I denne udgave er deltagerliste og efternavne udeladt.

TOP

TOP

Vi er vel ankommet til Tokyo og installeret på "Ginza Tokyo Hotel". Alt er gået perfekt på turen ud. Ingen kom for sent og alle havde husket pas. Vi fik en øl i SAS Business Class Lounge og foretog de nødvendige indkøb i den toldfri.

Der er virkelig god plads og gode sæder på SAS’ business class. Der er tilsvarende eller bedre service og forplejning. Flyveturen var derfor nok lang (godt 10 timer) og udmattende med alt for lidt søvn, men det var også en god og behagelig oplevelse. Personalet var veloplagt og meget opmærksomme på vores behov. Underholdningen i form af film, video og div. radiokanaler virkelig fin.

I lufthavnen blev vi modtaget af en Fujitsu – guide og Claus fik organiseret leje af en brugelig mobiltelefon så holdet kunne opretholde nødvendig kommunikation med hjemmefronten.

Busturen til hotellet var varm og diset. Tokyo ligner på denne strækning de fleste metropoler. Man kan se at det er en forholdsvis ny erhvervsbebyggelse der præger strækningen og så selvfølgelig de meget store trafikanlæg, hvor vejene i ud- og indfletninger kan komme op i 3-4 etager. Der er mange betalingsanlæg og jeg tror vores bus blev opkrævet afgift mindst 4 gange.

På turen passerede vi bl. a. en stor "konstruktion" med et stort indendørs skianlæg med hopbakke. Vi kom også forbi Tokyos kopi af Disneyland. Jo, vi er kommet til Japan og Tokyo, en by med godt 12 mio. indbyggere.

Efter indskrivningen på hotellet samles vi i hotellets restaurant til en let frokost og aftaler for eftermiddagen.

Jeg aftaler med Kaj at vi kl. 15 skal besøge kejserpaladset, når jeg lige har fået en kort lur.

Vi begynder turen med at gå i den forkerte retning med det resultat at vi kommer ind i et spændende gammelt område med interessante butikker. Det hedder Tsukiji – distreiktet og er kendt for et stort fiskemarked.

En venlig japanerinde, der kan lidt engelsk, hjælper os på rette vej. På hendes råd vælger vi at tage subway’en fra Tsukiji, men før da bliver der tid til et udvortes kik på "Tsukiji Hongan – ji Temple".

I subway’en skal vi skifte for at nå Sakuradamon Sta. Det er lidt svært i begyndelsen at orientere sig og finde vej i subwayen. Men vi bliver hurtigt dygtige og tager ikke fejl en eneste gang, men i starten er det kun takket være de venlige japanere som hjælper os på vej.

Fra Sakuradamon krydser vi over vejen til gaten ind til slotsparken (Chiyoda-ku). Parken er her ved slottet ikke offentlig tilgængelig så vi må nøjes med indkik de få steder det kan lade sig gøre. Der er ikke tvivl om at det er en flot og storslået park. Ved en af indgangene er der opsat telte, hvor folk kan skrive kondolencehilsner i anledning af kejsermoderens død.

Efter denne lidt anstrengende tur – vores rejsetræthed taget i betragtning – vender vi med subwayen tilbage til hotellet. Her bliver der tid til en øl i baren inden vi gør klar til at mødes med de andre igen til en lille aperitif forud for den fælles middag på en nærliggende restaurant.

På denne restaurant får vi en dejlig menu, som tilberedes mens vi ser på og spiser. Der er mange enkeltelementer i menuen. Den spises med pinde, hvilket vi var ude for allerede i flyet og senere også til frokosten. Teoretisk har vi lært det og mange i selskabet er allerede gode. Jeg selv slås en del med teknikken. Ind i mellem går det meget godt, men så går det lige pludselig i kludder.

På vej ned fra restauranten får vi ved en tilfældighed mulighed for at kikke ind i et lokale, der er opdelt i hyggelige gange og små aflukkede spiserum. Det er formentlig en af de berømts Geisha-spisesteder.

Aftenen afsluttes med en pilsner i hotellets bar, men det bliver ikke sent. Alle er trætte og i morgen venter den første "arbejdsdag".

Efter hjemkomsten til hotellet er vi nogle.stykker der aftaler et besøg i Sony – huset. Det er heigh – tech på alle områder og meget imponerende. Der er alt inden for elektronik. Svend, Erik og Preben falder pladask for en BMV udstilling, hvor en rigtig bil er udstilllet sammen med diverse elekronik, herunder pc – præsentation af bilen med mulighed for elektronisk valg af model, farve, betræk og specialudstyr. Efter "grundige" studier på alle etager af Cd’er, Mini Disc m.m.m. sluttede vi turen i en bar på øverste etage. Her får jeg lov til at give et par omgange øl.

På vejen hjem besøger vi en internetcafé. Uden succes for man skal være medlem og det kræver bopæl i Japan. Inde bag caféen ligger en større spillebule. Det er en hal med spillemaskiner –et kuglespil hvorfor der også er en infernalsk larm i lokalet. Maskinerne står tæt og de er alle besat.

Om aftenen besøger vi Den danske Ambassade, hvor vi får en udsøgt middag med indlagt ambassadørredegørelse for den politiske og især økonomiske situation i Japan. Redegørelsen er meget kompetent .

Efter middagen serveres kaffe med avec. Vi får en aftale med teknologi attachéen. Han stiller sig beredvillig til rådighed som guide ud i Tokyos elektroniske mekka, når vi kommer hjem efter morgendagens arbejdsbesøg på Fujitsu Tatebayashi Internet Data Center.

Vel hjemme på hotellet slutter aftenen på sædvanlig vis i baren med en lille godnatdrink. For enkle hærdede sjæle bliver det til lidt mere.

Hjemkørslen til hotellet bliver noget af en prøvelse. Det tog lige godt en time at køre ud, men hjemturen tager mere end tre timer. Det er kritisk for Claus har en aftale med Jens om en indkøbstur kl.15 til LaOx i det elektroniske forretningskvarter. Kl. bliver mere end 17 inden vi møder Jens på hotellet og kommer afsted. Heldigvis har mobiltelefonen sikret en løbende kontakt imellem de to.

Det bliver en hurtig tur i taxa frem og tilbsage. Men spændende. Her er stobystemning a la Times Square i New York med et utal af store eloktronikforretninger og med mange farvestrålende lysreklamer. Vi har ikke meget tid og det bliver kun til nogle hurtige besøg i få butikker. LaOx er en meget stor butik fordelt over flere ejendomme. Vi koncenterer os naturligvis om den ejendom, hvor der er taxfree og hvor den elektronik som opfylder europæiske standarder er at finde.

Det bliver - til stor skuffelse for os - ikke til mange indkøb. Med den aktuelle yenkurs er varerne simpelt hen for dyre og på niveau med priserne hjemme. Jeg køber dog minidisk som kan fås til ½ pris godt og vel.

Om aftenen spiser vi sushi på rigtig japansk restaurant. Vi er efterhånden "eksperter" i pindespiseri. Sushi er utrolig lækker og det skader ikke af der serveres varm sake til. Den efterfølgende kødret er også meget interessant og lækker.

Endnu en succesfuld aften sluttes med barbesøg i kvarteret inden vi tager hjem for den efterhånden traditionelle godnatdrink på hotellet.

TOP

Meget tidlig på morgenstunden (kl. 07.45) forlader vi hotellet for at tage Shinkansen "Nozomi 7" til Kyoto. Toget er verdens næsthurtigste med ca. 270 km. i timem, kun overgået af det franske TGV.

På Tokyo Station har vi mødt den danske kulturattaché, der beredvilligt har stillet sig til rådighed som guide. En opgave han løser særdeles kompetent såvel kulturelt som sprogligt.

I toget til Kyoto får jeg tid til at opdatere denne dagbog og til at nyde landskabet. I meget lang tid er det bymæssig bebyggelse, som i større og større udstrækning efterhånden brydes af rismarker midt i boligbebyggelserne. Efterhånden tager det landlige over, der bliver efterhånden mest rismarker afbrudt af enkelte ejendomme. Det bliver også mere kuperet med bjerge i horisonten. Vegetationen bliver også mere alsidig, bl.a. med thebuske.

I Kyoto står en bus med lokal guide til rådighed. Vi starter vores sightseeing tur med frokost på restaurant Izusen, en typisk, traditionel japansk frokostrestaurant. Vi må af med skoene ved indgangen og ned i skrædderstilling ved bordet. Bent forklarer og leder os professionelt igennem de mange retter, som udelukkende er fremstillet af grøntsager. Til trods herfor er de særdeles velsmagende.

Efter frokost går turen til Rokuon-Ji templet med Den gyldne pavillon. Haven og bygningerne skal ses og taler da deres eget sprog. Der gøres også meget ud af vedligeholdelse og rengøring af anlægget. Bl. fejes plæner og skrænter for bladløv.

I templet køber jeg røgelsespinde, postkort og et Sake – sæt til sommerhuset samt en rustik indkøbspose.

Turen går videre til Ryoanji Templet med en af de berømte stenhaver. Også dette anlæg er særdeles storslået og inspirerende. Se xxxxxx. Her køber jeg en bog om "Zen Gardens".

Det er blevet tid til at se et andet nationalklenodie: Nijo-jo (Nijoborgen). Nijo-jo er også kendt som Shogunslottet. Dette slot eller borg er også imponerende. Her er det især det genneførte skyddørssystem med de flotte originale udsmykninger der imponerer mig. Men oså de flotte tablauer der illustrerer livet ved hoffet gør indtryk. I et af disse tablauer hvor embedsmænd i behørig afstand ligger på knæ for shogun’en, ser Svend en model for samlivet politiker – embedsmand. Forhåbentlig får den ikke gennemslagskraft hjemme i nutidens Danmark.

Nu er der ikke rigtig kræfter til flere templer eller haver denne dag. Så ved Kiyomizi templerne bliver det kun til indkøb i butikkerne op til tempelområdet. Det er meget turistpræget og svært at vurdere varerne og priserne. Jeg nøjes med at købe et sæt spisepinde bestående af 5 par.

Herefter er det tid til indkvartering på Kyoto Hotel der i sig selv er udtryk for et moderne imposant byggeri af høj klasse. Her er der tid til en kort hvil og et hurtigt bad inden vi skal spise.

Vi spiser på en spændende restaurant i et tæt bebygget kvarter, hvor Bent i sin tid har været med statsminister Anker Jørgensen. Der er en dejlig afslappet intim atmosfære. Vi får naturligvis øl og varm sake. Maden er diverse lækkerier på spyd.

Efter middagen går vi tur ad "Lover Lane", en sti langs floden, som er meget befolket af unge mennesker, hvoraf nogle leger med fyrværkeri. Vi finder et lille kaffehus, hvor vi drikker kaffe og spiser is inden turen går tilbage til hotellet.

TOP

Morgenmaden indtages i restauranten på 17. etage. Der er en fantastik flot panoramaudsigt over byen med floden for foden af hotellet.

Med en lille unævnelig forsinkelse er vi klar til dagens sightseeing.

Det første mål er Kofukuji – templet i Nara. Templet ligger i Nara Park, der også kaldes "Shika Koen" efter de mange tamme sikahjorte.. Her beundrer vi først og fremmest den store pagode fra 1426, der er den næsthøjeste i Japan.

Jeg løber som forudset tom for strøm til mit videocamera, hvorfor jeg køber et lille engangscamera til resten af dagen. Jeg køber også en lille bog om templet.

Næste stop er Todaiji – templet. Det er enormt stort og rummer bl.a. verdens største bronzestatue. Portal og trempel er ikke alene store de er også flotte kunstværker i konstruktion og udsmykning. Jeg køber en lille trækopi af Budda – figuren, en lille pind til peddicure samt et lille bogmærke.

Herefter spiser vi frokost på Hotel Nara, som er en flot gammel herskabelig bygning. Bent mener at den i sin tid er bygget til kejseren og at han også overnatter her når han er i Nara. Der hænger også billeder af kejserfamilen på hotellet fra dens besøg. Her køber jeg en lille japansk taske til Lis.

Vi er enige om at det har været en flot og oplevelsesrig tur, men også at vi ikke kan klare flere templer. Vi aftaler derfor at springe det sidste tempelbesøg over og i stedet forsøge at shoppe i Kyoto inden vi skal med Shinkansen retur til Tokyo. Trafikken er imidlertid blevet intens så vi når ikke det specielle center for kunsthåndværk. I stedet bliver det til besøg i et stort stormagasin i banegårdskomplekset. Her køber jeg to flotte lakdåser.

Turen tilbage til Ginza Tokyo Hotel går planmæssigt og der arrangeres gentagelsesmiddag på den samme restaurant som vi besøgte den første aften i Tokyo. På traditionel vis afsluttes aftenen i hotellets bar, hvor Erik giver en omgang som følge af forsinkelsen først på dagen.

Hjemrejsen går som alt andet på den veltilrettelagte tur helt planmæssigt. De morgenfriske når at se fisketorvet og gøre de sidste indkøb. Jeg er ikke med på torvet men køber et par japanske kogebøger så jeg kan lave sushi hjemme.

På turen hjem er stemningen naturligt nok lidt mat. Vi har været tidligt oppe og selv om vi lander ved halv femtiden lokal tid så er klokken efter vores tidsregning faktisk halv tolv om aftenen.

Afskeden i lufthavnen er både hjertlig og vemodigmen vi ses jo nok igen. Alle er enige om at det har været en "kanon" tur.

TOP