Afsnit 5

Novelle: Kære Gud – Åses historie
Tegneserie: Bjergprædikenen – Matthæusevangeliet 5-7

Målformulering
Målet med undervisningen er, at børnene får en forståelse for, hvad bøn er i kristen forstand, og for, at Gud først og fremmest er for dem, der ikke gemmer sig bag en facade. Endvidere, at ingen situation er så slem, at den er håbløs.

Bibelteksten
Bjergprædikenen indeholder så mange aspekter, at man aldrig kan nå rundt om dem alle. Måske ville den første og bedste forberedelse til undervisningen være at læse hele Bjergprædikenen for sig selv, gerne i Den Nye Aftale.

Noget af det vigtige ved denne tale er at få fat på grunden, som den bygger på. Læser man kun enkelte afsnit løsrevet fra sammenhængen, bliver Bjergprædikenen let præget af formaninger: Buddene skal stadig holdes, og I skal elske Gud og jeres medmennesker.

Men det er vigtigt at fastholde, at kristen tro ikke er baseret på moralsk opførsel – at vi skal være gode ved hinanden (som tegneserien kan antyde) – men at moralen er en følge af Guds kærlighed til os. Bjergprædikenen henvender sig til disciplene (Matt 5,1-2), som allerede er kommet til tro; ikke til folket. Man skal så at sige før hvert eneste udsagn underforstå et: ”Gud elsker dig, derfor...”

Det kan her være nyttigt for underviseren at fastholde (for sig selv) forskellen på lovens tre brug i den lutherske forståelse: 1. brug, som er den umiddelbare: Du skal overholde loven for at være god nok i Guds øjne; dette er dog ganske enkelt ikke muligt – derfor følger... 2. brug, som er den ortodokse lutherske: Du kan ikke overholde loven, og derfor må du indse, at du aldrig bliver god nok i Guds øjne – men netop derved kan Gud vise sin ubegribelige nåde: Han tilgiver dig og fortæller dig, at du er god nok – og derfor følger... 3. brug: Fordi du er elsket på trods, får du overskud til at gøre det, som du bør, og det er netop de opgaver, du finder i loven (som altså ikke længere er en lov, men en naturlig følge for den, der tror).

Det fascinerende er, at bønnen gør det muligt at springe hele denne tankerække over: Bønnen ophæver fornuftens grænser for, hvad vi kan rumme; i bønnen tømmer vi os selv, tager masken af, viser os som dem vi er indeni. Bønnen er ikke en handel med Gud: ”Hvis jeg nu opfører mig pænt, vil du så ikke nok hjælpe mig?” (på latin: ”Do, ut des” – eller den berømte: ”Kære Gud! Nu har jeg holdt min del af aftalen; Hvor er cyklen?”) – men en samtale med Gud, som ikke altid følger de normale samtaleregler. Derfor giver det god mening at sammenfatte Jesus’ forkyndelse i det udpluk fra Bjergprædikenen, som handler om bøn og Fadervor.

Tegneserien
Man får umiddelbart indtryk af, at tegneserien rummer hele Bjergprædikenen (selvom Saligprisningerne ikke er med), og at den er talt til folket (de to første billeder). Derfor får det første udsnit fra talen (”Om gengældelse” og ”Om fjendekærlighed” Matt 5,38-48) nemt en moraliserende tendens. Derfor bør det påpeges over for de børn, der læser tegneserien, at her er tale om lovens 3. brug.

Men de sidste seks billeder vender blikket mod bønnens væsen (Matt 6,5-15) – og det er her, tilknytningspunktet til novellen findes. Det bør også være disse billeder, man skal lægge vægten på i sin undervisning (f.eks. ved at benytte Billedmateriale til Marsmanden). På den måde bliver hovedvægten lagt på, hvad bønnens mening og indhold er; at det vigtigste er, hvad vi får (i modsætning til, hvad vi har) – og dette bliver til fulde understreget af Åses historie.

Novellen
Novellen er en gribende historie om Åse, der bliver mobbet, især fordi hun går i det forkerte tøj (hjemmesyet i stedet for mærkevarer). Det er en historie, som nok skal gå rent ind hos de fleste minikonfirmander. Måske er den endda så gribende, at den går for tæt på. I så fald (og det må man kunne fornemme – eller endnu bedre: få oplyst hos klassens lærere) skal man være yderst varsom.

Men hvis historien ikke går for tæt på, er der rigtig gode muligheder for en livsnær samtale om dette yderst relevante emne: Hvor meget betyder det for vores selvværd, hvilket tøj vi går i? Og hvorfor? Ser vi stadig mere på det ydre end på det indre? Novellens løsning er anderledes og interessant: Her ender det hele ikke bare i fryd og gammen; ganske vist holder Michael op med at drille, men det gør ”tøzerne” ikke. Slutningen på novellen skal vi selv skrive, ligesom i Jesus’ ord om gengældelse (Matt 5,38-42), som er med i tegneserien: Hvad sker der, hvis man vender den anden kind til og man bliver slået på den også?

Måden at få indført bønnens væsen på er også forbilledlig: Åse lister sig ind i kirken, fordi hun ikke kan se anden udvej på sine problemer. Umiddelbart ser det ud til at få effekt, at hun forsøger sig med en meget direkte og hjemmegjort bøn. Men glæden varer kun kort, og derefter dukker vreden op. Hun smadrer en vase i kirken, fordi hun er gal på Gud: ”Jeg er færdig med dig! Jeg tror slet ikke på, at du findes!”, hvisler det ud mellem Åses tænder, da hun opdager, at det alligevel ikke er klæder, der skaber folk. Men vreden viser sig at være en ligeså god bøn som ydmygheden og håbefuldheden. For pludselig får hun modet til at være den, hun ikke har turdet være før. Og Michael får respekt for Åse – en ny begyndelse har fundet sted. Åses vrede svarer til Abrahams vrede over ikke at kunne få det lovede afkom i 1 Mos 15,3, men er noget mere håndfast.

Temaer i undervisningen
1. Bønnens væsen og bønnens uvæsen
2. Fadervor
3. Hvem tager det første skridt: Gud eller jeg?
4. Hvordan kan man vende den anden kind til?

Undervisningsforslag
1. Gå ind i kirken og læs novellen højt.

2. Lad derefter børnene læse tegneserien.

3. Nu går holdet på opdagelse i kirken for at se, om døren er åben (hvad ville der være sket med Åse, hvis kirkedøren havde været låst?), om der lugter af ”fugtig salmebog” som i Åses kirke og endelig, om der er nogle tegn på vrede i jeres kirke (hvis der er kalkmalerier, er det ikke umuligt: f.eks. Skt. Jørgen/Georgs kamp mod dragen).

4. Herefter samtale (mest for piger) om bønnens væsen: Hvorfor er det så svært at bede? Hvad gør bønnen ved os? Var det i øvrigt Gud, der greb ind? Var det efter Åses første bøn? Eller efter den anden bøn? Hvilken af de to bønner fik størst betydning for Åse? Hvad er forskellen på en bøn og en ønskeseddel?

5. Herefter samtale (mest for drenge) om pc-spil: Hvordan er menneskesynet i dem? Hvordan er det, man helst skal agere, når man sidder med joysticket? Hvad gør den slags spil mon med os? Bliver vi påvirket af det? Kunne I tænke jer at bytte roller med figurerne i spillet? Hvordan tror I, at Gud har det med os mennesker: Styrer han os ligesom i et pc-spil?


6. Man kan også lave Fadervor-hæfte. På forhånd har underviseren lavet en lille bog på otte sider (to A4-ark, foldet og hæftet), hvor Fadervors bønner står øverst fordelt på de 8 sider. Opgaven er nu at lave en tegning for hver bøn.

7. Legen ”Troldmænd” kan man også bruge her: Stil alle op i en tæt cirkel med ryggen mod midten; alle lukker øjnene; den voksne går rundt og kører en knyttet hånd ned langs ryggen på hver femte; disse er nu troldmænd, som kan ”fryse” de andre til is med samme bevægelse, men de frosne kan tøs op, hvis en anden giver dem et knus! Nu beder den voksne alle om at åbne øjnene og gå rundt mellem hinanden; troldmændene fryser alle dem, de kan nå - de andre tør op; lykkes det for troldmændene at fryse alle? Legen kan bruges til at illustrere, at der altid er kræfter, der vil fryse os og sætte os i stå, men at vi ved hjælp af bøn kan blive vakt til live igen (en frossen vil med sit blik bede om at blive tøet op).

Forslag til salmer
Måne og sol, DDS 13
Du fylder mig med glæde, DDS 371
Du er lille, jeg er stor, DDS-tillæg 803
Vi må takke, og vi må synge, Salmer og Kirkeviser 4
Alle har travlt, ingen har tid, Salmer og Kirkeviser 81

En bøn over dagens tema
Kære Gud
Tak fordi du lytter, også når andre er gået deres vej
Når jeg tror, jeg er helt alene, da lytter du
Giv mig tro nok til at kunne bede,
også selvom jeg ikke altid får opfyldt mine ønsker
Tak fordi du, Gud, ser os, som vi er indeni
Amen

Finn Dyrhagen