Ådselsgrib.

Længde: ca 0,65 m
Vingefang: 1,6 m
Halelængde: 22-27 cm
Vægt: 1,5 - 2 kg 
Kuld: 1-3 æg
Rugetid: 42 døgn 

Ådselsgribben har en gullighvid fjerdragt, sorte arm- og svingfjer. Næbbet er horngråt, vokshuden er orangegul og fødderne rødlige. Ungfuglen er dog brun med lysere pletter uregelmæssigt fordelt.

Ådselsgribben lever i Afrika og store dele af asien samt på enkelte lokaliteter i sydeuropa. Den holder især til i nærheden af menneskeboliger, hvor den æder så godt som alt affald, sågar også menneskeeskrementer. Ådselsgribben tager også unger og æg fra flamingoreder. Ådsler går den ikke gerne i gang med, før de større slægtninge har taget hul på dem. Når den har spist søger den til vandet for at bade og rense sig efter den ikke særlig renlige beskæftigelse. Ådselsgribben har et megt skarpt syn, man har konstateret, at den kan se fødeemner på 4-8 cm fra en højde af ca 1000 m.

Ådselsgribben er kendt for at bruge sten til at knuse strudseæg, den er dermed den eneste rovfugl, der bruger værktøj.

Reden bygges helst på klipper, men træer kan dog også anvendes. Der gøres ikke meget ud af reden. Ungerne fodres med opgylp. Yngler første gang, når den er 4-5 år. Redetid er 90-95 døgn.

Ådselsgribben er den mindste af alle gribbene. Arten er fredet i alle europæiske lande.

Neophron percnopterus ginginianus er udbredt over det meste af Indien.