af. I dag havde vi om sanserne og sluttede af med at føle os frem og se om vi kunne genkende vores kammerater = blindebuk.

Min vision om den smukke krop ser i ovenover. Det er en smuk, der sidder på Helena Christensen. Det vil jeg altid synes. Mine drømme for min egen krop er nu mest, at jeg skal pleje den, give den sund mad, cykle et par ganeg om ugen og ellers snart få fut i mit pilates. Jeg må snart finde en motivations faktor - det der tipping point, der kan få mig til at indse, at det er for mit eget bedste og den eneste der bliver snydt er sku mig ; )

Slut med ferie

I morgen skal vi i gang igen. For mit vedkommende har det værer 13 dages ferie og en følelse af dvale. Min krop er langt fra ovre sygdom og jeg snotter og har gjort siden d. 17 dec. max har været syg lige så længe. Men nu må vi jo bare op i gear igen. Der er ikke andet for. I dag har vi været hjemme hos Farmor & Bedstefar og Max gav krammere og vi gik rundt om deres juletræ og sang et par sange. Det var han god til og var meget optaget. Så sødt. i aften venter hygge emd Preben, livvagterne som viste sig alligevel at være noget for mig. Mine eneske ønsker er nu... lys, varme og at drømmen om en lillebror eller søster må gå i opfyldelse og være en leg i forhodl til sidste gang ; )

Mr. Robotto (klik her)

Will Ferrel & Pearl (klik her)

Hatteshow

Max og Maja fjoller med Nytårhattene : )

Året der gik...

2008 startede med Nytårsaften, der blev holdt med vore gode venner Jannik & Maria - det var en hyggelig aften, der gik alt for hurtigt, hvad Nytårsaftener altid gør. Mit startede ud med den evige søgen efter mening med mit ringe humør, nu hvor jeg har alt hvad jeg elsker omkring mig. Jeg fandt det jeg søgte, jeg jeg selv opsøgte min læge og bad om, at vi skulle gøre noget i form at, at jeg skulle i gang med at tage lykkepiller. Her et år efter er jeg virkelig glad for den beslutning og jeg har indset, at jeg nok ik mange år har manglet et stof i hjernen. Jeg var hverken forkert, dum, grim, tyk, uden selvværd, selvtillid og hvad jeg ellers fik af sjove tanker. Nej, jeg er i underskud og nu går det fint. Mange års søgen er endelig tilbagelagt og nuet er endelig til at leve og nyde ikke mindst. jeg kan mere end nogen siden før være tilstede og virkelig føle glæden helt ned i maven. På mange måder har tiden efter Max's fødsel været smuk for mig og sat mig på plads. Der er stadig ting at arbejde med...heldigvis da. Men jeg er i stand til at nå mine mål nu og være glad mens jeg gør det. Jeg arbejder meget med positiv tænkning og med tanken om, at lige tiltrækker lige. Så jeg har altså besluttet mig for at være overvejende glad. Og så er det jo bare om at "fake it untill you make it".
Ellers nyder vi jo Max på alle måder, han beriger hver eneste dag med det sidste nye han har lært. Han er en super dejlig dreng. På alle måder gør han det dejligt at være mor og far.
I går fejrede vi Nytåret nede hos vores underboer. Vi fik fondue og Raclette. Max legede meget med deres børn, især Maja og ham havde det sjovt. Vi 4 voksne spillede Meyer imens. Linda lavede de lækreste Filur-drinks med filur i nede i. Uhmmm. Problemer er bare, at jeg altid har kunne konsumere ret store mængder øl især og det skader bestemt heller ikke mig at blande lidt. Men igår fik jeg bare for meget - måske efter 14 dages sygdom og madlede, jeg ved det ikke. Men lige pludselig svimlede det for mig og jeg måtte ud og kaste op. Så føler man sig sku da lidt dum og som en ret dårlig mor. Max kom i seng kvart over elleve og da jeg skulle lulle ham i søvn, faldt jeg selv i søvn. Jeg vågnede dog og gik ind til den anden nabo og fik årsskiftet med. jeg frøs som en lille hund. Da de andre gik ud smutetde jeg op til os selv og tog en ulden sweater på og gik ned i underboens lejlighed. Der sad jeg og snakkede med min mor og fandt ud af at de sendte "comming to America" i tv. Den satte jeg mig til at se. Lavede en skål dip og fik mig nogle chips og noget Cola. Følte mig lidt som verdens ældste teenager : ) En meget underlig aften for mig.