Stupaernes historie

betydning

konstruktion

Overalt i verden findes der specielle bygningsværker, som alle er bygget efter en særlig kultur eller tankegang. Mange har gennem tiden fundet det interessant at studere disse bygningsværkers dybere mening.

Eksempler herpå er de afrikanske pyramider, den kinesiske mur, bygningsværker skabt af grækere og romerne. Kelterne bearbejdede sten i ringe, mens der i Amerika var civilisationer, der skabte store figurer af sten. De mexicanske pyramider er et andet godt eksempel. 

De tibetanske stupaer har også en historie...

I tiden før Buddha var der tradition for at bygge varder i naturen som mærker for rejsende, og disse fungerede ligeså som gravpladser for særlige folk.

Omkring år 300 blev den første stupa opført i BodhGaya i Indien. Denne blev opført af Kong Ashoka, der var dybt inspireret af Buddha Sakyamuni's livshistorie. Stupaen i BodhGaya er opført ganske nær det præsice sted, hvor Buddha realiserede sin oplysning. 

Omkring år 700 førte Guru Rinpotje de buddhistiske belæringer til Tibet, og hermed blev den tibetanske stupa-tradition etableret. Senere spredtes traditionen til Kinas pagoder, Shri Lankas dagoba, Burmas pagada. Lignende bygninger er blevet spredt med Buddhismen i Afghanistan, Mongoliet, Korea, Japan og nu til Europa, USA og Australien.

Betydning

Formålet er at vise væsners fulde udviklingspotentiale, den oplyste tilstand. Stupaer symboliserer den oplyste Buddhas krop og belæringer. Når man observere en stupa, samles positive indtryk i sindet, og der dannes herved motivation for at arbejde med sit eget potentiale. Stupaer er ligeså ment som en gave til alle væsner, som svar på livets dybere mening. Stupaer er tillige et element, der inviterer til at reflektere, meditere og derved udvikle sig. 

Symbolismen refererer samtidig til den buddhistiske opfattelse af universet altså jord, vand, ild, luft og sindets natur. 

Når man observere en stupa fra grunden til toppen ser man udviklingsvejen.: Buddha, de buddhistiske belæringer, de erkendte venner på vejen, den erkendte indstilling, og fryden som grundlag for vejen mod erkendelsen. 

Swayambhunath stupaen i Kathmandu i Nepal er ifølge den buddhistiske historie ganske særlig. Den siges at være selvopstået. og symboliserer det buddhistiske univers. Det siges i legenderne, at kun Swayambhunath stupaen stak op af Kathmandu dalens vand i begyndelsen.  På Swayambounath stupaen er Buddha's øjne tillige malet, hvilket symbolisere den altseende kvalitet den oplyste tilstand medfører. I nærheden af denne meget imponerende stupa findes Lopon Tsechu Rinpotje's hovedkloster, "Buddha Dharma Center". Rinpotje brugte selv Swayambhunath stupaen, som inspirationskilde til længerevarende meditative tilbagetrækninger.

Konstruktionsmetode

Efter buddhismen for alvor er kommet til Vesten er også Stupaer begyndt at tage form i denne del af verden. Efterhånden er der blevet opført en række stupaer indenfor forskellige retninger af den tibetanske buddhisme. 

I vesten findes de tekniske byggemetoder naturligvis. Men det kræves ligeså, at en anerkendt meditationsmester udfører og vejleder de forskellige ceremonier, i forbindelse med konstruktionsarbejdet. Denne kostbare viden har især Lopon Tsechu Rinpotje gavmildt videregivet i den vestlige verden. 

Rinpotje har opført cirka 20 stupaer i vesten, og den tekniske assistance er i alle tilfælde sket ved hjælp fra den polske arkitekt, Wojtek Kossowski. 

Stupaer bygges efter samme grundprincipper, men samtidig er hver enkel stupa individuel, og fyldt efter specifikke instruktioner.

Stupaer består af forskellige skattekamre, hvori der fyldes en række forskellige energi skabende objekter. Størstedelen af skattekamrene er fyldt med Tsa-Tsas, små stupa- og buddha figurer. Disse figurer fremstiller man selv, og denne proces er særdeles gavnlig.

Skattekamrene fyldes for det første med sten, og våben som symbolsk beskyttelse. Herefter kommer landbrugsredskaber, køkkenredskaber til fremstilling af mad og dermed liv. Hvorefter en vase med juveler isættes, disse genstandes værdi er symbolsk. 

Endelig fyldes størstedelen af skattekamrene med tsa-tsa's, buddha figurerne. Indeni i skattekamrene findes ligeså buddhistiske tekster, statuer og mandala'er. Skattekamrene fyldes med fint sand, således at der ikke findes noget tom rum inde i stupaen.

Centralt placeret i stupaen findes et livstræ, som er den mest vitale del. På selve livstræet påskrives særlige mantra'er, og der placeres mantraruller i beholdere rundt om livstræet, inden det bliver sat ned i stupaen.

Der lægges stor vægt på den symbolske værdi af de elementer der placeres i stupaen, idet de senere vil være grunden til, at den gode energi spredes således at forhindringer omdannes til oplyst energi.

På toppen af stupaen findes 13 ringe, der symboliserer væsners stræben mod den oplyste tilstand. Ovenpå ringene findes en paraply, der viser at stupaen er værdifuld. Stupaen afsluttes øverst med symboler for måne, sol og sind.

Hvilken type stupa, der skal bygges på et givent sted bliver afgjort af Lopon Tsechu Rinpotje. Da Rinpotje besøgte "Det Kraftfulde Sted" i juni 2000 udpegede han stedet for stupa'en, og bestemte samtidig at det skulle være en oplysnings-stupa.

Stupa'en på "Det Kraftfulde Sted" er placeret i gunstige omgivelser blandt gravhøje, der er mellem 1500-3000 år gamle.

Oplysnings-stupaen bringer oplysning til stedets omgivelser, og omdanne forstyrrelser til erkendt energi. Samtidig viser den Buddhas endelige mål, at alle levende væsener opnår den oplyste tilstand.