Norge

Gjendesheim i østkanten af Jotunheimen kan være et godt udgangspunkt.  Nær Gjendesheim findes Besseggen, der er Norges næst(?)-mest populære
endags vandretur. Besseggen er selvfølgelig noget overrendt, men den er også flot.

http://www.turistforeningen.no/gjendesheim/trip.php?tp_id=4498
Hvis I ankommer med bus og begynder at vandre samme eftermiddag, skal I enten slå lejr meget tidligt – inden I er oppe på Veslefjell – eller
også må I fortsætte forbi Besseggen helt til Bjørnbøltjørna (1475), inden der igen kommer en mulighed for at telte. Om sommeren er der længe
lyst, så det er ikke noget problem, at det bliver sent, før I er fremme. Når I går over Veslefjell, er udsigten ret frem domineret af Besshø. Til højre ses bl.a. Norges næsthøjeste top Glittertind med den lysende hvide bræ på toppen, og endnu længere til højre ses Nautgardstind. Til venstre ser man tværs over søen Gjende til
Gjendealperne bl.a. Knutholstind og Tjørnholstind.
Hvis I har taget den første overnatning lige oven for Gjendesheim, kan I evt. næste dag fortsætte forbi Bjørnbøltjørna helt ned i Memurudalen og finde en lejrplads her. Hvis I har tid til en overliggerdag, kan I bruge den på en tur til
toppen af Surtningssua, Norges syvende højeste fjeld. Udsigten herfra blev på et tidspunkt udpeget som den flotteste i hele Jotunheimen.
Ellers kan I fortsætte ad stien fra Memurubu mod Glitterheim. Stien følger vestsiden af Russvatnet. Over Blåtjørnåa er der bro. Ved passet mellem Østre og Vestre Heslægerhø følger stien en bæk både før og efter passet, og her er
mulighed for at finde lejrplads med rindende vand. Med tanke på næste dags etape over Glittertind til Spiterstulen i Visdalen vil det dog være godt at nå helt frem til Glitterheim.

På Glittertind er der en lille bræ på toppen, men det er ikke en farlig bræ med skjulte sprækker under sneen. Uden steigeisen er det faktisk enfordel, hvis bræen er snedækket, da det så er lettere at stå fast. I kan spørge på Glitterheim
om de aktuelle forhold på toppen, og hvis forholdene eller vejret er for dårlige, kan I
vælge den lettere rute neden om. Ved Spiterstulen kan I (mod betaling) vælge at slå lejr lige udenfor hytten med adgang til at benytte hyttens
faciliteter. Hvis I ikke vil betale, skal I holde jer mindst 1 km væk.
Fra Spiterstulen kan I lave en dagtur til Galdhøpiggen, Norges højeste fjeld. De guidede ture fra Juvasshytta til Galdhøpiggen går over bræ, men fra Spiterstulen er det muligt at undgå bræ og dermed gå uden guide men til gengæld med væsentligt flere højdemeters stigning, fordi man starter meget lavere. Fra Galdhøpiggen skal I
samme vej ned til Spiterstulen igen – videre frem er noget mere krævende, end de fleste almindelige vandrere kan være med på. En anden mulighed for
at bruge en overliggerdag på Spiterstulen er at tage med på en af de guidede ture til den nederste brætunge af Svellnosbræen – også kaldet Eventyrisen. Det skal aftales med receptionen på Spiterstulen aftenen i forvejen.
Videre ind gennem Visdalen mod Leirvassbu kan I ikke se, hvad der gemmer sig oppe i højderne mod Galdhøpiggen. Det er faktisk derfor, jeg vil
anbefale, at I bruger en overliggerdag på Spiterstulen til at bestige Galdhøpiggen, hvorfra I kan se meget mere. Når I nærmer jer Leirvassbu kommer i lige forbi Kyrkja (Kirken) – en flot top, der ligger lidt for sig selv helt ud moddalen. Ved foden af Kyrkja eller ved Leirvassbu er der mulighed for at slå lejr. Fra Leirvassbu
kan I evt. koble jer på en guide over
Jotunheimens største bræ til Krossbu, hvis I har lyst til at bruge penge på det. I højsæsonen går de guidede ture hver dag. Det skal aftales med receptionen på Leirvassbu aftenen i forvejen.
Ellers kan I gå ned gennem Gravdalen og Storutladalen mod Skogadalsbøen. Hvis I er gået med guide over bræen til Krossbu, kan I næste dag gå fortsætte mod syd til (eller forbi)Skogadalsbøen. Hvis I har lyst til enHvis I har lyst til en enkelt gang
på turen at flotte jer og flytte ind på en hytte
med betjening og 3 retter til middag, vil jeg
anbefale, at I gør det på Skogadalsbøen. Det er
et virkeligt hyggeligt sted med en flot
beliggenhed på kanten af Utladalen lige over for
Gjertvasstind (Jervasstind).
På vestsiden af Utladalen ligger Hurrungane –
Jotunheimens vildeste del. Der går ingen mærkede
vandreruter ind gennem Hurrungane, men der går
forskellige ruter, hvor I har udsigt mod
Hurrungane.
En mulighed er at gå nord om Hurrungane over
Kejserpasset og evt. helt op over Fannaråken til
Turtagrø. Undervejs har I udsigten mod nordsiden
af Styggedalsryggen og østsiden af
Skagastølsryggen. På disse rygge ligger nogle
stejle hængebræer. Store Skagastølstind ligger
inde bag ved disse rygge, men når man kommer lidt
på afstand kan man se den stikke op bagved. Fra denne side har toppen en karakteristisk firkantet form. Turtagrø ligger ude ved hovedvejen, hvor der går busrute mellem Sogndal og Otta. Samme bus
passerer forbi Krossbu.
En anden mulighed er at gå øst om Hurrungane på
østsiden af Utladalen. Her er broer over alle de
elve, der løber mod Utla fra øst, så I slipper
for at vade. Her kommer I til Vettisfossen,
Norges højeste fritfaldende vandfald, og
Vettismorki, der er resterne af en fyrreskov, som
blev ødelagt under den tidlige industrialisering
i Øvre Årdal. Undervejs ser I Hurrungane fra
sydøst, lige knapt så barsk som fra nord men
lige så flot. Fra Vettismorki kan I enten
gå ned i bunden af Utladalen og følge vejen ud
til Øvre Årdal, eller I kan holde jer oppe i
fjeldet og ramme hovedvejen ved Sletterust ved
vestenden af søen Torolmen. Fra Øvre Årdal eller
Sletterust må det også være muligt at få fat i en
bus, men det må I hellere undersøge selv.
Jeg kan ikke umiddelbart afgøre, om jeg vil
anbefale turen nord om Hurrungane til Turtagrø
eller øst om Hurrungane til Øvre Årdal eller
Sletterust. I kan evt. lade tiden afgøre. Turen
til Turtagrø er kortere og kan nok gøres en dag
hurtigere.
Jeg har ikke talt dage, og jeg har heller ikke
skrevet så meget om, hvor langt I skal gå hver
dag, og hvor I kan slå lejr. Derfor har jeg
heller ikke helt overblik over, hvor mange
overliggerdage, der er plads til i planen.
Det, som I ikke får med på denne tur, er dels
Gjendealperne, altså området syd for Gjende, dels
de centrale dele af Jotunheimen fra Memurubu i
øst til Skogadalsbøen i vest og syd for
Leirvassbu. Det er ikke fordi, der er noget galt
med disse områder, men dem kan I have til gode
til næste år!
Links til offentlig transport:
http://www.fjord1.no/nordfjord-ottadalen/
http://www.jvb.no/
Kort:
Så længe I følger mærkede ruter, kan I strengt
taget klare jer med et kort i 1:100000. Der
findes ét kort, som dækker hele Jotunheimen og
lidt til i denne målestok. Jeg foretrækker selv
kort i 1:50000, da de er lettere at læse, men jeg
er nok også mere kortnørd end de fleste. I
1:50000 kan man vælge enten at købe de to kort
Jotunheimen øst og Jotunheimen vest, som er
kæmpestore og uhåndterlige men ikke så
forfærdeligt dyre, eller man kan vælge at købe
kortene i den landsdækkende serie, som er mere
lethåndterlige men dyrere (tilsammen). Hvis man
vælger det sidste, skal man have 6 kort for at
dække hele Jotunheimen. De hedder
1517 I   Tyin
1517 IV  Hurrungane
1518 II  Galdhøpiggen
1518 III Sygnefjell
1617 IV  Gjende
1618 III Glittertind
Hvis I går direkte fra Lerivassbu til
Skogadalsbøen gennem Gravdalen og Storutladalen,
går I næsten direkte fra det sydvestligste hjørne
af 1518 II Galdhøpiggen til det nordøstligste
hjørne af 1517 IV Hurrungane uden at skære ind
over hverken 1518 III Sygnefjell eller 1517 I
Tyin, så dem kan I måske undvære. Hvis I vil gå
til Krossbu er der ingen vej uden om, at I skal
have 1518 III Sygnefjell. 1617 IV Gjende bruger I
heller ikke ret meget. Den første kilometer fra
Gjendesheim går på dette kort, og hvis I går helt
ned til Memururubu, kommer I ind på det igen, men
ellers går det allermeste af turen over Besseggen
langs sydkanten af kortet 1618 III Glittertind.
Hvis I vil skære kortindkøbene ned til det
minimale, er det 1517 IV Hurrungane, 1518 II
Galdhøpiggen og 1618 III Glittertind, der er helt
nødvendige.