Walker School, Newcastle-on-Tyne, England - Dagens svar 1. januar 2010

De fire engelske lærere kan ses på billedet sammen med rektor Jørgen Freil. Dagens spørgsmål er: Hvilken by i England kom de fire lærere fra?

Svar: De fire lærere: Dick, Bob, Steve og Wendy var ansatte på Walker School i Walker distriktet i Newcastle.

Det var en udfordrende skole at have kontakt til (hvilket jeg kan sige, da jeg har undervist der!). Der var nogle ualmindeligt sympatiske lærere, som vi har haft megen glæde af. Ikke mindst Dave Cowings, deres biologilærer, fik organiseret flere field trips til Danmark for bl.a. at studere livet i fjorden. - Der var dog også nogle praktiske problemer med kontakten, da Walker var et område med stor arbejdsløshed - ikke mindst i 80'erne på grund af Margaret Thatchers økonomiske politik, som havde som konsekvens, at England blev delt op i op i en rig sydlig del og en fattig nordlig del. Det kunne være lærerigt, men hårdt, for vores middelklasseelever at være indkvarteret hos eleverne der. På et tidspunkt syntes rektor Birger Axen ikke, at vores elever skulle dertil, som det daværende rejseudvalg ellers fortsat mente kunne være godt og udviklende for dem.

Tom Krøjer, New York

Dagens spørgsmål: Hvem har malet det store New York billede i festsalen?

Svar: Tom Krøjer har malet billedet, som skolen fik overdraget i 1982.

Nogle lærere der har undervist i edb.

Dagens spørgsmål: Nævn en eller flere af de lærere på skolen, der har undervist i edb.

Svar: Henning Thomsen, som ses til højre, har været ansat på skolen siden dens start i 1961. Han har undervist i kemi og matematik, men også i edb. Han er nu pensioneret.

Svar: Elisabeth Husum underviste i edb indtil for få år siden. Hun er nu ansat på Egå Gymnasium.

Michael Wulff

Dagens spørgsmål: Legenden siger, at en af skolens lærere i starten af 80'erne er den egentlige idémand bag overdækningen af grønnegården. Han underviste i biologi, men er nu pensioneret. Hvad hedder han?

Michael Wulff til højre som stand-in i skolekomedien Jord i hovedet

Svar: Michael Wulff
Det er blevet diskuteret med arkitekterne, hvem der først kom med idéen om at overbygge den gamle atriumgård. De har en lidt anden opfattelse end lærerne på skolen, som helt klart opfattede det som Michaels idé. Men lad det ligge; det væsentligste er, at den blev udført. Michale Wulff er nu pensioneret; han underviste i biologi, og han er et yderst praktisk menneske. Derfor har han også adskillige gange været altmuligmand i forbindelse med skolekomedier. Han kan på billedet ses som den, der er hurtig til at træde til i en snæver vending, hvor der mangler en skuespiller.

Per Wolthers og Ebbe Tørring

1. Tilbage i begyndelsen af 1970'erne var der en lærer på skolen, der lavede meget store - og meget lange - historiske skoleforestillinger som Becket, Herminie og Henrik 4. Han hed Per Wolthers og forlod skolen for at blive oversætter i Bruxelles. Hvilket fag underviste han mon i?

Svar: Per Wolthers var en ambitiøs lærer i fransk. Han havde ikke altid så megen tålmodighed med eleverne, når han gerne ville undervise begyndere i de store franske forfattere som Moliere og andre. Han var også meget ambitiøs med skolekomedierne. Han døde for et par måneder siden.


2. En anden lærer, der tog turen til Bruxelles og Luxembourg fra Hobro Gymnasium, var Ebbe Tørring. Han underviste i to fag, men hvilke?

Svar: Ebbe Tørring underviste i tysk og engelsk; han er nu pensioneret, bor i Nordsjælland, men deltager fortsat i gymnasiets seniorklub. 

Asger Landsfeldt

Bent Selchau (fløjte) og Asger Landsfeldt

Asger Landsfeldt ses med fagotten til venstre i Maskarade-orkestret

Dagens spørgsmål: Hvad hed skolens første rigtige musiklærer, der bar musikken igennem mange år, da han stort set var alene om det?

Svar: Han hed Asger Landsfeldt. Han blev ansat på skolen i 1967 og var der indtil sin pension i ca. 2000. Han døde et par år senere. Han var en klassisk uddannet lærer med stor viden om mange ting, udover musik underviste han også i dansk. Han spillede godt på klaver og fagot, og især i sine yngre dage kunne han være særdeles underholdende i festligt lag

Videosystem

Umatic maskine

Spørgsmål: Hvem husker navnet/typen på den kæmpestore maskine, som skolen brugte, før VCR kom på banen?

Henrik Strange Hansen sagde ...

(SONY?) U-matic

Stort set korrekt, den behøvede dog ikke være lavet af Sony. Billedet ovenfor er en Panasonic. Den var stor og klodset, men man må sige, at kvaliteten var god, så vi stort set kunne regne med, at der ikke var problemer i timerne. Det var et stort fremskridt. Til gengælde var der ikke nogen personer, der selv ejede en sådan, så man kunne ikke bare tage et bånd med hjemmefra. Båndene var også kun på en times varighed.

Dagens svar 25. december

Asger Højland spiller Long John Silver i Skatteøen i 1988

Siri Reiter spiller Momo i forestillingen Momo 1986

Anders Ørberg, Kirsten Lüthje, Henrik Damsgård og Berit Dinesen er hovedkræfterne bag Momo

Kaj Nissen sagde ...
Siri Reiter spiller Momo.

Dorthe Hansen sagde ...
Asger Højland
Siri Reiter

To personer besvarer spørgsmålene, Hvor Dorthe Hansen har begge to korrekt, og Kaj Nissen kun har det ene svar.

Som jeg skrev i min præsentation, så er det to af de musikforestillinger, som jeg husker bedst. Momo er vel nok den største tour de force, som skolen har præsteret: en kæmpeforestilling med mange elever, og lærere som selv skrev manuskript fra Michael Endes roman, lærere som selv lavede musik og scenografi. Til selve instruktionen var der til sidst professionel hjælp ved en skuespiller udefra.

Dagens svar d. 24. december

Spørgsmålet:  Hvad siger Hamlet til kraniet ifølge Shakespeare?

I modsætning til hvad måske de fleste tror, så siger Hamlet IKKE 'to be or not to be'.

Men han siger i akt 5:

HAMLET

Alas, poor Yorick! I knew him, Horatio: a fellow
of infinite jest, of most excellent fancy: he hath
borne me on his back a thousand times; and now, how
abhorred in my imagination it is! my gorge rims at
it. Here hung those lips that I have kissed I know
not how oft. Where be your gibes now? your
gambols? your songs? your flashes of merriment,
that were wont to set the table on a roar? Not one
now, to mock your own grinning? quite chap-fallen?

Dette svar er skrevet lidt før d. 24 - af naturlige årsager.

Dagens svar

Bestyrelsesformand i 2008 Thor Bach Jensen og rektor Jette Engelbreth

1e på ekskursion til Gasmuseet i 2005

Dagens svar:

1. Det er Thor Jensen

2. Ingen anelse. At Hobro skulle have andre attraktioner end gymnasiet, kommer som en overraskelse ;-)
Mvh, Mette, 3A, 1987
 
1. Ja det er da Thor Bach Jensen

2. Det må jo være gasmuseet.
Gitte 2.p 1982
 
I dag er der hele to bud på svar; vores vinder, Mette, er noget kritisk over for Hobro, synes jeg :-), hvorimod Gitte rammer plet.
 
ad. 1. Thor, som nu ikke er bestyrelsesformand længere, har haft en del tilknytning til skolen igennem en længere periode. Han har især haft med edb at gøre, hvor han har stor ekspertise.
 
ad 2. Gasmuseet har følgende beskrivelse af sig selv på sin hjemmeside:
 
Gasmuseet ligger i det gamle Hobro Gasværk fra 1898, der blev ombygget til udstillinger og kulturhus for 10 år siden. De gamle fabriksbygninger står i dag udadtil som, da der blev produceret gas på stedet, men de er nu totalt renoverede. Indvendigt er de gamle fabrikshaller indrettet med forskellige udstillinger og aktiviteter.


Museets udstillinger består af brintUNIVERSET, hvor man kan forsøge sig med energi og selv producere energi. Derudover er der udstillinger om gas og energi og forbruget af energi samt om de ting, som vi omgav os med i hjemmet.

Juleafslutning

På Mariagerfjord Gymnasium er der i dag juleafslutning. Det er der også på denne blog med hensyn til den lille konkurrence. Desværre er der ikke så mange bud på svar; jeg ved ikke, om det skyldes, at man ikke kender svarene, eller om man er for beskeden til svare. Jeg kan dog se på tælleren, at der har været et pænt antal besøgende både på bloggen og på hjemmesiden, og jeg håber, at begge dele kan udvikles de næste små to år, så klik ind engang imellem. Udvalget vil orientere om udviklingen her, og vi vil også meget gerne have nuværende og gamle elever til at byde ind med forslag.

Nå, men jeg skal jo til sagen: Mette, 3A, 1987 er kommet med nogle fortrinlige svar til nogle af opgaverne, så hun erklæres herved for vinderen af konkurrencen, og hvis hun vil sende mig sin fysiske adresse, så vil jeg lave en DVD/CD til hende med materiale fra denne blog, fra hjemmesiden og andet, der kunne have interesse for en gammel elev.

Jeg vil i den kommende tid besvare de spørgsmål, som ingen har besvaret, men jeg starter med nogle af de svar, der er kommet.

Mettes svar til de to billeder her er:
1. at dømme efter kjolerne, foregår den viste fest i dette årtusind. Dansetrinene er de samme som alle de andre år.


2. De stærke piger var på tur til Belfast.
Mvh, Mette, 3A, 1987

ad 1. Ja, der er sket noget med kjolerne, hvor de tidligere  for det meste var lejede i dyre domme, så er kjolerne nu mest 'hjemmelavede'. Så vidt jeg er orienteret, skulle billedet være taget i 2005 af Henrik Damsgård.

Les lanciers er jo en gammel tradition på gymnasierne, og der står bl.a. følgende i Wikipedia:

Les lanciers stammer oprindeligt fra Storbritannien, hvor den blev kaldt the lancers quadrilles. Dansen blev udviklet af John Duval i 1817, og blev meget populær i 1820'ernes England i forskellige former. En af disse udgaver af den oprindelige dans blev udviklet af Joseph Hart. Harts version nåede i 1850'erne Paris, hvor komponisten Mikel komponerede nye melodier til dansen. I 1860'erne nåede Harts version af dansen sammen med Mikels melodier til Danmark under navnet 'les lanciers', hvor dansen hurtigt blev populær i de højere sociale lag, hvorfra den bredte sig til resten af landet, blandt andet landets gymnasier, som tog dansen til sig som en årlig tradition. Med undtagelse af Hjørring Gymnasium, afbrød gymnasierne midlertidigt traditionen i 1970'erne. Siden da er traditionen blevet optaget igen.

ad 2. Ja 3c inkl. pigerne Mille og Katrine er på studietur i Belfast 2007, hvor der jo er mange vægmalerier, hvoraf nogle er meget voldelige. Pigerne er på billedet, som er taget af en af de andre fra klassen, i det protestantiske Shankill Road area, hvor de lige er gået igennem en såkaldt peace wall fra det katolske Falls Road område. Det er en stærk oplevelse at være der, hvor der for ganske nylig har været borgerkrigslignende aktiviteter.

Kend din skole - undervisningen

Mange af de eksempler, som jeg har skrevet om i den seneste tid, viser, at der er sket meget med, hvordan undervisningen foregår på skolen - og formentlig på alle gymnasieskoler i Danmark.

Noget af det, jeg var mest glad for i 1968, var, at klasserne var mindre. Der var en maksimumgrænse på 24 elever i klassen, og det var lokalerne beregnet på. På grund af stor mangel på dansklærere i en periode i starten af 1970'erne, så måtte jeg dog undervis 50 realelever på samme tid 5 timer om ugen. Det var en herkulesopgave, og jeg forstår den dag i dag ikke, hvordan det kunne fungere, men eleverne kunne vist også forstå, at det var vanskeligt, så de var ret forstående. Men det betød, at jeg fik dobbeltløn, og det var ikke så galt for en ung lærer med studiegæld.

Det var selvfølgelig kun muligt at undervise så stort et hold, fordi eleverne var vant til at sidde nogenlunde stille på pladserne i lang tid med traditionel klasseundervisning, og så var der ikke tale om moduler, men 50 minutters undervisning. Der blev naturligvis lavet noget gruppeundervisning og andet, men skolen var slet ikke indrettet til andet end klasseundervisning: ingen ekstra lokaler, ingen udenomsplads, lange smalle gange osv.

Det var håndfast undervisning, der blev bedrevet, med en tydelig klokke der ringede, når timen begyndte og sluttede, og der var ikke mange elever uden for lokalerne i timerne, ja det blev henstillet fra rektor, at man skulle beholde eleverne i klassen, hvis man var færdig før tiden, da de andre klasser ellers ville blive forstyrret af elever, der havde fået fri.

Det har jo ændret sig - på godt og ondt! Timer er blevet til moduler, man kan holde pause, når man vil, ingen klokke der ringer, selvstændigt arbejde diverse steder på skolen osv. Er det fremskridt?

Det er en meget vanskelig sag at afgøre. Eleverne er nok blevet mere selvstændige generelt, men der er også mange, der har det vanskeligt med den store frihed, og som derfor spilder megen tid med at vandre, med at snakke og med diverse udenoms på computeren. Men sådan er verden indrettet nu, 'ansvar for egen læring' som et modeord hed for nogle år siden. Det har naturligvis noget godt i sig, når eleverne skal være kritiske og selv finde relevante kilder osv., men som f.eks sproglærer kan man synes, at det er vanskeligere at få eleverne til at lære eksakte sproglige discipliner som f.eks. grammatik. Det er nok et område, der kræver en vis form for regelmæssig pisk over nakken for de fleste elever, og regelmæssighed er noget af det, der er uhyre svært at opnå efter gymnasiereformen med alle de forskellige afbrydelser til AP, AT og de øvrige eksotiske forkortelser.

Dagens opgave: Vurdér meget kort fordele og ulemper ved den nye tværfaglige pædagogik.

Kend din skole - ombygning 3

Der skete en del andre ændringer ved den store ombygning i 1984. Det gamle slolelægelokale i kælderen blev nedlagt, så billedkunst fik meget bedre faciliteter,og I forbindelse med grønnegårdens modernisering blev kantinen og biblioteket også forbedret

Idræt har efterhånden også fået gode faciliteter, efter at faget i mange år måtte nøjes med et par små gymnastiksale. Der blev bygget et kondirum i 1984, men det, der især har forbedret forholdene, er, at man kan bruge de nærliggende idrætsfaciliteter: stadion, hallerne og tennisanlægget.

Så efter at VUC-bygningen, som skolen også kan anvende i en vis udstrækning, kom til, må man sige, at Mariagerfjord Gymnasium, som det hedder siden 2008, er et moderne gymnasium med gode faciliteter.

Dagens spørgsmål: Hvem har malet det store New York billede i festsalen?

Kend din skole - ombygning 2

Sproglaboratoriet

En særlig problemstilling i forbindelse med ombygningen var edb. Nede i kælderen havde der været en kæmpestor edb-maskine, som man kunne få demonstreret af de lærere, der kunne håndtere den. Der var langt fra tale om pc'ere (personlige computere), men dette var ved at ændre sig, da skolen skulle ombygges. Der var forskellige nye mindre maskiner, f.eks. de forkætrede danskproducerede Piccoloer og Piccoliner fra Regnecentralen, som myndighederne traf beslutning om skulle indføres i skolerne for at fremme dansk teknologi. Mange edb-kyndige folk protesterede imod denne kortsigtede tankegang, og de påpegede, at maskinerne ikke var gode nok. Men indført blev de, og i nogle år blev de da også brugt, og vi kæmpede ihærdigt med den ene eller anden mere eller mindre uforståelige kommando.

Denne nye udvikling krævede edb-lokaler, og i starten blev der lavet ét lille lokale, det nuværende edb 2, hvilket viser den ret lille betydning, som området havde i 1984. Som bekendt ændrede dette sig jo voldsomt i årene derefter - ikke mindst da de små, internationale pc'ere kom på banen. Dette medførte, at der skulle oprettes flere edb-lokaler, da det var stationære computere, der blev brugt. Så i ret mange år blev det computerne, der dikterede lokaleændringer og meget andet på skolen. I dag har denne situation imidlertid igen ændret sig i kraft af de mange bærbare computere og netbooks, så at computerlokaler er ved at være noget, der hører fortiden til.

Der var andre teknologier, der stillede krav til bygningsændringer, f.eks. sproglaboratorier. Disse havde eksisteret i mange år, og de var nok ved at være på retur; men det blev alligevel besluttet, at skolen skulle have sådan et. Det havde en vis betydning for nogle sprogfag i ret få år, men lokalet endte med mest at blive brugt af matematik og andre fag til prøver på grund af enkeltmandsboksene, og på et tidspunkt blev det besluttet at nedlægge det igen til fordel for et ganske almindeligt lokale - uden at mange tårer blev grædt af den grund. (fortsættes....)

Dagens spørgsmål: Nævn en eller flere af de lærere på skolen, der har undervist i edb.

Dagens nyheder - dato for jubilæumsfesten

1. Af forskellige grunde har jeg ikke haft tid til at fortsætte sagaen om gymnasiet; men jeg er tilbage i morgen.
2. Datoen for jubilæumsfesten er blevet fastsat til lørdag d. 17. september 2011.

Kend din skole - ombygning 1

På ovenstående billede ser man 'grønnegården', før ombygningen i 1984

Grønnegården efter ombygningen i 1984

Som navnet siger, så var Hobro Gymnasium fra starten et kommunalt gymnasium, hvilket f.eks. betød, at man også havde realklasser. Realklasser var den boglige del af folkeskolen, som kunne føre til gymnasiet. HG havde ca. 5 realklasser: nemlig 2 første klasser, 2 anden klasser og 1-2 tredje klasser. Dette betød, at der var et samarbejde med byens kommuneskoler med hensyn til lærerkræfter og lokaler, ligesom gymnasiets lærere kunne deltage i kommunens fælleslærerrådsmøder.

Det var i grunden ikke nogen dårlig tankegang, da både folkeskole- og gymnasielærere på denne måde var bedre orienteret om, hvad der foregik på det andet skoletrin. Af mange grunde blev situationen dog uholdbar omkring 1970, og realklasserne blev flyttet tilbage til de egentlige folkeskoler, og i stedet kom HF til, hvilket var meget passende, da der jo indtraf en nedgang i antallet af elever p.g.a. realklassernes forsvinden.

Hobro Gymnasium blev følgelig til: ...og HF. Både denne ændring og den kraftigt øgede gymnasiefrekvens betød, at der kom mere pres på bedre faciliteter til gymnasiet, så i begyndelsen af 1980'erne blev det besluttet, at skolen skulle ombygges, især for at imødekomme kravet om bedre naturfagslokaler, elektronisk databehandling (edb) var også ved at vinde indpas og krævede egne lokaler. I 1984 stod nybygningen færdig.

Heldigvis var der i amtsrådet (skolen var blevet overtaget af amtet) også vilje til at tilgodese andre end de naturfaglige ønsker, så det blev besluttet, at den ene af de to grønnegårde skulle overdækkes for at skabe et stort fællesareal midt i skolen. Det er vist den bedste beslutning, der er truffet overhovedet på skolen, for prøv at forestille jer gymnasiet uden dette indbydende rum med alle de aktiviteter, der er foregået der - og fortsat foregår der. Nok er festsalen der, men det åbne rum udenfor skaber væsentlig mere dynamik og liv.

Naturfagslokalerne blev flyttet fra skolens nordfløj til underetagen i nybygningen med store lyse lokaler, som i høj grad blev udformet efter lærernes ønsker. Jeg selv deltog i amtets byggeudvalg som lærerrådsformand sammen med rektor Jørgen Freil, og jeg må sige, at der var stor lydhørhed fra arkitekternes side - undtagen hvor det kom til spørgsmålet om tæpper på gulvene. Amtet og arkitekterne insisterede på, at der SKULLE lægges tæpper på gulvene i ombyggede og nye lokaler, undtagen i underetagen med naturfagslokalerne i nybygningen. Lærerne protesterede indædt men forgæves, så i mange år måtte vi se på og lugte til støvede og efterhånden slidte gulvtæpper. Heldigvis er tæpperne nu igen ved at blive afløst af andre gulvbelægninger. (fortsættes...)

Dagens spørgsmål: Legenden siger, at en af skolens lærere i starten af 80'erne er den egentlige idémand bag overdækningen af grønnegården. Han underviste i biologi, men er nu pensioneret. Hvad hedder han?

Kend din skole - Bøger og kopier

I forlængelse af min beretning i går om AV-midler vil jeg i dag skrive om bøger og kopiering. Fra jeg startede på skolen - men også før den tid, da jeg selv var elev i Aalborg - var der mere eller mindre faste bøger til alle fag: antologien Falkenstjerne 1-3 i dansk var standard, og i mit andet fag engelsk var der også en fast kanon: antologien Two Centuries of English Poetry, Sherriffs Journey's End og et Shakespeare drama var standardlæsning. Det var nemt for lærerne, og som elev var det vel i grunden heller ikke så slemt, da de jo ikke kendte de pågældende værker.

Hvis man skulle have andre lyster, så var kopiering en vanskelig sag, da jeg startede på HG i 1968. Der var dog nogle duplikatorer med stencils, som man kunne skrive på med sin skrivemaskine, og der var forskellige metoder til at korrigere enkelte fejl. Når stencils så var skrevet på, så skulle de igennem enten spritduplikatoren eller sværteduplikatoren, og begge dele kunne nemt forårsage massivt papirspild, da papiret satte sig fast, og man kunne få diverse farver fra materialet på sine fingre og på sit tøj, så det kunne være lidt af en beskidt affære.

Hvad med fotokopi? Jeg spurgte på kontoret, hvor kontordamen så lidt uforstående på mig, men hun kom så i tanke om, at der vist stod et apparat på toppen af en reol, som man kunne bruge i absolut nødsfald, da den var meget dyr i drift, der skulle jo specielt fotopapir til. Så i en del år var det duplikatormetoden, man brugte, dvs. man begrænsede det til det mindst mulige, i stedet holdt man sig til sine bøger.

Som bekendt har det ændret sig voldsomt i de forløbne år - over offset maskine til forskellige fotokopimaskiner, hvor de seneste modeller kan scanne og køre med stor hastighed, så lærerne kan møde lige før skolestart og alligevel nå at få fotokopieret til dagens forbrug, som jo er stort i disse tider.

Er det en god eller dårlig udvikling? Tjah, det er for mig et vanskeligt spørgsmål at besvare. Personligt har jeg aldrig brudt mig om at stå om morgenen og kopiere, så jeg har brugt alle mulige krumspring for at undgå det: gøre det efter skoletid eller i weekenden - eller ligefrem bare sende filerne til eleverne og fået dem til det.

Det er på samme tid godt og problematisk med de kopier. Det er selvfølgelig godt, at man har fået større valgfrihed, men omvendt så er kopier ofte grimme, og de bliver nemt krøllede og ulækre, og det bliver for nemt til brug og smid væk tankegang, hvis ikke man er meget omhyggelig. Man kan også nogle gange spørge sig selv, om valgfriheden er al det arbejde værd, som man påfører sig selv.

Jeg har og har haft meget kontakt med skoler især i Holland, England og USA, og i de lande er man meget langt væk fra vores tilstande; til gengæld har de meget fine lærebøger, som der er afsat penge til at forny. Jeg ville dog nødig selv skulle undvære at kunne bruge dagsaktuelt materiale med kort varsel, men jeg spørger tit mig selv, om det ikke var bedre at begrænse brugen af fotokopier til fordel for bøger, men som verden ser ud i den danske gymnasieskole i dag, er det nok et hult, retorisk spørgsmål.

Dagens spørgsmål: Hvad er din holdning til spørgsmålet om det store forbrug af fotokopier?

Kend din skole - AV-midler

Da Sejer Johansen viste mig rundt på skolen i 1968 i forbindelse med min ansættelse som vikar, viste han mig meget stolt et depot med nogle Tandberg spolebåndoptagere - tospors og firespors. Dette var skolens audio-visuelle hjælpemidler, og jeg husker også, at jeg kastede mig ud i at afprøve disse vidundere, som kunne optage i stereo både fra radio/TV og fra en mikrofon. Jeg har stadig selv en Tandberg båndoptager og en stor stak bånd, som jeg godt nok bruger yderst sjældent. Det sker dog, at jeg kommer i tanke om et eller andet fantastisk, der gemmer sig på et af de gamle bånd - og det tager så en rum tid at få det fundet frem, da der kunne være oceaner af materiale på dem. Nå, men noget tungt og besværligt var det dog, og jeg blev glad, da de mere handy kassettebåndoptagere og senere CD'er dukkede op.

Men én ting var lydoptagelser, noget andet var filmoptagelser. Dette var stort set umuligt til engang i 1970'erne, hvor kæmpestore maskiner dukkede op med bånd, hvor der kunne være en time på. Senere kom de mindre og mere fleksible Philips VCR maskiner, hvor man nu skulle bruge en hulens masse tid på at overspille fra det gamle system til det nyere; så kom slagsmålet om Betamax og VHS, hvor skolen så rigtigt og fik investeret i VHS systemet, som jo vandt kampen. Igen skulle vi til at kopiere, og igen gik der masser af kvalitet tabt, da båndene blev slidt, og de analoge signaler blev forringet ved kopiering.

Vi havde været med til det hele, og vi havde spildt masser af tid på det ene og det andet praktisk, men det var jo rart at kunne inddrage både lyd og film i sin undervisning - også selv om der hele tiden nedenunder lå truslen om, at vi - en sjælden gang! - nok kom til at bryde copyright.

Der skete jo så en revolution for mit eget vedkommende omkring 1992, hvor jeg fik min første Mac computer. Den var et lille vidunder i forhold til de gamle DOS-computere, som skolen anskaffede sig, da den ret ubesværet kunne håndtere både lyd og film - ganske vist i starten frimærkesmå film, da der ikke var CD/DVD drev, og hukommelsen var meget lille. Men efterhånden udviklede dette sig voldsomt, så at skolen nu inddrager computeren med alle dens velsignelser til alt muligt, og selvfølgelig er der installeret projektorer i alle lokaler, og lærerne er udstyret med bærbare computere, så medier kan inddrages, når det ønskes, i undervisningen, både af lærere og elever.

Personligt har jeg set denne udvikling som en kæmpestor fordel, også selv om der har været praktiske problemer undervejs, og man kan jo bare håbe på, at der udvikles endnu bedre programmer, og at lærerne bliver endnu bedre til at inddrage de fantastiske muligheder, der ligger lige foran dem.

At regeringen så er med til at bremse denne udvikling ved at indføre multimedieskat er jo meget beklageligt.

Dagens spørgsmål: Hvem husker navnet/typen på den kæmpestore maskine, som skolen brugte, før VCR kom på banen?

Arbejdsfrokost

I går mødtes dele af jubilæumsudvalget med 4 tidligere kolleger til en arbejdsfrokost. Det blev til meget snak om både den fjernere og nyere fortid.



På billedet ses fra venstre Henrik Damsgaard, Michael Wulf, Henning Thomsen, Bjarne Martin, Ove Haarup, Vagn Sparle, Ib Juhl Søndergaard. Fotograf (og derfor ikke på billedet) Henrik Strange Hansen.

Kend din skole - eleverne

Da jeg kom til Hobro Gymnasium som ung vikar i 1968, rejste eleverne sig op for mig, når jeg kom ind i klassen, de sagde De og tiltalte mig med mit efternavn. Det var ikke anderledes end situationen i 1962, hvor jeg var blevet student - men det var noget anderledes end på Århus Universitet, hvor der nok var professorvælde, men vi havde dog sagt du og brugt fornavn til amanuenserne, som vi havde flest af.

Jeg startede så min karriere på skolen med at afskaffe alle disse formaliteter, hvilket gav anledning til en vis uro på et par lærerrådsmøder, som de hed den gang, men til gengæld var de fleste elever tilfredse, og det betød, at nogle af dem anså mig for at være en rød og revolutionær lærer (hvilket langtfra var tilfældet! men der skulle ikke så meget til i de dage).

Jeg har gennemgående været glad for de ændringer, der er sket i forholdet mellem lærere og elever i min periode som lærer. Jeg kan dog godt nogle gange synes, det kan være anstrengende, at nogle elever afbryder og ikke hører efter og ikke altid har tilstrækkelig 'respekt', men når jeg så har undervist i bl.a. England og Holland, hvor der har været en højere grad af autoritær disciplin og straffeforanstaltninger, ja så har jeg længtes tilbage til de frie danske forhold - og udenlandske lærere, der har besøgt vores skole, er normalt også først kritiske og overraskede over, at det kan fungere - men når de så ser, at det faktisk gør det, ja så ændrer de opfattelse og ønsker, at de selv i deres egne systemer kunne have det på samme måde og ikke på den formelle og distancerede måde, de oplever i deres eget skolesystem.

Dagens opgave: Hvordan synes du, at forholdet skal være mellem elever og lærere?

Kend din skole - musikken

Ethvert moderne gymnasium med respekt for sig selv bruger musik til mange formål: undervisning, underholdning i forbindelse med forældrearrangementer, morgensamling osv. I nyere tid er musikken også - ikke mindst på vores skole - blevet et helt afgørende element i vores skoleforestillinger.

Sådan har det ikke altid været. Jeg er selv student fra et meget musikglad gymnasium 'Aalborghus Gymnasium', men da jeg var elev der omkring 1960, var det normalt de store klassiske skuespil, der blev opført - uden musik.

1960'erne og 1970'erne på Hobro Gymnasium var heller ikke præget voldsomt af musik. Det var dramaklassikere som 'Eva aftjener sin barnepligt' og 'Sandkassen' osv, der var på programmet. Det eneste sted, hvor musik var rigtig vigtig, var til den daglige morgensang. Alle elever havde en Højskolesangbog, og i den sang man sange fra den danske sangskat; engang imellem når det gik højt, så slog musiklæreren tonen an til en spiritual som f.eks. 'Oh, Lord, what a morning'.

Dette ændrede sig drastisk i 1980'erne, hvor der kom nye musiklærere med en anden baggrund fra universitet og fra samfundet, hvor rock-musikken var slået igennem. Det smittede voldsomt af på elevmotivationen, der kom flere elevbands, og det blev et stort ønske at opføre musicals, og man må sige, at det også blev lidt af en befrielse for tilskuerne, da skuespiltalentet ikke altid kunne bære i to timer, men det hjalp meget, hvis det hele blev krydret med kor og orkester.

Nogle af de musikforestillinger, som jeg husker bedst er 'Skatteøen' fra 1988 med Sebastians fine musik, den fantastisk imponerende 'Momo' fra 1986, som vores egne lærere havde lavet musik, kostumer, scenografi til, og selv havde skrevet manuskript til - og endelig husker jeg 'Ebberød Bank' fra 1989, dels fordi jeg selv instruerede, men allermest for den flotte jazzmusik, som et meget dygtigt orkester og gode sangere formidlede.

Men jeg kunne nævne mange flere eksempler; i hvert fald må man konstatere, at det er svært at forestille sig en skole i dag, hvor musikken ikke spiller en meget stor rolle.

Dagens spørgsmål: Hvad hed skolens første rigtige musiklærer, der bar musikken igennem mange år, da han stort set var alene om det?

Kend din skole - Jørgen Freil

Nordjyllands Amtsråd havde en heldig hånd, da medlemmerne skulle udpege den person, der skulle afløse Sejer Johansen. Formanden for undervisnings- og kulturudvalget Else Orbesen kendte Jørgen Freil og havde den faste overbevisning, at han ville være den rette mand til Hobro Gymnasium og HF-kursus, som det nu hed.

Og man kunne kun give hende ret. Skolen havde en række lærere og elever, som trængte til en ny begyndelse, og den kom med den nye rektor. Han var glødende personligt interesseret i idræt (især basketball), men han var i det hele taget et meget musisk menneske, hvilket kom til udtryk ved, at han fandt sin obo frem, som han ikke havde spillet på i mange år, da han opdagede, at mange lærere på skolen spillede musik.

Hans periode var blomstrende på mange måder: der kom gang i musiklivet og de musikalske skolekomedier, det store New York billede i salen blev erhvervet, internationaliseringen tog fart. Skolen blev udvidet med nybygningen og med overdækningen af grønnegården, som gav helt nye faciliteter til elever og lærere. Kunstgården fra 1989 var noget af det sidste, der kom til, og den var farvestrålende og sjov i starten, men efter Freils død blev den ikke vedligeholdt og endte med at blive et vildnis, og den blev igen erstattet af en stenørken.

Et stærkt musisk symbol - som stadig eksisterer - skal dog tilføjes til sidst: Jørgen Freil var i den sidste tid af sit liv sammen med en sekretær og et par lærere stærkt involveret i at skaffe penge til en udskiftning af det aldrende Hornung & Møller flygel. Det lykkedes faktisk at få anskaffet det nuværende gode Kawai flygel; og sidste gang Jørgen Freil, meget svækket, kom på skolen var netop for at høre det nye flygel.

Dagens spørgsmål: Hvor mange år var Jørgen Freil rektor?

Kend din skole - Sejer Johansen

Sejer Johansen var skolens første rektor. Han kom fra en svunden tid, og han ville næppe have mange chancer som rektor i dag. Han havde indsigt i alt på skolen, f.eks. tog han rundturen til samtlige klasser i første eller anden time for at føre forsømmelsesprotokol. Dette kunne føles som fuldstændig halsløs gerning, men det betød, at han kendte alle skolens elever, som han næsten var som en far for, hvilket hans udseende med det lange skæg, som han strøg engang imellem, understregede.

Han havde fagene dansk og tysk, og han var meget humanistisk, åben og nysgerrig. Da jeg selv kom som vikar i 1968, sammen med en anden langhåret baryler fra Århus, var han meget interesseret i at høre nyt fra studenteroprøret med dets oprør mod traditioner og autoriteter, og det var karakteristisk for ham, at han som en af de første rektorer satte nogle af os unge lærere samt et par elever til at afskaffe den højtidelige dimissionsfest med faneindbæring til fordel for en uformel aftenfest.

Denne tradition med en uformel aftenfest holdt sig til godt op i 1990'erne, hvor rektor og tidsånden krævede en delvis tilbagevenden til gamle tider med rektortale osv., noget som Sejer Johansen ikke brød sig om. Festen afholdes nu om eftermiddagen.

Dagens spørgsmål: Hvor længe var Sejer Johansen rektor på Hobro Gymnasium?

Kend din skole - International udveksling

Som bekendt har skolen en såkaldt international profil, fordi der lægges vægt på internationalt samarbejde, hvilket bl.a. kommer til udtryk i det kommende EU-projekt Unity in Diversity, som I vil høre meget mere om.

Det egentlige internationale arbejde startede i 1989, hvor fire af skolens lærere foretog en lærerudveksling med fire engelske lærere, sådan at de overtog hinandens timer i to uger.

Det var en stor oplevelse for begge parter, hvor danskerne kom over til et meget stramt system, hvor man var på skolen fra ca. 8.30 til 15.30, og hvor man kunne risikere at få vikartimer med en times varsel. Man skulle også have 'lærertøj' på: kjoler og jakkesæt + slips.

De engelske lærere mødte op på samme måde på vores skole den første dag, men da de fandt ud af, at det var mere 'laid-back' på HG, så fik tonen en helt anden lyd, og da de danske lærere vendte tilbage fandt de ud af, at de engelske lærere havde haft en festlig tid, og de havde sagt farvel til skolen ved at afholde en slags 'Last Night of the Proms' i festsalen med hele skolen. De danske lærere havde også haft det fint - men på en ganske anden måde.

Lærerudvekslingen førte til en række elevudvekslinger i de følgende år, og der er fortsat kontakt mellem især én af de engelske lærere og nogle danske lærere på det personlige plan.

De fire engelske lærere kan ses på billedet sammen med rektor Jørgen Freil. Dagens spørgsmål er: Hvilken by i England kom de fire lærere fra?

Kend din skole - International konference

I 1999 afholdt skolen en stor international konference, hvor mange lande var repræsenteret. Konferencen havde to ben: det ene drejede sig om færdiggørelse af et bladprojekt, hvor der skulle fremstilles en avis og en hjemmeside. Dette projekt hed Challenges.

Og så var der det andet projekt, som - kan man sige - var ti år forud for sin tid. Hvem husker, hvad det var?

På billedet ser man i øvrigt Inge Lise Eriksen og Mette Bendixen.

Kend din skole - tidligere lærere

1. Tilbage i 1970'erne var der en lærer på skolen, der lavede meget store - og meget lange - historiske skoleforestillinger som Becket, Herminie og Henrik 4. Han hed Per Wolthers og forlod skolen for at blive oversætter i Bruxelles. Hvilket fag underviste han mon i?

2. En anden lærer, der tog turen til Bruxelles og Luxembourg fra Hobro Gymnasium, var Ebbe Tørring. Han underviste i to fag, men hvilke?

Dagens opgave - skoleforestillinger

Hvilken forestilling stammer dette billede fra? Hvem er skuespilleren, og hvilken rolle spiller han?

Hjemmeside og Facebook

Som man kan se helt til højre, så er der nu oprettet en hjemmeside med diverse materiale om lærere og elever m.m. Den er kun lige startet, og der vil blive lagt mere ind, ligesom vi gerne vil have vores læsere til at sende elektronisk materiale til siden.

Derudover er der også lavet links til de to Facebook-grupper.

Lidt teknik

Vi har nu åbnet for fri adgang til kommentarfunktionen. Når I bruger den, vil det glæde os meget, hvis I bruger jeres rigtige navn - evt. simpelthen skriver det med i kommentaren sammen med klasse og eksamensår.

Kend din skole

Jeg fortsætter ufortrødent med at se, om der på et tidspunkt vil være nogen, der tør binde an med opgaverne, eller om det går - som det ofte gør med blogs - at man bare vil se billeder eller læse kommentarerne. Det kan jo være, der går hul på bylden på et tidspunkt.

1. Skolens rektor siden 2008 er Jette Engelbreth. Hun står på billedet ved siden af skolens bestyrelsesformand i 2008. Han er tidligere lærer på skolen, og hvad hedder han?

2. Klassen på billedet er på ekskursion til en institution i Hobro - men hvilken?

Kend din skole - 5. december

Tjah, det vælter jo ikke ligefrem ind med løsningsforslag, men jeg vil lige gentage, at man bestemt ikke behøver at kunne besvare alle spørgsmål, før man sender forslag. Jeg tvivler på, at nogen overhovedet vil være i stand til at besvare alle spørgsmål, så hvis man vil have chancen for at vinde en præmie, så kan man håbe det bedste ved at indsende nogle få forslag.

Men der kommer to billeder i dag: et fra nyere tid og et fra ældre:

1. Hvilken forestilling stammer pigen med stokken fra?

2. Hvilken hytte er klassen på billedet på hyttetur i?

Kend din skole - dagens opgaver

1. Hvilket år foregår denne skolefest?

2. Klassen er på studietur, men hvem er pigerne på billedet fra 2007, og i hvilken by er billedet taget?

Dagens opgaver

1. Hvem er de tre nisser på billedet?

2. Hvad foregår der på billedet fra gården?

3. Hvem kan sætte flest navne på billedet fra 1961?

4. Hvad hedder sangeren i forestillingen Momo fra 1986?

5. Hvad hedder den enbenede sørøver i Skatteøen fra 1988?

Kend din skole!

Vi vil i de kommende dage offentliggøre nogle af billederne fra den kommende hjemmeside, og vi vil samtidig stille nogle spørgsmål:

1. Til Hamlet billedet: Hvad siger Hamlet til kraniet ifølge Shakespeare? - Her kender vi svaret!

2. Til Luciabilledet: Hvad hedder den mandlige Lucia-brud? - Svar kendes ikke, men vi vil gøre, hvad vi kan for at få evt. svar bekræftet.

3. Til nissemandsbilledet fra 1988: Hvad hedder nissemanden? - Svar kendes ikke, men vi vil gøre, hvad vi kan for at få evt. svar bekræftet.

4. Hvem er de to nissepiger? - Svar kendes.

5. Gæt navnene på lærerne på de tre billeder nederst på denne side! - Vi kender svarene.

Vi fortsætter denne lille konkurrence indtil jul, og vi håber at kunne finde en lille gave til den, der har flest rigtige svar.

Vi håber, at mange vil deltage i spøgen. Og det skal bemærkes, at ALLE er velkomne til at besvare spørgsmålene, gamle elever, nuværende elever, gamle lærere, nuværende lærere - eller øvrige, der måtte kende svarene.

Bemærk, at man svarer i kommentarfeltet, som alle kan se :-), men vi kan jo se, hvem der kommer først. Konkurrencen slutter d. 22. december - og der vil være mindst ét billede at tage stilling til hver dag.

Hjemmeside

Der arbejdes ihærdigt på at få lavet en hjemmeside med billeder og oplysninger over nuværende og tidligere ansatte, men den skal også rumme billeder fra mangfoldige elevaktiviteter igennem årene f.eks fra skoleforestillingen i 1993: Shakespeares Hamlet.