Et udvekslingsår i Argentina.

Hvordan man bliver rotary udvekslingstudent.

Ansøgning.

Det første jeg gjorde, dengang da jeg fandt ud af at jeg ville være udvekslingsstudent, var at gå ind på rotarys hjemmeside (se link i sidebar) og læse en hel masse om deres udvekslingsprogrammer. På hjemmesiden Kan man downloade ansøgningskemaer, som man så udfylder og sender ind. Man skal så skrive et meget langt brev, hvor man svarer på en hel masse spørgsmål om sig selv, sin familie, sit liv og sine interesser plus noget om, hvad man forventer af opholdet. sammen med brevet skal der afleveres nogle billeder af en selv, noget man holder af, og en interesse. Efter man har skrevet det brev og fået det sendt ind, kan man så vente og håbe på, at man bliver accepteret. Der er nemlig den regel, at kun én fra hver klub kan sendes ud. Jeg ansøgte ved Lemvig rotary club, men jeg var ikke den eneste. Vi var to der gerne ville afsted, og heldighvis fik vi begge to lov.

Så skal der ordnes en masse papirer!

Efter det første andsøgelsesbrev er parpirarbejdet slet ikke ovre! Det er faktisk næsten ikke engang begyndt. Der skal laves en lægeattest, en tandlægeattest og en udtalelse fra din skole. Alt det er ikke så let som det lyder. Lægeattesten skal bla. dokumentere en masse vaccinationer. Udtalelsen fra din skole skal indeholde en karakterisering af dine evner inden for nogle forskellige områder, som selvstændighed, og evne til at lære. Alt det her plus en masse personlige oplysninger og et billede af dig selv skal laves i tre eksembplarer, som er underskrevet af alle instanser, der skal afleveres til club counseloren.

Så venter vi!

Man kan ikke selv 100% bestemme, hvor man gerne vil hen, men man får lov til at ønske. Mit første ønske var New Zealand, mit andet var Australien og mit tredje var Argentina. Jeg fik mit tredje opfyldt. I november 2008 fik jeg en mail, som fortalte at jeg var blevet accepteret som udvekslingsstudent. D. 13. januar 2009 fik jeg så den mail, der fortalte mig at jeg skulle til Argentina. Jeg havde det sådan, at i starten blev jeg lidt skuffet over, at jeg ikke skulle til New Zealand eller Australien, men der gik ikke ret lang tid, før jeg ikke kunne forestille mig at tage andre steder hen end Argentina.

Tiden op til afrejsen.

Fra den dag jeg fik at vide, at jeg skulle til Argentina, undersøgte jeg alt, hvad der var at finde af oplysninger om landet. Og jeg blev gladere og gladere for, at det var der jeg skulle hen.

I januar fik jeg også invitationen til forældrebriefingen d. 15. marts. Til forældrebriefingen fik vi en helt masse oplysniger om det at være udvekslingstudent, regler, forventniger og hvad der kunne komme af problemer. Jeg kan huske, at jeg efter det følte mig meget mere forberedt, på det der ventede forude.

I de næste par måneder fik vi løbende oplysniger om navneskilt, bestilling af blazer og visitkort, samt andsøgning om tilskud fra Cirius, som er en organisation der bla. giver tilskud til unge udvekslingsstudenter der benytter sig af bestemte organisationer.

Afrejsebriefingen

D. 3. til 5. juli blev der afholdt en afrejsebriefing for alle de rotary udvekslingsstudenter fra Danmark, der skulle afsted  i 09/10. Til afrejsebriefingen var der mødepligt, så alle var der. Der blev igen givet en masse informationer og holdt en del foredrag bla. af tidligere udvekslingsstudenter, en udvekslingsstudent fra Brasilien, som var i Danmark og forskellige personer som havde forstand på visum, bagageregler osv. Til afrejsebriefingen var der af tidligere udvekslingsstudenter og andre rotary medlemmer arrangeret en masse forskeligt underholdning. Bla. var der et orienteringsløbbåde med sjove poster og poster hvor vi f.eks. skulle overveje hvordan vi ville få venner, hvem vi skulle gå til hvis vi havde problemer, og hvordan vi skulle forholde os i tolden. Meget af tiden var vi indelt i de nationale grupper, så vi fik en rigtig god chance for at lære de studenter der skulle til det samme land som os selv at kende. Vi blev også præsenteret for vores rejseguider. Det er sådan, at de destinationer, der skal en stor gruppe til, de får en eller flere guider med, mens de studenter, som skal til små destinationer (som Japan eller Taiwan), skal rejse alene.  Gennerelt var det en rigtig god oplevelse at være til afrejsebriefing.

Værtsfamilie.

D. 11. juni 2009 skrev min værtsmor eller host mother så til mig for første gang. Siden hun skrev til mig første gang har jeg haft løbende kontakt både med hende og hendes søn (som skal til Tyskland på udveksling). Det var utroligt betryggende at vide hvem man nu skulle bo ved. Man vælger ikke selv hvem man vil bo ved, og der er et princip der hedder at man gerne skal bo ved omkring 3 forskellige værtsfamilier i det område man nu skal til.