Som det tydeligt ses af vores rejsealbum og web-side, er det normalt østpå og sydpå vi rejser, når vi holder ferie.
I år skulle vi så prøve at drage vestpå, og valget faldt på Argentina og Brasilien, med et smut ind i Paraguay.
C&C-Travel lavede en god tur til os, og vi var af sted fra den 22-10-05 til 14-11-05. 3 uger i Sydamerika.
Vi rejste via Kastrup og Milano til hovedstaden i Argentina, Buoeno Aires.
en 13½ time lang flyvetur, hvor vi heldigvis sov det meste af vejen.

Søndag den 23/1005
I lufthavnen blev vi mødt af en mand med CC.s skilt, og han kørte os til Hotel Castelar, som ligger lige midt i Centrum af Buernos Aires. Et dejligt 4.stjernet hotel med spa og dampbadanlæg i kælderen.
På hotellet fik vi en kuvert fra rejsebureauet, hvor vores rejse i Argentina var nærmere belyst.
Efter indkvarteringen gik vi ud og så lidt på byen.
Buenos Aires er hovedstad i Argentina, Sydamerikas største by; 3 mill. indb., med forstæder 13 mill. indb. Den ligger ved Río de La Plata, 240 km fra Atlanterhavet, og er en vigtigste havneby og jernbaneknudepunkt i Argentina. Moderne verdensby med mange monumentale bygninger, skyskrabere, store åbne pladser og brede gader, regelmæssigt anlagt. Universitet, kunstakademi, videnskabelige institutter, teatre. Moderne havn; udførsel af hvede, majs, frossent kød, uld og huder.
Anlagt 1535 af spanierne og var 1776-1810 hovedstad i vicekongedømmet La Plata. I 1810 fandt der en opstand sted mod spanierne. 1853-60 selvstændig republik; fra 1882 hovedstad i den argentinske republik.
Her ovenover ses et billede af Hotel Castelar. Det ligger lige ud til den brede boulevard, som går lige igennem centrum. 10 vognbaner i hver retning. Man kan ikke nå over for ét grønt lys.
Her et billede fra midterrabatten fra denne boulevard.
Her er plantet træer og blomster, som vi aldrig har set før.

Det er rimeligt nemt at finde rundt i Buenos Aires. Alle gader er vinkelrette på hinanden, og der er 100 m mellem hver – så alt er i firkant. For hver 10 gader, er en boulevard.
Med et kort i hånden, kan man nemt finde rundt. Der er busser, taxaer og undergrundsbane. Og det er meget billigt at blive transporteret rundt.

I dag, hvor det er søndag, var vi blevet tilrådet at besøge et bestemt torv i bydelen San Telmo.
Der var et par km. dertil, men vi tog de på gåben. Så fik vi også set lidt undervejs.
Kvarteret omkring torvet er også kendt for salg af antikviteter og andet gammelt ragelse.

Her ses et overdækket handelsmarked, hvor næsten alt gammelt ragelse kunne købes.

Og her i til venstre er vi midt på San Telmo torvet.

Der er en dejlig fri stemning og mange mennesker. Musik og gadehandlende, og selvfølgelig fortovsrestauranter.
Det var dejligt forårsvejr og solen varmede dejligt.
Bemærk de meget flotte huse. Sådan så næsten alle huse ud i byen, men det var få steder, de var så flot vedligeholdt, som her.

Frokosten blev indtaget på torvet. Mad og drikke på restaurant er ikke særligt dyrt.

Det er oksekød, der er hovedingrediensen i næsten alle retter på menukortet. Og der er altid rigeligt af det. Her til højre er Poul færdig med maden og nyder cerutten.

Derefter gik vi ned på havnen.
Havnen i centrum er ikke længere trafikhavn, så det er ved at gå som i København, hvor de gamle pakhuse står tilbage imellem funklende nye og flotte højhuse med dyre kontorer.
Pakhusene er totalt renoverede og er indrettet med eksklusive ejerlejligheder.

Det er dem her til venstre. Vejnettet i byen har været meget belastet. Så nu har man bygget motorveje tværs igennem byen – men på 1. sal.
Vi gik længere ud end havnen, til det nu tilsandede flodleje, hvor der nu er naturreservat. Der er også en kunstnerskole, og i haven bag skolen var der en udendørs restaurant. Det er her vi sidder og spiser på billedet ovenfor til højre.
Hjemad gik vi ad den gamle strandpromenade, som nu p.g.a. tilsandingen ikke længere er strand.
Men der var en hyggelig stemning denne søndagmed masser af boder ligesom i et tivoli.

Vi gik ind omkring havnen igen og skulle op ad Avenida del Mayo, og her for enden ligger det gamle præsidentpalads.
Det var her fra altanen Evita lod sig hylde af folket, både i virkeligheden og i filmen.
Billedet her til venstre viser paladset og pladsen foran, hvor der var tusindvis af duer.

Da vi kom hjem til hotellet lidt længere oppe ad gaden ved 1930 tiden, ville vi lige hvile os lidt efter den lange rejse.
Vi vågnede først næste morgen.

Mandag den 241005.
15 gr. varme og støvregn. Det var egentligt ikke den slags vejr vi var rejst så langt for. Og senere på dagen styrtregnede det.
Så dagen gik med at se på forretninger, hvor vi kunne gå indendørs eller under markiser. Alt er meget billigt her. Specielt læder og skind. Poul købte dejlige sko for 100 kr. og Ella fik også købt lidt beklædningsgenstande.
Vi var også lige et smut inde på C&C Travels kontor tæt på hotellet. Lederen, en argentinsk pige, taler dansk, og de var meget hjælpsomme og flinke. Her på kontoret fik vi billetter til det næste stykke vej om nogle dage + alle gode råd om rejsen og seværdigheder m.m.
For 170 kr. pr. billet, købte vi også adgang til et tangoshow i aften. Det incl. transport, indgang, fantastisk mad og vin og selve showet.
Stedet hedder El Querandi på Peru nr. 302.
Vi fik det bedste stykke oksekød vi længe har fået og et flot og forrygende tangoshow.
Forinden afgangen til showet, havde vi været i hotellets store saunakælder

Tirsdag 251005:
Efter mogenmaden shoppede vi lidt i de mange shopping og gågader, og her er det ikke ualmindeligt, at folk pludselig giver sig til at danse tangomidt på gågaden

Derefter gik vi ud til den særprægede kirkegård, Camenterio de la Recoleta. Her er der næsten bygget huse til de døde. Jo rigere familie, jo finere mausolæum.
Her ligger Evita også stedt til hvile.
Det er hendes gravsted på dette billede. Her er der altid friske røde roser – Evitas kendetegn.
Hun døde jo meget ung, og hendes mand, præsidenten, giftede sig igen. Han ligger nu begravet et andet sted sammen med hans seneste hustru.

På vejen hjem gik vi lige forbi parlamentet.

Endnu mere shopping i gaderne – nu gider jeg snart ikke mere.

Aftenen tilbragte vi på hotelværelset. Ellas mave kunne ikke rigtig rumme de rigelige mængder af oksekød, som vi fik i går ved tangoshowet.

Onsdag 26-02-05.
Nu har vi fået nok af storby, så i dag tog vi toget ud til Rio Parana´s floddelta i Tigre – nordvest for Buenos Aires.
Et lokaltog fra havnefronten kørte derud på 50 min., og en enkeltbillet kostede 2 kr..
Herude er der stille og roligt. Vejret er godt i dag, og vi nød freden.
Floddeltaget består af en mængde småfloder, der er flettet sammen og som alle sammen løber ud i Rio de la Platabugten, hvor hovedstaden ligger på sydsiden.
De mange floder på kryds og tværs danne en masse små øer, hvortil der kun er adgang ad vandvejen. Derfor er det offentligt transportmiddel nogle smalle transportbåde, alle lavet af træ og pænt vedligeholdt.
Her står Ella ved stedet, hvorfra de fleste både afgår. Der er også deciderede turistture ud i deltaet, men vi valgte at tage den offentlige båd.

Her er vi ombord i sådan én., hvor billettøren gik rundt og klippede billetter. Det var ret billigt.
Vi stod af ”længst ude”, ved en restaurant, der havde indrettet sig på et fritidsareal. Her kunne vi sidde ude og spise og slappe af i liggestole. Vi kunne også bade i floden, hvis vi ville. Det er stedet på billedet her.

Tilbage på ”Fastlandet” tog vi toget hjem igen.
Ella fik det ikke bedre, så vi blev på værelset i aften. Poul fik sandwich fra roomservice og vi havde selvfølge en flaske af det gode argentinske rødvin stående. Der var tangoshow i fjernsynet.
Argentina er tangoens hjemland. Det er en lidt anden form, end det tango man ser til dansekonkurrencerne herhjemme.

Torsdag 27-10-05:
Ella har influenza, så vi skal passe på ikke at gå for langt væk fra et toilet.
Vi handlede lidt og gik derefter ud til det gamle havnekvarter La Boca. Det var her storbyen begyndte, og det er her den berømte fodboldklub Boca hører hjemme. Det er den med Maradona. (Ham så vi nu ikke.)

Husene her i havnekvarteret er kendt for sine farverige facader, som man kan se på sidde billeder.

Vi fik frokost på en fortovsrestaurant, hvor der også var tangoshow midt på fortovet.
Men så var frokosten også en halv gang dyrere, end normalt.

Vi fandt en bybus, der kørte os lige til centrum, og det kostede kun 80 øre pr. person.

Midt på hovedgaden Avenida del Mayo ligger sydamerikas ældste og mest berømte cafe, Cafe Tortoni, hvor man får verdens bedste chokolade drik.
Her var vi selvfølgelig inde, og der var stopfyldt.

Om aftenen var vi til tangoundervisning på det statslige tangoinstitut. Undervisningen var incl. i C&C Travels pris, og varede i 2 timer.
Det var sjovt at lære tangotrinene, men vi er ikke længere sikre på, at vi kan huske det endnu.

Fredag den 28-10-05.
Slut på opholdet i Buenos Aires.
Vi blev hentet på hotellet af en taxa kl. 0915 og kørt til busterminalen.
Taxachaufføren sørgede for alt, og inden længe trillede vi ud af Buenos Aires i en flot turistbus. Det er den på dette billede.
Pladserne var bestilt i forvejen, og vi fik de 2 forreste sæder på 1. sal, så vi havde en god udsigt.

Det meste af turen nordpå gik over fladt land, hvor der ikke var stort set andet end græsning for kvæget.
Det er en del af Pampasen, hvor Argentina har i millionvis af kvæg til at gå.
Mange steder kan man overhovedet ikke se den anden side af marken, så store er markerne.