Defekt blog

(Mandag kl. 10.36)

Sorry, nu er alt prøvet og der er vist ikke meget at gøre ved de forkerte datoer og tider. Jeg skriver dem da bare selv. Max er stået op igen, det var en lille lur. Så han leger og ser lidt film. Jeg skal nemlig lige have ringet til mig mor.

Herlige gaver til Max

(Mandag kl. 9.32)

Max sover stadig ikke endnu. Men mens han falder til ro går jeg lidt til og fra. Her er en rasle fra Bahamas, som han fik af hans Farmor og Bedstefar i går. Han fik også en fin spækhugger med dens unge fra Sea World i Orlando, hvor de også nåede omkring på deres dejlige Cruise. Preben og jeg fik en flaske chilisovs og solbærte også fra Bahamas. Flemming (Bedstefar) var vild med New York og de er friske på at tage med os derover til november til næste år. Jubiii. Dilemmaet er stadig om moren kan undvære Max. Men på den anden side, så får han en ren forkælelsesferie hos min forældre i en uge, det er ikke at kimse af. Jeg vil prøve at undersøge, hvordan det ville se ud hvis han var med og så stille det op imod ikke at tage ham med.

Søvnløs i Søborg

(Mandag kl. 9.13)
Så er jeg ved at putte Max. Han ligger derinde og er faktisk stille nu allerede efter kun 5 min. Men nu får vi se. Han trænger til søvnen med alt det han fejler efterhånden.
Jeg tror faktisk, jeg har taget de forkerte piller igår aftes. Men jeg er ikke helt sikker. jeg har næsten ikke lukket et øje i nat. Det har været den længste nat - tankerne stod ikke stille. På et tidspunkt var jeg så også ved at få flip af, at Preben snorkede, så jeg lagde mig ind i stuen med min discman på og hørte en guided meditation. Men intet hjalp. Så det er godt, at jeg bare skal slappe af herhjemme med Max i dag. Det bliver Preben der kører på apoteket efter mere Fucidin og ham der skal ud og prøve på at sælge vores bil. Jeg håber bare sådan den bliver solgt, for så skal vi købe Punto Granden lige på stedet.

Ringer til lægen

(Mandag kl. 8.22)

Jeg sidder i kø til lægen. Det er altid svært at komme igennem her mandag morgen. Men i løbet af natten har Max fået børnesår 3 steder rundt om munden. Så det må vi vist have noget for. Nu kan vi da heller ikke få skrabet mere sammen til ham på en gang. Tænders frembrud, forkølelse, lidt tilbagevendende bronkitis og børnesår. Held blev der sagt...ikke børnesår!

Taknemmelig

Efter en ordentlig udrensning skal man nok lige standse op og se på hvad man har...

Jeg har et dejligt liv. Jeg har været heldig at omgive mig med dygtige mennesker, når jeg har haft brug for dem. Jeg har været igennem en bragende udvikling i mange år, men har været stædig og har haft for mål, at jeg skulle ende op med at være glad for mig selv. Jeg skal være mig egen bedste veninde. Det er jeg godt på vej imod.

Jeg har en meget dejlig mand, der altid står et skridt bag mig og griber mig når jeg falder (det har en meget sød kvinde hjulpet mig med at se). Jeg har en mand, der tager ansvaret for, at jeg hver dag skal føle mig som den kvinde han elsker og som han vil gå gennem ild og vand for. Han er det bedste der er sket for mig. Vi udvikler os sammen. Vi tager mange vigtige skridt sammen og heldigvis i den samme retning det meste af tiden. Vi leger sammen som børn gør. Vi har en fælles forståelse af vores barn og en fælles strategi for han liv sammen med os.

Det leder mig hen på lille Max, der ligger som en dejlig lille tyk engel og sover sødt i sin seng. Han er allerede et dejligt lille menneske. Han ligner allerede dele af os begge to. Han har fået vores begges stædighed. Men han har også meget som er hans eget. Han har charme, han siger fra - også så man kan høre det, han har nemlig temperament. Men gud hvor er han dejlig. Jeg troede ikke man kunne elske noget så højt.

Jeg er taknemmelig for min forstående arbejdsplads, der må leve med, at jeg indimellem tager mine forbehold og passer meget på mig selv. Hvilket alle jo i virkeligheden burde. Jeg er taknemmelig forbi at jeg dedikerer mig så meget til de ting jeg brænder for. Jeg har en drivkraft som guderne må vide kommer fra. Der er mange ting at være taknemmelig for og det er så rart når man minder sig selv om det en gang imellem.

Så den grønne blog blev starten på en frisk på denne søndag i marts.

Sov godt derude!!!

Kære Dagbog

Jeg har brug for at skrive en lang smørre. Det er jo det man har en dagbog til.

Efter jeg tog den såkaldte saltvandsindsprøjtning visualiserede jeg livet, der flød ind i mine muskler og glæden, heldet og lykken også. Det fik mig faktisk i godt humør. Evnen til at se tingene med neutrale briller og ikke være så sorgmodigt og pessimistisk hjalp. Jeg tog den positive dragt på og så livet med lyse øjne. Jeg så Sommer og græd lidt af det uheld og modgang ud, vi før hen har oplevet i vores liv.

Jeg nåede nok frem til, at man skaber selv sin lykke - som jeg jo godt ved. Man skaber selv sine relationer og halvdelen af relationen har man ansvaret for. Den anden halvdel kan man ikke tvinge eller fremelske, hvis den anden ikke har viljen eller lysten. Det er smertefuldt når venskaber skal plejes så meget, at man føler man er den eneste, der har lysten til at få det til at gro. Jeg mødte desværre tit venskaber før hen, hvor jeg er den der endte med at kæmpe det . Jeg tror faktisk, at jeg har mistet meget af lysten til at gøre det store arbejde og så må tingene ske uden min indflydelse. Hvis det er meningen, så viser det sig nok.

Jeg har aldrig haft det nemt med mine venskaber. Først sloges jeg med min egen jalousi. Så var jeg nok lidt uheldig at finde venskaber, der bare ikke var ligeværdige eller hvor vi ikke ville det lige meget. Det har helt sikkert kostet mig troen på selve det at have en veninde. Jeg har tit tænkt om jeg ikke var værd at bruge tid på. Men nu hvor mit selvværd og kemien i min lille hjerne er nogenlunde stabilt, så kan jeg godt se, at jeg ER værd at bruge tid på. Hvis andre ikke kan se det, så er det jo synd for dem.

Jeg har nok haft brug for at vide med mig selv, at der en plan med mig her i verden. Jeg har lov til at være her og har lov til at være elsket og jeg har lov til at føle mig værdig til alt, hvad der kommer min vej. Det gør faktisk ondt inden i mig at skrive det her, for det er en kæmpe åbenbaring at nå frem til, at man KAN få hjælp til at føle livsglæden igen. For mig var det en masse professionel hjælp og en lille "vitamin"-kur, der hedder antidepressiva, som er lige så normalt som at spise jern, når man er gravid. Det er noget min krop ikke selv kan producere, derfor må man hjælpe den med det. Længere behøver den ikke at være. Så jeg vil ikke skamme mig mere over hvem jeg er og hvad jeg ikke kan. Det er slut med det og ved at jeg skriver det her og totalt blotter mig selv, så kan det da være, at jeg får en ordentlig closure for mange års indre lidelser, tårer og frustration.

Tid til Sommer

Kl. 20.00 skal jeg se Sommer. Jeg har det egentlig rigtig skidt, føler mig syg. Snottet, ondt i hals og ører, kvalme og en åndsvag hovedpine. Og når min sprøjte er varmet lidt op af køleskabets kulde skal jeg også have den...great!
Vi er lige komme hjem fra min svigerinde. Vi tog tidligt hjem med det ulykkeligt barn, som nu er ved at blive puttet af sin far. Vi er endda blevet ringet op af politiet, da vores bil holdt så en anden bil ikke kunne komme ud. Drama.
Vi er begge lidt irriterede over alt det der skal spille før vi kan få den bil vi gerne vil. Så det hele er lidt træls. I morgen håber jeg på, at jeg kan få fat i Jeanette og komme i gang med halskluden. Så kan jeg da stresse lidt af med det. Preben skal til tandlæge efter arbejde og så kører han ud og prøver på at sælge bilen. Det er bare noget vi begge hader. Virkelig, for vi vil det bare så gerne og er tit blevet så skuffede. De ville sku kun give 15.000 for den i byt i dag og vi har givet 65.000 for et år siden. Man føler sig lidt røvrendt. Men vi må holde modet oppe på hinaden og hvis den bliver solgt, så venter der en rigtig fin lille Punto Grande. Ja og så er der jo den smadrede scooter, den skal også lige lavet. Jeg har brug for lidt held i sprøjten. Måske skulle jeg visualiserer at min Avonex-sprøjte er en saltvandsindsprøjtning af held og lykke. Det gør jeg!!!

Halsklud

Billedet af venligst udlånt af Jeanette fra hendes blog Gæstebud. Dette er hendes værk ; )
Mit første strikkeprojekt skal være den såkaldte halsklud, som jeg glæder mig til at komme i gang med. Jeg må snart forbi en garnhandel eller måske finde noget fint på nettet og så kaste mig ud i et fint sjal jeg har fundet. Men Jeanette har lovet at få mig godt fra start og så skal der strikkes 4 forskellige, for det har jeg garn til. Max skal have et blåt og hvidt tror jeg. Ihhh altså, jeg glæder mig. Jeg har også et mini projekt på symaskinen. For jeg har en cardigan, der er ret så sød, men i stykker. Så det vil jeg prøve at sy lidt om og reparerer lidt. Det må være sådanne småting jeg skal lægge ud med, indtil jeg får færten af hvad jeg laver.

Ny bil

Siden middagstid har vi været i Dragør og i Valby og prøvet biler. Vi faldt for en Punto Grande. Måske får vi solgt vores gamle slæde i morgen hvis heldet ellers er med os, det er jo en gammel bil. Så skal vi ellers sætte forskellige projekter i gang. Der skal sælges et billede vi netop har købt som en investering og det skal bruges til at betale bilen med, der skal ringes til bank, så vi kan få solgt nogle af vores aktier, der desværre har været langt mere værd end de er nu. Men de står der jo for det samme og vi er kommet meget nemt til dem, da vi tjente en del på at sælge vores forhenværende grund i Herringløse. Så det skulle gerne i sidste ende give os en blå Punto. Så alle positive tanker sættes ind på den bil, så vi kan spare penge ogvære lidt bedre ved miljøet.

Preben og Max er i bad. Max sad og suttede på noget han fik for langt ned i halsen, så hele hans flaske mælk havnede i hans dyne...uhmmm. I aften skal vi hjem til Prebens søster til middag og sige velkommen hjem til mine søde svigerforældre.

Rikke Strikke

Denne lille lette strikke bog har jeg haft meget glæde af. Måske skal der lige kigges lidt i den igen.

Cremer fra Urtegården

(10.22)
Jeg har bestilt 2 cremer fra Urtegården. Den ene hedder silkecreme og den anden Alt creme, som som navnet indikerer kan bruges til alt. Det virker til at være nogle lækre produkter og jeg ville lige sende budskabet videre. Pas på din krop!

Sov mit barn

(9.05)

Så sover mit smukke barn. Det tog en lille halv time. Men det er ikke stressende som i starten. han ligger det meste af tiden derinde selv og luller sig selv hen. Så går jeg ind når han er ved st være grydeklar og nusser ham i panden og så falder øjnene i.

Kludder

Der er kludder i min tidslinie ved indlæggene, så tiden passer slet ikke. Den står bare på det samme, så mit liv er fuldstændig på stand-by åbenbart. Jeg må bare begynde selv at anføre tid...

Godmorgen

Her er jeg som 4-årig.

Godmorgen til jer alle. Det er godt nok en fin morgen at stå op til. I dag kommer mine svigerforældre hjem fra deres ferie. Det er dejligt at komme hjem til. De gange vi var i New York kom vi hjem til kedeligt vejr og det var ikke så fedt. Så havde man lyst til at tage afsted med det samme igen.

Preben kom hjem ved 4-tiden i nat, der var noget der havde smadret hans sidespejle og noget under scooteren, så han tog den hjem. Han ville ikke have den blev helt smadret. Han sover stadigvæk. Max sidder og hygger sig med noget teletubbies og jeg har lige fået mig noget morgenmad. Jeg har stadig ondt i halsen og op i øret. Det bliver vist ikke til meget mere, men vil heller ikke rigtig forsvinde.

Godnat

Så er Rikke gået hjem, hun skal møde kl. 7 i morgen. Vi har givet hinanden massage som altid og sludret. Det var rigtig hyggeligt. Det gik også rimelig godt med at putte Max, det tog måske en halv time. Men det er okay, jeg synes han er dygtig. I morgen skal vi bare hjem til min svigerinde og byde Max's farmor og bedstefar velkommen hjem fra deres cruise. Så hele søndagen skal vist bare bruges på at slappe af og nyde den sidste dag i weekenden. Nu vil jeg gå i seng og se at få afsluttet Harry Potter, så jeg er klar til næste læseprojekt. Jeg må også snart have fat i Harry Potter og Fønixordenen og den sidste af bøgerne også. Så er samlingen fuldtallig.

Tak for endnu en dejligt dag...

Dagens pligter er gjort

Så fik jeg også støvsuget, mens Preben badede Max i håndvasken. Nu ser Max Teletubbies, dem kan han godt lide. Det kan vi voksne bare ikke, man bliver lidt skør af at høre på dem. Omkring kl. 17 skal jeg hente Rikke ved bussen i Husum. Det gør jeg for det meste. Vi er nemlig altid her hos os, da Max og jeg tit er alene hjemme når hun kommer. Så er det vist kun rimelig, at jeg henter hende derude og laver noget mad. Hun kommer lige fra arbejde på Rishospitalet.
Det er faktisk ret så hyggeligt med regnen der siler ned og mørket der falder over land. Det gør mig ikke noget, så længe jeg bare skal være herinde i varmen.

Buster som lille

Sådan her så Buster ud, da den var helt lille og lækker. Min mor og fars hund er vist omkring 11-12 år nu. En ældre herre med gråt skæg. Men han er verdens bedste Buster Larsen!

Jeg elsker hundehvalpe

Jeg er vist det man kalder en vaskeægte hundeelsker. Især store hunde. Meeen hvalpene er nu de dejligste. De bare disse 5 svedsker. Inden jeg rigtig ville have børn kunne vi nok ikke gå forbi en hund uden jeg sagde; "Neeeej, Preben, den er sød"

Betty Boop

I New York går de meget op i disse figurer af betty Boop bla. Oprindeligt var der fine vinger på hende, men de er brækket af. Så når vi skal derover igen, så skal jeg på jagt efter en ny. Gerne en engel. Hun er da bare så sød og engle er jo lige mig.

Lørdag

Jeg fik lov til at sove længe i dag, men blev nu tit vågen af Max, der græd. Han har ondt i sine tænder. Den stakkel. Så han har fået lidt panodil. Vi kørte til Herlev efter Max havde fået lidt torskerovn, han ville ikke rigtig spise. Jeg fik købt Seroquel og Cipralex på apoteket, hårfarve og tampax. Så nu er lagret fyldt op igen. Nu er vi hjemme igen og Max er lige faldet i søvn. Det er gået rimelig med at putte i dag. Så nu er der fred og ro. Preben læser i det pokerblad, jeg købte til ham i går og jeg blogger. Når Max vågner skal vi have støvsuget, jeg har allerede tørret støv af og vi har fået ryddet lidt op.
Det er lidt vedmodigt at tænke på, at der nu kun er en måned til mit arbejdsliv begynder igen og dagene herhjemme med Max er talte. Det gør mig lidt trist. Men det bliver sikkert dejligt nok at få startet og komme lidt væk hver dag og opleve lidt andet.

Verden er i farver

Vores tids Anisette. Hun er totalt ekcentrisk og sin egen. I love her.

Jeg kan desværre lide alle 3, så jeg håber Remée mander sig op og giver alle 3 en pladekontrakt. Kom frisk!

Kom tilbage, Martin

Han er fantastisk - 15 år og det sødeste menneske. Han er sku dejlig. Bare han var min lillebror, jeg ville være pavestolt af gam. Godt gået Martin!!!

Du er

Fantastisk....kuldegysning

Vores Planet

Ahhh, jeg har været i himlen. det var godt nok lang tid at få massage i, men hele kroppen undtagen popo'en og "madkasserne" fik en omgang. Så jeg er dejligt afslappet og dufter bare godt nu.
Om 10 min. slukker vi alt lyset og sidder her i mørket i 5 minutter. Så vil jeg sende en kærlig tanke til vores planet, hun er virkelig bare så smuk og lad det nu være ved det. Det er vist på tide vi passer lidt på hende...

Tiden går

Preben kommer senere hjem end forventer, så der bliver ikke tid til at ose lidt inden jeg skal derind. Måske når jeg ikke engang at få noget mad inden. Han er her inden for et kvarter og så skal jeg afsted til toget. Jeg tager til Herlev og går på apotek, sender breve og kigger butikker i morgen så.

Tiden snegler sig afsted

Men jeg finder da nogle gode billeder til min blog. Max ser Teletubbies, han er helt væk i de infame størrelser og jeg venter på, at Preben skal komme og afløse mig herhjemme. Men han kommer først om en time. Må giver jeg lige Max et bad ude i køkkenvasken, det kan han så godt lide og så skal han have mad. Så går tiden da med det....

Og så i bad

Så sover den lille svedske. Det fungerer godt med at lade ham lille lidt selv, så han stille og roligt bliver træt og så gå derind og nusse ham i panden og så lukker øjnene i.
Nu vil jeg springe i bad, så jeg er ren til massagen. Så vil jeg tage noget pænt tøj på, make-up og så ses vi nok igen om ikke så længe ; )

Gudinden

Jeg har altid være meget fascineret af Helena Christensen. Hun er bare så smuk og jeg elsker hendes stil. Vi besøgte faktisk hende butik i New York. Rigtig fint lille sted.

Sov sødt barnlille - lig roligt og stille!

Det der kommer let går også let og sådan er det også med at putte Max i dag. Men jeg lader ham ligge lidt derinde i fred og to med relax cd'en på. Så går jeg lidt til og fra. Her er teksten til en sang vi synger til babyrytmik, den er så sød. Den synges mens vi svinger børnene 2 og 2 i et lagen

Gyng Gang Gyng Gang

Sov sødt, barnlille

lig rolig og stille

så sødeligt sov

som fuglen i skov

som blomsterne blunde i enge

gud fader har sagt

står engle på vagt

når mine de små er i senge

Gynd Gang Gyng Gang

De kære børn

Mere i løn!

Gad vide om jeg kan se frem til en storkonflikt når jeg 1. April vender tilbage til mit arbejde. Jeg må indrømme, at det ville ikke skræmme mig. Det er sku på tide min får noget mere i løn. Og jeg mener hele vejen rundt.... Det er nemlig lønnen der bestemmer, hvor attraktivt det er at blive pædagog. Men også hvordan man bliver set på i samfundet. Sådan er det bare.

Meditation

Ahhh, så kan man lidt igen. Jeg brugte "Meditation - Hjertets nøgle til himlen", og den der hedder Healende hjertemeditation til Aeoliah’s ”Angel Love”. Den er rigtig god. Jeg føler mig helt afslappet. Det er de bedste cd'er synes jeg. Så nemt at gå til. Jeg ligger på min seng og flyver afsted...

Så sover han...

og det tog en halv time. Dejligt at det går så stærkt i dag. Så er det vist tid til at moren går ind og mediterer til min Ciel cd.

Endnu en ting at glæde sig til

Preben gav mig jo også en middag på Søllerød Kro og Jannik & Maria skal også med. Nu skal datoen bare fastsættes, så vores søde barne"piger" kan få besked. De kan nemlig begge de dage vi har talt om. Så jeg glæder mig til noget lækkert mad og hygge sammen med vores gode venner. Jubiii

Venindebesøg

I morgen kommer Rikke på besøg. Vi kender hinanden fra McDonalds tiden. Max og jeg er nemlig alene hjemme, fordi Preben skal ud med gutterne. Jeg er som før skrevet ikke særlig god til at lave så meget med mine veninder mere. Men Rikke ser jeg da en gang imellem. De sidste 4 gange har vi nærmest aftalt det fra dag til dag. Så spontane er vi bare og hun har endda aftenarbejde. Hun er kanon med børn og Max er vild med hende. Hun kom op på hospitalet for at besøge os da Max var kommet til verden og sprittede omhyggeligt fingrene af inden hun holdt Max. Hun er nemlig sygeplejerske. Så renlig er hun også....HI HI.

Vi er nogle rigtige massagesøstre, det gør vi altid når vi er sammen. Det er hyggeligt. Jeg glæder mig til hun kommer...

Så blev det fredag...

...og det betyder massage i 1½ time hos Sundform. Jeg tager til Buddinge når Preben kommer hjem og stiller bilen der. Så tager jeg toget og undgår min paniske angst for ikke at kunne finde en p-plads, men jeg er heller ikke så vild med at køre inde i byen. Så vil jeg lige gå litd rundt derinde og nyde at være mig selv lidt, så lidt mad og så lægge mig på briksen og blive forkælet. Tak Skat... bedre gave kunne man vist ikke få.

Max vågnede lidt i 3 i nat og kunne ikke falde til ro, så han fik en halv flaske. Men tanden rumsterer vist meget, så det er ikke så sært. Han har småsovet lidt siden 3, men har også pludret og kartet rundt i vores seng. Så det har også været en urolig nat for mig. Jeg har ondt i halsen og er lidt småsyg, så det hjælper ikke ligefrem med sådan en nat. Men jeg kan se frem til et lille stykke himmel senere og X-factor venter sammen med Preben i aften.

Solen er så rød, mor

Der kan føjes flere associationer til dette billede som jeg fandt. Jeg synger tit Solen er så rød, mor for Max. Men lige nu hvor filmen pulserer i hjerne og krop, så er de røde skyer også meget sigende.

Status over dagen er, at det var en hård dag, hvor tålmodigheden blev testet, men jeg syns jeg forholdt mig rolig på nær det voldsomme billede herinde (Jeanette, det er slettet) Jeg er meget glad lige nu og føler at de sidste mange dage har været gode. Jeg har for første gang i lang tid oplevet livsglæden som en del af mig sådan som en permanent følelse. Den har jeg ledt vidt og bredt efter. Men nogle små fine piller fik den tilbage. Ikke den romantiske løsning, men sikkert den bedste.

Vi har set en meget tankevækkende film. Jeg elsker stadig New York, hader stadig Bush, så alt er ved det gamle på nær de tanker der er sat i roteringer som følge af et skræmmende lands gruefulde måde at behandle sine egne på.

Preben og jeg går tit ind til Max om aftenen og står bare og kigger på ham. Vi kysser ham også eller aer ham blidt. Selvom det er mørkt kommer der næsten altid lidt lys ind, så vi kan se det fredelige barn, der ligger og krammer sin dyne eller bamse. Jeg havde aldrig troet, at noget kunne påvirke mig som han kan. Min vrede - som ellers var godt gemt væk kan jeg nu udtrykke. Ikke overfor Max, men overfor de ting jeg ikke kan forstå ved ham. Min forståelse af hvordan jeg udtrykker mig, hvordan jeg virker på ham er jeg ved at være bevidst om. Min tålmodighed er meget større end jeg troede. Min rolle som mor gør mig stolt og glad. Jeg føler jeg gør det godt og at Preben og jeg virkelig klarer det godt.

Det er svært at være andet end super lykkelig her lige før sengetid....

Tænk over det, du!

Vi har lige set Sicko om det amerikanske sygeforsikringsvæsen, der svindler folk og lader dem gå til, fordi de sinder smuthuller så de ikke mener de skal behandle de syge. Grotesk. I Frankrig er det offentlige sygehusvæsen endnu bedre end i Danmark og børnepasning og hjælp til nybagte forældre også. Der kommer en og hjælper til de første 3 måneder man går hjemme med den lille i 4 timer hver dag og vasker tøj og hjælper til.

Men vi skal ikke klage over vores lille land. Det kunne altid blive bedre. Men tag bare min sygehistorie og regn den om til cool cash.

Indlagt en uge i 2002 pga. mavesår. Sygeseng i en uge løber op i ca. 18000kr., 6 poser blod kr.36000, en gastoskopi, som jeg ikke kender prisen på. I alt 54000 kr.

Siden jeg fik Sclerose har jeg fået en MR scanning som den dyreste og 4-5 andre scanninger eller undersøgelser. Jeg har fået Avonex i lidt over 3 år =336000kr.

Jeg går p.t. hos en psykolog hvor egenbetalingen er ca 285, men jeg får 100 refunderet af Danmark, som jeg er medlem af. Jeg skal gå hos en psykiater og der kan jeg efter hvad lægen siger gå på ubestemt tid og skal ikke betale for det. Jeg fåt tilskud til alt medicin go det er en betydelig andel - desuden får jeg refunderet lidt under halvdelen af det beløb fra Danmark.

Ud over alt dette går jeg til kontrol på nerologisk ambulatorium, har født på Herlevt hospital, modtaget hjælp og vejledning fra den bedste sundhedsplejerske m.v.

Jeg er henrykt for, at jeg ikke bor i USA, for så ville jeg da være runieret.

Vi skal tænke meget over hvad vi har herhjemme og aldrig lade os nøje, for det kan altid blive bedre. Det er ikke fair som mange af tingene kører, for det er også i Danmark en pengemaskine ind imellem. det kommer vi ikke udenom. Men bare en gang imellem må vi også glæde os over vores sociale lille land, for det er det trods alt.

Strikkeskole og hækleskole

På http://www.garnstudio.com/ har de strikkeskole og hækleskole. Lige noget for mig og alle andre håndarbejdstumper ; )

Bahamas

For en time siden fik vi et opkald fra Preben mor og Flemming, de var på bahamas. De havde også været på en øde ø, den var så bare ikke så øde når man læsser hele cruiset af der. Men det havde været dejligt indtil videre. De havde 1 års dag i dag og skulle spise et fint sted på båden i aften. Vi skal vist over til Prebens søster og spise på søndag, hvor de også kommer. Så må vi høre nærmere.

køsser...

Lille Max går babanas. Det hoved skal kysses så længe man ikke får hår i munden.
Max sover allerede her kl. lidt i syv. Igen i dag faldt han i søvn i moderens favn.
Preben har bagt en chokoladekage og ristet mandler og nødder i salt. Vi skal nemlig se Michael Moore's nyeste skud på den kritiske stamme; "Sicko" om det amerikanske sygehusvæsen.

Den fine mave

Sådan en vilee jeg gerne have igen og på dette billede havde jeg det rigtig godt. Var kommet over min mavetatminfektion, forstoppelse og nød at jeg ikke havde taget mere end 5 kilo på. Men vi taler meget om hvorvidt vi skal have flere børn eller ej. Men fornemmelsen af at man har noget levende i maven, fødslen og det helt lille væsen der kommer op i armene på een. Den lille varme størrelse... det ville jeg gerne opleve igen, hvis det kommer dertil. Jeg er ikke engang bange for at føde. Det tog jo kun 2½ time, så det skræmmer mig nu ikke.
Jeg var også så glad efter jeg havde være totalt sy go var blevet en lille nips på 62. Jeg følte mig virkelig hjemme i den krop. Men det er svært at holde, når det er sygdom der er årsagen til at man taber sig. Men nu ligger det frisk i hukommelsen hvordan det er at veje 5-6 kilo mindre. Noget at stræbe efter...
Vi har træningslokale som frit kan afbenyttes på mit arbejde, jeg har nogle fremragende pilates dvd'er og når jeg skal til at arbejde igen må jeg holde mig i gang sammen med børnene. Preben insisterer at jeg cykler på min helt nye cykel der står i kælderen. Det kunne også godt være jeg skulle gøre det når det er vejr til det. Jeg ville have godt af det. Nu står det skrevet her og så bliver man nok nødt til at gøre noget ved sagerne ; )

Sjove lyde

Efter en times søvn stod lille Maximus op og var klar til en omgang havregrød med banan i. Det kan han godt lide at få som mellemmåltid. Så vi sad og hyggede....Men der blev godt nok skudt nogle katte. Han slog nogle ordentlige prutter og grinede når jeg sagde; "Neeeej Max, sikke en du slog". Han siger "gang, ging, ghang, gheng, gheng" osv. hele tiden. Det lyder nogle gang som gyng gang endda. Det er så sødt når han rigtig holde enetale. Bagefter maden gik jeg ud og tappede noget vand til Max, så han kunne blive frist efter putte-kampen. Det nød han som altid.

Drengene er lige gået i køkkenet for at bage kage. Jeg vil måske en tur i netto, hvis de mangler noget til projektet.

Uhmm lakselasagne ala Rikke-pige

En lakselasagne stor set som denne laver vi tit og den er bare super god og let at lave.

Til 4 pers.

4 laksefiletter i tern

1 pose babyspinat (skyllet rigtig godt)

10 store tomater i skiver

1 stort løg i fine tern

evt. friskt hakket rød chili og revet ost til topping

lasagneplader

1 stk. morneysovs

salt/peber efter smag

tilbehør: groft brød

Ingredienserne ligges sådan set bare i lag og sættes i ovnen ved omkring 200 grader i en halv time eller til plader er bløde.

Wupti, så er der serveret!!!

Indonesisk rejesuppe ala Preben

En dejlig vinterspise er denne suppe. Jeg har serveret den i mange sammenhænge og alle tager den med sig. Derfor tror jeg denne suppe efterhånden er nået vidt omkring.

1 stort løg i små tern og karry efter smag svitses i en gryde. Derefter kommer man 2 dåser hakkede tomater i, 1 dl. fiskeboullion og 1-2 dl fløde i og evt. lidt af vandet fra rejerne og fersknerne. Det skal stå i 20 min. og simre. Til sidst putter man hakkede ferskner i og rejer og det skal stå i fem minutter. Man smager til emd salt og peber.

Tilbehør: Groft brød

Ahhhh, hvor dejligt!

Sådan ser situationen ud nu. Et styks sovende baby.

En fejl i maskineriet

Voldborg??? Nej det er Preben, der for anden gang i sit liv lægger hår og skægpragt til en defekt trimmer. Så hele balladen måtte ryge sig en tur. Max var ikke for imponeret af sin far, men han forbarmede sig, da Preben skruede charmen på. Det kan være lidt svært når man ligner Hitman eller en forbryder. Men heldigvis gror sådan noget hår hurtigt ud igen, for som Preben siger så bliver alt i ansigtet tydeligere og det er han åbenbart ikke helt tilfreds med ; )

En svaghed for grød

I går stod den på varm kærnemælksvælling med ris i og i dag skal jeg have øllebrød med flødeskum. Jeg er helt vild med grød og hvis jeg er alene hjemme, så er det det bedste jeg ved. Preben er ikke så meget til de mere syrede former, men risengrød laver vi da.

Jeg kan lide øllebrød, mammagrød, risengrød, havregrød, varm kærnemælksvælling -uhmmm

Tak lille skat

Jeg tænker tit på hvor heldig jeg er. Jeg mener med Preben. Der er så mange der ikke synes der mænd giver en hånd med, når de får børn. Preben er fantastisk og vil det bare. Han tager en stort ansvar og tager tingene af sig selv. Det har været dejligt at blive forældre sammen med Preben. Vi kæmper kampen sammen og arbejder ud fra nogle fælles tanker omkring vores barn.

Men vi er jo også meget mere end forældre. Vi nyder at sidde sammen om aftenen og se en film eller hvad vi nu laver. I perioder spiller vi spil enten på Xboxen, hvor vi opmuntrer hinanden eller også rafler vi eller hvad der lige er spændende.

Han har altid givet mig plads til at udvikle mig og frihed til at dyrke mine interesser eller hvad det måtte være.

Men i sommers blev jeg endnu mere klar over hvor stærk Preben er og hvor meget han elsker mig. Jeg har nok altid følt mig behandlet som en gudinde af ham. Men at man kan passe et spædbarn uden at vide helt hvordan, at passe sin psykotiske kone, der hele tiden græd, var mistroisk, fortalte hemmeligheder, der måske burde forblive hemmelige, der hele tiden skiftede stemningsleje...ja det må man sku tage hatten af for. Jeg er virkelig stolt af ham. Jeg ved han hader at tale om det og det er forståeligt. For mig var det jo bare en film, men for ham var det sidestillet med at miste sin far siger han. Han var bange og frustreret over hvor lang tid det ville vare og om han nu kunne klare det hele. Jeg har svært ved at forstå helt hvad han gik igennem. Men jeg føler vi er blevet en meget stærk lille familie og det er altid noget at man også får noget med ud på den anden side.

Vi boede også hos mine forældre, så vi var ikke en gang hjemme i vante omgivelser og han må have savnet sine familie og venner at snakke med. Men vi fik den bedste hjælp af mine forældre, da de begge går hjemme. Min mor var super til at hjælpe og tog tit Max om natten.

Ja, der er meget at være taknemmelig for i mit liv synes jeg.