Nijmegen march for 29. gang 

 Nijmegen march for 29. gang

Oberstløjtnant Ole Christiansen (OC), chef for Udrustningssektionen i MATDIV er netop vendt hjem fra Holland efter at have gennemført Nijmegenmarchen for 29. gang, der i år løb af stablen fra tirsdag den 19. til fredag den 22. juli 2005.

I år deltog han sammen med 23 andre militærfolk på ”Trænregimentets Marchhold”, der bl.a. består af soldater fra Trænregimentet og Hærens Logistikskole. Holdets grundstamme udgøres dog af soldater med tilknytning til det hedengangne Dronningens Livregiment, hvilket fremgår af holdets estandart, der siden 1975 har fulgt holdet på de lange hollandske veje.

Godt gået Djon
På holdet deltog også kaptajn Djon Severinsen, fra DeMap DeMars Center HMAK. Djon har tidligere gået marchen 2 gange, men har igennem en årrække deltaget som cykelordonnans, 7. gang i år. Dette medfører, at han cykler ruten og hjælper og støtter holdet undervejs med forplejning - herunder især pleje af fødder under og efter marchen. Det må siges at være ”godt gået” af Djon, når man tager i betragtning, at han næsten lige har rejst sig fra et langvarigt sygdomsforløb, hvor han rent faktisk har fået opereret og genopbygget sin ene hæl.

Hvad er Nijmegenmarch
Nijmegenmarchen er en meget gammel march, der således i år blev afviklet for 89. gang. Det anses for at være verdens største march, og på grund af belastningen af den øvrige trafik på vejene er der fra i år indført deltagerbegrænsning. Alligevel startede der ca. 43.000 marchgængere, heraf 5.000 soldater. I alt 38.000 gennemførte marchen, der strækker sig over 4 dage. Medens de civile - uden oppakning - måtte marchere 200 km i alt, kunne de militære deltagere med 10 kg udrustning ’nøjes’ med 160 km.

Marchen tager, som navnet siger, udgangspunkt i byen Nijmegen, der ligger ved floden Waal i den østlige del af Holland. I udkanten af byen ligger et stort grønt område, hvor byen indvinder sit drikkevand. Udover denne funktion danner området - Heumensoord - hvert år basis for etablering af en stor militær teltlejr med alle faciliteter til indkvartering, bespisning m.v. for de deltagende soldater fra mere end 20 forskellige nationer, i sig selv en oplevelse.

Historisk område
Marchen bliver officielt åbnet mandag aften med en åbningsceremoni, der er de olympiske lege værdig. Hver dag bliver alle marchholdene sendt afsted med passende intervaller fra klokken 04.00 – 07.00. Efter at have tilbagelagt dagens 40 kilometers march når de fleste i mål mellem kl. 14.00-15.00. Enkelte kan være dårligt gående, men når blot man er i mål senest kl. 1700, får man lov at starte igen næste dag - næsten som ved Tour de France.

Undervejs på marchen passerer marchgængerne mange historiske områder og steder med forbindelse til 2. Verdenskrig. Under krigen var der var meget voldsomme og kendte kampe i området. Hvis man nævner filmen ’One Bridge Too Far’ om den fejlslagne britiske luftlandsætning ved Arnhem, vil de fleste vide, at også broerne ved Nijmegen, der ligger inden for marchafstand af Arnhem, var en del af denne operation.

På 3. marchdag passerede deltagerne en canadisk kirkegård, hvor mange canadiske soldater, (flere med danske navne) der kæmpede for Europas frihed under 2. Verdenskrig, ligger begravet. Her blev der holdt en mindehøjtidelighed, hvor bl.a. også Danmark lagde en krans.

På hver marchdag udpeges én af byerne på ruten som honnørby. Når de militære marchgængere passerer byen og honnørstedet, aflægges militært honnør. Med så mange marchdeltagere, må de militære VIP folk sammen med byens borgmester og andre betydningsfulde personer på honnørstederne ofte stå i timevis og modtage honnør. Den danske delegationschef er derfor nok mere træt i sin ’honnørhånd’ end sine fødder efter Nijmegenmarchen.

Velkendt tamburmajor

En ekstra hilsen - og pudsig oplevelse for marchholdet - indtraf på sidste rasteplads på 4. dagen. En af holdets garvede marchgængere fyldte 48 år netop denne dag. Dette kom tamburmajoren for et dansk tamburkorps fra Hjemmeværnet for øre, hvilket naturligvis resulterede i, at der blev spillet fødselsdagsmusik for vedkommende. Omtalte tamburmajor er i øvrigt velkendt ved HMAK som kaptajn Kai O. Schäfer, der således også gav sit bidrag til, at marchholdets tanker kom væk fra ømme fødder.

Afslutningen
Den fjerde og sidste dag afsluttes marchen med 5 km. såkaldt ’vabelmarch’ ind til Nijmegen centrum. De militære deltagere har her smidt udrustningen, så man nærmest ’flyver’ og alle marchgængere tiljubles af langt over 100.000 tilskuere. Efter sådan en oplevelse glemmer man alt om vabler og ømme fødder.

Marchen i år blev gennemført i hvad man blandt marchgængere kalder for godt marchvejr – ikke for varmt og ikke for vådt. De gunstige vejrforhold var medvirkende til, at de danske hold havde det laveste antal udgåede i mange år.

Der er ingen præmier for hurtigste tid, for i Nijmegenmarchen drejer det sig udelukkende om at kunne gennemføre. Det har OC gjort for 29. gang, og mon ikke han vil forsøge at runde de 30 næste år…..

                               Djon Severinsen som fodplejer

                               Den sidste "vabelmarch" gennem Nijmegen centrum.