Retten til selvforsvar

Forsvar for retten til selvforsvar

Jeg har modtaget en længere kommentar fra ‘Christiane’ og min respons endte med at blive så lang, at jeg besluttede at oploade det som en blogpost i stedet, i troen på at diskussionen også vil være relevant for andre læsere. Jeg starter med at citere Christiane og svarer efterfølgende på kommentaren.

[…] Iøvrigt – lidt off topic i denne henseende – er jeg nysgerrig omkring denne blogs overordnede holdning til våben i private hænder. For det første: Hvis alle ikke-tidligere-voldsdømte må bære våben, gælder det jo også alle de (potentielt) kriminelle, der endnu ikke er blevet dømt for vold. Dette vil medføre, at der kommer uanede mængder af livsfarlige skydevåben i ukyndige, uligevægtige hænder. Jeg ville forudse en voldsom stigning i dødsulykker, samt i tilspidsede situationer (skænderier, jalousi mv.), der endte med drab i stedet for fx. “et par på hovedet”.
Ved at gøre retten til selvforsvar afhængig af straffeattesten, forlænger du jo også straffen langt ud i fremtiden, og forhindrer en evt. forbedret person i at forsvare sig selv. Og man sikrer sig alligevel ikke imod at “de forkerte” får våben, for man kan jo sagtens være voldsmand uden at have en voldsdom. Tværtimod ville den store gruppe af kriminelle, der i dag “nøjes med” kniv, slagvåben eller de bare næver, pludselig få nem og uindskrænket adgang til skydevåben.

Det er som bekendt allerede lovligt at udøve proportional nødværge. Jeg kunne godt forestille mig, at grænserne herfor med fordel kunne udvides gennem retspraksis (og muligvis en mindre justering af lovteksten), således at proportionalitetskravet blev dæmpet betydeligt. Jeg ser ikke generelt noget galt i, at det skulle være lovligt at gennembanke en indbrudstyv. Og dog. For det kunne jo også være naboens 13-årige søn, der stjal en håndfuld øl i din garage fordi hans forældre ikke ville lade ham drikke – og så synes jeg ikke det er i orden, at drengen måske skal leve som krøbling resten af livet, fordi han begik en åndssvag fejl som teenager. Eller det kunne være ekskonen, der brød ind for at hente nogle kompromitterende billeder af sig selv, som manden gemte og brugte som pressionsmiddel.
Man kan forestille sig mange situationer, hvor det ikke ville være i orden at “overreagere” med vold.

Det største problem er for mig at se risikoen for, at volden i samfundet generelt optrappes voldsomt. Jeg er med på, at det allerede er sket som følge af vores import af mellemøstlige kulturberigere, men jeg tør slet ikke tænke på hvad der ville ske, hvis der lå en skarpladt pistol under enhver hovedpude og i ethvert handskerum. Når jeg tænker efter, er det i virkeligheden de færreste mennesker jeg ville betro en skarpladt pistol i mit nærvær. For mennesker begår fejl, og mennesker styres i høj grad af deres følelser. Vi er grundlæggende ret upålidelige, og derfor er jeg glad for vores restriktive våbenlov i Danmark.

Mht. den fynske urmager, som heldigvis blev frikendt for sin heltedåd, ja så forekommer det mig åbenlyst og retfærdigt, at han dømmes for ulovlig våbenbesiddelse, hvis han har overtrådt våbenloven. Jeg kan godt se det paradoksale i, at han ikke måtte have pistolen, men gerne måtte bruge den. Men det svarer jo til, at Brian kører bil uden kørekort og er involveret i en ulykke. Måske frikendes han for ansvar i ulykken, men han skal stadig dømmes for at have kørt ulovligt.

Man kan ikke – i en retsstat – lade det være op til den enkeltes samvittighed og subjektive vurdering i situationen, om vold er lovligt eller ej. Hvis vi lader voldsanvendelse være lovligt i alle de tilfælde, hvor folk selv mener de er i deres gode ret, og ikke stiller krav om proportionalitet, er vi ude på en glidebane. Fx vil en stor bodybuilder have ret til at gennemtæve og lemlæste sin kæreste, hvis hun stikker ham en lussing fordi han har været utro. Hun slog jo først, og var derfor aggressor…
Den holder ikke i mine øjne.

Hej Christiane, tak for din kommentar.

Hvad angår våbenloven, så er det langt fra første gang jeg har modtaget en kommentar der lægger sig op af dine indsigelser. Det er derimod første gang nogen har taget sig tid til at skrive seks afsnit om det. Derfor synes jeg det fortjener en længere udredning, også fordi bloggen her måske har en tendens til at handle mere om virkelighedens situationer end om videnskab og teori. En tendens jeg gerne vil ændre lidt på, men som kræver mere tid end den simple copy paste af empiri som jeg ofte benytter mig af, ikke mindst fordi jeg tydeligt kan mærke at mine evner ud i dansk retorik forværres i takt med at langt det meste af min daglige (skriftlige såvel som mundtlige) kommunikation efterhånden foregår på engelsk.

Anyway. Du siger, at du ikke er moralsk uenig i den grundlæggende indstilling, at forbrydere fortjener høvl. Det er heldigt, for så slipper vi for den evindelige diskussion mellem paradigmer omkring forbrydernes rettigheder. Du stiller i stedet nogle relevante overordnede spørgsmål omkring det praktisk mulige og rimelige, ved at lette eller afskaffe den danske våbenlov.

På den ene side spørger du, hvad gør vi ved forbrydere, som endnu ikke er blevet fange og dømt. Det er lige netop på grund af kriminaliteten at jeg finder det så vigtigt, at våbenloven lempes, så vi har mulighed for at kunne forsvare os mod voldsforbryderne. I dag er du fuldstændig forsvarsløs. De kriminelle er ligeglade med våbenloven og de kan uden problemer anskaffe et skydevåben, det ser vi jo efterhånden hver eneste dag. Det er kun dig og andre lovlydige borgere som bekymrer os om at blive straffet for våbenbesiddelse og det er derfor også dig som er forsvarsløs, når du bliver kulturberiget nede i gågaden. I USA kaldes håndvåben for ”The great equalizer”, en ret præcis betegnelse for det instrument som giver dig en langt bedre mulighed for at komme helskindet ud af situationen, skulle du blive konfronteret med en voldsforbryder.

Dertil har gentagende analyser påvist, at voldskriminaliteten er signifikant lavere i de amerikanske amter, hvor borgerne har lettere adgang til skydevåben og ret til at bære dem. Det er også tilfældet når man kontrollerer for urbanisering, social og etnisk sammensætning osv. Forbryderne frygter ganske simpelt risikoen for at vælge et bevæbnet ”offer”. Jeg vil i den forbindelse især henvise til bogen ’More Guns, Less Crime’, skrevet af den amerikanske økonom John Lott.

På den anden side spørger du, hvad vi skal gøre ved de tidligere dømte, som har begået en forbrydelse for mange år siden, og som måske har forbedret sig i mellemtiden. Nogen ville måske mene, at det er bare synd, det skulle man have tænkt over inden man dummede sig. Det mener jeg ikke nødvendigvis, for selvom det er sjældent, så sker det at folk bliver klogere. Desuden er der situationer hvor folk har handlet på en måde som ellers ligger langt fra deres natur, og som af den ene eller anden grund er blevet presset ud i noget de normalt aldrig kunne have fundet på. Disse mennesker mener jeg personligt har samme ret til at kunne forsvare sig.

Heldigvis for de tidligere dømte, står ens synderegister kun optegnet i en begrænset periode. 2-5 år efter dom eller løsladelse (afhængig af forbrydelsens art) bliver overtrædelsen slettet og vil derfor ikke kunne ses af arbejdsgivere og lignende. Ens dumheder vil altid stå i politiets register (vistnok med undtagelse af mindre sager, som tidligst slettes efter 10 år), som kun bestemte myndigheder har adgang til, og kun under særlige omstændigheder. Uden at kunne give et konkret forslag til, hvordan en lempelse af våbenloven burdes samkøres med straffeattesten, synes jeg godt at man kan tage hensyn til forbrydelsens karakter og dato, når det vurderes hvorvidt en tidligere dømt skal have adgang til våben. Dette er dog en meget teoretisk (om end relevant) diskussion, da en lempelse af den danske våbenlov desværre ligger langt ude i fremtiden.

Udgangspunktet for denne blog er, at retten til at kunne forsvare sig selv er en menneskeret. Når man fratager mennesker denne basale frihed, begår man et seriøst overgreb på individet. Det betyder dog ikke, at man aldrig kan fratage enkelte mennesker denne ret, hvis de misbruger den til at forbryde sig mod samfundet. At være fri til at bevæge sig hvorhen man vil, er ligeledes en menneskeret men derfor kan man godt sætte individer i fængsel, hvis de ikke kan finde ud af at begå sig uden at gøre skade på andre mennesker. Ser vi på retten til fri bevægelse er det altså alment accepteret at man ikke kan fratage folk denne ret, med mindre de har begået en forbrydelse, hvorimod det desværre er en udbredt opfattelse, at man sagtens kan straffe lovlydige borgere, ved at fratage dem retten til selvforsvar. Det er komplet inkonsistent med et samfund som påstås at være frit.

Alle bør derfor som udgangspunkt have ret til at eje og børe skydevåben. Efterfølgende bør man så vurdere om en bestemt person er til fare for andre, og er man ikke det, er der ingen rimelig grund til at fratage dem retten til at kunne forsvare sig selv – tidligere straffet eller ej. Når du siger, at du ville betro de færreste mennesker en skarpladt pistol i din nærhed, kunne jeg godt ønske en nærmere beskrive af hvorfor du frygter almindelige mennesker. Jeg kender ikke din omgangskreds, men langt de fleste af mine venner, bekendte og familiemedlemmer kunne uden problemer besidde skydevåben uden at det ville volde problemer. Der er naturligvis nogle enkelte mennesker som ikke burde have så meget som en brødkniv, men ligesom vi ikke uddeler fængselsstraffe til hele landet, bør man heller ikke afholde flertallet fra at eje våben, med henvisning til at nogle enkelte ville bruge dem til kriminalitet. Skal du bures inde fordi du teoretisk set kunne finde på at bryde ind hos din nabo, måske endda slå ham ihjel med din brødkniv eller motorsav?

Du nævner endvidere nogle eksempler om brug af ”selvforsvar” som enhver fornuftig person kan se ville være urimeligt. En bodybuilder skal ikke tæve sin kæreste, fordi hun slår ham og man skal ikke skyde naboens søn, fordi han stjæler øl i din garage, det er ikke selvforsvar men angreb. Jeg ser dog ikke nogen grund til at man ikke kan have en lovgivning omkring selvforsvar, som tager hensyn til princippet om proportionalitet. Den danske lovgivning på dette område kunne godt trænge til nogle ændringer (som du selv er inde på), men er grundlæggende udmærket. Jeg håber da heller ikke at jeg nogensinde har sagt at voldsanvendelse bør være lovligt i alle tilfælde, hvor folk selv mener de er i deres gode ret.

Vi kan i øvrigt godt blive enige om, at det er mest konsistent med våbenloven, at Michael Woollhead blev straffet for våbenbesiddelse. På samme måde som det tidligere var konsistent med polsk lov, at grænseoverløbere skulle straffes.

I øvrigt, forsvaret for retten til at kunne bevæbne sig er baseret på to overordnede principper. Jeg diskuterer primært forsvar mod individuelle forbrydere her på bloggen. Men der findes også en anden tilgang som er mindst lige så relevant, nemlig muligheden for at kunne forsvare sig mod en totalitær stat.

Only Bad People Need Guns (ja, det er en parodi 😉

januar 27, 2009 Posted by rettentilselvforsvar | lovgivning, skydevåben, statistik, USA | debat, John Lott, kriminalitet, våbenloven | 4 kommentarer