Af de mange spændende bidrag til dette års udgave af
Nørre Djurs Egnsarkivs skrift har vi valgt en appetitvækker, så du ikke kan lade være
med at gå ud og købe bogen. Da det jo som bekendt er jul, er valget faldet på de
erindringer om hendes barndoms jul, som Hanne Olling fra Fjeldholm ved Gjerrild Nordstrand
har tilegnet sit barnebarn:
"Denne fortælling om min barndoms jul er tilegnet mit barnebarn Elisabeth og
hendes børnehaveklasse på Rosmus Skole julen 1999. Derfor ordvalget."
"Vores jul begyndte med, at julekassen kom frem sídst i november – den havde en
speciel duft, som jeg stadig kan mindes – en dejlig duft, for nu var det jul. Alle
disse herlige ting som var heri, og som jeg kendte så godt, noget af det skulle
repareres, og vi lavede også noget nyt julepynt. Jeg vil lige fortælle, at jeg har 2
søskende, men de var/er meget ældre end jeg, min storebror var 19 år ældre, og min
storesøster er 13 år ældre.
Jeg var altså det, man kalder for en lille efternøler, i dag, hvor jeg er voksen, kan
jeg godt se, at jeg var noget forkælet, altid, især julen skulle være for mig.
Til 1. søndag i advent lavede vi selv vores adventskrans, jeg fik min egen lille krans,
vi brugte at binde om komfurringe fra et gammeldags brændekomfur, der var altid røde
bånd og hvide stearinlys på kransen. Mine store søskende og deres kærester var altid
hjemme hos os om søndagene op til jul.
Vi har altid sunget meget i mit hjem og spillet, både på klaver, harmonika, violin og
banjo – så vi sang julesange og julesalmer med musik til. Vi spillede også
tallotteri om pebernødder og frugt.
Jeg havde altid mange julekalendere, bl.a. fik jeg en af min morfar, den var så flot. Det
var et postbud, der stod ved en postkasse, og der var masser af sølvglimmer på. Bag hver
låge stod der et lille vers. Den kalender var noget særligt for mig, og jeg havde den i
rigtigt mange år, til sidst var den én las.
I årets løb samlede min mor 1- og 2-kroner sammen i en stor dåse, dem skulle der købes
julegaver for, så når hun fandt dåsen og den store taske frem, vidste jeg, hun skulle
til Grenå for at købe julegaver. Vi boede i en landsby, der hed Gjerrild (og det gør
jeg endnu). Mor rejste med toget, for dengang havde vi ikke bil, men vi kunne rejse gratis
med toget, fordi min far var ansat ved Gjerrildbanen.
Vi lavede også selv lidt konfekt, i fællesskab lavede vi marcipanfigurer, jeg fik altid
lov til selv at lave noget, som vi kaldte romkugler.
Der blev også bagt meget til jul, min mor bagte linser, medaljer, franske vafler, hvide
og brune lagkagebunde, 4-5 slags småkager, og klejner blev der kogt. Min far skulle altid
rulle brunkagedejen ud og spore dem i spidse firkanter, jeg skulle sætte mandler på.
Nogle dage før juleaften var jeg med min morfar ude i skoven for at finde juletræ –
i forvejen havde morfar ringet til skovrideren om lov, jeg kan endnu høre ham spørge:
"Hr. skovrider – må vi ha` lov at fælde juletræ i deres skov?", et stort
juletræ og et lille juletræ til mig, jeg pyntede jo selv mit lille træ, og far pyntede
det store.
Jeg har stadig en hel del af julepynten fra min barndoms jul.
Vores købmand var en dame, Dagmar Simonsen, "Simse". En rigtig dame. Hun kom
meget i mit barndomshjem. Et par dage før jul var vi altid hos hende for at gøre vores
juleindkøb, jeg husker, at vi altid skulle komme efter lukketid, så vi i fred og ro
kunne gå og finde, hvad vi skulle købe, til allersidst købte vi julegodterne. Dengang
blev det vejet af i løs vægt, vi købte noget af alle slags, og vi fik smagsprøver af
det hele. "Simse" havde juleudstilling af gaver, pynt og legetøj inde i hendes
privatstue. Inden vi gik hjem, gik hun altid med mig derind, og så måtte jeg vælge mig
en ting, det var min julegave fra hende.
Hun var ugift og helt alene, nogle gange holdt hun juleaften hos os, også efter at jeg
selv har stiftet hjem og familie, har hun holdt juleaften hos os.
Dagen før juleaften kom mine bedsteforældre med toget fra Ribe. De var hos os hele
julen, mine søskende kom hjem, og min morfar var der, han boede hos os, min mormor var
desværre død, men jeg var glad for, at han var der, han havde altid tid til at spille
forskellige spil med mig. Min morfar hed Peder, han blev derfor kaldt for Pederfar, han
var faktisk hele byens Pederfar.
Vi fik altid andesteg, frikadeller og hjemmelavet medisterpølse juleaften. Min far skulle
ha` stuvede hvidkål til andesteg, men vi fik også kartofler, både hvide og brunede,
rødkål, æbler med ribsgelé, og til dessert fik vi ris á l`amande med kirsebærsovs,
mandel var der også i, hvem tror I, fik mandlen og mandelgaven? Jo, det gjorde jeg –
hvert år en rigtig stor chokoladecigar.
Nu var vi så nået dertil, hvor det aller-allerbedste skulle til at ske, men far ville
tænde de levende lys på træet, imens ventede vi på den anden side af døren. Næh,
hvor var det flot! Så dansede vi omkring træet og sang de dejlige kendte julesalmer og
sluttede af med: "Nu er det jul igen". Lige inden dén skulle min bedstemor
altid på WC, hvor var det ærgerligt, for julemanden kom altid på besøg, mens hun var
derude. Jeg husker tydeligt "hans" træskotramp, jeg hoppede op i den største
lænestol og gemte mine ben under mig, men sikke dog en stor sæk gaver, "han"
havde med!
Julemanden lod altid sine træsko stå til næste jul, de stod på
"hanebjælken" oppe på loftet, nu står de her hos mig, for julemanden kommer
også her hos mig med en stor sæk gaver, og Elisabeths mormor skal også altid på WC ved
den tid, julemanden plejer at komme.
Jeg fik altid mange julegaver, mange af dem har jeg såmænd endnu. Pederfar, altså min
morfar, lavede selv gaverne til mig, et år fik jeg en dukkeseng, et andet fik jeg en
kommode til dukketøj, og et tredje havde han lavet et flot dukkehus, men fra de andre fik
jeg også gode gaver, kjoler og andet tøj og sko, så jeg kunne være fin, når jeg
skulle til byens juletræ mellem jul og nytår. Jeg fik skam også meget legetøj og
flotte sæbefigurer, bøger, glansbilleder og påklædningsdukker.
Min mor kendte så mange enlige ældre damer. Til jul var hun altid rundt med almisser
(små gaver), det kunne være småkager, godter, vin eller lignende. Så havde hun altid
en lille gave med hjem til mig – "Til den bette Hanne". Et par huse fra mit
hjem boede der en sød ældre ugift dame, Ingeborg Gregersen hed hun og var datter af
digterpræsten Vilhelm Gregersen, som jo bl.a. har skrevet den allerbedste julesang, jeg
ved: "Der er noget i luften". Jeg vil håbe og ønske, I med tiden vil lære
den, da den er så yndig og sød.
Lillejuleaftensdag om eftermiddagen skulle jeg altid komme og besøge hende. Så fik jeg
altid et meget stort marcipanbrød med en stor rød sløjfe omkring og en lille grangren
sat fast i sløjfen."
"Her var historien om min barndoms jul. Jeg havde en god og tryg barndom, som jeg tit
mindes, især her ved juletid, hvor alle gamle traditioner kommer frem.
Jeg synes, det er en rigtig god idé med disse julehistorier fra jeres bedsteforældre.
Jeg tror, det bliver en historiebog, som I kommer til at holde meget af og glæder jer til
at læse år efter år.
Jeg glæder mig til jul, da kommer Elisabeth sammen med den øvrige familie og holder
juleaften hos mig, det første, vi skal gøre, er, at vi går ud på loen og sætter en
skål risengrød til nissen.
De allerbedste julehilsner til jer alle sammen fra
Elisabeth`s mormor."
Skrevet af Hanne Olling fra Fjeldholm ved Gjerrild Nordstrand i "Nørre Djurs
Egnsarkiv 2001"
|
