Peter Hovmand, cand.mag.
Krigen som livsfilosofi
Den tidlige Ernst Jünger
og Nietzsche
Indledning
Den tyske forfatter Ernst Jüngers opfattelse af Første
Verdenskrig kommer ganske tydeligt til udtryk i hans første
bøger, In Stahlgewittern fra 1920 og Der Kampf als inneres
Erlebnis fra 1922. Emnet er kampen som indre oplevelse, som Jüngers
anden bog hedder, men fokus ligger ikke så meget på
det rent psykologiske, snarere på det livsfilosofiske. Jüngers
bøger om krigen er forbløffende saglige og ærlige,
de udmærker sig ved en gennemført kulde, en særlig
følelseskulde, ved hjælp af hvilken det lykkes Jünger
at nå hele vejen rundt i sin beskrivelse af krigen som indre
oplevelse. Følelseskulden er så at sige kernen i Jüngers
saglighed, ved denne kulde hæver Jüngers beskrivelser
sig over det psykologiske, idet Jüngers egne følelser
er fraværende. Til gengæld rummer Jüngers beskrivelser
andre, måske endnu vigtigere kvaliteter. Ved sin saglighed,
sin nøgterne meddelsomhed, sit til alle tider analytiske
blik, peger Jünger på noget der hæver sig over
psykologien, og det er her livsfilosofien kommer ind i billedet.
Jünger ser igennem mennesket, han ser på krigen som fænomen,
og ad den vej forsøger han at beskrive hvad krigen siger
om mennesket og ikke mindst om livet selv.
(c)
|