Vinterferie og sne

Sneen falder tæt og det er helt stille derude. Vi har alle fire været ude og lege.
Vi har slået kolbøtter, bygget en kæmpe snemand, haft sneblodkamp og løbet rundt på meter høje driver af sne.



Nu er vi kommet ind i varmen. Om lidt står den på varm kakao, og så sidder jeg og overvejer om den sene frokost i dagens anledning skulle erstattes af pandekager?!

Her er lidt stemningsbilleder..

Nyt garn

Så nåede jeg til Vordingborg i dag. Sjalet var desværre ikke kommet hjem pg.a. travlhed efter forrige weekends strikkemesse..

I stedet fandt jeg 6 nøgler garn fra Patons til kun 15 kr. pr. nøgle, til en bluse til Elias, og så faldt jeg over det sødeste babysæt, hvor jeg købte opskrift og garn til en str. 6 måneder.

Der er ikke baby på vej, men jeg bliver nød til at prøve at strikke det. Er det kun mig som kan have det sådan?

Lækker vintervarm pigekjole i Alpaca silk

Johanne har fået en ny kjole. I en smuk pigefarve, som hun selv har valgt.



Kjolen er strikket efter Lene Holme Samsøes opskift: Tunika i påfuglemønster i Sandnes alpakkahæfte.

Garn: Alpaca silk fra Hjertegarn med 60% alpaca, 30% merinould og 10% silke.
Farve: 1890.

Forbrug: 3,5 nøgler af 50 g. Løbelængden må være lidt længere end på Sandnes Alpakkagarn, for i opskriften er der angivet 250 g i str. 4-6 år.

Ændringer: Jeg har strikket Tunika/kjolen et par cm. længere, så den kan bruges til kjole nu, og som tunika når hun vokser.

Kjolen er et hit. Let at strikke og enkel i sit udtryk.

Snstorm

Uden for blæser det en halv pelikan. Det sneer og fyger. Jeg har lige været ude for at tø hønsenes drikkevand op endnu engang.

Vi har ferie, og skal ingen steder. Martin og børnene tager en eftermiddagslur. Hundene og katten snurrer foran plilleovnen.

Forrådskammeret er fyldt op, så vi behøves ikke at køre nogle steder i lang tid. Det eneste de trækker, er et sjalkit fra Karen Noe, som venter hos Garnhuset i Vordingborg.... men det ligger 30 km. væk så det må nok vente.

Jeg burde læse faglitteratur, men læser på facebook og div. blogs, alt imens jeg arbejder på at få gjort det sidste af bærestykket på Johannes alpakkakjole færdig.

Et lille glas portvin, et lunt tæppe. Der er dømt vinterhygge..

Garnpusher

Jeg er egentlig også selv garnpusher, selvom jeg ikke har strikket ret meget i mit eget garn. Det er som om jeg ikke har set mulighederne, men med ca. 600 m. pr. 100 g., så er der jo uendelige muligheder. Enten med enkelt eller dobbeltråd.

I min netbutik www.stofble.dk sælger jeg blød og lækker silkeuld og merinolammeuld, lanolingarn og opskrifter fra Askeladen. Jeg er ved at strikke nogle af modellerne op, så de kan blive vist på hjemmesiden.

Her er nogle af de flotte nye farver.

Trøje i Reiki

Denne trøje er måske verdens letteste at strikke, og så ligner den en million. Perlemorsknappen har Johanne selv valgt. Hun kalder den en sølvknap!

Trøjen er fra Onion Knit nummer 1124, pigecardigan i Reiki, strikket i str. 3 år. Den passer fint Johanne som bliver 4 om et par måneder, og som bestemt ikke er hverken lille eller spinkel af sin alder.

Jeg har et enkelt nøgle i samme garn i grøn, og overvejer om det økonomisk bedst kan betale sig at lade dette nøgle ligge, eller supplere med 3 ekstra, så der kan blive en trøje til?

Sandnes top i alpakka

Så blev jeg færdig med endnu en top til Johanne. Igen i lilla.



Opskriften er fra Sandnes Alpakka hæfte nummer 0808, model nummer 16 med design af Lene Holme Samsøe: Top i hulmønster. Strikket i str. 4 år.

Toppen er strikket i en "rest" Vidal Alpacca fra Hjertegarn, som egnetlig var indløbt til en babybarsels gave til et barn som nu forlængst er vokset ud af tre nøgler garn. Igen versionen som er økologisk farvet, men mishandlet med superwashbehandling. Garnet er smukt støvet og lækkert at strikke med. Løbelængden er 127 m. pr. 50 g., hvilket er lidt længere end Sandnes tykke alpakka. Derfor kunne jeg nøjes med 3 nøgler mod opskriftens angivene 4!

Jeg synes efterhånden jeg er enhabil strikker men denne opskrift voldte mig en hel del besvær. På et tidspunkt tror jeg at jeg er ved at strikke forstykket, og strikker dette frem og tilbage, som opskriften foreskriver. Senere finder jeg ud af at når der skal strikkes frem og tilbage, så er det hele toppen fra delingen til split foran på midten og resten af pinden. I samme afsnit står der at jeg skal strikke til to masker før midtmarkeringen og slå 4 masker på, vende og strikke tilbage. De to masker kommer også til at drille en hel del før jeg finder ud af at de skal strikkes med på vrangpinden, så de bliver en del af modsatte forstykke. Det synes jeg også godt at opskriften kunne have gjort mere tydeligt.

Resultatet er blevet hæderligt. Den trækker sig lidt sammen i snoninsmønsteret foroven, men jeg tror det retter sig efter vask. Herefter venter prinsessens dom!

Dur eller dur ikke.... Jeg tror den er OK

Nyt tøj igen

Her ved udgangen af januar, er der igen købt lidt tøj til børnene. For at holde selvjustits og følge med, bliver indkøbene lagt ind her på siden.

Status ser således ud:

Johanne: Legebukser H og M til 79,95. ( havde tilgodebevis på 49,95) Derfor brugt 30,-
Ny saldo: 155 kr.

Elias: Småfolk bukser i brun velour: 300 kr. Ny saldo: 697,-

Velourbukserne fra Småfolk er superlækre og har en helt fantastisk pasform. Jeg har købt dem i str. 3-4 år, hvilket er lige stort nok til Elias, så måske får Johanne lov til at låne dem i et par måneder. Hun har i forvejen tilsvarende bukser i lilla og rød. Det er lidt sjovt, men modellen har fulgt børnene lige fra de var helt små og de har haft dem i flere forskellige farver. Jeg kan godt lide at de både er smarte og funktionelle.

Dybt inspireret af Nøstebarn, et norsk firma som handler med uldtøj til børn, citerer jeg følgende: "Barn er ikke små voksne. De er myke og er i bevegelse nesten hele tiden og trenger derfor klær de kan turne i. Ingen turner i jeans,"

Jo Sharp tørklæde

Jeg faldt over dette fin tørklæde, da jeg ledte efter en opskrift til et bredt tørklæde/smal stola, til en julegave til min mor.

Jeg bestilte fluks 3 nøgler Jo Sharp Silkroad DK Tweed i farven Serpentine og Jo Sharp hæfte nummer 5 hjem fra www.123knit.com og gik igang.

Resultatet blev rigtig fint. Jeg strikkede tørklædet en smule bredere end angivet i opskriften, ved at gentage mønsteromgangen en gang i bredden.

Garnet er underligt "fleeceagtigt" at strikke i. Maskerne gled ligesom ikke rigtigt på plads af sig selv. Mønsteret var ikke svært, men fuldstændig uden logik, og jeg lærte ikke de så meget at kende, at jeg kunne undvære opskriften. Måske var det gået lidt lettere, hvis jeg havde brugt tid på at tegne det ind som diagram?

Modtageren blev dog rigtig glad, hvilket er et vigtigste. Da jeg fik pakket det ind og givet det væk inden det blev fotograferet, kommer det først på bloggen nu.




Egentlig synes jeg det er så fint, at jeg godt kunne finde på at strikke det en gang til i en lysere farve, så mønsteret træder tydligere frem.

Måske en af disse farver?

Ida

Ida fra Dansk Design Club, strikket i str. 3-5 år.

Fantastisk trøje, som dog voldede mig en del besvær i starten. Først fordi jeg ikke fik læst opskriften grundigt nok. Anden gang var jeg kommet så langt, at jeg havde strikket et pænt stykke på bullen, før jeg opdagede at strikkefasthede var helt ud i skoven, og at Johanne måske ville have kunnet passe trøjen for to år siden. Derfor måtte jeg på den endnu engang. Denne gang på pind 4.

Forbrug: 180 g. Originalt garn med dobbelt tråd ( Duo fra Dansk design club fra Skive garn ) Mod angivet 250 g.???

Strikket på pind 4.

Ændringer: Der er strikket 5 knaphuller med lidt længere afstand mellem knapperne, end angivet i opskriften.

Top med bladmønster

Denne top blev hurtigt strikket, især fordi jeg fik min mor til at strikke det kedelige stykke op til hvor der skulle deles til ærmer.

Johanne elsker den. Den har nærmest siddet på hende siden den kom af pindene.

Forbrug: 170 g. ( mod opgivet 150 g) Toppen har fået lidt mere længde på bullen.
Strikket på Addi rundpinde 3,5 og 4

Toppen er strikket i str. 4-6 år

At være patient

I slutningen af oktober blev jeg opreret for karpaltunnelsyndrom i mit højre håndled. Jeg er venstrehåndet og synes at det var smartest at lade den ikke dominante hånd være prøveklud.

Efter gener som stammer tilbage fra omkring 18 årsalderen, to graviditeter, og tiltagende problemer med hænderne, fik jeg i september 2009 lavet en EMG(elektrofysiologisk undersøgelse hvor man måler nerveledningshastigheden), som viste veludtalt bilateral karpaltunnelsyndrom. Jeg blev henvist til operation, og på grund af ventetid på Slagelse håndkirurgiske afdeling, fik jeg mulighed for at vælge behandling på et privathospital, og valgte efter lidt aktiv googling City privathospital i København.

Operationen af højre hånd gik fint. Der har været lidt problemer med ophelingen af operationssåret, hvilket jeg selv har haft en andel i, men nu efter 2 måneder er det faldet meget, og jeg fik i lørdags afvide at det nok vil falde helt ned i hudniveau og selve cikatrisen er fin. Symptomerne på højre hånd har udelukkende været nedsat følesans og kraftnedsættelse. Hvilket dog var blevet så udtalt at jeg havde svært ved f.eks. at palpere arterien når jeg skulle tage a-punktur på mine patienter. Efter operationen er der måske kommet en lille smule mere sensibilitet i fingrene, og med lidt held og en god portion tålmodighed bliver det måske bedre.

I lørdags var turen så kommet til venstre hånd, som under højre hånds sygefravær, virkelig har været på overarbejde. Den var overordentligt operationsklar. De sidste måneder har den holdt mig vågen om natten. Jeg har været generet af sovende og primende fornemmelser næsten konstant. Allerede nu efter 2 døgn kan jeg mærke forskel. Den sovende og primende fornemmelse er VÆK.



Denne gang har jeg besluttet mig til at være en lydig patient. Jeg har ladet den store beskyttende forbinding sidde i de 2-3 dage som det udleverede skriftlige materiale anbefaler, kun afbrudt af små kløpauser, hvor jeg så bruger en håndledsskinne. Denne gang fik jeg også en løs mitella med, som jeg havde god gavn af første døgn. Jeg sørger for at holde operationssåret og forbindingen tør når jeg er i bad, og ikke som sidste gang, dække det med plaster som "river" det op når det fjernes. Med alle disse anstrengelser håber jeg på en pænere opheling op denne gang.

Denne gang lader jeg også være med at tage på vandretur en uge efter operationen. Vandring, hvor armen hænger nedaf og blodomløbet til armen er delvist afklemt af en 16 kg. tung rygsæk i rigtig mange timer om dagen. Til gengæld er jeg begyndt at strikke lidt. Ganske let strikning på rundpind. Kun kort tid af gangen "for at holde fingrene i gang" og for AT FÅ TIDEN TIL AT GÅ!!!

Det virker som om alting er lettere denne gang. Ingen smerter, ingen gener, mindre kraftnedsættelse og tydelig MÆRKBAR EFFEKT ef operationen. Tilgengæld er jeg mere end 50% funtionshæmmet, da højre hånd ikke er kommet sig helt endnu. Nu hvor venstre hånd er sat ud af funktion, kan jeg rigtig mærke hvor meget den har kompenseret for højre hånds nedsatte funktion.

Det er første gang jeg har været patient ud over hvad der kan tilskrives et enkelt skadestuebesøg, og oplevelsen har været helt i top. Kort, effektivt og meget kompetent. Ingen unødvendig ventetid. En af landets måske dygtigste håndkirurger Michel Boeckstyns, som ud over at være fagligt dygtig og omhyggelig, også var et sympatisk menneske, som enten evnede at kunne huske sine "patienter", eller som var god til at læse på lektien, så han fremstod velforberedt og virkede som om han kunne huske "mig".

Det er en underlig fornemmelse, pludselig at være "patient", og helt overladt til andres faglighed. Man bliver ikke mindre parnoid. Jeg tror nu nok at jeg fremstod rolig, fattet og rimelig almindelig, som det nu lader sig gøre for mig!

At blive mødt med respekt som person af et effektivt, kompetent og serviceminded team er opløftende og giver en følelse af tilfredshed og taknemmelighed. Når man er i en situation, hvor man er afhængig af andre menneskers fagligekompetencer og professionelle omsorg, er det fantastisk at blive mødt af et nogle som i den grad lever op til ens forventninger. Fra Listrup bliver der sendt en glad smiley til Michel Boeckstyns og det håndkirugiske team på City privathospital.

Nyårsfortsætter 2010

Vi har et ønske om at leve lidt mere enkelt og lidt grønnere. Vi har skrevet det ned, og vores nytårsfortsætter hænger på køleskabsdøren, så vi dagligt kan blive mindet om det.

Siden starten af oktober har jeg selv bagt alt vores rugbrød. Jeg synes endelig jeg er kommet ind i en god rytme, samtidig med at brødene er begyndt at lykkes. Mærkeligt nok er det at bage rugbrød af surdej, ikke ubetinget nemt. Konsistens, skærbarhed og dejens evne til at hæve, har varieret i det uendelige. De sidste to gange er brødene blevet rigtig gode, så nu tror jeg håndlag og erfaring efterhånden har gjort mig til en habil rugbrødsbager ( med god hjælp af TEDDY ) Derfor må der max købes 6 rugbrød i 2010. Vores egne brød er sundere, uden tilsætningsstoffer af nogen art, bagt af økologisk/biodynamisk mel, holder længere og smager bedre.



Vi vil udvide køkkenhaven med nogle m2 i år. og håber på et fint og varieret udbytte af grønt henover sommeren. Derfor må der ikke købes grøntsager fra 1 juli til 1 oktober. Vi har lige brugt de sidste af vores løg, har stadig pastinakker og rødbedder tilbage, jordskokker, krydderurter, æbler, syltetøj og marmelade af sveskeblommer, tyttebær, slåen, og solbær i fryseren. Jeg vil også forsøge at lave hyldeblomstsaft i store mængder.





Vores sidste af nytårsfortsætterne gå ud på at begrænse indkøb af sko og tøj til Johanne og Elias til max. 6000 kr. pr. barn eller 12.000 kr. ialt ( hvis fordelingen skulle blive lidt skæv) Foreløbigt er der i januer købt:


Johanne: Brugt vinterjakke Noa Noa 125 kr.

Elias: Uldbodyer og strømpebukser 397 kr.

Listen vil blive revideret løbende. Jeg overvejer om udgifterne til strikkegarn til børnetøj skal regnes med her....

Julen 2009

Julen 2009 blev den første jul som vi selv har holdt. Vi skiftes til at holde med henholdsvis min og Martins familie, og mødes så i det år med vores søskende. Det vil sige ulige år; jul i med familien Bentzen og i lige år er det jul med familien Wulff.

Julemaden blev helt traditionel med et overflod af mad. Gås, and og flæskesteg. Brune og hvide kartofler, sovs, rødkål med hjemmelavet tyttebærsyltetøj, snittet rødkål med friske appelsiner, risalamande med kirsebær og jordbærsovs, en smule hjemmelavet konfekt. Bidrag fra veninder i form af brune kager og mere konfekt.

Da julen faldt på en torsdag var der ingen fridage op til jul og vi havde begge lange dage til og med d. 23. Derfor var alle indkøb ordnet i weekenden. En del varer havde vi bestilt hjem gennem det økologiske firma "Solhjulet" så der var ingen stress med indkøb og manglende julegaver de sidste tre dage op til jul, hvor afterne derimod blev brugt på juletræ, pyndt, konfekt, pille aspargeskartofler, koge risengrød mv. Vi havde for en gang skyld forberedt os så godt at selve juleaftens dag var stille og rolig. Ingen julestress. Alt var for en gangs skyld forberedt til gæsterne ankom klokken 18.00

Jeg vil rigtig gerne undgå at julen bliver en seance, hvor børnene drukner i gaver og pakker op i den uendelige, uden at lægge mærke til hvad de får. Sidste år var det lidt af en kamp, i år gik det bedre og gaverne var fint afstemt med forældrenes forventninger om mængde, smag og kvalitet. Af den familie som vi ikke skal holde jul med, ønsker vi os primært penge til børneopsparingen, og så måske en lille ting ved siden af. De lykkedes rigitg godt i år. Af Martins forældre fik Elias en brandbil og penge. Johanne fik regntøj til dukken og penge. Derudover blev Elias begavet med yderligere en bil og en traktor med vogn, og en stor traktor, DVD, to bøger, en lille tur rygsæk, penge og tøj. Johanne med masser af hjemmelave dukketøj, fire bøger, to DVD'er, to memoryspil, penge og bodegårdsdyr. Endelig fik de sammen et legekøkken med div. tilbehør fra IKEA.

Selv blev jeg begavet med blandt andet flotte øreringe fra Julie Sandlau, portvin, rødvinsglas strikkebog, undertøj og penge.

Både Martin og jeg var enige om at denne jul har været en af vores bedste. Det, selv at kunne bestemme slagets gang, selv planlægge og "udføre", er både højtideligt og smukt, ihvertfald når det lykkes. Det giver en anden ro omkring børnene, at være hjemme, og det giver mindre stress og travlhed, hvor underligt det end lyder.