Regn!

I dag har det regnet. Det har virkelig regnet. Stille silende regn. Jeg har troet at den regn som man ser på bl.a. Astrid Lindgrens film var uægte fordi strålerne var så "tykke". Det er jeg ikke sikker på mere. Aldrig har jeg set en regn være både så kraftig og stille på samme tid.

Vi har set film og hygget i hytten. Martin og børnene var ude og gå en lille tur mens jeg forberedte en frokostpizza, som Fuma i et ubevogtet øjeblik nåede at hugge en god del af.

Jeg var sur og gal det meste af denne dag. Jeg troede jeg havde givet Martin et hint, da jeg dagen før havde fortalt ham, at jeg havde fået en mail fra uldspinderiet, om at de havde åbent fra tirsdag til fredag fra 9.30 til klokken 12.00
Da de ikke havde åbent i søndags, og han havde sagt at han gerne ville give mig et eller andet, så troede jeg at han ville arrangere en tur på en dag, hvor vi alligevel ikke kunne lave ret meget andet, men da han gik ind for at læse og hvile sig klokken 10, kunne jeg godt se at der var et eller andet han ikke havde forstået. Derfor blev der skramlet ekstra hårdt med porcelænet det meste af denne dag. og Martin... Han var helt uforstående overfor hvorfor jeg var så sur, og troede at det var fordi jeg var trær og stresset over den forstående hytterengøring...

Hen mod aften var den værste vrede dampet af, og jeg fik overskud til at sylte vores tyttebær. Det blev til tre store glas, som skal nydes til efterårets og vinterens stege.

Til aftensmad fik vi Hakkebøf med bløde løg, revne gulerøder, ærter og kartofler. Vi havde haft næsten al vores kød med hjemmefra, og de kunne fint klare turen til Sverige, uden at tø op. Vi erfarede sidste år at kød er rigtig dyrt i Sverige, og at kvaliteten ikke er lige så fin som det limousinekød, frilands grise- og fårekød, som vi køber hos Kirkehøjens Limousine. til dessert fik vi is. Det har været rigtig rart, selv at medbringe så meget mad. Dels har vi kunnet spare penge ved at tage fra forrådskammeret, og desuden har vi sparet meget tid på at handle.

Vi brugte en stor del af aftenen på at få pakket, ryddet op og gjort rent efter at børnene var kommet i seng. Selvom det måske ikke er den måde man drømmer om at feriens sidste aften skal foregå på, så fungerede det, og var faktisk meget hyggeligt. Udsigten til at kunne komme afsted i rimelig tid næste dag var også en stor motivationsfaktor.

Vi fik rengjort og shinet Brännhult op, så selv den strengeste rengøringskontrol ikke ville kunne finde noget at anmærke. Tænk om vores eget hjem kunne blive så rent?

Linköping.

I dag kørte vi en tur nord på til Linköping, som ligger ca. 2 timers kørsel fra Hjorted. Linköping er en hyggelig by, hvor der efter sigende både skulle være et kæmpe butikscenter og en hyggelig bymidte med masser af butikker. Vi valgte bymidten, og brugte et par timer på at kigge på butikker og handle lidt. I en kæde, som hedder Åhlens, fandt vi noget lækkert og billigt tøj til børnene. Umiddelbart vurderer jeg kvaliteten til at være bedre end f.eks. H&M's.



Jeg fandt Östgöta Hemdslöjd, som ligger tæt på Domkirken, og da Martin og børnene efter få minutter i hemdslöjden, mistede tålmodigheden, så fortsatte de til domkirken, mens jeg fik fred til at handle.



Jeg købte to nøgler Visjö Karamel 6/2 og en strikkebog: Stickning med mange spændende mønstre og flotte billeder.


I Domkirken havde Martin fået placeret børnene i et legehjørne, hvor de blev godt underholdt mens jeg dels fik handlet færdigt, og dels fik studeret kirken.
Linköping Domkirke er utrolig smuk og der er mange spændende finesser. Jeg kunne godt tænke mig at opleve en højmesse eller en kirkekoncert i den kirke.


Ellers bød dagen på isspiseri, og børnene fik brugt de 2 x 20 kr. som de havde fået af Rose Marie, til is. Det var et hit og stort for børnene at få lov til at betale selv for første gang.

Jeg vil gerne tilbage til Linköping, og kunne godt bruge endnu længere tid på at kigge butikker (uden mand og børn)

Da vi kom hjem skulle vi have klaret noget hurtigt afensmad, og vi fik tryllet nogle kødsovserester frem, som vi havde frosset ned tidligere på ugen. Som tilbehør fik vi ris og ærter og en pakke med madpandekager, som var blevet til overs fra tidligere på ugen. Egentlig fik vi også en lille forret, idet vi havde nogle fiskepinde, som vi skulle have spist. Desserten bestod af pandekager med blåbærsyltetøj ( ikke den hjemmelavede)

Kanot: Kano eller kan ikke på svensk?

I dag ville vi gerne prøve at sejle kano med børnene. Alternativet var at leje havkajakker og padle lidt rundt i den svenske skærgård, men vi synes det blæste lidt for meget til åbent hav.

Vi havde set i en brochure, at det var muligt at leje kanoer i den nærliggende Langsjön. På deres hjemmeside, stod der at de holdt lukket i 2010 pg.a. ombygning. Vi havde dog en forhåbning om at det alligevel var muligt at leje en kano. Det var det ikke! Restauranten er forpagtet ud, og har ikke noget med resten af foretagnet at gøre. Både restaurant og campingplads mv. ejes af en Schweitzer.

Langsjöns camping

Derfor gik turen til Vimmerby, hvor vi på turistkontoret, fik anvist to steder nær Vimmerby, hvor vi kunne leje kanoer. På turistkontoret blev Elias forelsket i en rød trekantet elgpude, som han troede var et hjerte. Det var ikke kun Elias, som fik en krise, men HELE familien, da der blev sagt nej.

Senere da han var med mig i garnbutikken, fandt vi noget forfærdeligt rødt garn i akryl og uld, hvor af der skal strikkes et rødt hjerte. Jeg ledte efter et mærke med en Elg, som vi kunne sy på, men fandt ingen. Vi fandt derimod en lille kranbils lap, som skal sys på. At det sikkert kommer til at koste mindst lige så meget som den oprindelige elgpude, er sagen underordnet. Dette her er meget hyggeligere.

Johanne har vist meget interesse for at strikke, og går og leger med garn, når hun kan komme til det. I går forsøgte vi med et par strømpepinde og lidt garn, men hun mistede hurtigt koncentrationen. I garnbutikken fandt vi nogle fine børnepinne, som hun blev meget glad for. Nu har hun sine helt egne strikkepinde.

Fra Vimmerby C. gik turen videre til Kröngården, hvor vi skulle leje kanoer. Da vi kom derud, så der meget tomt ud, hvilket for så vidt ikke gerner os, da vi godt kan lide at have tingene for os selv. Det viste sig imidlertid, at det var fordi der var lukket for sæssonen d. 15 august.

Heldigvis havde vi ikke fortalt børnene noget om vores planer.

I stedet gik turen igen til Försjöen, hvor Martin badede, og børnene soppede, mens jeg sad og strikkede på en uldstrømpe.

Vandet var koldt, og der var lidt vind. Elias bliver hurtigt rigtig kold og blå om læberne, og rystede som en lille hund da han kom op. Når man fryser er der ikke noget bedre end at blive svøbt i et uldent sjal, og ligge i sin mors favn, mens man får varmen igen.

Efter badningen, fik børnene for første gang i denne sæsson deres langærmede- og benede uldundertøj på.


Her ses børnene i deres helt fantastiske uldundertøj fra Icebreaker. Det er slidstærkt, lunt, det kradser og ikke og koster en bondegård. Jeg har overvejet om det skal låses ind i pengeskabet når det ikke er i brug.

Vi sluttede turen til Försjöen af med at plukke tyttebær. Det er måske lige tidligt nok på sæssonen, men da vi rejser hjem om et par dage, skulle det være nu, hvis vi skulle have en change for at nå det. Jeg kunne se at der må have været mange og plukke i weekenden, for de små skråninger, som var fyldt med store røde tyttebær i sidste uge, lignede skråninger som bar beklædt med stedsegrønt buxbum lignende planter. Vi fik omkring 1,3 kg. hvilket er nok som tilbehør til julens og vinterens stege.

Stilledag.

Spinderiet og butikken havde lukket! Så intet nyt garn til mig i dag. Jeg var endda så kæphøj at jeg fik sagt til Martin at hvis spinderiet havde lukket, så måtte det være ensbetydende med at at jeg ikke manglede mere garn.

Vi er blevet underholdt hjemme i hytten af Morten Skildpadde, Kaj og Andrea pg Børnene på Krageøen.

Klokken 18 var jeg til aftengudstjeneste i Hjorted Kirke med Johanne og Elias, mens Martin lavede mad. Jeg kan godt lide den lokale præst og hans måde at forkynde på. Mange af salmerne er på kendte melodier og liturigien er genkendelig. Den svenske kirke virker mere frikirkelig i sin måde at forkynde på. På andre områder virker den mere højkirkelig end den danske folkekirke.

Aftenhygge før sengetid. En eventyrbog, hvor der hvar været en troldmand forbi og lavet rod i eventyrene. Børnene skal så finde ud af hvad der er forkert. Et hit for både børn og voksne.

Elias har svært ved at give slip på dagen. Måske er det bare et udtryk for at han er ved at udvikle sig til et B-menneske, lige som sin mor? Her til aften havde han pillet lagnet af sin seng, og kravlet mellem den øverste og nederste køje, uden at kunne bestemme sig hvor han ville ligge. Til sidst er han blevet for træt, og dette er den stilling, han tilfældigvis lå i, da søvnen overmandede ham.

Sjal af garn fra solkustens spinneverksted.

Jeg har lige strikket det sidste af blonden færdig og syet den på. Om lidt kører vi til Solkustens Uldspinneri, så jeg nåede det.

Opskrift og garn kommer fra solkustens uldspinneri. Det er en 1 trådet blandet uld i det farveskift, som de kalder "lava". Opskiften hedder Margiths sjal og skal ifølge opskriften strikkes på pind 6.

jeg har strikket sjalet på pind 4,5 da jeg ikke har noget at bruge et kæmpesjal til. Sjalet er strikket udefra og ind. Jeg har strikket blonden fra Åse Lund Jensens bindesjal, for både at give det lidt ekstra størrelse og for at gøre det lidt finere.

Der er brugt ca.170 g. garn.

Norra Kvills Nationalpark.

Turen i dag gik til Norra Kvills nationalpark, som ligger 19 km nordvest for Vimmerby. Nationalparken er et stort stykke uberørt naturskov med mosbegrode klipper og sten og gamle træer. Der dufter af skovbund, af gran og natur. Der er kuperet terræn med mange op og nedstigninger. De steder der er væltet store træer ned over vandrestierne, er det stykke af stammen, som spærrer, savet væk, så naturen ikke ødelægges af nye stier. Det afsavede stykke er lagt ved siden af det træ det stammer fra, så insekter mv. ikke bliver snydt.

Vi fandt en klippetop, hvor vi spiste vores madpakker.

Ved Lilla Idgölen drak hundene vand af søen. I baggrunden ses et træ som er er væltet ud i søen. På de yderste 40 cm. vokser et nyt lille træ.



Lidt af nationalparkens skønne natur.

Skoven er meget varieret. Fra lukkede granskove til åbne klippeformationer.

Nedstigning fra Idhöjden, som er 230 m. over havets overflade. Fra Idhöjden er der en fantastisk smuk udsigt.

Vi gik den tur som hed; Lilla Idgölen runde. Den er 3,2 km. Turen tog 4 timer inc. spisepause.

Norra Kvill nationalpark er et stykke smuk smuk natur, som vi gerne vil vende tilbage til en anden gang.

-

Blåbær og hjemlig hygge.

I formiddags rejste farmor og farfar hjem for at begynde på hverdagen igen. I Bränhult fortsætter vi med ferie og hygge.

Efter nogle dage med mange programpunkter, sengetider, som for vores børn, er helt ude i skoven, sporadiske eftermiddagslure i bilen fra det ene sted til det andet, så trængte både voksne, men især børnene, til en dag med et minimum af aktivitet.

Formiddagen er gået med hygge, og ved middagstid blev det til en fælles middagslur i "familiesengen" Frokosten sprang vi over, for da børnene vågnede var klokken blevet 15.

Ved 16 tiden gik vi en tur i skoven i retning mod ruinen. I stedet for at fortsætte lige ud, så drejede vi mere til højre mod de små klippepartier/kæmpesten. Formålet var et par kilo blåbær. Ved hjælp af en blåbærplukker og små ihærdige pilfingre, så lykkedes det at plukke omkring 2,5 kg. blåbær. Jeg havde ikke nogen vægt med, men fyldte et mål svarende til 1 l. med bær og fyldte vand i til stregen. Dertil brugte jeg omkrng 400 g. sukker. Næsten alle de medbragte glas er blevet brugt. De resterende bliv blive brugt til Tyttebær senere på ugen.

Johanne fandt en pind, som hun gerne ville snitte. I skovbørnehaven får børnene nogle gange lov til at snitte pinde med en kartoffelskræller. På billedet sidder hun i sin nye Ida kjole og snitter.

Aftenens menu: Pølser i ris med revet gulerod.

På det nederste billede, ses vores lille "Emil"

Försjöen og Katthult

Sidste efterår var vi en tur ved Försjöen, som ligger lidt uden for Vimmerby. Søen er der ikke noget specielt ved andet end der er gode fiskemuligheder, hvis man køber et fiskekort til 125 kr. pr. dag. Desuden er der en lille badestrand.

Hvis man går ned forbi stranden, krydser åen og går mod venstre, så dukker der pludselig de smukkeste klippeformationer op. Sagnet siger at der er en røverskat gemt i en af sprækkerne i klipperne.

Vi ville gerne vise farmor og farfar dette fantastiske sted, og prøvede ud fra hukommelsen af finde den rigtige vej. I starten gik det godt nok, og vi var faktisk på rette vej, men manglede den sidevej, som vi skulle dreje ned af, for at komme ned til søen. Derfor troede vi at det var forkert, vendte om. Fra da af, blev det først rigtigt forkert.

Den rigtige vej er som følger: Kør til Vimmerby til den anden rundkørsel. Tag den første afkørsel og kør forbi Åbro Bryggeri. Lidt efter drejer vejen skarpt til venstre ( der er mulighed for at fortsætte ligeud af en lidt mindre vej ) Følg denne vej ( Rumskullavejen) ca. 5 km. ca. ca. to veje efter der er mulighed for at dreje til venstre mod Gebo, drejes til venstre (mod Brörnebro). Følg vejen indtil der kommer et lille skilt til højre mod Försjöen. Fortsæt af skovvejen ca. 3 km.

Turen er en del af Sevedeleden og der er mulighed for at bestige "bjerget" og gå langs højdedraget. Vi nåede op på toppen, men udsigt er der ikke meget af pg.a. skoven.

Vi besluttede at spise vores madpakker ved Emils hus, og satte kursen mod Rumskulla, hvor Emils Katthult ligger. Det er nemlig kun i Astrid Lindgrens univers, at den ligger i Lønneberg.



Ved Katthult var der gratis parkering. Til gengæld koster det 20 SEK pr. voksen at besøge stedet. Man putter pengene i et lille skab ved indgangen, og der er ingen kontrol. Vi lagde næsten 40 SEK. Vi manglede lidt i småpenge, og måtte snyde lidt. Til gengæld lagde jeg en god sum i Katthult boden, så mon ikke det går lige op.
Hvis jeg skulle have turister rendende på min private grund ville jeg også tage penge for det, så ingen bad feelings over denne entre også fordi det er muligt at komme ind, selvom man ikke lige har det korrekte beløb i småpenge.

På Katthult er hovedhuset spærret af, men man går rundt på den forreste del af deres grund bland gæsteanneks, det gamle das, snedkerboden og stalden.

Katthultboden er en fin lille bod, indrettet i den relativt nye stald. ( Det originale snedkerværksted og stalden nedbrændte for nogle år tilbage ) I modsætningen til butikkerne i Astrid Lindgrens Verden, så er denne lille bod fint indrettet. Der er keramik, lidt forskellige vævede ting, Emilskjorter og Ida forklæder i lækkert vævet stribet bomuld i en rigtig fin kvalitet. Emils bøsser er finere, Kasketterne er de helt rigtige med sømandsbånd og knapper, og købes i størrelser. I Astrid Lindgrens Verden er det en almindelig blå kasket i sømandslook, med plastikstrips i nakken til at indstille størrelsen.

Der er flotte fotografier fra Emilfilmen. Desuden er der mulighed for at købe lidt Pippi og Emil relateret legetøj, is, film, bøger mv.


Jeg købte en Emil kasket til Elias. Han fik den først senere, for da vi var i butikken ville han slet ikke have noget, da han ikke måtte få et Pippi dukkestel. Johanne fik en Ida kjole, og da hun glad dansede rundt i den foran farfar, blev han ked af han ikke havde fået noget og ville alligevel gerne have en kasket. Heldigvis! Elias kan nemlig blive så stædig, at der var en risiko for at han slet ikke ville have kasketten, hvis han først havde set sig sur på den.


Efter Katthult gik turen tilbage til shelteren ved Försjöen, hvor Johanne havde glemt sin regnjakke. Mens Martin var inde og hente den, fandt jeg lidt kantareller op ad den skovvej, hvor jeg vendte bilen imens.

Aftenens menu: Kold mad; rejer, sild, æg mv. + smørstegte kantareller.

Rose Marie havde givet følgende anvisninger på Kantarellerne: Vask/børst kantarellerne så de er rene. Kom dem på en pange og kog al vandet af dem. Der skal ikke tilsættes vand eller smør. De er meget vandholdige. Når de er kogt tørre, steges de i smør til de er gyldne og sprøde. Smag til med salt.

MUMS!

Astrid Lindgrens Verden.

Vi havde besluttet at børnene i år, var store nok til Astrid Lindgrens verden. Efter som Farmor og Farfar gerne ville med, blev turen planglagt til onsdag, hvor de også havde lovet nogen lunde fint vejr.

Vi smurte madpakker og satte kursen mod Vimmerby.

Den første del af parken inc. indgangspartiet ser lidt nyanlagt ud, og har ikke rigtig nogen sjæl, og selvom vi havde hørt meget godt om Astrid Lindgrens Verden, så var vi en lille smule skeptiske, for entreprisen for en familie var 875 SEK. Men jo længere vi kom ind i parken, des mere begejstrede blev vi. Der er fine kulisser. Det er en stor teateroplevelse med professionelle skuespillere og musikere. Der er fine huse for børnene at lege i. Der er ikke noget tivoli og forlystelsespark over det, men masser af plads til at lege.

Der er to store sovunierbutikker, hvor man kan købe Pippi tøj, legetøj og mv, også er der en blandet butik. Udvalget er stort, priserne høje og kvaliteten dårlig. Børnene fik hver en t-shirt af farmor og farfar, og Elias fik en træbøsse og Johanne en pengepung med Pippi. Desuden fik de et par guldmønter hver. Hvis man skal ud og se det rigtige Katthult, så vent med at købe kasket, bøsse, kjoler og lignende til i kommer der ud. Det er en meget bedre kvalitet, som bærer præg af rigtig kunsthåndværk.

Der spilles teater på den lille scene 4 gange om dagen. Derudover er der teater i og omkring Villa Villekulla, på Katthult og på Mattisborgen. Vi så desuden Kirsebærdalen og Rosendalen, men sprang Brødrene Løvehjertes teaterstykke over, fordi børnene dels ikke kender historien endnu, og fordi vi synes de er for små til krig, død og drager.

Emil med sin familie.

Karlsson og Lillebror underholdte både på den lille scene og på sit eget "tag", og han er lige nøjagtig så selvhøjtidelig og selvglad, som man får indtryk af i bøgerne.

På Mattisborgen så vi en helt fantstisk opførsel af Ronja Røverdatter. Vi så de sidste 3 akter, og der blev spillet så godt, at vi var flere voksne, der sad med tårer i øjnene, da Ronja først bliver afskrevet som Mattis's barn, og senere finder sammen med ham igen.

Nogle af Astrid Lindgrens eventyr kender vi slet ikke, men det må vi råde bod på til næste gang.

Et andet hit var "Krageøen". Vi havde lånt filmene på biblioteket inden vi tog afsted på ferie, og børnene havde nået at se dem alle tre. Vi havde derfor en rigtig fin tur ind i Krageøens univers, hvor vi placeret i små vogne, blev kørt rundt og præsenteret af nogle af filmenes højdepunkter, fortalt af Marlin.

Vi har efterladt vores "mindste" i Danmark hos Isabelle, hvor hun hygger sig med sin mor og halvsøster. Vi følger lidt med på Isabelles hjemmeside, og i går havde vi fået følgende hilsen.

Hilsen fra Celina

Vi er meget taknemmelige for at Isabelle og Henrik vil passe Celina, når nu det ikke kan lade sig gøre at få hende med ind i Sverige endnu. Fra os i Bränhult sender vi mange hilsner til både 2 og 4 benede på Drosselvangen.

Mandag og tirsdag.

Mandag ringede vækkeuret klokken 05.30. Mario og jeg skulle ud og hive krebseburene op. Her i anden omgang var der kun 12 krebs. Da vi kom hjem blev den store gryde hentet frem. Man kan koge op til ca. 35 krebs af gangen.

Opskriften er som følger:

5 l. vand
2 dl. salt
Dildkroner og stængler ( vi brugte en stor buket )
1 øl.

Krebsene og øllen kommes i når vandet koger. Krebsene koger i 10-15 min. og skal køles ned i kogevandet. Hvis krebsene skal fryses, så skal de fryses i kogevandet. Ellers bliver de tørre.

Opskriften kommer fra Rose Marie. Det med øllen er fra en dansk opskrift. Svenskerne nænner nemlig ikke at hælde øl i krebsevand. Øl skal efter deres mening drikkes.

Her er Elias med en kogt krebs.

Formiddagens program hed for mit vedkommende: Formiddagslur. Mario solidaritetssov på sofaen, mens Martin underholdte børnene.

Om eftermiddagen kørte vi ud til Virum Älgpark, som ligger kun 6 km. fra Hjorted, hvor vi bor. Mario har på en eller anden måde lært Keld at kende, og haft mange gode ture derud med Bitten. I dag var det vores tur, og vi fik en flot tur på små vogne rundt i Elgparkens anlæg. Nogle af elgene er nærmest tamme, og det er fascinerende at komme så tæt på disse store, charmerende men uskønne dyr. Jeg ved ikke hvad Gud han tænkte, da han skabte Elgen, men sjov ser den ud.

Vi klappede både elgkalve og voksne Elge. Mest impornerende var den store han elg, som kun er 3 år gammel, og forventes at vokse yderligere 150 kg. yderligere.

Til aften kom Janne og Rose Marie, vores svenske venner, som hjælper os med både krebsefiskeri og div. problemer. De er selvfølgelig Eurasierejere og havde både Benji og Junna med. Derfor havde vi 7 hunde under spisebordet til aften.

Aftenens menu stod på krebs til forret. Hovedret: Lammegryde med tzaziki og tomatsalat og ris. Dessert: Budapest roulader, en ICA specialitet, som Rose Marie havde med.


Det var første gang at både Martin og jeg smagte krebs. Men hold op, hvor var det fantastisk. Johanne og Elias har set at de fanger krebs i både Emil og i Børnene fra Bulderby, og glædede sig til Krebsegilde. Det er ikke uden grund at det kaldes krebsegilde. Man kommer i festhumør når man spiser krebs. En portion på ca. 35 krebs var fint til 5 voksne og og to små børn, hvis den skal fungere som forret. Begge børnene smagte krebs. Elias var dog mest interesseret i at lege med dem, hvilket er forståeligt. De var flotte.

Efter hovedretten gik vi en lille tur, og Rose Marie lærte os at finde kantareller. vi fik plukket nogle fine store nogle, og fortsætter jagten i morgen.



Tirsdag:

I dag har vi haft skiftedag. Mario er rejst hjem, og klokken 17.15 ankom farmor og farfar. Dagen er gået med rengøring og proviantering. Vi har været i Vestervik og provianteret frosne pillerejer, en specialitet fra ICA, forsøgt at skaffe Mepyramincreme, hvilket til min store overraskelse, ikke findes i myggelandet Sverige. Desuden fik Fuma en ny hundesele.

Før aftensmaden var vi en tur ned til vendepladsen og antennen. Vi kiggede efter kantareller, men fandt ingen.

Dagens ret var hakkebøf med grøn salat, kartofler og is til dessert.

Jeg er gået igang med at strikke borten på det sjal som jeg har strikket af det solkustgarn, som jeg fik sidste år. Sjalet nåede at blive færdigt, men jeg strikkede det på pind 4,5, så det blev ikke så stort som opskriften foregav. Men jeg kan godt lide at der ikke er så store og løse masker. Sjalet strikkes udefra og ind, så der kan ikke varieres i størrelsen. Jeg tror at det bliver perfekt når borten kommer på.

Bullerbyen og krebsefiskeri.

I dag har vi været en tur i Bullerbyen. I virkeligheden hedder den Sevedstorp og ligger mellem Vimmerby og Mariannelund.

Johanne genkendte byen, og kunne fortælle hvem som boede i hvilke huse. Husene er privatejede, så man kan kun kigge udefra. På området kan man også se den store lade, hvor der er indrettet et cafeteria. I en af de andre bygninger er der en lille biks, som har det primære formål at lokke penge ud af turisterne.

Det er sjovt at se nogle af rammerne for Astrid Lindgrens fortællinger, men underligt at gå rundt og kigge ind i private boliger. Det er blevet kommicielt forstået på den måde, at man skal betale for at parkere på en lille parkeringsplads. Butikken var fyldt med dukker og legetøj, foruden alt det kram, som relaterede sig til Astrid Lindgren, hvilket ødelægger det uskyldige præg af Bullerbyen, af nyslået hø i legeladen og svensk hygge.

Senere om eftermiddagen var vi ude ved Langsjöen, hvor vi havde fået lov til at fange krebs. Vores svenske venner Janne og Rose Marie har noget som familie, som både har en lille jolle og adgang til ca. 100 m. af Langsjöens bred, hvor han må fange krebs.

Martin og Mario sejlede ud og lagde tegnerne ud. Bagefter sejlede ud vi med børnene ud og fiskede lidt. Vi havde sat enkeltkrog med madding og flåd deres stænger, så de var lettere og styre, samtidig med at vi slap for at kaste igen og igen.

Det er dejligt at få lov til at prøve krebsefiskeri og nye former for friluftsliv. Den svenske natur indbyder til disse oplevelser. Store blanke skovsøer, skove og det at kunne færdes uden at møde andre mennesker.

Vi havde taget pølser og snobrødsdej med, og tilbragte nogle hyggelige timer ved lejrbålet, mens vi ventede på mørkede sænkede sig. Menuen var snobrød med pølser med div. pyttilbehør.

Omkring klokken 21. roede vi ud og tømte tegnerne. Der var ca. 26 krebs. 2010 er et rigtig dårligt krebseår. Der er ingen som rigtig ved hvorfor der ikke er så mange. Til gengæld var dem vi fangede store.

En dag i fisk!

I dag har jeg sovet længe. Efter som bogen "Hemmeligheder" har holdt mig vågen det meste af natten, var det sen formiddag, før jeg havde energi til at stå op. Her er VARMT, omkring 25 grader, og luftfugtigheden må være mindst 10.000. Jeg sveder og lider... Ikke i stilhed, det ligger nemlig ikke til min natur, men sukker mig igennem dagen.

Vi smurte madpakker og pakkede fiskegrej og kørte en tur til Verstervik for at prøve børnenes fiskestænger fra nogle af de små broer i lystbådehavnen. Fiskestængerne fungerede over al forventning. Det er fødselsdagagaver fra Mario, og vi voksne skulle huske os selv på at det faktisk var børnene som skulle fiske, og ikke os!

Efter 3-4 kast mistede de dog hurtigt interessen fordi vi ikke fangede noget. Elias påstod at han var bange for fiskene efter en lille time måtte de trætte forældre desillusionerede give op. Konklusionen er at børnene er for små til at fiske med børnestænger, og at de har større fornøjelse af at stå og plaske med et fiskenet ved en strandkant. Der var ellers fisk. De kom og kiggede på vores forskellige blink og forsvandt hurtigt, da de kunne se at det ikke var livretter. Jeg ved ikke hvad det var for fisk og hvad de spiser. Det er nogle små havfisk, som holdt til under bådebroerne. De var ca. 10-15 cm lange og slanke?

Efter vores fisketur kørte vi tilbage til hytten, spiste vores madpakker på terassen og holdt nogle timers siesta.

Aftensmenuen bestod af; Lammefrikadeller med nye kartofler fra haven. Tilbehør: tomat og agurksalat med hvidløgsdressing med hvidvinseddike og olivenolie. Til dessert fik vi en Cremé Brulé tærte og Irish coffee.

Hemmligheder og strik

Jeg er blevet færdig med bogen "Hemmeligheder", som er en helt fantastisk bog. E typisk kvindebog, som handler om svigt, misbrug, kærlighed, natur, drømme og håb. Persongalleriet er overskueligt og handlingen strækker sig over ca. 12-14 år, hvor vi følger hovedpersonen Adele som uønsket barn i en social belastet familie i London. Efter hendes søster dør, og moderen bliver indlagt på en psykiatrisk afdeling, bliver Adele placeret på et børnehjem, hvor forstanderen misbruger hende seksuelt. Efter dette beslutter hun sig for at flygte, og opsøger sin ukendte bedstemor, som tager hende til sig. Adele tilbringer her sine teenageår i marsken under barske og fattige kår, men genvinder langsomt sit selvværd og sin tro på andre mennesker. Hun møder Michael, som er på besøg i den nærliggende by, og spiren til en livslang kærlighed lægges i disse dage.

I bogens anden del trævles familiens hemmeligheder op, der sker forviklinger og misforståelser og alting kompliceres yderligere af 2. verdenskrig. Efter at have været i huset, begynder Adele at læse til sygeplejerske, mens Michael er blevet pilot hos Royal Airfort. Bogen tager en uventet drejning og tilslut overraskes man som læser igen. Slutningen er lige efter min smag. En happy ending giver mig en god fornemmelse i maven, og jeg kan med roligt sind, lægge bogen fra mig.


Bogen kostede mig min nattesøvn i nat, fordi jeg ikke kunne lægge den fra mig. Selv om nogle af bogens temaer er dystre, så er bogen livlig og sproget glider let. Adeles ukuelighed og handlekraft, hendes bedstemors kærlighed og visdom gør bogens handling positiv. Det er en bog, som jeg kommer til at savne, men heldigvis har jeg set at den samme forfatter har skrevet en bog, som hedder "Husk mig"

Jeg er også blevet færdig med en striktrøje til Johanne. Dagen før vi tog afsted fik jeg strikket det sidste, og påbegyndt monteringen. I bilen på vej til Sverige, fik jeg hæftet ender og syet knapper i. Knapperne er genbrug fra en gammel kasseret striktrøje.

Opskriften fra Hjertegarn og designet af Lene Holme Samsøe. Jeg startede med at strikke trøje i str. 4 år, men kunne hurtigt se at den blev for lille. Den færdige trøje er strikket i str. 6 år, og passer perfekt nu.

Garn: Soon

Forbrug: 300 g.

Strikket på pind 4,5 og 5

.

Sommerferie.

Endelig blev det vores tur til at holde sommerferie. Igen i år har vi taget turen til det nordlige Småland til Brännhult, hvor vi har fået lov til at leje en en hytte langt ude i skoven, hvor børn og hunde kan løbe frit.

Vi tilbagelagde 610 km. på omkring 11 timer. Det lyder sikkert som relativt få kilometer på mange timer, men vi havde også flere stop undervejs. Først skulle vi aflevere vores lille Eurasierhvalp Celina hos hendes opdrætter. Dernæst krævede turen et par tissepauser og en stor frokostpause. Vi havde desuden besluttet at tage begge de store hunde med, hvilket har betydet at vi har måtte pakke al vores bagage i en trailer. 610 km. med omkring 80 km/t. tager lang tid.

Pause ved Osby

Klokken var 22 før vi var fremme. Mario og hundene tog imod os, så hele Hjorted og omegn ikke har kunnet undgå at høre at der kom "fremmed" til Brännhult ( Det skal lige tilføjes at Marios hunde larmede mere end Mario!) Vi fik slæbt ind og pakket ud, spist de mest fantastiske "pil selv" rejer, som Mario diskede op med og klokken var næsten midnat inden børnene blev puttet, og gik ud som to små lys. Vi har nogle fælles dage med Mario, hvor vi bl.a håber på at fange krebs, fiske og besøg i den nærliggende elgpark.

Kaos i entreen kort efter ankomst.

I dag fredag havde vi besluttet vi skulle have en stille dag. Efter morgenmaden og lidt underholdning af "Den lille prinsesse" gik vi en tur ind i skoven. Målet var "klippen hvor der har ligget en lille gård i gamle dage" Undervejs fik vi kigget på svampe, kæmpemyrer og pluket lidt blåbær. Der er blåbær, men ikke super mange, og det bliver et kæmpe arbejde at skulle plukke de kæmpe mængder, som jeg havde forestillet mig. Jeg har slæbt ca. 10 tomme syltetøjsglas, atamon, sukker og geleringspulver med, og havde en drøm om blåbærsyltetøj til et år!

Da vi kom tilbage fik børnene udleveret en lille feriekuffet, som vi havde fyldt med lidt hyggeting. Bl.a. en lille notesbog, blyant, pixibog, perler, vandfarver, sæbebobler og en vandpistol. Mens de legede, fik jeg startet på en af mine medbragte bøger: Hemmeligheder af Lesley Pearse, en bog som fænger fra første side.

Efter frokost stod der middagslur på programmet, efter dette, for børnenes vedkommende; vandplaskeri i babybadekarret, som vi havde brugt til at pakke i, og som nu er tømt. Herefter kørte vi til det som i Mario, og dermed vores verden hedder "øen med ræveungerne" hvor Martin og børnene badede, og Fuma fik en ufrivillig dukkert. Den smålandske natur er helt fantastisk, og det er svært ikke at drømme om at komme til at eje sin egen ødegård. Klipper, vild natur, stille søer og det at kunne vandre i timevis, unden at møde andre mennesker, er helt fantastisk.

Stemningsbilleder fra dagen

Vi forlængede turen ved at køre videre til det "utætte rør", fik kigget på en shelterplads på tilbagevejen og på turen hjem supplerede vi vores fornuftsproviant med feriehyggelige indkøb som kan fortærres.

Aftensmad: Spagetti og kødsauce med salat af revede gulerøder fra haven og ærter fra ICA krydret med hvidløgs/hvidvinsdressing

Nu er klokken blevet 23. og der er endelig blevet ro på børnenes værelse.

-

En norsk blogg, som jeg følger, har rundet 20.000 besøgende. Derfor udloddr hun en giveaway, som trækkes d. 15 august. Læg turen forbi, og lad dig inpirere.

Smuleblogg

.