Strandtur

Og årets første vandgang for mig - til knæene altså. Victor nød det i fulde drag.



Vi badede, kastede med dummy og delte et æble - dejlig tur.

Flere farver

Har haft besøg af min søster og hendes familie her i weekenden. Super skønt at være sammen med dem igen. Mændene satte nye dæk og fælge på min søsters bil og min søster, hendes datter Mie og jeg shoppede på udsalg. Dejligt når der er 70% på alt. Så jeg fik bla nye sko.
Vel hjemme igen farvede Mie og jeg garn. Som sædvanlig super sjovt og nemt.



Vi gik rigtig til den og de to yderste til højre er ene bestemt af Mie. Jeg er vild med det grønne.












Her lidt nærbilleder af de andre. Farverne er nogenlunde gengivet. Yderst til venstre på fællesbilledet er der øko uld, der oprindeligt var totrådet hvidt og brunt, som jeg har overfarvet med hhv rød og lilla. Ren uld suger ikke ligeså godt som strømpegarnet, men det havde jeg nu også læst på nettet.

Om aftenen grillede vi og spillede just Dance på wii'en. Alt i alt en rigtig dejlig dag med dem jeg holder af.

Vi vil fred her til lands

Har så været til Sankt Hans bål for første gang i årevis. Skidehyggelig, næsten ingen myg og vi spiste en is ude på badebroen.



Victor var også med og han nød vist at ligge og hyggeputte imellem os.



Vil lige vise, hvad mit garn, jeg farvede forleden endte op med. Jeg er ganske tilfreds og mon ikke snart der ryger et par strømper på pindene igen?

Friskfarvet garn

Jeg havde engang en kæreste, der viste sig at være verdens største psykopat. Nå, men dengang hvor alt stadig var fryd og forelskelse, besluttede jeg mig for at strikke ham et par strømper, for det gør forelskede kvinder der kan strikke.

Denne her kæreste kunne ikke lide farver, jo han elskede hans 90'er orange køkken og ditto grønne stue, men nok mest fordi maling er så dyr... Anyhows han ville have mørkegrå og beige (!) strømper. Jeg fik købt garnet, strikket en strømpe og så gik der ligesom beige i alt. Fyrede kæresten, pillede den ene strømpe op igen - brugte det mørkegrå garn til noget andet og gemte det beige dybt nede i garnkisten.



Vandt det op i fed i dag, farvede det med kool aid og voila:



Se hvad der hænger på mit tørrestativ nu. Livet er sgu for kort til beige og til hjemmestrik til folk der ikke fortjener den tid, arbejde og kærlighed der ligger i maskerne!

Semi sommer i haven

Ja det kan man vel godt kalde en 16-17 grader og sol.



Victor nyder det i hvertfald og jeg har fyldt tørresnøren med sengetøj fra vores gæstesenge. NU skal vi altså have det gæsteværelse gjort bare lidt lækkert! Næste uges projekt, jeg vil ikke engang være bekendt at billeder fra det rum. For tro mig det er rodet på den flove måde.

En ærmeling

Er hvad jeg har på pindene pt. Jeg er gået igang med at tænke lidt over en iPhone sok med piratmotiv. Må vist lige sætte mig med en ternet blok senere.



Det er med løbemasker! Desværre løber de ikke så godt i det skønne uldgarn fra geilsk.



Men pyt, det er også en del af charmen at hjælpe løbemasker på vej :)

Lidt småfilosofiske tanker om mandekønnet..

Jeg er yderst lykkeligt gift, eller jeg lever i et ok velfungerende forhold. Jeg er sammen med en mand, der respektere mig, lader mig få min vilje og som elsker mig - lige præcis som den jeg er. Så er man vist ret heldig, har jeg ligesom opsnuset derude i den virkelige verden.

Når man så er i det her rigtige forhold, så kan det jo ikke undgåes at jeg nogengange tænker tilbage på de frøer og prinser-wannabees jeg kyssede før jeg mødte min mand. Når jeg sådan tænker tilbage, så har mænd med ret almindelige (nogle vil sige bondske) navne fyldt meget i mit liv og i mine følelser. Nogen blev der noget ud af, nogle ingenting og man kan vel sige at det nok også er meget godt, sådan set i bakspejlet..

Der var den dumme idiot, ham kender alle piger. Han besidder en charme og en evne til at flirte, der ofte opvejer at han ikke nødvendigvis er så lækker som han selv tror, men der er bare et eller andet ved ham der den "farlige" man instinktivt ved at man skal holde sig fra. Når man så endelig giver efter for hans gøren kur til en, ja så er han lige pludselig mærkelig, kold og kryptisk i hans udmeldinger. Jo når han vil se en er han meget insisterende, men ellers skal man være heldig, for overhovedet at få bare lidt respons. Og mans man er i det, ser man det ikke, men han er jo som regel allerede videre til den næste. For ham er det jagten der er det sjove, ikke fangsten.


Og den type der er hans dimitrale modsætning er den gode fyr, sådan en er min mand :) Det vil sige det er jo ikke kun win-win med en good guy. Generelt opfylder en good guy alle krav for at være en drømmemand, om ikke andet på det personlige plan. Han er sød, betænksom, ikke bange for at vise følelser, meget involveret i forholdet og man føler sig som en prinsesse. MEN som regel er the good guy en ven du allerede har, og derfor ser du ham som (netop) en ven, altså et ikke seksuelt væsen, det ville være perfekt, hvis du bare lige kunne falde for ham. Men han er jo ikke den farlige bad-boy, og paradokset er jo at vi vil have en gentleman i byen og en bad-boy i sengen (for at fricitere rapperen jooks).



Så er der mr. legetøj, typisk en du allerede har datet og absolut affærdiget som en du gad at være kæreste med. Han er måske lækker og det virkede helt perfekt indtil han åbnede munden.. Enten er han spejlblank, arbejder inden for landbruget (oh yeah, been there, gider så bare ikke lige høre mere om din traktor vel?) Eller også er det bare ikke ens type. Men derfor kan han jo godt være en tiger i sengen, og man kan vel altid lave et booty-call, hvis man keder sig...

Så er der ens drømmemand, ham du aldrig fik, og som du bare ved, ville være blevet den mest fantastiske kæreste. Thi, han ville kunne opfylde alle dine forventninger til et forhold, ligemeget om de er realistiske eller ej. Nogle få kvinder er så heldige at de er sammen med deres drømmemand, og det er netop disse par vi andre kigger på med misundelse. Men mon ikke det er det samme hele vejen rundt? Jeg har indtil flere drømmemænd, nogle er rene fantasibilleder, hængt op på en mand, jeg tror er som jeg forestiller mig, andre er ret reelle. Fælles for dem er at jeg inderst inde godt ved at jeg allerede har min drømmemand, lige hed ved siden af mig, og jeg måske bare skulle lære at påskønne det lidt mere...

Endelig er der plaster på såret fyren, det siger næsten sig selv. Det er ham du er sammen med lige efter et forhold er gået i stykker. Som regel er han slet ikke ens type, men man har bare brug for at blive bekræftiget i at man er skøn og lækker. Desværre vil han tit meget mere end bare lidt hyggeknalderi, så det ender ofte med at han står tilbage som en såret mand. Men vi kvinder ved jo godt at man skal ikke løbe fra det ene forhold over i det næste, og ærlig talt, burde han ikke have set den komme, når vi nu lige var blevet skilt, forladt eller selv gået??

Ingen mænd er perfekte, og det er der nok heller ikke nogen kvinder der er, men tak til alle de mænd, der på godt og ondt har kendt mig og på en måde gjort mig til den jeg er i dag..

Weekend planer..

Har jeg ikke mange af. Jeg vil strikke, farve garn og slappe af. Mine arme og skuldre kan heldigvis holde til strikkeriet - med måde - men bliver jeg for ivrig med alt muligt andet, får jeg straffen pronto!

Jeg vil vente på at det bliver den 21. juni og det nye iOS 4 kommer til min iphone - og her vil jeg med det samme undskylde over for den del af befolkningen, der ikke ejer denne fantastiske gadget og som hader os der gør..

Jeg er igang med at sælge min gamle mobil, en nokia n82, til en af mine gamle venner fra Breum, hvor jeg boede i et par år, men flyttede fra for 3½ år siden.

Og for lige at lufte min ekstreme overskudsagtighed: Jeg er blevet spurgt og har sagt ja til at hjælpe min x med at komme på nettet OG oprette en dating profil! Og ikke engang med skumle bagtanker om at bevidst vælge grimme billeder eller skrive mindre flatterende ting om ham, næh jeg vil faktisk gerne og oprigtigt hjælpe ham til at finde kærligheden.

Det må sgu da give lidt overskud på karma kontoen?!?!?

Lidt nyt fra pindene

Jeg har været lidt produktiv igen.






Jaywalker sommersokker til min søde mand i selvstribende bumbogarn. Jeg er vild med striberne, men selve garnet er billigt og det ses og mærkes også.

Så har jeg været igang med et design projekt. Men lad mig sige med det samme - det er en prøve. Den er strikket lige sjovt nok i forhold til min krop og de ideer jeg havde og det færdige resultat. Der findes intet mønster til denne trøje, men ideforlaget kan findes hos en Hollandsk pige på ravelry.









Mit problem er primært at der er taget for få masker op til overdel/ærmer og så måtte den gerne være lidt mere løstsiddende. Men det er nemt og hurtigt strik og jeg kaster mig bestemt over den igen.

Ellers er jeg gået igang med en ærmeling fra bente geilsk. Jeg ved bare at den bliver alletiders!

Og mit hjemmefarvede kool aid garn bliver nok lavet til et par tå-split sokker med japansk inspiration. Der er så mange projekter, så lidt tid.

Hyggehund

Det er min Victor :)



Ignorer venligst mit blege lår han bruger som hovedpude.




Vi forsøger at køre den gode sommerstil herude i haven på en dag, hvor solen endelig skinner og temperaturen er til et forsigtigt lille solbad.

Et stk opringning..

Fra min kollega Allan, vi er kollegaer igennem 10 år, vi sidder i bestyrelsen for vores personaleforening sammen og han er sikkerhedsrepræsentant på min arbejdsplads - altså den arbejdsplads jeg er sygemeldt fra og som jeg nok ikke kommer tilbage til igen.

Selv om min kollega og jeg ikke er perleveninder, så har vi alligevel kendt hinanden igennem så mange år og ting, at vi snakker rimeligt godt sammen. Og derfor vender vi naturligvis også min situation og min skuffelse over en arbejdsplads, der tilsyneladende heller vil skifte muskler ud, end at passe på dem de nu engang har gående.

Det er rart at få lidt forståelse, jeg kæmper stadig med en mærkelig irrationel følelse af at jeg svigter DEM, ved at være sygemeldt! Man kan ikke forklare andre, hvor og hvor meget det gør ondt i ens krop. jeg ved bare at min krop har sagt stop NU! Jeg har ikke været glad for at tage på arbejde i lang tid, og når jeg var der havde jeg en opgave at udføre, ikke mere..

Rent psykisk har jeg længe været klar til at komme videre, som jeg har skrevet i tidligere indlæg, har jeg opdaget nogle ambitioner hos mig selv, der kræver opfyldelse nu. Så når jeg starter på min ønske uddannelse om 2½ mdr er det med stor glæde, selv om pengene bliver små, bliver jeg glad. Tror bestemt også det er noget min søde mand vil sætte pris på. Den stakkel skal lægge ører og ryg til meget.

Ovennævnte kollega kan godt forstå mig og de ting jeg har gået og tumlet med, det er der mange af mine andre kolleger der ikke kan. Jeg må indrømme at jeg har svært ved at forstå at de bare har foragt tilovers for at en de arbejder sammen med, næsten ender nedenunder gulvtæppet før hun siger fra - og de så synes at hun (mig) er pivet.

Det er nemt at tage "the high road" og sige at sådan ville man aldrig selv være, og det tror jeg virkelig ikke at jeg ville. Som jeg sagde til min søde fysioterapeut med de modbydeligt spidse fingre i dag: "Når jeg bliver leder..... Vil jeg sørge for at der er tilskud til massage, kiropraktor osv. Der skal være firmafrugt ordning, pausegymnastik og har man brug for en time eller to til at yde omsorg for sig selv og sine ømme muskler og led, er det naturligvis i orden."

For mange lyder det som den største selvfølgelighed i verden, men tro mig - der er mange produktionsvirksomheder derude, hvor det ikke er det. Fx der, hvor jeg har spist min madpakke de sidste 10 år. Sørgeligt, men sandt...

Eller er det bare mig der har urimeligt store forventninger?

Lidt nyt på bloggen

Nemlig nyt udseende, nu er jeg ikke den hurtigste knallert på havnen og har derfor slet ikke opdaget at blogspot har oppet sig og faktisk lavet nogle rigtig pæne skabeloner, og uendeligt mange muligheder for at tilpasse dem.

Men bedre sent end aldrig, godt aner jeg ikke om der er nogen der overhovedet følger med i hvad jeg skriver og viser frem, andet end mine 3 faste læsere :) men jeg har primært denne blog for at jeg selv kan læsse af og vise frem, så det betyder ikke så meget.

Men til jer der evt. læser med, jeg håber i kan lide den nye friske fave..

Nyfarvet garn

Ja det lykkes mig alligevel at finde både tid og energi til at starte mit farve projekt op i går. Og hold op, hvor er det bare nemt og rigtig sjov at stå og lave.



Garnet ligger i blød i vand tilsat et godt skævt eddike. Nogen steder anbefaler de også at man vasker garnet i uldvaskemiddel. Det vigtigste er at det er fuldstændigt gennemblødt.



Kool aid rørt op med koldt vand, jeg har en ide om at hvis man bruger varmt vand opløses det nok endnu nemmere - men det var nu kun den orange der drillede lidt.



De 3 poser jeg brugte, den generelle anbefaling på nettet hedder en pose til ca 25 gr garn, men 3 poser tilsammen var rigeligt til mine 2 nøgler (100 gr) strømpegarn.



Så er der dækket af og det ene fed lagt op - jeg lagde dem ved siden af hinanden og farvede dem nogenlunde ens, så der er til et par strømper til en voksen.



Ja, jeg tog ikke billeder under selv farvningen. Ville ikke ende med en kool aid iPhone. Her er garnet indfarvet og har fået de første 2 min i mikroovnen. Det var pakket ind i folieplasten imens, den har jeg netop fjernet.



Her efter anden gang 2 min i mikro. Som det ses er vandet nærmest helt klart og det er jo fordi at garnet har suget alt farvestoffet til sig.



Garnet skylles og fiksedes med farve i sidste hold skyllevand. Nu arbejder jeg med superwash garn, men havde det været ubehandlet skal man være obs på at uld filter, hvis det får varme/kulde chok og garnet er varmt (!) når det kommet ud af mikroen.



Garn hænger til tørre.



Den ene fed strømpegarn.






Lidt nærbilleder.



Og 2 nøgler strømpegarn personligt vundet op til nøgler af en der ikke har de store evner på det felt og som ønsker sig et krydsnøgleapperat (nemlig mig).

Konklusion:
Det er skidesjovt at farve garn selv, og med kool aid kan alle være med. Jeg fik garn i lækre klare farver, som jeg godt kan lide det og det har heldigvis kun et minimum af syntetisk frugtduft tilbage.

Jeg glæder mig til at strikke med garnet og se, hvordan det striber op. Det eneste der har været lidt beværligt i processen, har vist været at have tålmodighed til vente på at kool aid'en kom hjem fra uk og vente på at garnet tørrede!

Noget nyt..

Jeg glæder mig som et lille barn. Nu har jeg brugt måneder på at læse på nettet om folk der selv farver garn og om hvor nemt det skulle være med det amerikanske saftevandspulver kool aid.

Så det vil jeg da også prøve...

Bortset fra at man kan ikke købe kool aid i Danmark. Det består kun af smags -og farvestoffer, hvilket gør det til en god begynderfarve, men at blande det op med vand og hælde det i folk man holder af.. Bvaddr nej tak.



Uhm ulovlige farvestoffer importeret igennem uk.



Og her lagt op sammen med et par fed af brugsens strømpegarn som jeg har vundet i meget autentiske fed.

Jeg når desværre ikke at komme igang i dag. Men det er absolut et projekt her i weekenden - glæder mig helt vildt.

Kapitulering..

Jeg måtte kaste håndklædet i ringen i går og melde mig syg. Nu gik det bare ikke længere, jeg har simpelthen så mange smerter i min skulder og arm, at det næsten ikke er til at holde ud. Var ved lægen og han stak mig en henvisning til fysioterapeut og 14 dages sygemelding.

Og for det ikke skal være løgn, fik jeg forleden brev fra arbejdsskadestyrelsen, at min sag endnu ikke var afgjort, da der mangler oplysninger... Hvorfor er jeg bare så sikker på at det er netop min arbejdsplads der ikke har udfyldt og sendt de skemaer de er blevet bedt om..?

Jeg havde ellers håbet at jeg kunne have klaret den indtil sommerferien og så lige en 3 uger derefter inden jeg starter på skole, men det ser det desværre ikke ud til lige pt..

Jeg er meget træt af at jeg ikke har været i stand til at trække stikket noget før, jeg må lide af misforstået loyalitet over for min arbejdsplads.

Nå, jeg må hellere pakke min sorte sindstilstand væk og istedet nyde at jeg har 14 dage, hvor jeg ikke skal knokle flere tons træ igennem hænderne, hver eneste dag :)

Timeout please...

Hvorfor overvældes jeg indimellem af denne følelse af at jeg kun lever for at opfylde forpligtigelser?

Måske fordi - som jeg nævnte i mit indlæg i går - at jeg har under 50 dage tilbage på min arbejdsplads inden skolen kalder, og jeg næsten ikke kan få disse dage til at forsvinde hurtigt nok..

Der er da heldigvis en sommerferie inden også, men hold da op, hvor ville det være fantastisk ikke at skulle tidligt op og på et arbejde der hænger mig langt ud af halsen.

Det er enormt belastende at have faglig stolthed og så føler at man spilder sit talent og tid på at lave en halvdårlig vare, til en løn der er til grin og for nogle mennesker, der ikke ser en som andet end en del af inventaret..

Jeg glæder mig til at være fattig studerende, og til at tage afsted med glæde hver eneste dag..

Elsker i jeres job?

Ca 45 dage

Er hvad jeg har tilbage på min arbejdsplads, hvis jeg regner weekends og sommerferie fra.

Glæder mig virkelig meget til at starte på studie - og til at slippe for trælse kolleger, men kommer også til at savne andre kolleger.

Store forandringer undervejs - fedt!

Kære kollega

Vi har arbejdet sammen i 6-7 år og været veninder længere. Jeg stopper jo snart og forfølger min drøm om mere uddannelse og karriere, men kan ikke forstå den dårlige stemning imellem os.

Føler du dig provokeret af mig - og hvorfor? Misundelig eller truet af mine færdigheder?

Jeg ved det ikke, men jeg ville ønske at du bare ville sige det.

Tak