Hørby historie.

Dette er en privat hjemmeside - sidens indehaver, forfatter, fotograf, redaktør, m.m. er: Hørby arkiv.                © Hørby lokalhistorie

Startside arkiv.htm Historier fra sognet Gaarde i sognet favorite Vendelboensland billeder

 

 

Velkommen !

På denne side kan du finde informationer om Hørby sogn i ' gamle dage' - både om den ældre fortid, men også om tiden op imod vor egen tid for et par generationer siden.

I små historier på siden fortælles udvalgte historier, som kan føre videre til mere lokalhistorisk interesse andre steder, historierne er nogle som er fundet på nettet, og som har været udgivet før.

I sognet har der været et skel mellem Hørbylund og Hørby stationsby, Stationsbyen opstod først omkring 1898 da jernbanen blev indviet, før var der kun nogle huse omkring Risgaard. Hørbylund er opstået omkring Hovedgården, her blev der oprettet fællesmejeriet Hørby, ligesom Hørby brugs.

I stationsbyen var det Risgaard mejeri, brugs og mølle, først efter brugsen i Hørbylund blev lukket fik brugsen i stationsbyen navnet Hørby brugsforening.

I sognet var der mejerier med mælkerute, slagtere med slagterrute, bager med bagerrute, vognmænd som fragtede varer til og fra byen og diverse håndværkere, som kunne levere de fleste produkter til både landbruget og til hjemmet. På mange måder fungerede sognet som en selvforsynende enhed, som så mange andre sogne på landet.

De to landsbyer i sognet har altid haft et fælles liv omkring deres kirke og skole. Men der var også andre steder man kunne mødes, der har og er stadigt et utal af foreninger i sognet, der har bl.a. været: afholdsforening, ægsamlingsforening, gødningsforening, radio og fjerseerforening, KFUM og K - idrætsforening og mange andre.

Skal man se på, hvad der gjorde dette sted specielt i forhold til andre steder, finde detaljer om livet på gårdene og i de små huse eller de folk, der boede her, så bliver dette muligt, med tiden bliver hver ejendom lagt ind med de informationer der knytter sig til udvalgte gårde og huse.

Håber at i vil få glæde af siderne.


 

                                       

 

Lidt om sognet.

 

Hørby omtales første gang i 1408 og til sognenavnet knytter sig et ældre sagn, idet navnet Hørby skulle være  opstået, fordi to brødre Lengs og Ruus i oldtiden hver byggede en gård på noget morads. Lengs havde skov og kunne således bygge en større gård, Lengsholm, end broderens Ruusholm, den senere Nyholm. De to brødre kom i kamp og Lengs tabte det efterfølgende slag, hvorefter han flygtede med broderen i hælene. Under  flugten råbte Ruus; "Hør! Bie!", hvorved at sognenavnet skulle være dannet. En romantisk historie, der har baseret sig på skrøner om egnes mange oldtids høje og de mennesker der engang beboede egnen.

I 1599 lå der i Hørby sogn 11 gårde og 18 delvis fattige bol. Heraf var de 9 tvillingegårde eller tvillingebol.                                                      

Lige syd for stedet, hvor den senere stationsby Hørby opstod, lå landsbyen Estrup, der omkring 1638 blev  kaldt en lille by. Estrup var sognets eneste landsby og voksede frem i et af sognets ældst bebyggede områder nær voldstedet eller tilflugtsborgen Volden nær ved gården Toften.

I 1682, bestod Estrup af 9 gårde samt 3 huse, hvoraf de 4 gårde og 2 huse i 1560 havde hørt under Sæbygaard. I 1787 boede 16 familier i Estrup med i alt 69 indbyggere. I 1845 bestod landsbyen af 6 gårde og et tilsvarende antal huse, i dag er erindringen om landsbyen kun bevaret i en række gårdnavne.

Badskær er nævnt første gang i 1638, hvor bebyggelsen bestod af 10 huse, i 1787 var der således 11 familier, bestående 49 beboer, hvoraf kun en var gårdbeboer, mange af beoerne måtte givetvis ty til arbejde på Haven Hovedgård. Status som landsby opnåede Badskær dog aldrig, selvom den omkring 1850 var vokset til 8 gårde og 23 huse foruden skole og mølle, men både høkerhandel og kirke blev det trods alt til. Kirken opførtes 1909 som filialkirke til Hørby med lærer Niels Jensen fra Badskær skole som en af de drivende kræfter.

Hørbylund tog navn efter hovedgården, på hvis jorder den blev oprettet i sognets nordlige del. Hørbylund er nævnt i 1787 hvor der har været en række afbyggerhuse, beboet af gårdens daglejere og håndværkere.

Hørbylund vandmølle er nævnt i 1600, og i 1893 blev der opført et andelsmejeri, der tog navn efter sognet, 1899 blev brugsforeningen opført, men befolkningstallet steg og Gundestrup, der var en samling gårde nær Hørbylund, fik samtidig med opførelsen af mejeriet bygget skole for børnene i denne del af sognet. Hørby sogn fik tidligt grundlag for et skolevæsen, da Karen Juel til Hørbylund Hovedgård den 19. juli 1669 stiftede et legat på 200 rigsdaler kontant og dertil 20 tdl. hvorpå hun lod opfører en skolebygning ( Hørby gl. skole på Ådalsvej)

Stationsbyen Hørby, opstod på Risgaards jorder omkring 1899, ved åbningen af FFJ-banens åbning. Proprietær A. G. Larsen,  Hørbylund, fik navngivet stationen efter sognet, for at navnet kunne samle sognets befolkning og ikke virke nyt og fremmed. På trods af dette fremsyn blev de første foretagender, Risgaard mejeri og Risgaard mølle,

Men sognenavnet slog sig efterhånden fast, og da Hørby i 1913 blev trafikknudepunkt med åbningen af Hjørring - Hørby banen, i 1909 opførtes Hørby Håndværkerskole, der opførtes på denne tid mange huse i byen. Alene året før var der en halv snes nybyggerier og mange havde købt grund og stod over for at bygge. Alligevel manglede man boliger, især lejligheder. Optimismen i Hørby var stor i disse aktive år, hvor også håndværkerskole fik præget Hørbys udseende, idet Søren Rowsing udarbejdede bygningstegninger til mange af byens huse. I 1909 oprettes Hørby Gymnastik og Idræts forening, 1913 Hørby og Omegns Håndværker og Borgerforening, 1918 Hørby sogns Låne og sparekasse.

I 1916 var Hørbys indbyggertal på 315 personer. Byen ændrede sig med behovene og med andelstanken etablerede man et andelselektricitetsværk, ligesom der blev oprettet et andelsvaskeri. Da elektricitetsværket i slutningen af 1940'erne ændredes til transformatorforening, blev bygningen anvendt som frysehus, 1935 opførtes Hørby vandværk.

1951 oprettes alderdomshjemmet " Anders Nielsens Minde ", skænket af forhenværende sognepræst Anders Nielsen.

Hjørring - Hørby banen nedlagdes i marts 1953. I 1968 nedlagdes FFJ banen.

Centralskolen blev opført 1961, Estrup skole blev nedlagt, mens Gundestrup skole forsatte en tid som indskoling for de mindste elever i området.

1960 opførtes Hørby Fjernvarmeværk på Hybenvej, en snes år senere købte man bygningerne til Risgaard, hvor man opførte et halm fyret varmeværk. For at gøre plads til værkets nye kontor og nød anlæg blev hovedbygningen nedrevet og efterlader desværre et hul i byens fysiske historie.

til top

 

Hørby ca. 1915


 

Vort sogns historie.

 Udgivet 1955

Anneks til Volstrup, omgives af dette og Karup sogn, Gærum sogn, Lendum sogn og Torslev sogn, fra hvilket det delvis skilles ved Sæby å, der løber gennem sognet, Skæve sogn, Albæk sogn.

De især mod nord højtliggende og bakkede jorder, for det meste skarpsandede, i den sydlige del mere sandmuldede. En del skov Haven skov, Kvistskoven ( Vester Haven skov),. Gennem sognet går landevejene fra Sæby til Hjørring og Aalborg samt Nørresundby - Sæby - Frederikshavn banen, med sidebane fra Hørby til Hjørring.

Befolkning i 1921: 1838 ( 1801: 665, 1850: 916, 1901: 1451, boende i 211 gaarde og huse. Det saml. harkorn. 1905: 283 Td; 28 gaarde med 254 og 120 huse med 29 Td hartkorn., samt 10 jordløse huse. Ejendomsskyld (1920) 4952, deraf Jordværdi.: 2205. Areal 4295 ha, hvoraf 1919 besået med hvede 4 ha, rug 427, med byg 105, havre 425 med udlæg 475, kartofler 115, foderroer 371, brak udgjorde 222 ha, grøntfoder og græsning udgjorde 1484 ha, haver o.l. 76, tørvemoser 40, skov 226, heder og lyngbakker 85, vandareal 10 ha, Kreaturhold 677 heste, 3140 stk. kvæg, deraf 1831 køer, 32 geder, 611 får, 2419 svin.

I sognet Hørby kirke, ( 1408 ) " tal i parentes, nævnt første gang i historiebøger" . Gaarde og huse med skole og brugsforening samt andelsmejeri ( opr. 1893 ) og Hørby stationsby / omkring gaarden Risgaard ; Endestation for den i 1913 åbnede Hjørring Hørby bane). 1921: 82 gaarde og huse med 325 indbyggere, med skole ( Estrup skole ), Tekniskskole, ( Hørby Håndværkeskole ). Missionshus opført 1897, købmandshandel, Risgårdbrugs forening, Hørby låne og sparekasse ( oprettet 1919, 31 marts 1921 var indskudet 73.860 kr, reservefond 7348 kr.), Risgaard Andelsmejeri oprettet 1907, kro, maskinværksted, jernbanestation og posteksp. Samling af gaarde og huse: Tranekær ( 1526 Trankier ), Gundestrup ( 1610 Gunnestrup ) med skole, Nyholm ( 1350 ), Ørvad ( Øeruad ), Sveje ( 1496 Sweje ), Gammelholm ( 1610 ), Rosenhave ( 1610 Roesennhauffue), Estrup ( 1408 Estorp ), Svangen ( 1638 Suangen ), Løgtved 1610 ( Løegtuede ), Ropperhede, Bredmose ( Bredmoes ), Badskær ( 1638 Bastkierd ) med filialkirke og skole, Kvisthuse, Brashede, Vollerhede, Rydsholt ( 1688 Rydsholt ), Lilskerping (1610 Scherping). Stenhøj med købmandshandel, og fællesmejeri ( 1903 ). Gårde: Hovedgården Hørbylund ( 1319 Hørbylund ) 166 ha, deraf ager 143 ha, eng 11 ha, skov 3 ha, Hovedgården Haven ( 1638 Haffuen ) 132 ha, deraf ager 105, eng 3 ha, skov 17 ha, ( 2 huse og en smedje). Hale ( 1610 Haall) med Follerbakken ( 1662 Falderbachen ), Klemmen ( 1638 Klemen ), Slyngborg (  1638 Sløngborg ), Horslevmark ( 1638 Haslemark ), Kraghede ( 1638 Kraghede ), Bunkhule (  1662 Bunchhuolle ), Favrholt ( 1638 Fauerholt ), Mosen ( 1638 Moesen ), Skovende ( 1662 Schouend ), Lille Fjembe ( 1662 Lille fimen), Bolet 1610 Buolett ), V ester og Øster Mølgård ( 1610 Møellgård ), Gerndrup ( 1610 Gierndrup ), Kæret ( 1662 Kieret ), Kuhr  1610 Coer ), Hørbylunds Mølle.

Hørby sogn, en egen sognekommune, i gejstlig henseende anneks til Volstrup sogn, har tingsted i Sæby og hører under rets og politikreds. Sæby købstad m. m. Hjørring amtstue distrikt., Sæby lægekreds, Dronninglund Herred skattekreds, Frederikshavns vurderingskreds. Kirkerne er selv ejede.

Kirken består af skib og kor samt våbenhus, skib og kor er opført i romersk tid af tilhugne kampesten på en profileret sokkel. Murene er til dels omsatte i nyere tid, sydmuren saaledes fra grunden af i1884. Af de oprindelige, firkantede døre er den søndre tilmuret, mens den nordre dækkes af det nyere vaabenhus. Vistnok i den senere middelalder er skibet blevet forlænget dels af tilhugget granit fra den nedbrudte vest gavl, dels af natursten. Kirken har et fladt bræddeloft, væggene i forlængelsen har afsætninger til hvælvinger, der dog ikke er blevet opførte; Rummet er sat i forbindelse med den gamle del ved en høj spidsbue. Den vestlige ende af forlængelsen er ved en lav mur adskilt fra den øvrige del og anvendes som materialerum. På korbuens underflade er der fundet nogle kalkmalerier fra midten af 16. aarhundrede og under disse en ældre dekoration fra ca.  aar 1300 ( gejstlig figur ). Ny altertavle, med maleri ( Christus indviede brødet og vinen ) fra omk. 1860 af Elisabeth Jerichau, prædikestol, smuk gotisk alterkalk. De gamle Alterstager er nu på Hjørring museum. Lille romansk granitfont, overmalet. I sydmuren en ligsten over Jesper Thordsen til Hørbylund, død 1526, og hustru Mette Viffert, død 1566 ( lagt 1589 af Niels Jonsen Viffet til Torstedlund.

Hørby Kirke.

Filialkirken i Badskær er opført i 1909 ( indviet 19 december ) efter tegning af arkt. L. Olesen, københavn.,  i romansk stil af røde mursten og består af skib og kor med apsis, skibets vest ende er indrettet til vaabenhus med indgang fra syd; Døren er indfattet med 2 smukke granitsøjler med granitoverligger. Skibet er overdækket med bræddeloft, på alteret et kors. Fritstående klokkestabel. _ Paa kirkegaarden et af beboerne rejst mindesmærke over lærer N. Jensen Badskær.

Badskær Kirke

Haven var en bondegaard ( Hafvende ), da den i 1560 sammen med Sæbygaard ved mageskifte kom fra Kronen til Otte Rud og fulgte derefter utvivlsomt Sæbygaards skiftende ejere. Af Rigsmarsk. Peder Munk blev den oprettet eil en mere betydelig gaard og kom rimeligvis ved hans enke, Sophie Pedersdatter Brahes død 1638 til hendes broder Otte Brahe til Krogholm ( død 1642 ) og derefter til dennes søn Manderup Brahe til Torbenfeld, død 1666. Paa denne tid var den en Hovedgaard, men den var fæstet til en bonde og havde kun bygning som en ringe præstegaard. Manderup Brahes enke Birgitte Trolle solgte den 1672 til Hans Pedersen i Rugtved i Asdal sogn, hvis enke Anne Jørgensdatter Hald siden giftede sig med Peter Jensen i Bøgsted og ejede den i 1683. Datteren Beathe Sophie Hansdatter ægtede Henrik Bugge der ejede Hovedgaarden i 1689. Ved skifte efter ham blev den 31 td hartkorn m.m. udlagt til sønnen hans Bugge, adlet 1720, død 1759, tilhørte derefter hans enke Elisabet Dryssel til hendes død 1769, hvorefter ifølge hendes testamente. Bøgsted og Hovedgaarden med bøndergaarde og tiende for  26.000 Rd.  blev tilskødet Niels Bentsen Jespersen til Høgholt, død 1774. På Auktion efter ham blev Hovedgaarden med tiende og gods købt for 15.020 Rd. af Chr. Meiling, der 1802 solgte den med samme jordtilliggende for 31.000 Rd. til Jens Gleerup paa Knudseje, død 1823. Paa aukt. efter ham 1824 Hovedgaarden for 5000 Rbd. sølv af panthaveren Laurs Gleerup Dybvad Hovedgaard, som 1828 solgte den for 14.500 Rbd. sedler til Peder T. Mollerup død 1839, der 1837 skødede den for 13.900 Rbd. sølv til sin søn kammerherre Chr. Mollerup, død 1892. Hans enke solgte den 1897 for 180.000 kr. til sin søn C. M. Undall, der 1907 afhændede den for 225.000 kr. til P. A. Hansen, forhen ejer af Høgholt, han mageskiftede den til P. Christiansen, der udstykkede den, han solgte den i 1913 til landsbrugskandidat Chr. Peen, derefter ejedes den af V. A. Dahl, senere af forskellige. Hovedbygningen er opført 1847 af N. A. Undall.

Haven Hovedgaard

Hørbylund Nævntes første gang 1319, da den tilhørte Peter Nielsen. Senere ejere var Jep Vognsen 1463, Jesper Tordsen ( Vognsen ) død 1540 og hans frue Mette Viffert, død 1568, samt deres søn Mads Jespersen ( Vognsen ), fra hvem den muligvis ved arv gik over til fru Mettes brodersøn Mads Johnsen, dennes datter Mette Viffert, død 1597, enke efter Morten Krabbe til Bøgsted, Otte Kaas og dennes søn Erik Kaas 1626. Imidlertid skev allerede 1616 Palle Rodsten sig også til Hørbylund, men 1638 tilhørte den Jfr. Kirsten Juul, ved hendes død 1674 deltes den mellem to af hendes søskendebørn Niels Axelsen Juul, kom ved indførsel til hans svigermoder Elisabet Friis til Kvistrup, solgtes af hende 1677 til Herres foged  Mattias Petersen død 1689, hvorefter den udlagdes til fru Helvig Krabbe Vrejlev Kloster, som 1691 skøde den til Holger Pachs til Sæbygaard. Den anden halvdel fik hendes søstersøn Gjord Galt til Viumgaard, død 1684, hvis enke Eva Unger 1692 skødede den til Holger Pachs. Da denne var død 1698 og hans enke Lisbeth Bille 1723, gik Hørbylund i arv til dennes svigersønner Niels Rosenkrentz og Lage Arenfeldt, hvilen straks udkøbte svogeren. Enken Anne Sophie Pachs solgte 1740 Hørbylund til forpagteren på Stenshede Anders Christensen Brønnum, død 1774, hvorefter gaarden blev solgt på Aukt. for 16.000 Rd. til Søren Bering, død 1837, solgte igen i 1804 for 36.700 Rd. til Kancelliråd Michael Brandt i Hjørring, Kammerraad A. H. Rasmussen paa Bratskov, Kaptain Johannes Brønnum paa Tidemanholm og N. F. Hillerup paa  Børglum kloster, der frasolgte alt godset og udstykkede gaarden, hvis hovedparcellen solgtes til til Frederik Joachim Abel til Boller, som 1805 skødede den til den tidligere ejer Søren Bering, der 1806 solgte den og Gærum kirke for 16.000 Rd. og solgte den samt Gærum kirke for 17.000 Rd. til P. Chr. Nissen, der straks overdrog halvparten af Hørbylund til Anton Hverring, hvorefter de i 1813 i forening skødede ejendommen  for 3.750 rbd. til A. H. Rasmussen, fra hvem den 1826 for skatterestancer tildømtes Kongens kasse, der ved aktion solgtes til Krigsraad Niels Riis Lassen død 1869. Den tilhørte derefter hans søn A.G. Lassen død 1911, og nu brodersønnen N.R Lassen.

Hovedbygningen er opført af grundmur i et stokværk med kvist, den nordlige del 1876, den sydlige 1893, 1662 bestod borggaarden af tre, af grave omgivne, teglhængte bindingsværksbygninger, af hvilke de to i to stokværk, gaarden er endnu omgivet af voldgrave.

Hørbylund Hovedgaard.

1621 nævnes Wulf Breide til "Baskier" som han havde faaet med sin frue Inger Urne og arvinger efter Fru Cecilie af Nyholm.

Kraghede blev af Eline Jensdatter, enke efter Niels Iversen ( Rotfeld ) i Tveden, solgt til Morten Vognsen, som 1537 solgte den til Godske Vognsen; 1578 blev gaarden Kraghede af Kronen mageskiftet til Peder Munk.

Anders Petz af Hvolm ( Rosenholm ) pantsatte 1445 til Børglum Kloster " Sweymgaard" ( Sveje Møllegaard ).

Vest for gaarden Toften, nær et engdrag, som før har staaet under vand, ligger et anseligt voldsted, bestaaende af to uregelmæssige, af grave omgivne banker, en mindre halvrund forborg i øst og en større, oval hovedborg i vest, den sidst nævnte har brystværnvold langs bankens kanter. - I sognet nævnes 1688 og 1769 gaarden " Tostesig". - Ved Ørvad er en hellig kilde " Saltkilden".

Dansk Atlas 1769 nævner, at der tæt nord for Hørby findes en betydelig mængde store og smaa jordhøje nær hinanden, " som grave paa en kirkegaard " Øjensynlig er disse for en del identiske med en tæt gruppe af ca, 30 smaahøje, som Nationalmuseet har undersøg og som viste sig at tilhører Jernalderens slutning, en lignende gruppe paa ca. 30 smaahøje vides at have ligget NV. for Hørby. Desuden findes  eller har der i sognet et meget betydeligt antal jordfaste Mindesmærker fra Sten og Bronzealderen, mest rundhøje, men ogsaa flere Langhøje og enkelte Dysser. Den høje, afgrænsende bakkeknude SØ. for Hørby Kirke bærer saaledes talrige Gravhøje, øjensynlig minder fra en lille kreds af mennesker, der havde denne grund for sig. Mange af Sognets Oldtidsmindesmærker er nu forstyrrede eller fuldstændigt ødelagte, af det bevarede er fredlagt 32, nemlig 1 Dyssekammer, 3 Høje med stengrave, 2 Landhøje og 27 Rundhøje. Heraf er under Haven Hovedgaard frilagt 11 mindesmærker, deriblandt det nævnte Dyssekammer, de 3 smukke og store, skovbevoksede Porthøje, den nærliggende Rishøj, og de 3 sammenbyggede Galgehøje.

Ved klemmebrevet af 1555 blev Hørby Anneks til Volstrup. I kommunal hensende, var sognene forenede indtil 1847.

 Til Top