Virum - en ny by

Ved elektrificeringen af jernbanen 1936 og indførelse af S-tog til Holte, blev der på strækningen mellem Lyngby og Holte anlagt to stationer, nemlig Sorgenfri og Virum, selvom det gamle Virum faktisk ligger langt fra begge stationer. Hermed var der skabt grundlag for to nye forstæder til København. Det var første gang i nyere tid, at man anlagde en by på åben mark, d.v.s. uden at tage udgangspunkt i en eksisterende bebyggelse. Behovet for nye boliger udenfor København var stort. Fra 1930 til 1960 vokser befolkningen i Lyngby-Tårbæk kommune fra ca.15.000 til over 60.000.

Centrum for den nye plan er Virum Torv med butikker, biograf, posthus og stationen, omgivet af boliger. Torvet er med sin ottekantede form ramme om et vejkryds, som  få år senere ændres til en rundkørsel. Som en stjerne favner den med sine lange stråler ud i det meste af kommunen. Som alle andre byer igennem tiderne er det transporten, som danner grundlag for placering af byen, i dette tilfælde en samling af de nyeste transportformer: Bilen og det elektriske tog.

Virum skulle bygges efter de nyeste planlægnings-principper fra England,  hvor man byggede ”havebyer” omkring hovedstaden som satellitter. Ikke som traditionelle villakvarterer, men som samlede tætte bebyggelser i grønne områder, boliger for den almene befolkning i moderne byggeteknik.

 

Den nye stil

Industrialiseringen, tilflytning til byerne, elendighed, tuberkulose og 1. Verdenskrigs vanvid havde skabt et behov for fornyelse. Nye ideologier og kunstarter opstår. Kunst og arkitektur frigør sig af tidligere tiders normer, kunsten bliver abstrakt og arkitekturen løsriver sig af de klassiske bånd. Arkitekturen skal tjene alle samfundslag, gøre livet lettere, sundere og smukkere. Den franske arkitekt Le Corbusier og den tyske kunstskole Bauhaus viser vejen, med hvide huse i rene former, store vinduer med udsigt til landskab og himmel.

 

“Fremtidens hus” af Arne Jacobsen og Flemming Lassen 1929.
Kunstakademiets Bibliotek

Den nye, moderne boligform blev introduceret til danskerne i 1929 på boligudstillingen i Forum, hvor Arne Jacobsen og Flemming Lassen fremviser et cirkelrundt hus med fladt tag, store vinduer og balkoner som på et skib. Helt i tråd med de internationale strømninger, hvor huse er bygget industrielt for mennesker, med praktiske behov. Her er alle dekorationer fjernet og i stedet er det den rationelle maskine, som er forbilledet.
Stockholm-udstillingen i 1930 var meget domineret af de nye strømninger. Her blev nye boligformer fremvist. Små praktiske boliger, indrettet efter behov, med lette møbler, kun dekoreret af materialets egen karakter. Beton, stål og glas er de nye materialer, som ved deres egenskaber gør det muligt at skabe fri og let arkitektur. Beton og stål gør det muligt ikke blot at bygge højere, men også med udkragede konstruktioner, store glaspartier og vindueshuller.

Virum Torv i 1938. Kun en fjerdedel af torvet er bygget, men Olesvej er færdig, haverne er anlagt og husene beboet.

Byhistorisk Museum, Lyngby.

Centrum for den tænkte by er en rundkørsel med rådhus, hospital og andre fællesfaciliteter. Omkring centrum en park, på samme måde som Virumparken ved Virum Torv.

Illustration fra bogen: “Garden Cities of To-Morrow “ 1902 af Ebenezer Howard.

Gunnar Asplund. Verdenudstillingen Stockholm 1930.
Kunstakademiets Bibliotek.

 

I Danmark sker gennembruddet efter Stockholm-udstillingen. Nyklassicismens formalisme blev forladt til fordel for en arkitektur som skulle være praktisk, ærlig og tjene den almene befolkning. Nye love indføres af den socialdemokratiske regering, bl.a. statslån, som er grundlaget for en række boligselskaber, som opstår. Der afholdes i 1937 en konkurrence om nye etageboligformer og ikke mindre end 650 forslag bliver indleveret. Dette år kommer også lejeloven. I 1938 en mere avanceret byplanlov, til afløsning af den gamle og endelig i 1939 en saneringslov.

Arbejdsløsheden var stor i 30-erne, så der var ofte ikke råd til at bygge i beton. De fleste hvide huse, som bygges, er muret op og pudset. Murværket blev forstærket med stål og beton, ved store vinduer eller udkragede balkoner. Et  af de mest kendte funkis-byggerier, nemlig Bellavista af Arne Jacobsen i Klampenborg, er bygget på denne måde.

Der blev også eksperimenteret med andre boligformer, rækkehuse og dobbelthuse. Forsøg med at forene det fritliggende hus med byens mere tætte struktur. Resultatet er smalle og dybe boliger, oftest i flere etager, med direkte adgang til egen have, som vi kender det fra række- og dobbelthuse. Med en bedre udnyttelse af jorden kunne prisen reduceres.
Der bliver bygget en del hvide huse i denne tid, men perioden er kort og slutter brat i 1940 med udbruddet af 2. Verdenskrig. Byggeriet går i stå og efter krigen er det igen de mere nationale strømninger, som dominerer.

 

Virum Torv set fra sydvest i 1950erne. Torvet med port til Virumparken, som er anlagt i engelsk stil. Torvet er ændret til en rundkørsel. Geels Plads, posthuset og apoteket er ikke bygget endnu.

Byhistorisk Museum, Lyngby.

Forfatter: Arkitekt Jan Philip Holm

Virum station i 1936. Før Olesvej blev byggget. I baggrunden ses huse på Grønnevej og Digevej.

Byhistorisk Museum, Lyngby.

Kilder:

Jeppe Tønsberg. Det gamle Virum – og det nye.

Lyngby-Taarbæk Kommuneatlas. Byer og bygninger 2000.

Byhistorisk Museum. Lyngby Hovedgade.

Lokalposten - Virumbladet 27-30 maj 1999.

Navnet: Olesvej.

(1936) Danner system med de nærliggende Jørgensvej og Svendsvej.

Er opkaldt efter Ole Walbom, søn af murermester Axel Walbom, der byggede den hvide husrække på vejen. Jørgen og Svend var hans kammerater, men deres identitet er endnu ikke fastslået.

Drengenavnet Ole er en senmiddelalderlig udvikling af det oldnordiske navn óláfr. Navnet har haft en endog stor popularitet, ikke alene i nutiden, men også i middelalderen, og skylder sin store udbredelse den norske helgen Olaf den Hellige.

Kilde: Peter Wahl. Vejnavne i Lyngby-Taarbæk Kommune.