Inge er uddannet hjælper, hun er ansat som omsorgsmedhjælper på døgninstitutionen Skovbo.
torsdag den 26. februar 2009
præsentation af de tre praksisvejledere der er på banen
Treide præsentation: Inge
Inge er uddannet hjælper, hun er ansat som omsorgsmedhjælper på døgninstitutionen Skovbo.
Inge er uddannet hjælper, hun er ansat som omsorgsmedhjælper på døgninstitutionen Skovbo.
præsentation af de tre praksisvejledere der er på banen
Anden præsentation: Kirsten
Kirsten er uddannet hjælper og arbejder som hjælper ude i hjemmeplejen
Kirsten er uddannet hjælper og arbejder som hjælper ude i hjemmeplejenPræsentation af de tre praksisvejledere der er på banen.
Den første præsentation er af Birsen
Birsen er uddannet hjælper, og er nu igang med assistentuddannelsen. Birsen er i primær praktik. Hvilket betyder at hun lige nu er i praktik i hjemmeplejen. den sidste praktik i assistentuddannelsen.
tirsdag den 24. februar 2009
Dagligdag 4 Gruppe 2
Nu er der et stor behov for at både fru Jørgensen og hr. Jørgensen bliver aflastet. Hr. Jørgensen kan ikke længere tage vare på sig selv og fru Jørgensen har ikke længere overskud og energi til at hjælpe ham. De skal henstilles til en plads på et plejecenter, hvor de kan blive hjulpet til alle de personlige og daglige plejeopgaver.§ 129 stk1 og stk3. Her er det kommunalbestyrelsen der indstiller dem til det sociale nævn, som så træffer afgørelse herom.
De kan dog godt ansætte et familiemedlem efter § 118 , men det vil vi fraråde, da det er en stor plejeopgave for nærtstående, da der er mange følelser forbundet med at passe sin mor og bonus far. Samtidig kan der også være en stor sorg forbundet med det at passe sine forældre, da man oplever dem på en helt anden måde end tidligere.
Vi betragter ikke fru Jørgensens tilstand som terminal, da hun for os, virker som om at hun kun har problemer med at få taget sine piller og den daglige personlige hygiejne og pleje. Alt dette ville hun kunne få hjælp til på et plejecenter.Lægen har ikke udskrevet en attest, hvor der gives udtryk for at sygdommen er fremskredet og at forsat behandling af den syge er udsigtsløs og at selve sygdomsbehandlingen stoppet.
At hr. Jørgensen er blevet gavmild er dejligt for sosu-hjælperen, men hun må bare ikke tage imod noget, straffeloven .§144. Det er strafbart at modtage bestikkelse, uanset om den handling eller undladelse, som begunstigelse (f.eks en gave) har til formål at få modtageren til at foretage, er pligtstridig eller ej, og selvom bestikkelsen først modtages, efter den pågældende handling. Mange steder ser man det dog ikke som noget problem at modtage små gaver som blomster eller et stykke chokolade, for ikke at såre borgerens følelser.
I situationen hvor hr. Jørgensen fremtræder uhygiejnisk og ikke vil i bad står vi som ansvarlige for omsorgspligten overfor hr. Jørgensen for at hindre omsorgssvigt. Vi må bedømme om hr Jørgensens hygiejneniveau er til gene for ham selv. Her vil det derfor kunne blive nødvendigt at tage magtanvendelse i brug efter §124 og 126, se beskrivelsen i dagligdag 3.
De kan dog godt ansætte et familiemedlem efter § 118 , men det vil vi fraråde, da det er en stor plejeopgave for nærtstående, da der er mange følelser forbundet med at passe sin mor og bonus far. Samtidig kan der også være en stor sorg forbundet med det at passe sine forældre, da man oplever dem på en helt anden måde end tidligere.
Vi betragter ikke fru Jørgensens tilstand som terminal, da hun for os, virker som om at hun kun har problemer med at få taget sine piller og den daglige personlige hygiejne og pleje. Alt dette ville hun kunne få hjælp til på et plejecenter.Lægen har ikke udskrevet en attest, hvor der gives udtryk for at sygdommen er fremskredet og at forsat behandling af den syge er udsigtsløs og at selve sygdomsbehandlingen stoppet.
At hr. Jørgensen er blevet gavmild er dejligt for sosu-hjælperen, men hun må bare ikke tage imod noget, straffeloven .§144. Det er strafbart at modtage bestikkelse, uanset om den handling eller undladelse, som begunstigelse (f.eks en gave) har til formål at få modtageren til at foretage, er pligtstridig eller ej, og selvom bestikkelsen først modtages, efter den pågældende handling. Mange steder ser man det dog ikke som noget problem at modtage små gaver som blomster eller et stykke chokolade, for ikke at såre borgerens følelser.
I situationen hvor hr. Jørgensen fremtræder uhygiejnisk og ikke vil i bad står vi som ansvarlige for omsorgspligten overfor hr. Jørgensen for at hindre omsorgssvigt. Vi må bedømme om hr Jørgensens hygiejneniveau er til gene for ham selv. Her vil det derfor kunne blive nødvendigt at tage magtanvendelse i brug efter §124 og 126, se beskrivelsen i dagligdag 3.
Gruppe 4 - Dagligdag 5
Case om Hr. og Fru. Jørgensen
Gruppe 4: Terese, Linda, Anne, Louise, Pernille og Ditte
Dagligdag 5:
Kan sosuhjælperen iværksætte, at der bliver sat låse på altandørene?
Da det er frihedsberøvelse at sætte låse på døre er dette ikke en mulighed. Ifølge §127 i lov om social service kan kommunalbestyrelsen give tilladelse til at anvende fysisk magt til at tilbageholde en person, men man må ikke låse ham inde.
Kan sosuhjælperen gemme alkoholen i hjemmet væk, så hr. Jørgensen ikke kan finde det.?
Kan nogle af rummene i lejligheden låses af, så ikke er så meget plads at forvilde sig rundt på?
Da Hr. Jørgensen ikke er umyndiggjort må man ikke overtræde hans selvbestemmelsesret og dermed ikke gemme hans flasker eller aflåse rum i hans lejlighed.
Hvordan skal sosuhjælperen forholde sig ved aggressiv og voldelig adfærd fra hr. Jørgensens side?
Sosu-hjælperen skal først og fremmest tænke på sin egen sikkerhed. Hvis hr. Jørgensen blive aggresiv og/eller voldelig skal hun gå derfra og tage problemet op med team-lederen og måske skal der efterfølgende to sosu-hjælpere ud til hr. Jørgensen.
Kommunalbestyrelsen kan ifølge §126 i lov om social service give tilladelse til anvendelse af fysisk magt ved fastholdelse hvis forholdene gør det absolut påkrævet og der er risiko for at personen påfører skade på sig selv eller andre. Vi mener det kan være nødvendigt at anvende fysisk magt men at det er vigtigt er forsøge at gøre det så skånsomt som muligt.
Kan man, mod hr. Jørgensens vilje, gennemtrumfe at han flyttes til en plejebolig?
Hvis ja, hvilke regler gælder?
Ifølge §129 i lov om social service kan man hvis en person ikke er i stand til at tage forsvarligt vare på sig selv flytte personen mod sin vilje. Vi mener ikke at Hr. Jørgensen er i stand til at klare sig selv og derfor bør flyttes.
Hvilke krav stilles der, hvis og når magtanvendelsesbestemmelserne skal bringes i anvendelse?
Ifølge § 124 stk. 4 i lov om social service skal man andvende den mindst indgribende foranstaltning. Ifølge § 124 stk. 5 skal magtanvendelsen være så skånsom og kortvaring som muligt.
Hvordan kan I samarbejde med hr. Jørgensens familie omkring problemerne?
Man kan måske prøve at få familien til at tale med Hr. Jørgensen om fordelene ved at flytte fra lejligheden. Det er også vigtigt at tale med dem om at det kan være nødvendigt at fastholde ham og forklare dem at det er pga. hans demens at han kan blive aggresiv. Det er vigtigt at være opmærksom på at vi ikke må tale med Hr. Jørgensens familie uden hans vidende og samtygge.
Gruppe 4: Terese, Linda, Anne, Louise, Pernille og Ditte
Dagligdag 5:
Kan sosuhjælperen iværksætte, at der bliver sat låse på altandørene?
Da det er frihedsberøvelse at sætte låse på døre er dette ikke en mulighed. Ifølge §127 i lov om social service kan kommunalbestyrelsen give tilladelse til at anvende fysisk magt til at tilbageholde en person, men man må ikke låse ham inde.
Kan sosuhjælperen gemme alkoholen i hjemmet væk, så hr. Jørgensen ikke kan finde det.?
Kan nogle af rummene i lejligheden låses af, så ikke er så meget plads at forvilde sig rundt på?
Da Hr. Jørgensen ikke er umyndiggjort må man ikke overtræde hans selvbestemmelsesret og dermed ikke gemme hans flasker eller aflåse rum i hans lejlighed.
Hvordan skal sosuhjælperen forholde sig ved aggressiv og voldelig adfærd fra hr. Jørgensens side?
Sosu-hjælperen skal først og fremmest tænke på sin egen sikkerhed. Hvis hr. Jørgensen blive aggresiv og/eller voldelig skal hun gå derfra og tage problemet op med team-lederen og måske skal der efterfølgende to sosu-hjælpere ud til hr. Jørgensen.
Kommunalbestyrelsen kan ifølge §126 i lov om social service give tilladelse til anvendelse af fysisk magt ved fastholdelse hvis forholdene gør det absolut påkrævet og der er risiko for at personen påfører skade på sig selv eller andre. Vi mener det kan være nødvendigt at anvende fysisk magt men at det er vigtigt er forsøge at gøre det så skånsomt som muligt.
Kan man, mod hr. Jørgensens vilje, gennemtrumfe at han flyttes til en plejebolig?
Hvis ja, hvilke regler gælder?
Ifølge §129 i lov om social service kan man hvis en person ikke er i stand til at tage forsvarligt vare på sig selv flytte personen mod sin vilje. Vi mener ikke at Hr. Jørgensen er i stand til at klare sig selv og derfor bør flyttes.
Hvilke krav stilles der, hvis og når magtanvendelsesbestemmelserne skal bringes i anvendelse?
Ifølge § 124 stk. 4 i lov om social service skal man andvende den mindst indgribende foranstaltning. Ifølge § 124 stk. 5 skal magtanvendelsen være så skånsom og kortvaring som muligt.
Hvordan kan I samarbejde med hr. Jørgensens familie omkring problemerne?
Man kan måske prøve at få familien til at tale med Hr. Jørgensen om fordelene ved at flytte fra lejligheden. Det er også vigtigt at tale med dem om at det kan være nødvendigt at fastholde ham og forklare dem at det er pga. hans demens at han kan blive aggresiv. Det er vigtigt at være opmærksom på at vi ikke må tale med Hr. Jørgensens familie uden hans vidende og samtygge.
Gruppe 3, dagligdag 5
Kan social- og sundhedshjælperen iværksætte at der bliver låst af på altandøren?
Jvf § 125, stk 2: Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende særlige døråbnere ved yderdøre for en eller flere personer i en afgrænset periode, når....
2)forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet for at afværge denne risiko.
Kan sosu-hjælperen gemme alkohol i huset, så hr. Jørgensen ikke kan finde det?
At gemme hr. Jørgensens alkohol er et indgreb i selvbestemmelsesretten, så det må man ikke, men er han til fare for sig selv, kan man gøre det sværere for ham at få fat på noget, evt tilbyde ham antabus.
Kan nogle af rummene i lejligheden låses af, så der ikke er så meget plads at forvilde sig rundt på?
Svar på begge spørgsmål: § 124, stk 3Forud for enhver form for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, skal kommunen foretage hvad der er muligt for at opnå personens frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning.
Vi mener, at det er vigtigt i hr Jørgensens tilfælde at arbejde sundhedsfremmende og aktiverende, evt kunne han tilbydes en plejehjemsplads, hvor der er flere mennesker at snakke med, og flere aktiviteter, og derved muligvis mildne hans trang til alkohol og afhjælpe hans depression.
Kan man mod hr Jørgensens vilje gennemtrumfe at han flyttes til en plejebolig?
Ja, iflg §129, kan man flytte personer til en plejebolig uden deres samtykke, hvis det skønnes at det er nødvendigt.
Efter diskussion er vi blevet enige om, at det vil være bedst for hr Jørgensen, hvis han bliver flyttet, så han ikke længere er til fare for sig selv. Det er vigtigt at varetage hans interesser, når han ikke længere selv kan.
Hvilke krav stilles der, hvis og når magtanvendelsesbestemmelserne skal bringes i anvendelse?
Kravet er, at det er asolut nødvendigt at anvende magt for at borgeren kan få den nødvendige hjælp. Man kan ansøge det sociale nævn om tilladelse til at andvende magt.
Hvordan kan I samarbejde med hr Jørgensens familie omkring problemerne?
Ved at inddrage dem i diskussioner og problemstillinger og ved hele tiden at inddrage dem så meget muligt.
Hvis det er muligt, kan de måske optræde som værger for hr Jørgensen. Problemstillingen kunne være at det primært har været hendes børn, de har haft kontakt med, og det er ikke sikkert, at de har holdt kontakten så meget efter moderens død.
Måske er hans kontakt blevet bedre med hans egen søn efter at hans kone er død, da det var det, som var problemet i starten.
Det kan vi ikke vide noget om.
Jvf § 125, stk 2: Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende særlige døråbnere ved yderdøre for en eller flere personer i en afgrænset periode, når....
2)forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet for at afværge denne risiko.
Kan sosu-hjælperen gemme alkohol i huset, så hr. Jørgensen ikke kan finde det?
At gemme hr. Jørgensens alkohol er et indgreb i selvbestemmelsesretten, så det må man ikke, men er han til fare for sig selv, kan man gøre det sværere for ham at få fat på noget, evt tilbyde ham antabus.
Kan nogle af rummene i lejligheden låses af, så der ikke er så meget plads at forvilde sig rundt på?
Svar på begge spørgsmål: § 124, stk 3Forud for enhver form for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, skal kommunen foretage hvad der er muligt for at opnå personens frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning.
Vi mener, at det er vigtigt i hr Jørgensens tilfælde at arbejde sundhedsfremmende og aktiverende, evt kunne han tilbydes en plejehjemsplads, hvor der er flere mennesker at snakke med, og flere aktiviteter, og derved muligvis mildne hans trang til alkohol og afhjælpe hans depression.
Kan man mod hr Jørgensens vilje gennemtrumfe at han flyttes til en plejebolig?
Ja, iflg §129, kan man flytte personer til en plejebolig uden deres samtykke, hvis det skønnes at det er nødvendigt.
Efter diskussion er vi blevet enige om, at det vil være bedst for hr Jørgensen, hvis han bliver flyttet, så han ikke længere er til fare for sig selv. Det er vigtigt at varetage hans interesser, når han ikke længere selv kan.
Hvilke krav stilles der, hvis og når magtanvendelsesbestemmelserne skal bringes i anvendelse?
Kravet er, at det er asolut nødvendigt at anvende magt for at borgeren kan få den nødvendige hjælp. Man kan ansøge det sociale nævn om tilladelse til at andvende magt.
Hvordan kan I samarbejde med hr Jørgensens familie omkring problemerne?
Ved at inddrage dem i diskussioner og problemstillinger og ved hele tiden at inddrage dem så meget muligt.
Hvis det er muligt, kan de måske optræde som værger for hr Jørgensen. Problemstillingen kunne være at det primært har været hendes børn, de har haft kontakt med, og det er ikke sikkert, at de har holdt kontakten så meget efter moderens død.
Måske er hans kontakt blevet bedre med hans egen søn efter at hans kone er død, da det var det, som var problemet i starten.
Det kan vi ikke vide noget om.
Gruppe 5
Kan/skal kommunen tilbyde en af ægtefællerne at komme på aflastning?
§84 - Ja kommunen skal tilbyde aflastning til en af ægtefællerne hvis der bliver brug for det.
Hvis det vurderes at hr. Jørgensen skal tilbydes aflastning og han ikke er indstillet på at skulle væk hjemmefra, hvad er da jeres muligheder. Kan man gøre det mod hans vilje?
Man kan tage en samtale med hr. Jørgensen og på den måde prøve at motivere ham til at skulle afsted. Hvis han bliver ved med at nægte og komme afsted, er der ikke mulighed for at hr. Jørgensen kommer afsted. Da det ikke er livsnødvendigt for hr. Jørgensen at komme afsted synes vi ikke at det ville komme på tale at bruge magt for at få ham afsted. Hvis der var tale om at han skulle flytte til et andet sted kan man ifølge §129 blive flyttet imod sin vilje
Fru Jørgensens situation, kan den betragtes som terminal, i lovgivningsmæssig forstand?
Da der skal en læge til at erklære fru. Jørgensen terminal kan hun iføle loven ikke anses som terminal patient.
Ville et af hendes børn eller børnebørn kunne få plejeorlov og dermed være med til at skabe større tryghed og ro i hjemmet?
§118 - Ja deres børn eller børnebørn kan godt ansættes af kommunen til at passe på dem. Det kan man hvis en pårørende har en fysisk eller psykisk lidelse. Denne ansættelse kan vare i op til 6. mdr.
Dette kunne være en god mulighed for hr. og fru. Jørgensen, da det er meget kaotisk i hjemmet. Med denne hjælp fra de pårørende ville hverdagen bedre kunne fungere for dem.
§84 - Ja kommunen skal tilbyde aflastning til en af ægtefællerne hvis der bliver brug for det.
Hvis det vurderes at hr. Jørgensen skal tilbydes aflastning og han ikke er indstillet på at skulle væk hjemmefra, hvad er da jeres muligheder. Kan man gøre det mod hans vilje?
Man kan tage en samtale med hr. Jørgensen og på den måde prøve at motivere ham til at skulle afsted. Hvis han bliver ved med at nægte og komme afsted, er der ikke mulighed for at hr. Jørgensen kommer afsted. Da det ikke er livsnødvendigt for hr. Jørgensen at komme afsted synes vi ikke at det ville komme på tale at bruge magt for at få ham afsted. Hvis der var tale om at han skulle flytte til et andet sted kan man ifølge §129 blive flyttet imod sin vilje
Fru Jørgensens situation, kan den betragtes som terminal, i lovgivningsmæssig forstand?
Da der skal en læge til at erklære fru. Jørgensen terminal kan hun iføle loven ikke anses som terminal patient.
Ville et af hendes børn eller børnebørn kunne få plejeorlov og dermed være med til at skabe større tryghed og ro i hjemmet?
§118 - Ja deres børn eller børnebørn kan godt ansættes af kommunen til at passe på dem. Det kan man hvis en pårørende har en fysisk eller psykisk lidelse. Denne ansættelse kan vare i op til 6. mdr.
Dette kunne være en god mulighed for hr. og fru. Jørgensen, da det er meget kaotisk i hjemmet. Med denne hjælp fra de pårørende ville hverdagen bedre kunne fungere for dem.
onsdag den 18. februar 2009
Til Jer alle
I gør bare et stort og flot arbejde og jeg synes generelt at i har nogle meget fine overvejelser i forhold til jeres tilgang til borgeren...
Jeg bliver vældig glad over at læse jeres indlæg
Jeg bliver vældig glad over at læse jeres indlæg
tirsdag den 17. februar 2009
gruppe 3 dagligdag 3
Har ægteparret mulighed for at få mere hjælp?
ja ægteparret har mulighed for mere hjælp efter SL §83 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde
1) personlig hjælp og pleje og
2) hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet.
Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver.
Hvad kunne I forslå at de får af hjælp? Skal de evt, have ekstra hjælpemidler?
Kan personlige hjælpemidler komme på tale?
vi foreslår de begge for hjælp til personlig pleje. Hr J. Har selv prøvet at løse hans problem i forhold til urininkontinens, men det har ikke været den optimale løsning, så han skal også visiteres til en ble om dagen, da han ikke længere selv mærker at han er våd. og til natten kunne det evt. også være en ble eller et uridom
Fru. J kunne også i første omgang visiteres til hjæp ved bad, da hun naturligt føler angst for at falde, efter hun for nylig faldt plus hjælp til at vaske fødder. Men der findes også hjælpe midler der kan visiteres og være nyttige for hende En badestol til at sætte ind over badekaret eller hvis hun på sigt, føler sig tryg nok, så bare en alm badestol.
For at gøre hende så selvhjulpen som muligt, kan hun også få en strømpe påtager/aftager, og man kan også få en til at hjælpe med knapperne, en knappelukker.
evt. noget mad service da kræfter ikke er til at lave det bedste for dem, da Fru J døjer med for højt kolestrol og blodtryk. Fik det gennem komunen madtilbud fik noget tilpasset kost der kunne hjælpe på Fru J. problem
. Det skal visiteres til dette I Sl §83 Madservice er en del af den praktisk hjælp efter § 83, og forudsætter således en visitation. Madservice er tilbud, hvor maden produceres uden for modtagerens hjem. Maden kan enten bringes ud til modtageren i hjemmet eller være et tilbud til modtageren om at spise på fx et cafeteria, en lokal kro eller et nærliggende plejecenter.
da det er ved at være en anstengende dagligdag for Fru J. kunne man evt. også overveje om Hr j skulle på kortvarig aflastning, for at give fru J lidt luft og overskud, da hun selv er svækket og ikke længere magter ham i forhold til SL §84. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Stk. 2. Kommunen kan tilbyde midlertidigt ophold til personer, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje.
Skal der evt. laves yderligere boligændringer?
nej vi ser ikke grund til yderlige ændringer end de før nævnte i dagligdag 2, men man kunne evt. lave de 2 badeværelser til 1 så de begge fik bedre mulighed for bad. Men der skal man ændringer til før lejligheden er helt optimal for dem begge to. Man kunne også snakke med dem og en plejebolig/ældre bolig ved et lokal center, hvor de kunne bo sammen eller have lejligheder hver for sig, for at give lidt luft, da de jo på sigt ikke bliver bedre. Og hr J. evt. vil blive diagnostiseret med demens og have brug for endnu mere hjælp.
Hvilke muligheder er der for at gøre fru Jørgensen mere tryg? Er det sådan at hjemmeplejen kun skal dække dagtimerne? Nej hjemmeplejen skal dække døgnet rundt. Se SL § 87. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at de opgaver, der er nævnt i §§ 83-85, i fornødent omfang kan varetages døgnet rundt. Personlig og praktisk hjælp gives hovedsagelig i dag- og aftentimerne, men kommunen skal efter § 87 sørge for, at der i fornødent omfang kan gives hjælp døgnet rundt.
For at give Fru Jørgensen en større tryghed kan man søge om hun får et nødkald, så hvis hun evt. skulle falde igen har hjælpen lige ed hånden, og derfor slipper for at "vente" på hr. J.
Hvordan vil I tale med hr. Jørgensen om hans hygiejne, hvilke overvejelser gør I i forhold til ikke at overskride hans grænser? Hvis hr. Jørgensen ikke vil i bad, eller iøvrigt samarbejde med jer om hans hygiejne, hvordan vil I så gribe dette an?
Det holdnings- og værdimæssige grundlag
6. Grundlaget for servicelovens bestemmelser om magtanvendelse og andre indgreb i den personlige selvbestemmelsesret er respekten for individets integritet uanset den enkeltes psykiske funktionsevne. Både holdningsmæssigt og retligt er udgangspunktet derfor princippet om den personlige friheds ukrænkelighed. Dette princip er lovfæstet i grundlovens § 71, og er desuden anerkendt i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, ligesom det indgår i den FN- konvention om mennesker med handicap, som Danmark i marts 2007 har underskrevet. FN- konventionen er endnu ikke ratificeret.Hensynet til den enkelte kan dog ikke alene afgøres ud fra overvejelser om selvbestemmelsesretten. I en række situationer vil det være relevant og nødvendigt at overveje hensynet til den enkeltes værdighed og sociale tryghed, ligesom hensynet til andre – fx en ægtefælle – skal indgå i den samlede vurdering af, hvordan omsorgen skal tilrettelægges. Respekten for den enkeltes personlige integritet og frihed er således en samlet konkret afvejning af forskellige ofte modstridende hensyn. Når fx. demente forlader boligen uden at være påklædt eller modsætter sig grundlæggende hygiejne, kan det være forbundet med tab af værdighed. Overvejelser om værdighed kan derfor indgå i den samlede afvejning af, hvordan omsorgen tilrettelægges og sikres. Den samlede afvejning af de forskellige hensyn skal dog altid finde sted ud fra en konkret vurdering af den enkeltes forhold.
Når man skal tage stilling i de konkrete situationer, vil man hurtigt erfare, at de forskellige værdier kan »støde sammen«. Når man med magt fx gennemfører et bleskifte i de såkaldte »personlige hygiejnesituationer«, vil det være udtryk for, at hensynet til den pågældendes værdighed er vurderet vigtigere end hensynet til selvbestemmelsesretten.
pligten til at undgå omsorgspligt:
§ 82. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp efter denne lov i overensstemmelse med formålet, jf. § 81, til personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare på deres egne interesser, uanset om der foreligger samtykke fra den enkelte. Hjælpen kan dog ikke ydes ved brug af fysisk tvang.
Stk. 2. …
vi vil ligeedes arbejde med pædagogiske principper
Hjælpen har overordnet til formål at øge det enkelte menneskes muligheder for at leve et liv, der er værd at leve. Den professionelle indsats handler derfor om at etablere og stille rammer til rådighed for den enkelte eller sørge for, at rammerne ikke indsnævres unødigt.
I diskussionen om hvornår omsorgssvigt opstår, er der ingen firkantede svar, men der vil altid være behov for diskussionen om, hvornår der er pligt til at yde omsorg over for mennesker, som ikke er i stand til at tage vare på sig selv, og således sørge for at de har et værdigt liv, og ikke udsætter sig for at lide skade.
man må så vudere i forhold til Hr j om han evt. kan undvære badet lige præcis den dag, hvis han ikke vil og "bøje under " for han medbestemmelse. Men man kunne evt indarbejde en fast badedag og gøre de faste ting mere overskueligt for ham
ja ægteparret har mulighed for mere hjælp efter SL §83 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde
1) personlig hjælp og pleje og
2) hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet.
Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver.
Hvad kunne I forslå at de får af hjælp? Skal de evt, have ekstra hjælpemidler?
Kan personlige hjælpemidler komme på tale?
vi foreslår de begge for hjælp til personlig pleje. Hr J. Har selv prøvet at løse hans problem i forhold til urininkontinens, men det har ikke været den optimale løsning, så han skal også visiteres til en ble om dagen, da han ikke længere selv mærker at han er våd. og til natten kunne det evt. også være en ble eller et uridom
Fru. J kunne også i første omgang visiteres til hjæp ved bad, da hun naturligt føler angst for at falde, efter hun for nylig faldt plus hjælp til at vaske fødder. Men der findes også hjælpe midler der kan visiteres og være nyttige for hende En badestol til at sætte ind over badekaret eller hvis hun på sigt, føler sig tryg nok, så bare en alm badestol.
For at gøre hende så selvhjulpen som muligt, kan hun også få en strømpe påtager/aftager, og man kan også få en til at hjælpe med knapperne, en knappelukker.
evt. noget mad service da kræfter ikke er til at lave det bedste for dem, da Fru J døjer med for højt kolestrol og blodtryk. Fik det gennem komunen madtilbud fik noget tilpasset kost der kunne hjælpe på Fru J. problem
. Det skal visiteres til dette I Sl §83 Madservice er en del af den praktisk hjælp efter § 83, og forudsætter således en visitation. Madservice er tilbud, hvor maden produceres uden for modtagerens hjem. Maden kan enten bringes ud til modtageren i hjemmet eller være et tilbud til modtageren om at spise på fx et cafeteria, en lokal kro eller et nærliggende plejecenter.
da det er ved at være en anstengende dagligdag for Fru J. kunne man evt. også overveje om Hr j skulle på kortvarig aflastning, for at give fru J lidt luft og overskud, da hun selv er svækket og ikke længere magter ham i forhold til SL §84. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Stk. 2. Kommunen kan tilbyde midlertidigt ophold til personer, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje.
Skal der evt. laves yderligere boligændringer?
nej vi ser ikke grund til yderlige ændringer end de før nævnte i dagligdag 2, men man kunne evt. lave de 2 badeværelser til 1 så de begge fik bedre mulighed for bad. Men der skal man ændringer til før lejligheden er helt optimal for dem begge to. Man kunne også snakke med dem og en plejebolig/ældre bolig ved et lokal center, hvor de kunne bo sammen eller have lejligheder hver for sig, for at give lidt luft, da de jo på sigt ikke bliver bedre. Og hr J. evt. vil blive diagnostiseret med demens og have brug for endnu mere hjælp.
Hvilke muligheder er der for at gøre fru Jørgensen mere tryg? Er det sådan at hjemmeplejen kun skal dække dagtimerne? Nej hjemmeplejen skal dække døgnet rundt. Se SL § 87. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at de opgaver, der er nævnt i §§ 83-85, i fornødent omfang kan varetages døgnet rundt. Personlig og praktisk hjælp gives hovedsagelig i dag- og aftentimerne, men kommunen skal efter § 87 sørge for, at der i fornødent omfang kan gives hjælp døgnet rundt.
For at give Fru Jørgensen en større tryghed kan man søge om hun får et nødkald, så hvis hun evt. skulle falde igen har hjælpen lige ed hånden, og derfor slipper for at "vente" på hr. J.
Hvordan vil I tale med hr. Jørgensen om hans hygiejne, hvilke overvejelser gør I i forhold til ikke at overskride hans grænser? Hvis hr. Jørgensen ikke vil i bad, eller iøvrigt samarbejde med jer om hans hygiejne, hvordan vil I så gribe dette an?
Det holdnings- og værdimæssige grundlag
6. Grundlaget for servicelovens bestemmelser om magtanvendelse og andre indgreb i den personlige selvbestemmelsesret er respekten for individets integritet uanset den enkeltes psykiske funktionsevne. Både holdningsmæssigt og retligt er udgangspunktet derfor princippet om den personlige friheds ukrænkelighed. Dette princip er lovfæstet i grundlovens § 71, og er desuden anerkendt i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, ligesom det indgår i den FN- konvention om mennesker med handicap, som Danmark i marts 2007 har underskrevet. FN- konventionen er endnu ikke ratificeret.Hensynet til den enkelte kan dog ikke alene afgøres ud fra overvejelser om selvbestemmelsesretten. I en række situationer vil det være relevant og nødvendigt at overveje hensynet til den enkeltes værdighed og sociale tryghed, ligesom hensynet til andre – fx en ægtefælle – skal indgå i den samlede vurdering af, hvordan omsorgen skal tilrettelægges. Respekten for den enkeltes personlige integritet og frihed er således en samlet konkret afvejning af forskellige ofte modstridende hensyn. Når fx. demente forlader boligen uden at være påklædt eller modsætter sig grundlæggende hygiejne, kan det være forbundet med tab af værdighed. Overvejelser om værdighed kan derfor indgå i den samlede afvejning af, hvordan omsorgen tilrettelægges og sikres. Den samlede afvejning af de forskellige hensyn skal dog altid finde sted ud fra en konkret vurdering af den enkeltes forhold.
Når man skal tage stilling i de konkrete situationer, vil man hurtigt erfare, at de forskellige værdier kan »støde sammen«. Når man med magt fx gennemfører et bleskifte i de såkaldte »personlige hygiejnesituationer«, vil det være udtryk for, at hensynet til den pågældendes værdighed er vurderet vigtigere end hensynet til selvbestemmelsesretten.
pligten til at undgå omsorgspligt:
§ 82. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp efter denne lov i overensstemmelse med formålet, jf. § 81, til personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare på deres egne interesser, uanset om der foreligger samtykke fra den enkelte. Hjælpen kan dog ikke ydes ved brug af fysisk tvang.
Stk. 2. …
vi vil ligeedes arbejde med pædagogiske principper
Hjælpen har overordnet til formål at øge det enkelte menneskes muligheder for at leve et liv, der er værd at leve. Den professionelle indsats handler derfor om at etablere og stille rammer til rådighed for den enkelte eller sørge for, at rammerne ikke indsnævres unødigt.
I diskussionen om hvornår omsorgssvigt opstår, er der ingen firkantede svar, men der vil altid være behov for diskussionen om, hvornår der er pligt til at yde omsorg over for mennesker, som ikke er i stand til at tage vare på sig selv, og således sørge for at de har et værdigt liv, og ikke udsætter sig for at lide skade.
man må så vudere i forhold til Hr j om han evt. kan undvære badet lige præcis den dag, hvis han ikke vil og "bøje under " for han medbestemmelse. Men man kunne evt indarbejde en fast badedag og gøre de faste ting mere overskueligt for ham
Gruppe 4 - Dagligdag 4
Historien om Hr. og Fru. Jørgensen
Gruppe 4: Pernille, Louise, Terese, Linda, Anne og Ditte
Dagligdag 4:
Kan/skal kommunen tilbyde en af ægtefællerne at komme på aflastning?
Ifølge § 108 i lov om social service skal kommunen tilbyde ophold til personer som p.g.a. varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke selv kan klarede almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling. Vi mener at Hr. Jørgensen er berettiget til at blive tilbudt en anden bolig da han ikke er i stand til at klare hverdagen og vi mener også at Fru. Jørgensen er berettiget til at blive tilbudt en anden bolig da hun ikke selv kan styre hendes medicin og ikke spiser eller drikker tilskrækkeligt.
Hvis det vurderes at hr. Jørgensen skal tilbydes aflastning og han ikke er indstillet på at skulle væk hjemmefra, hvad er da jeres muligheder. Kan man gøre det mod hans vilje?
Ifølge §129 i lov om social service kan en person der ikke er i stand til at tage ordentlig vare på sig selv men modsætter sig flytning, blive flyttet mod sin vijle. Det kan blive relevant at flytte Hr. Jørgensen mod hans vijle da han ikke har nogen egenomsorg og da Fru. Jørgensen ikke er istand til at passe ham.
Fru Jørgensens situation, kan den betragtes som terminal, i lovgivningsmæssig forstand?
Da det kun er en læge der kan erklære en person terminal kan Fru. Jørgensen ikke lovgivningsmæssigt betragtes som terminal.
Ville et af hendes børn eller børnebørn kunne få plejeorlov og dermed være med til at skabe større tryghed og ro i hjemmet?
Ifølge §118 i lov om social service kan nærtstående til en handicappet eller en person med en alvorlig sygdom få plejeorlov i op til 6 mdr. Både Hr. og Fru. Jørgensen kan få gavn af at få den ro i hjemmet som et af deres børn eller børnebørn formodenlig kan skabe.
Hr. Jørgensens gavmildhed, kan den give problemer for sosu-hjælperen?
Ifølge §144 i straffeloven må man ikke modtage gaver eller anden fordel fra borgere, dette straffes hårdet. Sosu-hjælperen kan risikere at Hr. Jørgensen bliver vred på hende når hun afviser hans gavmildhed og pga hans demens kan han måske ikke forstå at hun afviser det fordi hun ikke må modtage gaver fra borgere.
Hr. Jørgensen vil ikke i bad, vil ikke barberes og fremstår meget uhygiejnisk, hvilke forpligtigelser har I, i forhold til hr. Jørgensens hygiejne?
Vi har forpligtielse til at observere Hr. Jørgensen og være opmærksomme på om hans uhygiejniske adfær bliver en trussel mod hans helbred og at forsøge med pædagogiske virkemidler at får ham i bad, til at blive barberet osv.
Hvad er reglerne omkring udførelse af hygiejne mod en borgers vilje?
Ifølge §124 stk. 4 og 5 i lov om social service skal man altid benytte sig af den mindst indgribende foranstaltning og så skånsomt og kortvarigt som muligt. Det er svært at bedømme hvornår dårlig hygiejne bliver sundhedsskadeligt, men vi mener det er omsorgssvigt at lade en person gå rundt med afføring i bukserne o.l. i flere dage. Men man må aldrig anvende magt til hygiejne uden tilladelse fra overordnede.
Gruppe 4: Pernille, Louise, Terese, Linda, Anne og Ditte
Dagligdag 4:
Kan/skal kommunen tilbyde en af ægtefællerne at komme på aflastning?
Ifølge § 108 i lov om social service skal kommunen tilbyde ophold til personer som p.g.a. varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke selv kan klarede almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling. Vi mener at Hr. Jørgensen er berettiget til at blive tilbudt en anden bolig da han ikke er i stand til at klare hverdagen og vi mener også at Fru. Jørgensen er berettiget til at blive tilbudt en anden bolig da hun ikke selv kan styre hendes medicin og ikke spiser eller drikker tilskrækkeligt.
Hvis det vurderes at hr. Jørgensen skal tilbydes aflastning og han ikke er indstillet på at skulle væk hjemmefra, hvad er da jeres muligheder. Kan man gøre det mod hans vilje?
Ifølge §129 i lov om social service kan en person der ikke er i stand til at tage ordentlig vare på sig selv men modsætter sig flytning, blive flyttet mod sin vijle. Det kan blive relevant at flytte Hr. Jørgensen mod hans vijle da han ikke har nogen egenomsorg og da Fru. Jørgensen ikke er istand til at passe ham.
Fru Jørgensens situation, kan den betragtes som terminal, i lovgivningsmæssig forstand?
Da det kun er en læge der kan erklære en person terminal kan Fru. Jørgensen ikke lovgivningsmæssigt betragtes som terminal.
Ville et af hendes børn eller børnebørn kunne få plejeorlov og dermed være med til at skabe større tryghed og ro i hjemmet?
Ifølge §118 i lov om social service kan nærtstående til en handicappet eller en person med en alvorlig sygdom få plejeorlov i op til 6 mdr. Både Hr. og Fru. Jørgensen kan få gavn af at få den ro i hjemmet som et af deres børn eller børnebørn formodenlig kan skabe.
Hr. Jørgensens gavmildhed, kan den give problemer for sosu-hjælperen?
Ifølge §144 i straffeloven må man ikke modtage gaver eller anden fordel fra borgere, dette straffes hårdet. Sosu-hjælperen kan risikere at Hr. Jørgensen bliver vred på hende når hun afviser hans gavmildhed og pga hans demens kan han måske ikke forstå at hun afviser det fordi hun ikke må modtage gaver fra borgere.
Hr. Jørgensen vil ikke i bad, vil ikke barberes og fremstår meget uhygiejnisk, hvilke forpligtigelser har I, i forhold til hr. Jørgensens hygiejne?
Vi har forpligtielse til at observere Hr. Jørgensen og være opmærksomme på om hans uhygiejniske adfær bliver en trussel mod hans helbred og at forsøge med pædagogiske virkemidler at får ham i bad, til at blive barberet osv.
Hvad er reglerne omkring udførelse af hygiejne mod en borgers vilje?
Ifølge §124 stk. 4 og 5 i lov om social service skal man altid benytte sig af den mindst indgribende foranstaltning og så skånsomt og kortvarigt som muligt. Det er svært at bedømme hvornår dårlig hygiejne bliver sundhedsskadeligt, men vi mener det er omsorgssvigt at lade en person gå rundt med afføring i bukserne o.l. i flere dage. Men man må aldrig anvende magt til hygiejne uden tilladelse fra overordnede.
Gruppe 2 - Dagligdag 3
Gruppe 2 – dagligdag 3
Det er som hjælper, vores opgave at være opmærksom på om der er ændringer i borgerens funktionsevne, og om der er brug for mere/mindre hjælp, end de er visiteret til. Dette skal vi indberette til myndigheden. Så hjælpen løbende kan tilpasses modtagerens behov. I dette tilfælde er der behov for yderligere hjælp.
Vi mener at hr. Jørgensen har brug for personlig pleje. Bl.a. med hjælp til personlig hygiejne, bad og påklædning.
Da hr. Jørgensen er begyndt at lide af en lille smule urininkontinent, synes vi det vil være rart både for ham selv og fru Jørgensen, at han får en bevilling til hjælpemiddelcentralen, så han kan få ble eller evt. et uridom. Til at starte på vil vi forslå et uridom, da dette oftest kun skal skiftes en gang i døgnet. Og derfor skal vi ikke krænke hr. Jørgensen evt. blufærdighed/mandlighed så mange gange om dagen, som ved ble og bleskift. Denne bevilling kan for hr. Jørgensen mindske risikoen for diverse infektioner og irritation fra hans kone p.g.a. lugten og det våde tøj.
Med behovet for personlig pleje, vil der også komme behov for ekstra hjælpemidler samt personlige. Bl.a. i form af en plejeseng, med masterturner/glidelagen, der kan hæves og sænkes, hvis den nedre hygiejne skal foregå i sengen. Endvidere vil det være godt med en badestol.
Da hr. Jørgensen har begyndende demens-symptomer og personlig pleje kan forekomme som et overgreb, kan det være en god idé at sætte sig ned med ægteparret og få snakket om det. Og evt. få lavet et plejetestamente. Hvor der bl.a. kan stå hans personlige pleje (brus koldt/varmt, tidspunkt), påklædning (skjorte, slips…), vaner (sengetid, toilet, drikkelse) o.s.v.
Trods et evt. plejetestamente, kan det desværre både for ham og os hjælpere, blive nødvendigt at anvende magt. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, må kun anvendes efter § 124. Dette kræver dog en individuel vurdering af indgrebets faglige forsvarlighed og nødvendighed.
Efter § 126, skal kommunebestyrelsen træffe afgørelser om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person. Fysisk magt i form af fastholdelse vil kunne tillades i følgende personlige hygiejnesituationer:
1) Tandbørstning.
2) Barbering.
3) Hårvask, badning og tøjskift.
4) Klipning af hår og negle.
5) Skiftning af bleer og bind.
6) Pleje af hud.
7) Fjernelse af madrester i kindpose og mundhule.
Dog skal sagen revurderes efter 3. Mdr.
Kildeliste: Bekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006
Fru Jørgensen er tydeligt påvirket af at hr. Jørgensen er blevet dårligere. Hun skal tilbydes aflastning eller afløsning efter § 84, så hun kan komme lidt væk fra hjemmet og få lidt ”luft” fra hr. Jørgensen.
Eftersom fru Jørgensens gigt er blevet værre og at hun er faldet om natten, er det blevet nødvendigt at hun får hjælp til personlig pleje.
Det kunne være en mulighed at hun fik en bækkenstol ind ved siden af sengen, så hun er fri for at stå op og gå på toilettet og at hun skal have et besøg/tilsyn af hjemmeplejen om natten (§87).
Der kan laves flere ændringer på badeværelset, så det vil være muligt at have en badestol, hvilket vil gøre badet lettere for hende. Man kan også bruge et bræt til badekaret, som hun kan sidde på under badet. Der kan det evt. bliver nødvendigt med nogle greb for at hun kan komme op på dette, samt at der kunne være behov for greb ved toilettet.
Dog må man begynde at overveje om de mange boligændringer er optimale for ægteparret eller om de evt. skal tilbydes bolig på et lokalcenter. På et lokalcenter er det muligt for ægtefælderne at bo sammen men i hver deres lejlighed, hvis det ønskes. Der ved opnår de begge at få den optimale hjælp.
Det vil også være en tryghed for fru Jørgensen at få et nødkald, hvis hun skulle falde igen. Det er ikke holdbart at hr. Jørgensen skal hjælpe hende op, da det er farligt for dem begge to, da de begge kan miste balancen og falde.
Det er som hjælper, vores opgave at være opmærksom på om der er ændringer i borgerens funktionsevne, og om der er brug for mere/mindre hjælp, end de er visiteret til. Dette skal vi indberette til myndigheden. Så hjælpen løbende kan tilpasses modtagerens behov. I dette tilfælde er der behov for yderligere hjælp.
Vi mener at hr. Jørgensen har brug for personlig pleje. Bl.a. med hjælp til personlig hygiejne, bad og påklædning.
Da hr. Jørgensen er begyndt at lide af en lille smule urininkontinent, synes vi det vil være rart både for ham selv og fru Jørgensen, at han får en bevilling til hjælpemiddelcentralen, så han kan få ble eller evt. et uridom. Til at starte på vil vi forslå et uridom, da dette oftest kun skal skiftes en gang i døgnet. Og derfor skal vi ikke krænke hr. Jørgensen evt. blufærdighed/mandlighed så mange gange om dagen, som ved ble og bleskift. Denne bevilling kan for hr. Jørgensen mindske risikoen for diverse infektioner og irritation fra hans kone p.g.a. lugten og det våde tøj.
Med behovet for personlig pleje, vil der også komme behov for ekstra hjælpemidler samt personlige. Bl.a. i form af en plejeseng, med masterturner/glidelagen, der kan hæves og sænkes, hvis den nedre hygiejne skal foregå i sengen. Endvidere vil det være godt med en badestol.
Da hr. Jørgensen har begyndende demens-symptomer og personlig pleje kan forekomme som et overgreb, kan det være en god idé at sætte sig ned med ægteparret og få snakket om det. Og evt. få lavet et plejetestamente. Hvor der bl.a. kan stå hans personlige pleje (brus koldt/varmt, tidspunkt), påklædning (skjorte, slips…), vaner (sengetid, toilet, drikkelse) o.s.v.
Trods et evt. plejetestamente, kan det desværre både for ham og os hjælpere, blive nødvendigt at anvende magt. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, må kun anvendes efter § 124. Dette kræver dog en individuel vurdering af indgrebets faglige forsvarlighed og nødvendighed.
Efter § 126, skal kommunebestyrelsen træffe afgørelser om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person. Fysisk magt i form af fastholdelse vil kunne tillades i følgende personlige hygiejnesituationer:
1) Tandbørstning.
2) Barbering.
3) Hårvask, badning og tøjskift.
4) Klipning af hår og negle.
5) Skiftning af bleer og bind.
6) Pleje af hud.
7) Fjernelse af madrester i kindpose og mundhule.
Dog skal sagen revurderes efter 3. Mdr.
Kildeliste: Bekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006
Fru Jørgensen er tydeligt påvirket af at hr. Jørgensen er blevet dårligere. Hun skal tilbydes aflastning eller afløsning efter § 84, så hun kan komme lidt væk fra hjemmet og få lidt ”luft” fra hr. Jørgensen.
Eftersom fru Jørgensens gigt er blevet værre og at hun er faldet om natten, er det blevet nødvendigt at hun får hjælp til personlig pleje.
Det kunne være en mulighed at hun fik en bækkenstol ind ved siden af sengen, så hun er fri for at stå op og gå på toilettet og at hun skal have et besøg/tilsyn af hjemmeplejen om natten (§87).
Der kan laves flere ændringer på badeværelset, så det vil være muligt at have en badestol, hvilket vil gøre badet lettere for hende. Man kan også bruge et bræt til badekaret, som hun kan sidde på under badet. Der kan det evt. bliver nødvendigt med nogle greb for at hun kan komme op på dette, samt at der kunne være behov for greb ved toilettet.
Dog må man begynde at overveje om de mange boligændringer er optimale for ægteparret eller om de evt. skal tilbydes bolig på et lokalcenter. På et lokalcenter er det muligt for ægtefælderne at bo sammen men i hver deres lejlighed, hvis det ønskes. Der ved opnår de begge at få den optimale hjælp.
Det vil også være en tryghed for fru Jørgensen at få et nødkald, hvis hun skulle falde igen. Det er ikke holdbart at hr. Jørgensen skal hjælpe hende op, da det er farligt for dem begge to, da de begge kan miste balancen og falde.
gruppe 1 opgave 4
Ved behov for aflastningsplads kontaktes visitator, som tager stilling på kommunes vegne. Ved tildeling af aflastningsophold tages der udgangspunkt i borgerens aktuelle situation og i kommunens fastlagte kriterier.
At flytte mennesker fra en bolig uden deres samtykke er et meget vidtgående indgreb i selvbestemmelsesretten. Tvangsmæssig flytning sker kun undtagelsesvist, og når det er absolut påkrævet for, at den enkelte kan få den nødvendige hjælp og hjælpen ikke kan gennemføres i den nuværende bolig. Det er også en forudsætning at den pågældende pga. betydelig og varig nedsat funktionsevne ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger og udsætter sig selv for væsentlig personskade.
Ved patienter i terminalstadiet forstås personer, der lider af en uhelbredelig sygdom, der
uundgåeligt vil medføre døden. Vi mener ikke derfor at Fru. Jørgensen kan betragtes som terminal da, hun stadig får medicin for blodtrykket og har fået indopereret en pacemaker. Og man mener at hvis der kommer styr på hendes medicin vil hun få det en del bedre. Der foreligger heller ingen lægefaglig vurdering herom.
I henhold til aktivlovens § 104 er der mulighed for, at personer, der ønsker at dø i eget hjem, kan passes af en nærtstående. Der ydes plejevederlag, der højst kan udgøre et beløb svarende til hidtidig indtægt, dog max. 1½ gang de sygedagpenge pågældende selv ville være berettiget til. Men eftersom vi ikke mener Fru. Jørgensen kan betragtes som terminal, kan dette ikke lade sig gøre da der skal ligge en læge faglig vurdering, altså en attest fra lægen hvor af det fremgår at behandlingen af den syge er udsigtsløs og at sygdomsbehandlingen er stoppet.
Derfor kan hverken børn, børnebørn eller andre pårørende få bevilget plejeorlov.
Det kommer an på hvilken belønning der er tale om. Er det et æble eller et stykke chokolade er det ikke noget problem, men som det står i straffeloven §144 må man som offentlig ansat ikke modtage gaver fra borgere eller lade sig begunstige i et testamente, eller på anden måde få fordele i forbindelse med arbejdet.
Personlig hygiejne er både en intim og nødvendig del af livet, derfor er vi som hjælpere ofte i dilemmaet mellem borgerens ret til selv at bestemme og det der kan karakteriseres som omsorgssvigt. På denne baggrund er der kommet en tilføjelse til lovgivningen, der gør det muligt undtagelsesvis at få tilladelse til i en afgrænset periode at fastholde for eksempel et menneske med demens for at udføre den nødvendige hygiejne, det er dog vigtigt at understrege, at § 109 b stk. 2, ikke en generel mulighed, for mennesker der nægter at medvirke i udførelsen af den personlige hygiejne. Fastholdelse i hygiejne situationer forudsætter altid, at amt/ kommunen har truffet en afgørelse om det og har vurderet at det er absolut nødvendigt. Beslutningen bør foruden en handlingsplan også følges op med supervision af personale.
At flytte mennesker fra en bolig uden deres samtykke er et meget vidtgående indgreb i selvbestemmelsesretten. Tvangsmæssig flytning sker kun undtagelsesvist, og når det er absolut påkrævet for, at den enkelte kan få den nødvendige hjælp og hjælpen ikke kan gennemføres i den nuværende bolig. Det er også en forudsætning at den pågældende pga. betydelig og varig nedsat funktionsevne ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger og udsætter sig selv for væsentlig personskade.
Ved patienter i terminalstadiet forstås personer, der lider af en uhelbredelig sygdom, der
uundgåeligt vil medføre døden. Vi mener ikke derfor at Fru. Jørgensen kan betragtes som terminal da, hun stadig får medicin for blodtrykket og har fået indopereret en pacemaker. Og man mener at hvis der kommer styr på hendes medicin vil hun få det en del bedre. Der foreligger heller ingen lægefaglig vurdering herom.
I henhold til aktivlovens § 104 er der mulighed for, at personer, der ønsker at dø i eget hjem, kan passes af en nærtstående. Der ydes plejevederlag, der højst kan udgøre et beløb svarende til hidtidig indtægt, dog max. 1½ gang de sygedagpenge pågældende selv ville være berettiget til. Men eftersom vi ikke mener Fru. Jørgensen kan betragtes som terminal, kan dette ikke lade sig gøre da der skal ligge en læge faglig vurdering, altså en attest fra lægen hvor af det fremgår at behandlingen af den syge er udsigtsløs og at sygdomsbehandlingen er stoppet.
Derfor kan hverken børn, børnebørn eller andre pårørende få bevilget plejeorlov.
Det kommer an på hvilken belønning der er tale om. Er det et æble eller et stykke chokolade er det ikke noget problem, men som det står i straffeloven §144 må man som offentlig ansat ikke modtage gaver fra borgere eller lade sig begunstige i et testamente, eller på anden måde få fordele i forbindelse med arbejdet.
Personlig hygiejne er både en intim og nødvendig del af livet, derfor er vi som hjælpere ofte i dilemmaet mellem borgerens ret til selv at bestemme og det der kan karakteriseres som omsorgssvigt. På denne baggrund er der kommet en tilføjelse til lovgivningen, der gør det muligt undtagelsesvis at få tilladelse til i en afgrænset periode at fastholde for eksempel et menneske med demens for at udføre den nødvendige hygiejne, det er dog vigtigt at understrege, at § 109 b stk. 2, ikke en generel mulighed, for mennesker der nægter at medvirke i udførelsen af den personlige hygiejne. Fastholdelse i hygiejne situationer forudsætter altid, at amt/ kommunen har truffet en afgørelse om det og har vurderet at det er absolut nødvendigt. Beslutningen bør foruden en handlingsplan også følges op med supervision af personale.
Gruppe 4 - dagligdag 3
Historien om Hr. og Fru. Jørgensen
Gruppe 4: Pernille, Louise, Terese, Linda, Anne og Ditte
Dagligdag 3:
Har ægteparret mulighed for at få mere hjælp?
Ifølge § 83 i lov om social service skal kommunen tilbyde hjælp til personer med varig eller midlertidig funktionsnedsættelse, fysisk eller psykisk.
Hvad kunne I forslå at de får af hjælp?
Hr. Jørgensen har svært ved selv at klare personlig hygiejne og vi mener derfor at han har behov for hjælp på dette område. Fru. Jørgensen har svært ved påklædning og at komme i bad og vi mener hun er berettiget til hjælp med disse ting. Vi mener at det ville være tilrådeligt at få gerontopsyk til at komme ud og udrede Hr. Jørgensens mulige begyndende demens.
Skal de evt. have ekstra hjælpemidler?
Hr. Jørgensen kunne få gavn af en bækkenstol da han ikke har kræfter til at gå på toilettet om natten, hvis han ikke vil bruge bækkenstol kan han måske bruge en kolbe i stedet for, da den er nemmere at bruge end en tisseflaske. Fru. Jørgensen har brug for en badestol så hun kan slippe for at kravle op i badekarret. Fru. Jørgensen kan få gavn af en gribearm da hun har svært ved at nå ned og tage strømper på
Kan personlige hjælpemidler komme på tale?
I øjeblikket kan vi ikke se at parret kan have gavn af nogle personlige hjælpemidler, men på længere sigt kunne kørestole til begge ægtefæller muligvis komme på tale.
Skal der evt. laves yderligere boligændringer?
Vi mener umiddelbart ikke at ægteparret har behov for flere boligændringer end dem vi foreslog i dagligdag 2.
Hvilke muligheder er der for at gøre fru Jørgensen mere tryg? Er det sådan at hjemmeplejen kun skal dække dagtimerne?
Fru. Jørgensen kan måske gøres mere tryg hvis hun får et nødkald så hun ved at hun kan få hjælp hvis hun falder og evt. få besøg af hjemmehjælpen en eller to gange pr. nat.
Hvordan vil I tale med hr. Jørgensen om hans hygiejne, hvilke overvejelser gør I i forhold til ikke at overskride hans grænser?
Vi ville foreslå at den hjælper der kommer om aftenen kan lægge Hr. Jørgensens snavsede tøj i vasketøjskurven og lægge rent tøj frem til ham. Visitatoren og teamlederen kan f.eks. aftale med Hr. Jørgensen at der kommer en hver morgen og hjælper ham med at blive vasket og muligvis fortælle ham hvordan hans hygiejne kan komme til at påvirke hans helbred og også hvordan det påvirker hans kone. For ikke at overskride Hr. Jørgensens grænser at det vigtigt ikke at fortælle ham at han f.eks. lugter og ikke pådutte ham hjælp og sige hvordan det skal være med i stedet beslutte i samarbejde med ham hvordan han bedst kan hjælpes da det er vigtigt at respektere borgerens selvbestemmelse.
Hvis hr. Jørgensen ikke vil i bad, eller i øvrigt samarbejde med jer om hans hygiejne, hvordan vil I så gribe dette an?
Ifølge § 124 i lov om social service må man kun anvende magt hvis det truer borgerens helbred f.eks. ikke at komme i bad. I første omgang skal man forsøge at overbevise Hr. Jørgensen med pædagogiske virkemidler. Hvis dette ikke har noget resultat kan det blive nødvendigt at søge om tilladelse til at anvende magt da det er helbredsmæssigt skadeligt ikke at blive vasket.
Gruppe 4: Pernille, Louise, Terese, Linda, Anne og Ditte
Dagligdag 3:
Har ægteparret mulighed for at få mere hjælp?
Ifølge § 83 i lov om social service skal kommunen tilbyde hjælp til personer med varig eller midlertidig funktionsnedsættelse, fysisk eller psykisk.
Hvad kunne I forslå at de får af hjælp?
Hr. Jørgensen har svært ved selv at klare personlig hygiejne og vi mener derfor at han har behov for hjælp på dette område. Fru. Jørgensen har svært ved påklædning og at komme i bad og vi mener hun er berettiget til hjælp med disse ting. Vi mener at det ville være tilrådeligt at få gerontopsyk til at komme ud og udrede Hr. Jørgensens mulige begyndende demens.
Skal de evt. have ekstra hjælpemidler?
Hr. Jørgensen kunne få gavn af en bækkenstol da han ikke har kræfter til at gå på toilettet om natten, hvis han ikke vil bruge bækkenstol kan han måske bruge en kolbe i stedet for, da den er nemmere at bruge end en tisseflaske. Fru. Jørgensen har brug for en badestol så hun kan slippe for at kravle op i badekarret. Fru. Jørgensen kan få gavn af en gribearm da hun har svært ved at nå ned og tage strømper på
Kan personlige hjælpemidler komme på tale?
I øjeblikket kan vi ikke se at parret kan have gavn af nogle personlige hjælpemidler, men på længere sigt kunne kørestole til begge ægtefæller muligvis komme på tale.
Skal der evt. laves yderligere boligændringer?
Vi mener umiddelbart ikke at ægteparret har behov for flere boligændringer end dem vi foreslog i dagligdag 2.
Hvilke muligheder er der for at gøre fru Jørgensen mere tryg? Er det sådan at hjemmeplejen kun skal dække dagtimerne?
Fru. Jørgensen kan måske gøres mere tryg hvis hun får et nødkald så hun ved at hun kan få hjælp hvis hun falder og evt. få besøg af hjemmehjælpen en eller to gange pr. nat.
Hvordan vil I tale med hr. Jørgensen om hans hygiejne, hvilke overvejelser gør I i forhold til ikke at overskride hans grænser?
Vi ville foreslå at den hjælper der kommer om aftenen kan lægge Hr. Jørgensens snavsede tøj i vasketøjskurven og lægge rent tøj frem til ham. Visitatoren og teamlederen kan f.eks. aftale med Hr. Jørgensen at der kommer en hver morgen og hjælper ham med at blive vasket og muligvis fortælle ham hvordan hans hygiejne kan komme til at påvirke hans helbred og også hvordan det påvirker hans kone. For ikke at overskride Hr. Jørgensens grænser at det vigtigt ikke at fortælle ham at han f.eks. lugter og ikke pådutte ham hjælp og sige hvordan det skal være med i stedet beslutte i samarbejde med ham hvordan han bedst kan hjælpes da det er vigtigt at respektere borgerens selvbestemmelse.
Hvis hr. Jørgensen ikke vil i bad, eller i øvrigt samarbejde med jer om hans hygiejne, hvordan vil I så gribe dette an?
Ifølge § 124 i lov om social service må man kun anvende magt hvis det truer borgerens helbred f.eks. ikke at komme i bad. I første omgang skal man forsøge at overbevise Hr. Jørgensen med pædagogiske virkemidler. Hvis dette ikke har noget resultat kan det blive nødvendigt at søge om tilladelse til at anvende magt da det er helbredsmæssigt skadeligt ikke at blive vasket.
gruppe 3, dagligdag 4
- Kan/skal kommunen tilbyde en af ægtefællerne at komme på aflastning?
Ja, ifølge § 84: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Stk. 2. Kommunen kan tilbyde midlertidigt ophold til personer, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er forskel på kommunens pligt efter henholdsvis stk. 1 og stk. 2. Kommunen kan efter § 84, stk. 2, tilbyde et midlertidigt ophold. Kommunalbestyrelsen har således ikke, som efter § 84, stk. 1, pligt til at tilbyde et ophold.
Afløsning gives i hjemmet, mens aflastning gives uden for hjemmet, fx i form af tilbud om dag-, nat- eller døgnophold i plejehjem eller plejebolig.
Afløsning og aflastning kan gives uafhængigt af, om betingelserne for at få midlertidig eller varig hjælp efter § 83 er opfyldt.
- Hvis det vurderes at hr. Jørgensen skal tilbydes aflastning og han ikke er indstillet på at skulle væk hjemmefra, hvad er da jeres muligheder. Kan man gøre det mod hans vilje?
Ja, det er en mulighed, ifølge SL,: § 129. Kommunalbestyrelsen kan, jf. § 131, indstille til det sociale nævn at træffe afgørelse om, at en person, der modsætter sig flytning eller mangler evnen til at give informeret samtykke hertil, jf. dog stk. 2, skal optages i et bestemt botilbud efter denne lov, botilbud i boliger opført efter den nu ophævede lov nr. 378 af 10. juni 1987 om boliger for ældre og personer med handicap eller botilbud efter lov om almene boliger m.v., når
1) det er absolut påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og
2) hjælpen ikke kan gennemføres i personens hidtidige bolig og
3) den pågældende ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger og
4) den pågældende udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade og
5) det er uforsvarligt ikke at sørge for flytning.
- Fru Jørgensens situation, kan den betragtes som terminal, i lovgivningsmæssig forstand
Ifølge §119, er man terminal, når man runder de 75- alt pleje ophør, herunder personlig pleje.
- Ville et af hendes børn eller børnebørn kunne få plejeorlov og dermed være med til at skabe større tryghed og ro i hjemmet?
Ja, ifølge § 119: Personer, som passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, er efter ansøgning berettiget til plejevederlag som nævnt i § 120. Det er en betingelse for at yde plejevederlag, at hospitalsbehandling efter en lægelig vurdering må anses for udsigtsløs, og at den syges tilstand ikke i øvrigt nødvendiggør indlæggelse eller forbliven på sygehus eller ophold i plejehjem, plejebolig el.lign. Det er endvidere en betingelse, at den syge er indforstået med etableringen af plejeforholdet.
Stk. 2. En arbejdsgiver, der yder løn til en ansat under dennes fravær fra arbejdet i forbindelse med pasning af en nærtstående efter stk. 1, således at den ansatte ikke har en tabt arbejdsindtægt, er berettiget til at få udbetalt det beløb, som den ansatte ellers ville være berettiget til i plejevederlag efter § 120, stk. 1.
§ 120. Plejevederlag efter § 119 udgør 1,5 gange det dagpengebeløb, som modtageren i tilfælde af egen sygdom ville have ret til efter lov om sygedagpenge, jf. dog stk. 2. Selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke er tilmeldt den frivillige forsikring, eller som i henhold til den frivillige forsikring har ret til dagpenge fra tredje fraværsdag, kan få udbetalt plejevederlag fra første fraværsdag. Plejevederlaget kan ikke overstige den hidtidige indtægt, jf. § 47 i lov om sygedagpenge.
Stk. 2. Personer, som ikke er berettiget til plejevederlag efter stk. 1, får udbetalt 11.609 kr. månedligt i plejevederlag. Personer, som er berettiget til plejevederlag efter stk. 1, kan vælge i stedet at få udbetalt et plejevederlag som anført i 1. pkt. Plejevederlaget kan i dette tilfælde, jf. 1. og 2. pkt., ikke udbetales sammen med en anden offentlig forsørgelsesydelse. Hvis flere personer deles om plejeopgaven, nedsættes beløbet svarende til den pågældendes forholdsmæssige andel af plejeopgaven.
Stk. 3. Hvis flere personer deles om plejeopgaven, kan det samlede plejevederlag ikke overstige 1,5 gange det maksimale sygedagpengebeløb efter § 50, stk. 1, i lov om sygedagpenge.
Stk. 4. I ganske særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde plejevederlag med et højere beløb end anført i stk. 1-3.
- Hr. Jørgensens gavmildhed, kan den give problemer for sosu-hjælperen?
Ja, man må ikke modtage gaver eller lade sig begunstige i et testamente eller på anden måde få fordele i forbindelse med dit arbejde. Jvf § 152.
- Hr. Jørgensen vil ikke i bad, vil ikke barberes og fremstår meget uhygiejnisk, hvilke forpligtigelser har I, i forhold til hr. Jørgensens hygiejne?Hvis det på ingen måde er muligt at overtale hr. Jørgensen til at have god hygiejne, kan man "tvinge" ham, hvis forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet § 126, stk 2. For at lov til dette, skal man ansøge om det ved hjælp af et skema, som findes på Socialministeriets hjemmeside (Styrelsen for Social Service).
fredag den 13. februar 2009
Gruppe 2 - dagligdag 1 (sidste del)
Dagligdag 1 (Sidste del)
Med hensyn til om de kan få hjælp til indkøb, Kan de efter § 94 (fleksibel hjemmehjælp), hvis de er visiteret til hjælp efter § 83 (praktisk hjælp og støtte), vælge at ændre i ydelserne. Bare det er inden for tidsrammen de er visiteret til og det ikke er personlig pleje. Derfor ser vi ingen hindring i at tage på indkøb enten uden eller med fru Jørgensen, bare hun er indforstået med at der så ikke er tid til den rengøring, der var planen.
Vi synes at det ville være en god ide at inddrage fru Jørgensen, så hun kommer ud (socialiseres) og hun føler at hun selv har hånd i hanke med hendes liv/ hverdag. Man kan også i samme stund, tage en snak med hende om de produkter der indkøbes, og prøve at vejlede og give råd til kosten og drikkelse. Endvidere kan man hjælpe hende med at få en ordning om udbringelse af varer (evt. fra det nærliggende indkøbscenter), specielt de tunge varer som f.eks. mælk og alkohol. Og hun så selv tager de lettere varer med hjem i tasken. Denne ordning vil både gavne hende, da hun stadig kommer ud og hun ikke belastes af tunge træk/løft, og os, da vi som hjælper hele tiden skal have arbejdsmiljøloven i baghovedet (i dette tilfælde tunge løft).
Der er umiddelbart ingen faste regler med hensyn til indkøb af alkohol. Men der kan være forskel fra kommune til kommune. Dette gælder også med hensyn til, om vi som hjælper må gå ind i butikker og handle ind. Dette kan undersøges ved at kontakte den kommune man er tilknyttet.
Som tidligere skrevet kan ægteparret Jørgensen klage til klagerådet, hvis de ikke er tilfreds med den tildelte hjælp. Rådet kan dog ikke tage beslutninger, men behandle den og så sende videre til kommunalbestyrelsen, som tager stilling til klagen og giver en afgørelse. Er de ikke tilfreds med afgørelsen, skal kommunen sende klagen til Det Sociale Nævn. Og i alle sidste instans kan klagen sendes til Ankestyrelsen, som selv vurdere om de vil behandle den.
Med hensyn til om de kan få hjælp til indkøb, Kan de efter § 94 (fleksibel hjemmehjælp), hvis de er visiteret til hjælp efter § 83 (praktisk hjælp og støtte), vælge at ændre i ydelserne. Bare det er inden for tidsrammen de er visiteret til og det ikke er personlig pleje. Derfor ser vi ingen hindring i at tage på indkøb enten uden eller med fru Jørgensen, bare hun er indforstået med at der så ikke er tid til den rengøring, der var planen.
Vi synes at det ville være en god ide at inddrage fru Jørgensen, så hun kommer ud (socialiseres) og hun føler at hun selv har hånd i hanke med hendes liv/ hverdag. Man kan også i samme stund, tage en snak med hende om de produkter der indkøbes, og prøve at vejlede og give råd til kosten og drikkelse. Endvidere kan man hjælpe hende med at få en ordning om udbringelse af varer (evt. fra det nærliggende indkøbscenter), specielt de tunge varer som f.eks. mælk og alkohol. Og hun så selv tager de lettere varer med hjem i tasken. Denne ordning vil både gavne hende, da hun stadig kommer ud og hun ikke belastes af tunge træk/løft, og os, da vi som hjælper hele tiden skal have arbejdsmiljøloven i baghovedet (i dette tilfælde tunge løft).
Der er umiddelbart ingen faste regler med hensyn til indkøb af alkohol. Men der kan være forskel fra kommune til kommune. Dette gælder også med hensyn til, om vi som hjælper må gå ind i butikker og handle ind. Dette kan undersøges ved at kontakte den kommune man er tilknyttet.
Som tidligere skrevet kan ægteparret Jørgensen klage til klagerådet, hvis de ikke er tilfreds med den tildelte hjælp. Rådet kan dog ikke tage beslutninger, men behandle den og så sende videre til kommunalbestyrelsen, som tager stilling til klagen og giver en afgørelse. Er de ikke tilfreds med afgørelsen, skal kommunen sende klagen til Det Sociale Nævn. Og i alle sidste instans kan klagen sendes til Ankestyrelsen, som selv vurdere om de vil behandle den.
torsdag den 12. februar 2009
Gruppe 1, dag 3
Ægteparret burde få mere hjælp, da begge deres sundhedstilstand er blevet forværret markant. Vi vil forslå Hr. Jørgensen at få hjælp til personlig pleje, herunder også bad og påklædning. Vi vil tage en snak med Hr. Jørgensen om hans urininkontinent, og fortælle på en ordentlig hvordan det påvirker hans omgivelser og specielt hans forhold til hans kone, vi vil derfor foreslå at han begynder at gå med en såkaldt ’herre ble’, for at komme plette og lugt til undsætning. En ’herre ble’ er en ble som er specielt lavet til penis, så han ikke mister sin manddom, da der er mange mænd som siger at, bleer kun er for damer. Om natten vil det dog være en god ide hvis han fik en ordentlig nat ble eller et uridom så han ikke behøver bruge sin tisseflaske, og derfor undgår evt. fald om natten. Den sidste ting vi vil tale med ham om er at få lavet en demens test, for hvis han er ved at blive dement kan han få demens medicin eller mere hjælp.
Fru. Jørgensen skal også til at havde hjælp til personlig pleje, bad og påklædning. Angående hendes daglige bad, kan hun søge om at få flere bad end det som kommunen normalt tilbyder nemlig 1 bad om ugen, da hun er over 67 år. Reglerne for borger under 67 er anderledes da denne gruppe betegnes som unge.
Ægteparret skal havde nogle rigtige plejesenge som kan hejses op og ned, for at personalet kan udføre den pleje vi vil forslå ægteparret. En badestol skal ægteparret også havde så de kan sidde ned, når de bliver badet, Fru Jørgensen er i fremtiden nød til at undvære sit karbad. En bækkenstol til fru Jørgensen, så hun ikke behøver gå hele vejen ud på badeværelset om natten, vi vil også foreslå en bækkenstol til Hr. Jørgensen hvis han nægter at sove med ble.
Vi vil ikke forslå ægteparret bolig ændringer, vi vil i stedet forslå dem at søge en plejebolig i eller tæt ved et lokalcenter, da vi mener at det ville være en alt for omfattende at lave lejligheden 100 % handicapvenlig. Det ville også give Fru Jørgensen større tryghed, da hjælpen er tættere på hende. Ægteparret kan vælge at søge en plejebolig sammen eller hver for sig. Da Fru Jørgensen jo ikke har overskud til at tage sig af sin mand, derfor kunne det virke som en befrielse for hende hvis de ikke boede sammen længere. Dette kunne medvirke til at hun kunne blomstre op og koncentrer sig om sig selv og hendes tilstand. På denne måde kunne de også nyd hinanden på en anden måde, end hvis de var sammen og gik og brugte kræfter på at være sure på hinanden.
Hvis hr. Jørgensen ikke vil i bad, og ikke vil have hjælp til personlig pleje og hans hygiejne bliver så dårlig at hans helbred kan komme i fare for ham selv. Kan det være nødvendigt at bruge magt under den personlig pleje, fastholdelsen skal være så kortvarig og skånsom som muligt. Derefter er det en god ide at berolige Hr. Jørgensen da fastholdelse aldrig er en god oplevelse, hverken for borgeren eller personalet. Efterfølgende skal fastholdelsen registreres og indberettes til kommunalbestyrelsen eller amtsrådet.
Paragraf.83, 84, 87, 109, 124, 126
Fru. Jørgensen skal også til at havde hjælp til personlig pleje, bad og påklædning. Angående hendes daglige bad, kan hun søge om at få flere bad end det som kommunen normalt tilbyder nemlig 1 bad om ugen, da hun er over 67 år. Reglerne for borger under 67 er anderledes da denne gruppe betegnes som unge.
Ægteparret skal havde nogle rigtige plejesenge som kan hejses op og ned, for at personalet kan udføre den pleje vi vil forslå ægteparret. En badestol skal ægteparret også havde så de kan sidde ned, når de bliver badet, Fru Jørgensen er i fremtiden nød til at undvære sit karbad. En bækkenstol til fru Jørgensen, så hun ikke behøver gå hele vejen ud på badeværelset om natten, vi vil også foreslå en bækkenstol til Hr. Jørgensen hvis han nægter at sove med ble.
Vi vil ikke forslå ægteparret bolig ændringer, vi vil i stedet forslå dem at søge en plejebolig i eller tæt ved et lokalcenter, da vi mener at det ville være en alt for omfattende at lave lejligheden 100 % handicapvenlig. Det ville også give Fru Jørgensen større tryghed, da hjælpen er tættere på hende. Ægteparret kan vælge at søge en plejebolig sammen eller hver for sig. Da Fru Jørgensen jo ikke har overskud til at tage sig af sin mand, derfor kunne det virke som en befrielse for hende hvis de ikke boede sammen længere. Dette kunne medvirke til at hun kunne blomstre op og koncentrer sig om sig selv og hendes tilstand. På denne måde kunne de også nyd hinanden på en anden måde, end hvis de var sammen og gik og brugte kræfter på at være sure på hinanden.
Hvis hr. Jørgensen ikke vil i bad, og ikke vil have hjælp til personlig pleje og hans hygiejne bliver så dårlig at hans helbred kan komme i fare for ham selv. Kan det være nødvendigt at bruge magt under den personlig pleje, fastholdelsen skal være så kortvarig og skånsom som muligt. Derefter er det en god ide at berolige Hr. Jørgensen da fastholdelse aldrig er en god oplevelse, hverken for borgeren eller personalet. Efterfølgende skal fastholdelsen registreres og indberettes til kommunalbestyrelsen eller amtsrådet.
Paragraf.83, 84, 87, 109, 124, 126
Gruppe 1, dag 2, sidste del
De fleste kommuner har specielle trænings og aktivitetscentre, sådanne centrer har ofte også andre tilbud, end træning. Ved disse tilbud er det mere det sociale som er i fokus, da dette også er en meget vigtig faktor for at havde det godt. Dette kan være arrangementer som sang, foredrag eller diverse fester.
I centrerne kan man gå til genoptræning eller vedligeholdes træning, hvor borger som ægteparret kan komme og træne, efter de er blevet visiteret til det af en ergo eller fysioterapeut.
I Fru. Jørgensens tilfælde er det vedligeholdelses træning som er gældene, derfor skal hun være visitret.
Hvis dette er noget Hvis Fru. Jørgensen bliver visiteret til, kan dette forgå i centeret sammen med andre ældre, og derved også få noget socialt ud af det. Det kan også foregå derhjemme, hvor hun træner alene efter anvisning fra en ergo eller fysioterapeut, eller få hjemme besøg af disse, hvor de træner med hende. Vedligeholdelses træning er ofte noget som bliver tilbudt til ældre pga. inaktivitet, vedligeholdelses træning har til formål at forhindre yderligere funktionsstab
Pernille i vores gruppe har i sin praktik været med en aktivitets afd. Rundt i en uge og været med til træning i centeret, men også været med ude i private hjem Hvor en borger fik trappe træning, med henblik på at borger selv kunne komme til at gå på trapper og derved komme til at føre et mere aktivt liv igen, efter hun havde haft en faldulykke. Her var der tale om genoptræning, da hun fik træning pga. fald. Genoptræning er noget som kommunen skal tilbyde.
Tilrettelæggelse af træningen bliver lavet af f.eks. en ergoterapeut, sammen med borgeren finder de frem til borgerens ønsker. På denne måde udvikler terapeuten en trænings plan for borgeren, så borgen via træningen kan nå sit mål. Terapeuten dokumenterer efter træning om borgens fremgang eller det modsatte.
Efter paragraf 100. stk. 12. sker udmålingen af tilskuddet på baggrund af de sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte f.eks. merudgifter til individuel befordring, håndsrækning og fritidsaktiviteter.
Der kan ikke klages over manglende aktivitetstilbud ved kommunen.
Paragraf 79, 81, 82, 86 og 100.
I centrerne kan man gå til genoptræning eller vedligeholdes træning, hvor borger som ægteparret kan komme og træne, efter de er blevet visiteret til det af en ergo eller fysioterapeut.
I Fru. Jørgensens tilfælde er det vedligeholdelses træning som er gældene, derfor skal hun være visitret.
Hvis dette er noget Hvis Fru. Jørgensen bliver visiteret til, kan dette forgå i centeret sammen med andre ældre, og derved også få noget socialt ud af det. Det kan også foregå derhjemme, hvor hun træner alene efter anvisning fra en ergo eller fysioterapeut, eller få hjemme besøg af disse, hvor de træner med hende. Vedligeholdelses træning er ofte noget som bliver tilbudt til ældre pga. inaktivitet, vedligeholdelses træning har til formål at forhindre yderligere funktionsstab
Pernille i vores gruppe har i sin praktik været med en aktivitets afd. Rundt i en uge og været med til træning i centeret, men også været med ude i private hjem Hvor en borger fik trappe træning, med henblik på at borger selv kunne komme til at gå på trapper og derved komme til at føre et mere aktivt liv igen, efter hun havde haft en faldulykke. Her var der tale om genoptræning, da hun fik træning pga. fald. Genoptræning er noget som kommunen skal tilbyde.
Tilrettelæggelse af træningen bliver lavet af f.eks. en ergoterapeut, sammen med borgeren finder de frem til borgerens ønsker. På denne måde udvikler terapeuten en trænings plan for borgeren, så borgen via træningen kan nå sit mål. Terapeuten dokumenterer efter træning om borgens fremgang eller det modsatte.
Efter paragraf 100. stk. 12. sker udmålingen af tilskuddet på baggrund af de sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte f.eks. merudgifter til individuel befordring, håndsrækning og fritidsaktiviteter.
Der kan ikke klages over manglende aktivitetstilbud ved kommunen.
Paragraf 79, 81, 82, 86 og 100.
fredag den 6. februar 2009
Gruppe 4 - Dagligdag 2
Historien om Hr. og Fru. Jørgensen
Gruppe 4: Pernille, Louise, Terese, Linda, Anne og Ditte
Dagligdag 2:
Hvad er forskellen på hjælpemidler og forbrugsgoder?
Forbrugsgoder er almindelige ting som kan hjælpe den ældre i hverdagen f.eks. lamper som giver bedre lys, mikrobølgeovn til at gøre madlavning nemmere, f.eks. til at opvarme færdigretter osv. Det er ting som kan hjælpe den ældre med at blive længere i eget hjem på trods af eventuelle funktionsnedsættelser. Ifølge § 113 i lov om social service kan man få tilskud til forbrugsgoder hvis de koster mere end 500 kr.
Hjælpemidler er specialproducerede ting f.eks. elevationssenge, bækkenstole, lifte osv. Hjælpemidler kan kun visiteres hvis den ældre har fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser og er bl.a. til for at lette sosu-hjælperens arbejde og borgerens hverdag.
Kan ægteparret have behov for forbrugsgoder?
Ægteparret kan måske få gavn af en mikrobølgeovn, vaskemaskine, opvaskemaskine osv.
Hvilke hjælpemidler kunne gavne ægteparret?
Støttehåndtag og gelændere rundt omkring i lejligheden kunne hjælpe ægteparret med at komme rundt. Begge ægtefæller kan få gavn af rollatorer da de begge er gangbesværede. Da Fru. Jørgensen har gigt og osteoporose kan vi forestille os at hun har svært ved at komme op ad sengen og derfor kunne få gavn af en elevationsseng.
Hvordan får ægteparret fat i hjælpemidler?
De kontakter kommunen som sender en visitator ud, som vurderer hvad ægteparret har behov for.
Skal de betale for hjælpemidler?
Ifølge § 112 stk. 2 i lov om social service kan ægteparret få betalt hjælpemidler på betingelse af at de benytter sig af kommunens udbyder. Hvis de vælger en anden og dyrere leverandør skal de selv betale differencen mellem kommunens tilbud og den anden leverandør.
Hvad dækker begrebet personlige hjælpemidler over?
Ifølge § 112 stk. 1 er personlige hjælpemidler ting som kan hjælpe personer væsentligt med at lette den daglige tilværelse og som er nødvendige for at udøve et erhverv.
Vil det gavne ægteparret hvis der blev lavet boligændringer i hjemmet?
Ægteparret kan f.eks. have gavn af at få fjernet dørtrin mellem værelserne og finde en alternativ løsning på rulledørene mellem stuerne og til altanen for at gøre det nemmere og mere sikkert at komme rundt. Hvis badeværelsesgulvene blev hævet til samme niveau som resten af lejligheden kunne ægteparret nemmere komme ud og ind og pga. badeværelsernes størrelser kunne det være praktisk at lægge dem sammen til et stort eller lave brusekabine på Fru Jørgensens badeværelse i stedet for badekar. Hvis Parret bor i en lejelejlighed er disse ændringer formodenlig ikke mulige men så er der andre muligheder for at gøre det nemmere at komme rundt i lejligheden f.eks. slisker over dørtrin.
Hvad dækker boligændringer over?
Gruppe 4: Pernille, Louise, Terese, Linda, Anne og Ditte
Dagligdag 2:
Hvad er forskellen på hjælpemidler og forbrugsgoder?
Forbrugsgoder er almindelige ting som kan hjælpe den ældre i hverdagen f.eks. lamper som giver bedre lys, mikrobølgeovn til at gøre madlavning nemmere, f.eks. til at opvarme færdigretter osv. Det er ting som kan hjælpe den ældre med at blive længere i eget hjem på trods af eventuelle funktionsnedsættelser. Ifølge § 113 i lov om social service kan man få tilskud til forbrugsgoder hvis de koster mere end 500 kr.
Hjælpemidler er specialproducerede ting f.eks. elevationssenge, bækkenstole, lifte osv. Hjælpemidler kan kun visiteres hvis den ældre har fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser og er bl.a. til for at lette sosu-hjælperens arbejde og borgerens hverdag.
Kan ægteparret have behov for forbrugsgoder?
Ægteparret kan måske få gavn af en mikrobølgeovn, vaskemaskine, opvaskemaskine osv.
Hvilke hjælpemidler kunne gavne ægteparret?
Støttehåndtag og gelændere rundt omkring i lejligheden kunne hjælpe ægteparret med at komme rundt. Begge ægtefæller kan få gavn af rollatorer da de begge er gangbesværede. Da Fru. Jørgensen har gigt og osteoporose kan vi forestille os at hun har svært ved at komme op ad sengen og derfor kunne få gavn af en elevationsseng.
Hvordan får ægteparret fat i hjælpemidler?
De kontakter kommunen som sender en visitator ud, som vurderer hvad ægteparret har behov for.
Skal de betale for hjælpemidler?
Ifølge § 112 stk. 2 i lov om social service kan ægteparret få betalt hjælpemidler på betingelse af at de benytter sig af kommunens udbyder. Hvis de vælger en anden og dyrere leverandør skal de selv betale differencen mellem kommunens tilbud og den anden leverandør.
Hvad dækker begrebet personlige hjælpemidler over?
Ifølge § 112 stk. 1 er personlige hjælpemidler ting som kan hjælpe personer væsentligt med at lette den daglige tilværelse og som er nødvendige for at udøve et erhverv.
Vil det gavne ægteparret hvis der blev lavet boligændringer i hjemmet?
Ægteparret kan f.eks. have gavn af at få fjernet dørtrin mellem værelserne og finde en alternativ løsning på rulledørene mellem stuerne og til altanen for at gøre det nemmere og mere sikkert at komme rundt. Hvis badeværelsesgulvene blev hævet til samme niveau som resten af lejligheden kunne ægteparret nemmere komme ud og ind og pga. badeværelsernes størrelser kunne det være praktisk at lægge dem sammen til et stort eller lave brusekabine på Fru Jørgensens badeværelse i stedet for badekar. Hvis Parret bor i en lejelejlighed er disse ændringer formodenlig ikke mulige men så er der andre muligheder for at gøre det nemmere at komme rundt i lejligheden f.eks. slisker over dørtrin.
Hvad dækker boligændringer over?
gruppe 1 daglig dag 2
Et hjælpemiddel er noget som kan opveje eller kompensere for følgerne af den nedsatte funktionsevne og på denne måde lette borgerens daglige tilværelse i hjemmet.
Et forbrugsgode er et produkt, som er fremstillet med den almindelige befolkning som målgruppe. Det vil sige, at alle har mulighed for at købe produktet. Produktet er altså ikke fremstillet specielt med henblik på at afhjælpe en nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne.
Hr. Jørgensen ville have godt af at få en rollator, da dette ville være med til aflaste hans dårlige knæ og hjælpe på hans ryg problemer, da han forhåbentlig vil komme op og gå mere, i stedet for at sidde hele dagen. og en toilet forhøjer til hans wc. Fru. Jørgensen har også brug for at få en rollator, på grund af hendes osteoporose, og denne ville være med til at gøre hende mere sikker i hendes daglige dag.
De kontakter kommunen, og så sender kommunen en visitator ud. Visitatoren vurder sagen og personerne som søger hjælpemidler, og ud fra dette afgøre visitatoren om der er brug for hjælpemidler. Paragraf 112.
Hvis man er blevet visiteret til f.eks. en rollator så skal man ikke betale selv, men aflevere den igen når der ikke er brug for den mere. Hvis person bliver dårligere eller dør.
Man kan også vælge selv at købe en rollator uden om visitationen, så skal man selv betale regningen.
Personlige hjælpe midler er ting som er specielt tilpasset den enkelte person, F.eks. en armprotese eller en paryk. Disse ting er borgens personlige ejendom. man kan søge om betaling/tilskud til et personligt kropsbårent hjælpemiddel, hvis man har varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller hvis hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne/sygdom.
Det ville være en god ide at få fjernet eventuelle dørtrin i lejligheden, og hvis de har løse gulvtæpper til vi foreslå at de bliver fjernet. Der skal også kigges på om dørekammene skal laves større, hvis de får rollator. Det ville også være godt hvis at deres to badeværelser bliver slået sammen, så der er bedre plads og så Fru Jørgensen kan få brusebad i stedet for kar bad, da det vil blive svære for hende tage kar bad, pga. hendes gigt. Paragraf 107-111
Der skal være ting som handsker som beskytter os hjælper, imod kemikalier og bakterier. Der skal desuden være miljøvenlige rengøringsprodukter i hjemmet og rigtige remedier F.eks. en støvsuger. Der vil komme flere krav til hjemmet hvis ægteparret var visiteret til mere end bare praktisk hjælp.
Hvis at de ikke er tilfredse med deres visitationer kan de klage til klagerådet, hvis de ikke giver ægteparret medhold bliver klagen sendt vider til kommunalbestyrelsen og hvis de heller ikke giver medhold, bliver klagen indsendt til det socialnævn.
Et forbrugsgode er et produkt, som er fremstillet med den almindelige befolkning som målgruppe. Det vil sige, at alle har mulighed for at købe produktet. Produktet er altså ikke fremstillet specielt med henblik på at afhjælpe en nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne.
Hr. Jørgensen ville have godt af at få en rollator, da dette ville være med til aflaste hans dårlige knæ og hjælpe på hans ryg problemer, da han forhåbentlig vil komme op og gå mere, i stedet for at sidde hele dagen. og en toilet forhøjer til hans wc. Fru. Jørgensen har også brug for at få en rollator, på grund af hendes osteoporose, og denne ville være med til at gøre hende mere sikker i hendes daglige dag.
De kontakter kommunen, og så sender kommunen en visitator ud. Visitatoren vurder sagen og personerne som søger hjælpemidler, og ud fra dette afgøre visitatoren om der er brug for hjælpemidler. Paragraf 112.
Hvis man er blevet visiteret til f.eks. en rollator så skal man ikke betale selv, men aflevere den igen når der ikke er brug for den mere. Hvis person bliver dårligere eller dør.
Man kan også vælge selv at købe en rollator uden om visitationen, så skal man selv betale regningen.
Personlige hjælpe midler er ting som er specielt tilpasset den enkelte person, F.eks. en armprotese eller en paryk. Disse ting er borgens personlige ejendom. man kan søge om betaling/tilskud til et personligt kropsbårent hjælpemiddel, hvis man har varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller hvis hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne/sygdom.
Det ville være en god ide at få fjernet eventuelle dørtrin i lejligheden, og hvis de har løse gulvtæpper til vi foreslå at de bliver fjernet. Der skal også kigges på om dørekammene skal laves større, hvis de får rollator. Det ville også være godt hvis at deres to badeværelser bliver slået sammen, så der er bedre plads og så Fru Jørgensen kan få brusebad i stedet for kar bad, da det vil blive svære for hende tage kar bad, pga. hendes gigt. Paragraf 107-111
Der skal være ting som handsker som beskytter os hjælper, imod kemikalier og bakterier. Der skal desuden være miljøvenlige rengøringsprodukter i hjemmet og rigtige remedier F.eks. en støvsuger. Der vil komme flere krav til hjemmet hvis ægteparret var visiteret til mere end bare praktisk hjælp.
Hvis at de ikke er tilfredse med deres visitationer kan de klage til klagerådet, hvis de ikke giver ægteparret medhold bliver klagen sendt vider til kommunalbestyrelsen og hvis de heller ikke giver medhold, bliver klagen indsendt til det socialnævn.
Gruppe 4 - Dagligdag 1
Historien om hr. og fru Jørgensen.
Gruppe 4.Pernille, Ditte, Louise, Terese, Linda og Anne.
Dagligdag 1:
Kan ægteparret få gjort rent?
Da begge er ude af stand til at udføre rengøring pga. deres permanente fysiske funktions nedsættelser kan de ifølge § 83, 1, 2. i lov om social service få tildelt rengøring efter kommunens tilbud eller de kan vælge en privat udbyder.
Skal de betale for rengøring? Skal de benytte det kommunale tilbud om praktisk hjælp i hjemmet?
Ægteparret skal ikke selv betale og deres økonomiske situation har ingen indflydelse på hvor meget hjælp de kan få. En visitator bedømmer hvor meget hjælp de har brug for og afsætter derudfra en mængde tid. Ægteparret kan ifølge § 91 i lov om social service vælge at bede hjemmehjælperen om at foretage andre opgaver hvis de mener der er mere behov for noget andet så længe de ikke overskrider den visiterede tid. Som borger kan man også vælge at få sin rengøring hos private udbydere, hvor kommunen betaler og formidler kontakten op opstiller retningslinjer for hjælpen.
Spiller lejlighedens størrelse nogen rolle for hvor meget hjælp de kan få?
De får ikke tildelt hjælp pr. kvadratmeter, men får den faste tid som den enkelte kommune tilbyder efter visitatorens vurdering.
Skal familien hjælpe med rengøring?
Familien må selvfølgelig hjælpe til med rengøringen, men det har ikke nogen indflydelse på den hjælp ægteparret kan få fra den pågældende kommune.
Hvis de skal have praktisk hjælp, må de så ansætte et barnebarn? Hvis de må ansætte et barnebarn, skal de så selv aflønne hende?
Ægteparret må ifølge § 94 i lov om social service ansætte barnebarnet, hvis barnebarnet bliver godkendt af kommunen. Kommunen står for aflønning ar barnebarnet men står fortsat for vurdere hvor meget hjælp ægteparret har brug for og fører opsyn med barnebarnets arbejde
Hvis ægteparret ikke får tildelt den hjælp de ønsker, kan de så klage? Hvordan klager de?
Ifølge § 34-36 i retssikkerhedsloven kan ægteparret klage til kommunens klageråd skriftligt, hvis de ikke får tilhold i deres sag kan de anke til det sociale nævn. Hvis de stadig ikke får tilhold kan de anke til ankestyrelsen som er den øverste klageinstans på det sociale område.
Må I købe ind for ægteparret? Hvordan forholder det sig med indkøb af alkohol? Hvis i skal købe ind for ægteparret, er der så særlige forholdsregler I skal tænke på, i relation til arbejdsmiljø?
Ægteparret kan godt få visiteret hjælp til indkøb men efter kommunes retningslinjer eller det områdes indkøbsmuligheder.Eksempel på dette:I Syddjurs kommune er det bestemt at hjælperne ikke må gå i forretninger og handle for beboeren men laver en indkøbsliste sammen med borgerne og bestiller det på internettet så det kommer 3 dage efter.Hvorimod Århus kommune lader det enkelte lokalcenter bedømme om sosu-hjælperen må handle ind på baggrund af forskellige forhold f.eks om der er indkøbsmuligheder I tilfælde hvor hjælperen må handle for beboeren er det vigtigt at have retningslinjer f.eks. for hvor tungt det må være, så man kan sige fra over for at bære tunge ting da vi skal overholde retningslinjerne i arbejdsmiljøloven.Vi er i tvivl om at ægteparret kan få visiteret hjælp til indkøb da det er svært at bedømme uden flere oplysninger. Måske kan Fru. Jørgensen begrænse mængden af tunge flasker og på den måde nemmere fragte varerne hjem eller klare indkøbene over flere omgange. Men hvis en læge bedømmer at det er belastende for Fru. Jørgensens osteoporose at handle ind, er de formodentlig berettiget til hjælp.
Gruppe 4.Pernille, Ditte, Louise, Terese, Linda og Anne.
Dagligdag 1:
Kan ægteparret få gjort rent?
Da begge er ude af stand til at udføre rengøring pga. deres permanente fysiske funktions nedsættelser kan de ifølge § 83, 1, 2. i lov om social service få tildelt rengøring efter kommunens tilbud eller de kan vælge en privat udbyder.
Skal de betale for rengøring? Skal de benytte det kommunale tilbud om praktisk hjælp i hjemmet?
Ægteparret skal ikke selv betale og deres økonomiske situation har ingen indflydelse på hvor meget hjælp de kan få. En visitator bedømmer hvor meget hjælp de har brug for og afsætter derudfra en mængde tid. Ægteparret kan ifølge § 91 i lov om social service vælge at bede hjemmehjælperen om at foretage andre opgaver hvis de mener der er mere behov for noget andet så længe de ikke overskrider den visiterede tid. Som borger kan man også vælge at få sin rengøring hos private udbydere, hvor kommunen betaler og formidler kontakten op opstiller retningslinjer for hjælpen.
Spiller lejlighedens størrelse nogen rolle for hvor meget hjælp de kan få?
De får ikke tildelt hjælp pr. kvadratmeter, men får den faste tid som den enkelte kommune tilbyder efter visitatorens vurdering.
Skal familien hjælpe med rengøring?
Familien må selvfølgelig hjælpe til med rengøringen, men det har ikke nogen indflydelse på den hjælp ægteparret kan få fra den pågældende kommune.
Hvis de skal have praktisk hjælp, må de så ansætte et barnebarn? Hvis de må ansætte et barnebarn, skal de så selv aflønne hende?
Ægteparret må ifølge § 94 i lov om social service ansætte barnebarnet, hvis barnebarnet bliver godkendt af kommunen. Kommunen står for aflønning ar barnebarnet men står fortsat for vurdere hvor meget hjælp ægteparret har brug for og fører opsyn med barnebarnets arbejde
Hvis ægteparret ikke får tildelt den hjælp de ønsker, kan de så klage? Hvordan klager de?
Ifølge § 34-36 i retssikkerhedsloven kan ægteparret klage til kommunens klageråd skriftligt, hvis de ikke får tilhold i deres sag kan de anke til det sociale nævn. Hvis de stadig ikke får tilhold kan de anke til ankestyrelsen som er den øverste klageinstans på det sociale område.
Må I købe ind for ægteparret? Hvordan forholder det sig med indkøb af alkohol? Hvis i skal købe ind for ægteparret, er der så særlige forholdsregler I skal tænke på, i relation til arbejdsmiljø?
Ægteparret kan godt få visiteret hjælp til indkøb men efter kommunes retningslinjer eller det områdes indkøbsmuligheder.Eksempel på dette:I Syddjurs kommune er det bestemt at hjælperne ikke må gå i forretninger og handle for beboeren men laver en indkøbsliste sammen med borgerne og bestiller det på internettet så det kommer 3 dage efter.Hvorimod Århus kommune lader det enkelte lokalcenter bedømme om sosu-hjælperen må handle ind på baggrund af forskellige forhold f.eks om der er indkøbsmuligheder I tilfælde hvor hjælperen må handle for beboeren er det vigtigt at have retningslinjer f.eks. for hvor tungt det må være, så man kan sige fra over for at bære tunge ting da vi skal overholde retningslinjerne i arbejdsmiljøloven.Vi er i tvivl om at ægteparret kan få visiteret hjælp til indkøb da det er svært at bedømme uden flere oplysninger. Måske kan Fru. Jørgensen begrænse mængden af tunge flasker og på den måde nemmere fragte varerne hjem eller klare indkøbene over flere omgange. Men hvis en læge bedømmer at det er belastende for Fru. Jørgensens osteoporose at handle ind, er de formodentlig berettiget til hjælp.
Gruppe 5 - dagligdag 2
Dagligdag 2 - Hr. og Fru. Jørgensen:
- § 112 - Hjælpemidler: Skal afhjælpe en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Altså vil der ikke være udsigt til bedring indenfor overskuelig fremtid. F.eks. rollator eller personlift
- § 113 - Forbrugsgoder: Skal afhjælpe nedsat funktionsevne, og skal afhjælpe dagligdagsfunktioner fx. køkkenmaskiner og husholdningsredskaber. Der gives støtte til køb af disse dagligdags - forbrugsgoder.
- Det kunne være en ide at tage en snak med Fru. Jørgensen om hvad der evt. ville kunne hjælpe hende til at komme i gang med dagligdagen. Hun kunne evt. have brug for forbrugsgoder til at gøre dagligdagen nemmere. Hr. Jørgensen har brug for hjælpemidler så som en rollator og toiletforhøjer, da han har dårlige knæ. Toiletforhøjer kunne også hjælpe Fru. Jørgensen som har osteoporose.
- Ægteparret skal kontakte kommunen og de skal så tage stilling til, om de kan få bevilget hjælpemidler.
- De skal ikke betale for hjælpemidlerne, da det er kommunen der betaler uanset borgerens økonomi. De mest almindelige hjælpemidler udlånes af kommunerne, og skal afleveres tilbage når de ikke bruges mere.
- §112 - Prsonlige hjælpemidler er fx. ortopædisk fordtøj, arm og benproteser, parykker og halskraver m.v. Disse er borgerens personlige ejendele.
- Det kunne gavne dem at fjerne de løse tæpper i lejligheden, da de i forvejen er dårligt gående, og det gør risikoen for fald større. Det ville også være en ide at fjerne de høje dørtrin og også derved mindske faldrisikoen.
- Med hjælp fra kommunen kan borgeren få en ergo -. fysioterapeut til at vurdere hvilke boligændringer der evt. skal foretages i hjemmet fx. fjernelse af dørtrin, opsætning af større håndtag eller andre mindre indgribende foranstaltninger. Det kan også dreje sig om fx. af trappelift eller mindre ombygninger.
Dagligdag 2 - gruppe to
Et hjælpemiddel er et produkt, som er fremstillet med henblik på at afhjælpe en nedsat fysisk eller psykisk funktion. Hjælpemidlet skal i væsenlig grad kunne opveje den varigt nedsatte funktion og gøre borgerens hverdag lettere, ifølge § 112. Forbrugsgoder er produkter, som er fremstillet og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug - efter § 113.
Hr. Jørgensen kunne have behov for en højere seng, for lettere at kunne komme ud af den. Han vil kunne få støtte efter § 113, hvis det i væsentlig grad kan afhjælpe følgerne af ansøgers funktionsnedsættelse. På længere sigt kan det blive nødvendigt med en plejeseng, som så vil blive betragtet som et hælpemiddel.
Vi vil anbefale en rollator til dem hve blive for at bevare gangfunktionen så længe som muligt. På længere sigt måske en kørestol til hr. Jørgensen blive nødvendig. Disse hjælpemidler bevilges af kommunen efter § 112 efter en konkret vurdering af borgerens samlede situation. De udlånes og leveres tilbage til kommunen, når de ikke bruges mere.
Personlige hjælpemidler er kendetegnet ved, at de er tilpasset den enkelte borger og er borgerens personlige ejendom.
For at kunne bevæge sig med rollator i lejligheden vil det være nødvendigt at fjerne alle dørtrinene. Ligeså skal niveauforskellen i hr. Jørgensens badeværelse udlignes. Løse tæpper sættes fast eller fjernes for ikke at genere. Vi overvejer om der er brug for at ændre rulledøren mellem spisestue og stue pga. en høj skinne i gulvet. Et håndtag ved hr. Jørgensens toilet kan være nødvendigt.
Kommunen kan yde hjæp til boligændring efter Sevicelovens § 116. Hjælpen kan ydes uanset om borgeren bor til leje eller i ejerbolig. Hjælpen ydes efter en konkret, individuel vurdering efter besøg af sagsbehandlende ergo- eller fysioterapeut. Bor borgeren til leje, kan udlejer ikke nægte en ændring og kommunen er forpligtet til at lave ændringerne tilbage efter fraflytning. Bor borgeren i ejerbolig og det er betydelige ændringer, derskal laves, kan hjælpen ydes som et afdrags- og rentefrit lån, som tilbagebetales ved boligsalg.
Når hjemmet bliver vores arbejdsplads skal der udarbejdes en APV for at sikre en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af vores arbejde. Det er vigtigt, at hjemmet forbliver hyggeligt, men nødvendigt med en hensigtsmæssig indretning, f.eks ingen løse tæpper eller ledninger på gulvet. Derudover skal der også være gode, sikre hjælpemidler samt arbejdsredskaber.
Hvis ægteparrets ønsker ikke bliver bevilget kan det indenfor 4 uger klage til Klagerådet, som behandler den og sender indstillingen til kommunen, som så behandler sagen. Er der fortsat uenighed, skal kommunen sende klagen til Det Sociale Nævn.
Kommunen kan efter § 79 tilbyde aktiviteter med forebyggende og aktiverende formål. Det vil være godt for Fru Jørgensen at blive tilbudt noget gymnastik for at styrke og bibeholde hendes nuværende muskelmasse, samt at komme i varmtvandsbassin for at lindre hendes gigt.
Ifølge § 86, stk 2 skal kommunen tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder. Borgeren bør inddrages i tilrettelæggelsen af træningen for at opnå de bedste resultater.
Kommunen er ikke forpligtet til at sikre den ældre borger et aktivt liv. Det er op til den enkelte selv, at tage imod de tilbud kommunen tilbyder. Som sosu-hjælper kan vi altid opfordre borgeren til at deltage i aktiviteterne i det omfang, det passer borgeren.
Vi mener, at ifølge §117 vil der kunne ydes tilskud til transport til træning. men er i tvivl om, om der kan ydes tilskud til transport til aktiviteter, men vil undersøge det.
Efter § 79, stk 2 kan der ikke klages over manglende aktivitetstilbud.
Hr Jørgensen skal tilbydes vedligeholdelsestræning i hjemmet, da han ikke vil ud af hjemmet.
Hr. Jørgensen kunne have behov for en højere seng, for lettere at kunne komme ud af den. Han vil kunne få støtte efter § 113, hvis det i væsentlig grad kan afhjælpe følgerne af ansøgers funktionsnedsættelse. På længere sigt kan det blive nødvendigt med en plejeseng, som så vil blive betragtet som et hælpemiddel.
Vi vil anbefale en rollator til dem hve blive for at bevare gangfunktionen så længe som muligt. På længere sigt måske en kørestol til hr. Jørgensen blive nødvendig. Disse hjælpemidler bevilges af kommunen efter § 112 efter en konkret vurdering af borgerens samlede situation. De udlånes og leveres tilbage til kommunen, når de ikke bruges mere.
Personlige hjælpemidler er kendetegnet ved, at de er tilpasset den enkelte borger og er borgerens personlige ejendom.
For at kunne bevæge sig med rollator i lejligheden vil det være nødvendigt at fjerne alle dørtrinene. Ligeså skal niveauforskellen i hr. Jørgensens badeværelse udlignes. Løse tæpper sættes fast eller fjernes for ikke at genere. Vi overvejer om der er brug for at ændre rulledøren mellem spisestue og stue pga. en høj skinne i gulvet. Et håndtag ved hr. Jørgensens toilet kan være nødvendigt.
Kommunen kan yde hjæp til boligændring efter Sevicelovens § 116. Hjælpen kan ydes uanset om borgeren bor til leje eller i ejerbolig. Hjælpen ydes efter en konkret, individuel vurdering efter besøg af sagsbehandlende ergo- eller fysioterapeut. Bor borgeren til leje, kan udlejer ikke nægte en ændring og kommunen er forpligtet til at lave ændringerne tilbage efter fraflytning. Bor borgeren i ejerbolig og det er betydelige ændringer, derskal laves, kan hjælpen ydes som et afdrags- og rentefrit lån, som tilbagebetales ved boligsalg.
Når hjemmet bliver vores arbejdsplads skal der udarbejdes en APV for at sikre en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af vores arbejde. Det er vigtigt, at hjemmet forbliver hyggeligt, men nødvendigt med en hensigtsmæssig indretning, f.eks ingen løse tæpper eller ledninger på gulvet. Derudover skal der også være gode, sikre hjælpemidler samt arbejdsredskaber.
Hvis ægteparrets ønsker ikke bliver bevilget kan det indenfor 4 uger klage til Klagerådet, som behandler den og sender indstillingen til kommunen, som så behandler sagen. Er der fortsat uenighed, skal kommunen sende klagen til Det Sociale Nævn.
Kommunen kan efter § 79 tilbyde aktiviteter med forebyggende og aktiverende formål. Det vil være godt for Fru Jørgensen at blive tilbudt noget gymnastik for at styrke og bibeholde hendes nuværende muskelmasse, samt at komme i varmtvandsbassin for at lindre hendes gigt.
Ifølge § 86, stk 2 skal kommunen tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder. Borgeren bør inddrages i tilrettelæggelsen af træningen for at opnå de bedste resultater.
Kommunen er ikke forpligtet til at sikre den ældre borger et aktivt liv. Det er op til den enkelte selv, at tage imod de tilbud kommunen tilbyder. Som sosu-hjælper kan vi altid opfordre borgeren til at deltage i aktiviteterne i det omfang, det passer borgeren.
Vi mener, at ifølge §117 vil der kunne ydes tilskud til transport til træning. men er i tvivl om, om der kan ydes tilskud til transport til aktiviteter, men vil undersøge det.
Efter § 79, stk 2 kan der ikke klages over manglende aktivitetstilbud.
Hr Jørgensen skal tilbydes vedligeholdelsestræning i hjemmet, da han ikke vil ud af hjemmet.
tirsdag den 3. februar 2009
Gruppe 2 - Dagligdag 1
Dagligdag 1:
Fru Jørgensen, 81 år, lider af osteoporose og gigt. Kræfterne rækker ikke længere til for daglig gøremål såsom rengøring og indkøb.
Hr Jørgensen, 83 år, nedslidt i ryg og knæ med kraftige smerter. Og kan ikke deltage i det daglige huslige arbejde.
Ud fra bl.a. disse oplysninger og servicelovens §83 stk. 2 giver det ægteparret Jørgensen ret til praktisk hjælp i form af rengøring. Hjælpen ydes efter en konkret, individuel vurdering, som vil tage hensyn til lejlighedens størrelse og hvad Fru Jørgensen evt. selv kan bidrage med. Hjælpen skal medvirke til at ægteparret fungerer bedst muligt i den aktuelle bolig.
Iflg. § 94. Har ægteparret ret til selv at vælge om det skal være kommunal, privat eller hjælper efter eget valg. Men hvis de vælger en anden hjælp end den kommunale, skal den godkendes af kommunalbestyrelsen. Som også aftaler serviceniveauet og lønningsmuligheder med den valgte hjælper.
Er ægteparret Jørgensen ikke tilfreds med den tildelte hjælp, kan de klage til klagerådet.
Fru Jørgensen, 81 år, lider af osteoporose og gigt. Kræfterne rækker ikke længere til for daglig gøremål såsom rengøring og indkøb.
Hr Jørgensen, 83 år, nedslidt i ryg og knæ med kraftige smerter. Og kan ikke deltage i det daglige huslige arbejde.
Ud fra bl.a. disse oplysninger og servicelovens §83 stk. 2 giver det ægteparret Jørgensen ret til praktisk hjælp i form af rengøring. Hjælpen ydes efter en konkret, individuel vurdering, som vil tage hensyn til lejlighedens størrelse og hvad Fru Jørgensen evt. selv kan bidrage med. Hjælpen skal medvirke til at ægteparret fungerer bedst muligt i den aktuelle bolig.
Iflg. § 94. Har ægteparret ret til selv at vælge om det skal være kommunal, privat eller hjælper efter eget valg. Men hvis de vælger en anden hjælp end den kommunale, skal den godkendes af kommunalbestyrelsen. Som også aftaler serviceniveauet og lønningsmuligheder med den valgte hjælper.
Er ægteparret Jørgensen ikke tilfreds med den tildelte hjælp, kan de klage til klagerådet.
gruppe 1
Ægteparret kan godt få hjælp til rengøring, da de begge er permanent fysisk svækket og derfor kan du få hjælp til at få gjort rent ifølge serviceloven paragraf 83.
Det er kommunen som skal betale regningen for rengøringen, ægteparret kan frit vælge om det skal være kommunal hjemmehjælp eller et privat hjemmehjælps firma.
Borger som er visiteret til hjælp, kan selv bestemme hvad deres tid skal bruges til. Hvis Ægteparret er visiteret til en times rengøring om ugen, er de selv herre over hvad i deres lejlighed der skal ordnes i denne time, uanset str. Vi har oplevet i praksis at en borget der var visiteret il 45 min. rengøring, kun ville have gjort køleskab rent og derefter ville bruge resten af tiden til samvær (samtaler, avis læsning etc.)
Ægteparret kan frit vælge mellem kommunal eller privat hjemmehjælp til praktisk hjælp, de kan også vælge at takke nej til begge tilbud og klare opgaverne selv, på trods af deres handicap.
Familien kan ikke tvinges til at hjælpe ægteparret med rengøringen, men hvis et familiemedlem f.eks. et barnebarn ønsker at hjælpe ægteparret, kan denne blive ansat af kommunen til praktisk hjælp. Derfor er det kommunen som skal aflønne barnebarnet.
Ægteparret kan først klage til klagerådet, hvis de ikke giver ægteparret medhold bliver klagen sendt vider til kommunalbestyrelsen og hvis de heller ikke giver medhold, bliver klagen indsendt til det socialnævn.
Kommunen har efter § 83 stk. 1, nr. 1 og 2, jf. stk. 2, pligt til at sikre, at personer, der midlertidigt eller varigt har behov for personlig hjælp og pleje og praktisk hjælp, derfor må vi gerne købe ind til dem, hvis de er viseret til det, eller hvis de vælger at bruge noget af deres rengørings tid til dette.
Vi må gerne købe alkohol til ægteparret, da de altid har været vant til at indtage alkohol i deres hverdag, vil vi ikke se noget unormalt i dette. Vi vil dog være opmærksomme på at forbruget ikke er stigende.
Hvis vi skal købe ind, skal vi ikke have alt for tunge ting at bære på. Da dette ikke ville være hensigtsmæssige arbejdsstillinger for os at bære dem.
Man kan snakke med ægteparret om at få en lokal købmand til at levere varer til dem en gang om ugen, herunder alkohol og andre tunge ting. Og da de jo bor i byen, er der er stor mulighed for at finde en købmand som køre ud.
Så behøver vi ikke bruge vores tid på dette, og kan derfor ordne andre ting for ægteparret f.eks. snak eller anden praktisk hjælp.
Det er kommunen som skal betale regningen for rengøringen, ægteparret kan frit vælge om det skal være kommunal hjemmehjælp eller et privat hjemmehjælps firma.
Borger som er visiteret til hjælp, kan selv bestemme hvad deres tid skal bruges til. Hvis Ægteparret er visiteret til en times rengøring om ugen, er de selv herre over hvad i deres lejlighed der skal ordnes i denne time, uanset str. Vi har oplevet i praksis at en borget der var visiteret il 45 min. rengøring, kun ville have gjort køleskab rent og derefter ville bruge resten af tiden til samvær (samtaler, avis læsning etc.)
Ægteparret kan frit vælge mellem kommunal eller privat hjemmehjælp til praktisk hjælp, de kan også vælge at takke nej til begge tilbud og klare opgaverne selv, på trods af deres handicap.
Familien kan ikke tvinges til at hjælpe ægteparret med rengøringen, men hvis et familiemedlem f.eks. et barnebarn ønsker at hjælpe ægteparret, kan denne blive ansat af kommunen til praktisk hjælp. Derfor er det kommunen som skal aflønne barnebarnet.
Ægteparret kan først klage til klagerådet, hvis de ikke giver ægteparret medhold bliver klagen sendt vider til kommunalbestyrelsen og hvis de heller ikke giver medhold, bliver klagen indsendt til det socialnævn.
Kommunen har efter § 83 stk. 1, nr. 1 og 2, jf. stk. 2, pligt til at sikre, at personer, der midlertidigt eller varigt har behov for personlig hjælp og pleje og praktisk hjælp, derfor må vi gerne købe ind til dem, hvis de er viseret til det, eller hvis de vælger at bruge noget af deres rengørings tid til dette.
Vi må gerne købe alkohol til ægteparret, da de altid har været vant til at indtage alkohol i deres hverdag, vil vi ikke se noget unormalt i dette. Vi vil dog være opmærksomme på at forbruget ikke er stigende.
Hvis vi skal købe ind, skal vi ikke have alt for tunge ting at bære på. Da dette ikke ville være hensigtsmæssige arbejdsstillinger for os at bære dem.
Man kan snakke med ægteparret om at få en lokal købmand til at levere varer til dem en gang om ugen, herunder alkohol og andre tunge ting. Og da de jo bor i byen, er der er stor mulighed for at finde en købmand som køre ud.
Så behøver vi ikke bruge vores tid på dette, og kan derfor ordne andre ting for ægteparret f.eks. snak eller anden praktisk hjælp.
Gruppe 3, dagligdag 2
Det er blevet besluttet at de skal have hjælp til at klare dagligdagen.
Hvad er forskellen på hjælpemidler og forbrugsgoder?
Hjælpemidler er til ansøgerens eget brug for eksempel protese, stok, kørestol eller til folk, der hjælper i dagligdagen, for eksempel en personløfter, jv § 112: Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet
1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne
2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller
3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udføre et erhverv.
Forbrugsgoder omfatter produkter, der er fremstillet og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug med den almindelige befolkning som målgruppe. Sådanne produkter er således ikke fremstillet specielt med henblik på at afhjælpe en nedsat funktionsevne, men kan dog i en række tilfælde udgøre den kompensation, som peronser med nedsat funktionsevne har brug for, jvf §113 i SL.
Kan ægteparret have behov for forbrugsgoder?
På nuværende tidspunkt, hvor de lige er startet med at have hjemmehjælp, kan det være svært at vurdere om der er noget de specifikt har brug for.
Hvilke hjælpemidler kan gavne ægteparret?
På grund af hr. Jørgensens problemer med at gå, kunne det være en god ide med en rollator. For Fur Jørgensen vil ting, som letter hendes osteoporose helt klart være en god ide. Dette kunne for eksempel specielt fremstillet bestik.
Hvordan får ægteparret fat i hjælpemidler?
De skal henvende sig til kommunen, som sender en visitator. Ifølge SL § 112 og 113, kan man få bevilliget hjælpemidler, som i væsentlig grad letter deres dagligdag.
Skal de betale for deres hjælpemidler selv?
Jvf Sl § 173 afholder kommunen nedeligt afgifterne til hjælpemidler og forbrugsgoder.
Hvad dækker begrebet personlige hjælpemidler over?
Ting som for eksempel ortopædisk fodtøj, ben- eller armproteser, parykker,etc. Kendetegenet ved at være tilpasset den enkelte person.
Vil det gavne ægteparret, hvis der blev lavet boligændringer i hjemmet?
Dørtrin fjernes i lejligheden for at lette gang med rollator. Skinnen, som er i døren mellem sturn og spisestuen, kan være et problem og bør måske fjernes, hvis de forstsat ønsker at benytte spisestuen.
De mange løse tæpper er en faldrisiko.
En rampe i badeværelset kunne være med til at undgå fald. Hvis der er mulighed for det, kunne det være en god ide at slå de to små badeværelser sammen til et stort.
Hvad dækker betegnelsen boligændringer over?
SL § 116 lov om støtte til hjælp af boligindretning eller -skift. Denne hjælp gives uden hensyn til formuen.
Betegnelsen boligændringer dækker over alle ændringer i boligen, som kan hjælpe den ældre.
Hvad skal I tænke på i relation til jeres arbejdsplads? Stilles der særlige krav til hjemmet, nu hvor det pludselig er blevet jeres arbejdsplads?
Der findes forskellige love og regler, som skal overholdes, når en hjælper kommer i et hjem. Derfor skal der udfyldes en APV i hvert hjem. Dette gælder iflg arbejdsmiljøloven.
Hvis de hjælpemidler og boligændringer som ægteparret ønsker ikke bloiver bevilliget, hvordan kan de så klage over afgørelsen?
SL § 166, stk 2 siger at en klage over en afgørelse om hjælp efter §§ 83 og 84, stk 1, kan først indbringes for det sociale nævn når
1) klagen har været behandlet af klagerådet, jvf §34, stk 1 nr 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og 2)kommunalbestyrelsen har taget stilling til klagerådets indstilling.
Skal kommunen have et aktivitetstilbud til ældre?
SL§ 79 kommunalbestyreslen kan iværksætte eller give tilbud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinier for hvilke persongrupper, der kan beyntte tilbuddene.
Regeringens mål er at ældreplejen i højere grad end idag ydes fleksibelt og med fokus på den ældres individuelle behov. De ældre skal i centrum, og institutionerne skal bidrage til at udvikle kvaliteten. Det skla lbandt andet gøres ved at de gode erfaringer spredes hurtigere til andre institutioner og ved at investere i bedre fysiske rammer og ny teknologi i ældreplejen.
Regeringens indsats for forebyggelse skal også ses i sammenhæng med indsatsen for de ældre. Regeringens mål at så mange som muligt for gode betingelser for et sundt og velfungerende liv med høj livskvalitet. (Socialministeriets hjemmeside)
Skal fru Jørgensen tilbydes mulighed for at gå til træning?
Hvad er forskellen på hjælpemidler og forbrugsgoder?
Hjælpemidler er til ansøgerens eget brug for eksempel protese, stok, kørestol eller til folk, der hjælper i dagligdagen, for eksempel en personløfter, jv § 112: Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet
1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne
2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller
3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udføre et erhverv.
Forbrugsgoder omfatter produkter, der er fremstillet og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug med den almindelige befolkning som målgruppe. Sådanne produkter er således ikke fremstillet specielt med henblik på at afhjælpe en nedsat funktionsevne, men kan dog i en række tilfælde udgøre den kompensation, som peronser med nedsat funktionsevne har brug for, jvf §113 i SL.
Kan ægteparret have behov for forbrugsgoder?
På nuværende tidspunkt, hvor de lige er startet med at have hjemmehjælp, kan det være svært at vurdere om der er noget de specifikt har brug for.
Hvilke hjælpemidler kan gavne ægteparret?
På grund af hr. Jørgensens problemer med at gå, kunne det være en god ide med en rollator. For Fur Jørgensen vil ting, som letter hendes osteoporose helt klart være en god ide. Dette kunne for eksempel specielt fremstillet bestik.
Hvordan får ægteparret fat i hjælpemidler?
De skal henvende sig til kommunen, som sender en visitator. Ifølge SL § 112 og 113, kan man få bevilliget hjælpemidler, som i væsentlig grad letter deres dagligdag.
Skal de betale for deres hjælpemidler selv?
Jvf Sl § 173 afholder kommunen nedeligt afgifterne til hjælpemidler og forbrugsgoder.
Hvad dækker begrebet personlige hjælpemidler over?
Ting som for eksempel ortopædisk fodtøj, ben- eller armproteser, parykker,etc. Kendetegenet ved at være tilpasset den enkelte person.
Vil det gavne ægteparret, hvis der blev lavet boligændringer i hjemmet?
Dørtrin fjernes i lejligheden for at lette gang med rollator. Skinnen, som er i døren mellem sturn og spisestuen, kan være et problem og bør måske fjernes, hvis de forstsat ønsker at benytte spisestuen.
De mange løse tæpper er en faldrisiko.
En rampe i badeværelset kunne være med til at undgå fald. Hvis der er mulighed for det, kunne det være en god ide at slå de to små badeværelser sammen til et stort.
Hvad dækker betegnelsen boligændringer over?
SL § 116 lov om støtte til hjælp af boligindretning eller -skift. Denne hjælp gives uden hensyn til formuen.
Betegnelsen boligændringer dækker over alle ændringer i boligen, som kan hjælpe den ældre.
Hvad skal I tænke på i relation til jeres arbejdsplads? Stilles der særlige krav til hjemmet, nu hvor det pludselig er blevet jeres arbejdsplads?
Der findes forskellige love og regler, som skal overholdes, når en hjælper kommer i et hjem. Derfor skal der udfyldes en APV i hvert hjem. Dette gælder iflg arbejdsmiljøloven.
Hvis de hjælpemidler og boligændringer som ægteparret ønsker ikke bloiver bevilliget, hvordan kan de så klage over afgørelsen?
SL § 166, stk 2 siger at en klage over en afgørelse om hjælp efter §§ 83 og 84, stk 1, kan først indbringes for det sociale nævn når
1) klagen har været behandlet af klagerådet, jvf §34, stk 1 nr 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og 2)kommunalbestyrelsen har taget stilling til klagerådets indstilling.
Skal kommunen have et aktivitetstilbud til ældre?
SL§ 79 kommunalbestyreslen kan iværksætte eller give tilbud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinier for hvilke persongrupper, der kan beyntte tilbuddene.
Regeringens mål er at ældreplejen i højere grad end idag ydes fleksibelt og med fokus på den ældres individuelle behov. De ældre skal i centrum, og institutionerne skal bidrage til at udvikle kvaliteten. Det skla lbandt andet gøres ved at de gode erfaringer spredes hurtigere til andre institutioner og ved at investere i bedre fysiske rammer og ny teknologi i ældreplejen.
Regeringens indsats for forebyggelse skal også ses i sammenhæng med indsatsen for de ældre. Regeringens mål at så mange som muligt for gode betingelser for et sundt og velfungerende liv med høj livskvalitet. (Socialministeriets hjemmeside)
Skal fru Jørgensen tilbydes mulighed for at gå til træning?
Gruppe 3, dagligdag 1
Fru Jørgensen har hidtil klaret indkøbene selv, men det begynder at blive vanskeligere. De køber ofte det samme, deriblandt en del alkohol.
De følgende spørgsmål afhænger af kommunens fortolkning af SL § 83, og vi har valgt at besvare de følgende spørgsmål ud fra Århus Kommunes fortolkning.
Må I købe ind for ægteparret?
Ja, vi må både købe og bestille varer til borgeren. Vi må også tille dem på plads.
Hvordan forholder det sig med indkøb af alkohol?
Der er ingen regler med hensyn til om vi må købe alkohol eller ej, men da de skal have mange tunge varer eks sild, rødbeder, kærnemælk, snaps, rødvin, grøntsager, frugt, danskvand. Vi må kun bære et vist antal kilo.
Hvis I skal købe ind for ægteparret, er der så særlige forholdsregler, I skal tænke på?
Vi må bære 11 kilo tæt på kroppen i alt ti tons om dagen (arbejdstilsynets regler for løft, træk og skub), men andre forhold kan spille ind, for eksempel størrelsen af en cykelkurv.
Hvilke muligheder kan I evt diskutere med hr. og fru Jørgensen, i forhold til at få købt de varer ind, som ægteparret ønsker?
Vi kan foreslå, at de handler over nettet. Har de ikke selv mulighed for dette, kan børnene evt selv klare det, hvis de da ikke har mulighed for at handle ind for ægteparret.
De følgende spørgsmål afhænger af kommunens fortolkning af SL § 83, og vi har valgt at besvare de følgende spørgsmål ud fra Århus Kommunes fortolkning.
Må I købe ind for ægteparret?
Ja, vi må både købe og bestille varer til borgeren. Vi må også tille dem på plads.
Hvordan forholder det sig med indkøb af alkohol?
Der er ingen regler med hensyn til om vi må købe alkohol eller ej, men da de skal have mange tunge varer eks sild, rødbeder, kærnemælk, snaps, rødvin, grøntsager, frugt, danskvand. Vi må kun bære et vist antal kilo.
Hvis I skal købe ind for ægteparret, er der så særlige forholdsregler, I skal tænke på?
Vi må bære 11 kilo tæt på kroppen i alt ti tons om dagen (arbejdstilsynets regler for løft, træk og skub), men andre forhold kan spille ind, for eksempel størrelsen af en cykelkurv.
Hvilke muligheder kan I evt diskutere med hr. og fru Jørgensen, i forhold til at få købt de varer ind, som ægteparret ønsker?
Vi kan foreslå, at de handler over nettet. Har de ikke selv mulighed for dette, kan børnene evt selv klare det, hvis de da ikke har mulighed for at handle ind for ægteparret.
Gruppe 5
Dagligdag 1. Hr. og fru Jørgensen.
- Ja, de kan godt få tilbudt rengøring ifølge §83, da deres funktionsevne er nedsat.
- Kommunen giver tilskud til rengøring, men borgerne kan selv vælge, om de vil have kommunal eller privat rengøring.
- Ja, efter vores erfaring fra praktikken spiller størrelsen på boligen en rolle. Vi har fået at vide, at vi kun må gøre rent i det der svare til en to-værelses lejlighed. Men de kan selvfølgelig selv vælge hvilke rum de gerne vil have gjort rent.
- §94, ja det kan de godt. De må gerne ansætte pårørende, så længe den pårørende bliver godkendt af kommunen, og derefter bliver ansat hos dem.
- §90, de kan godt klage til kommunen, hvis de ikke synes om den rengøring de får.
- Efter vores erfaring må vi gerne handle ind for Hr. og fru. Jørgensen. Det er noget de forskellige kommuner bestemmer. Fx. i Århus kommune må man gerne handle ind ved nærmeste købmand eller bestille for udbringning til borgerne.
- Der er ingen lovgivning om køb af alkohol til borgerne, da det også er noget de forskellige kommuner bestemmer. En løsning kunne evt. være at familien stod for køb af alkohol.
- Der skal tænkes på hvor meget man løfter. Man skal ikke købe fuldt ind for borgeren, men kun de mest nødvendige ting. Familien kan evt. købe resten af det der skal købes. At låne Fru. Jørgensens taske på hjul ville være en god ide, da det kan lette på tyngden af varerne.
- Det ville være godt at snakke med ægteparret om evt. at få bragt de tunge ud i stedet for at fru. Jørgensen skal ødelægge sig selv ved at slæbe de tunge varer hjem. Fru. Jørgensen kan måske derved også bedre overskue at skulle på indkøb selv.
Gruppe 3, dagligdag 1
Hr. og Fru Jørgensen er et ældre ægtepar, som efterhånden har svært ved at klare dagligdags opgaver, som indkøb og rengøring.
Dette skyldes, at Fru Jørgensen har osteoporose og gigt, blandt andet i hænderne. Hr. Jørgensen har smerter i knæ og skuldre efter et langt og aktivt arbejdsliv.
Kan ægteparret få gjort rent?
Ja, da kommunen i henhold til SL §83, stk. skal tilbyde hjælp til personer, som på grund af nedsat funktionsevne har svært ved selv at varetage opgaver i hjemmet.
Skal de betale for rengøring?
De skal ikke betale selv, da deres tilkendelse af hjælpen skyldes permanent nedsættelse af funktionsevnen.
Spiller lejlighedens størrelse nogen rolle for hvor meget hjælp de kan få?
Dette afhænger af den enkelte kommunes fortolkning af SL §83.
Skal de benytte det kommunale tilbud om praktisk hjælp i hjemmet?
Nje, de har ret til at vælge mellem forskellige tilbud i hehold til SL § 91. Som regel kan man vælge mellem kommunens og forskellige private firmaer.
Kommunen skal oplyse om de forskllige muligheder, men skal uanset hvad betale.
Skal familien hjælpe med rengøring?
Nej, det er kun hvis man bor sammen med det pågældende familiemedlem - http://www.social.dk/ministeriets_områder/aeldre.html
Hvis de skal have praktisk hjælp, må de så ansætte et barnebarn?
SL §94 En person, som er berettiget til hjælpe eller støtte efter §83, kan vælge selv at udpege en person til at udføre opgaverne. Den udpegede person skal godkendes af kommunalbestyrelsen, som herefter skal indgå kontrakt med den pågældende om omfang og indhold af opgaverne og om leverancesikkerhed, jv § 90, stk 1, samt om betaling med videre.
Ja, de må gerne ansætte et barnebarn, såfrmet dette godkondes af kommunalbestyrelsen.
Hvis de må ansætte et barnebarn, skal de så selv aflønne hende?
Nej, hun aflønnes af kommunen, jv §94
Hvis ægteparret ikke får den hjælp de ønsker, kan de så klage? Hvordan klager de?
Ifølge §166, stk 2: en klage over en afgørelse om hjælp efter §§ 83 og 84, stk 1, kan først indbringes for det sociale nævn, når
1) klagen har været behandlet af klagerådet jv §34, stk 1, nr 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og
2) kommunalbestyrelsen har taget stilling til klagerådets indstlling.
De starter til med at klage til klagerådet, som er nedsat af kommunalbestyrelsen.
Dette skyldes, at Fru Jørgensen har osteoporose og gigt, blandt andet i hænderne. Hr. Jørgensen har smerter i knæ og skuldre efter et langt og aktivt arbejdsliv.
Kan ægteparret få gjort rent?
Ja, da kommunen i henhold til SL §83, stk. skal tilbyde hjælp til personer, som på grund af nedsat funktionsevne har svært ved selv at varetage opgaver i hjemmet.
Skal de betale for rengøring?
De skal ikke betale selv, da deres tilkendelse af hjælpen skyldes permanent nedsættelse af funktionsevnen.
Spiller lejlighedens størrelse nogen rolle for hvor meget hjælp de kan få?
Dette afhænger af den enkelte kommunes fortolkning af SL §83.
Skal de benytte det kommunale tilbud om praktisk hjælp i hjemmet?
Nje, de har ret til at vælge mellem forskellige tilbud i hehold til SL § 91. Som regel kan man vælge mellem kommunens og forskellige private firmaer.
Kommunen skal oplyse om de forskllige muligheder, men skal uanset hvad betale.
Skal familien hjælpe med rengøring?
Nej, det er kun hvis man bor sammen med det pågældende familiemedlem - http://www.social.dk/ministeriets_områder/aeldre.html
Hvis de skal have praktisk hjælp, må de så ansætte et barnebarn?
SL §94 En person, som er berettiget til hjælpe eller støtte efter §83, kan vælge selv at udpege en person til at udføre opgaverne. Den udpegede person skal godkendes af kommunalbestyrelsen, som herefter skal indgå kontrakt med den pågældende om omfang og indhold af opgaverne og om leverancesikkerhed, jv § 90, stk 1, samt om betaling med videre.
Ja, de må gerne ansætte et barnebarn, såfrmet dette godkondes af kommunalbestyrelsen.
Hvis de må ansætte et barnebarn, skal de så selv aflønne hende?
Nej, hun aflønnes af kommunen, jv §94
Hvis ægteparret ikke får den hjælp de ønsker, kan de så klage? Hvordan klager de?
Ifølge §166, stk 2: en klage over en afgørelse om hjælp efter §§ 83 og 84, stk 1, kan først indbringes for det sociale nævn, når
1) klagen har været behandlet af klagerådet jv §34, stk 1, nr 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og
2) kommunalbestyrelsen har taget stilling til klagerådets indstlling.
De starter til med at klage til klagerådet, som er nedsat af kommunalbestyrelsen.
mandag den 2. februar 2009
Opgavebeskrivelse
OpgavebeskrivelseI skal arbejde med casen om hr. og fru Jørgensen. Casen er en rullecase, hvilket betyder at der for hvert afsnit ”dagligdag” kommer nye oplysninger som I skal forholde jer til.
I skal arbejde med de 5 dagligdage i rækkefølge. Først gør I dagligdag 1 færdig, så dagligdag 2, osv. osv.Indenfor de enkelte dagligdage, må I gerne, i gruppen, dele Jer op. Men, I må ikke dele Jer op så nogle tager dagligdag 1 og nogle dagligdag 2.
Det er ikke sikkert at I når alle spørgsmål indenfor hver dagligdag. Skal I prioriterer i tiden så skal I sørge for at komme omkring alle dagligdage.
I skal lave jeres besvarelse på følgende adresse: http://servicelov.blogspot.com/Det er en offentlig blog, hvor I er oprettet som "forfattere".
Min tanke er så at folk fra praksis, kommer ind over, læser Jeres besvarelser og kommenterer på det og stiller spørgsmål til Jeres besvarelse.
I skal arbejde i grupper, I skal arbejde meget selvstændigt, men jeg er om Jer i alle lektionerne så i kan få den vejledning I har behov for.
God arbejdslyst
Rikke
I skal arbejde med de 5 dagligdage i rækkefølge. Først gør I dagligdag 1 færdig, så dagligdag 2, osv. osv.Indenfor de enkelte dagligdage, må I gerne, i gruppen, dele Jer op. Men, I må ikke dele Jer op så nogle tager dagligdag 1 og nogle dagligdag 2.
Det er ikke sikkert at I når alle spørgsmål indenfor hver dagligdag. Skal I prioriterer i tiden så skal I sørge for at komme omkring alle dagligdage.
I skal lave jeres besvarelse på følgende adresse: http://servicelov.blogspot.com/Det er en offentlig blog, hvor I er oprettet som "forfattere".
Min tanke er så at folk fra praksis, kommer ind over, læser Jeres besvarelser og kommenterer på det og stiller spørgsmål til Jeres besvarelse.
I skal arbejde i grupper, I skal arbejde meget selvstændigt, men jeg er om Jer i alle lektionerne så i kan få den vejledning I har behov for.
God arbejdslyst
Rikke
Abonner på:
Opslag (Atom)
Opslag
