Berømte Vinslotte

BERØMTE VINSLOTTE

Bordeaux

I 1855 lavede man i Bordeaux i Frankrig en klassifikation, Grand Cru Classé, der gælder den dag i dag. Hér grupperede man de 65 bedste (læs: Dyreste!) vine fra Bordeaux i fem cru´er - første Cru, anden Cru osv. Vinenes placering blev bestemt udfra hvilken pris de havde opnået på markedet i de forgående 10 år. Selvom det havde været mere korrekt at placere dem på baggrund af deres kvalitet, mon så ikke sammenhængen ml. pris og kvalitet alligevel har sørget for, at de er korrekt placeret?! Og der er faktisk ikke sket ændringer i 1855-klassifikationen siden da - kun er Mouton Rothschild blevet flyttet en klasse op - fra 2. til 1. Cru i 1973.

Senere fandt man ud af, at det egentligt var lidt "snæversynet" kun at have 65 af de mange gode vine der produceres i Bordeaux, med i klassifikationen. Derfor skabte man i 1932 "Cru Bourgeois" - borgernes vin. Cru Bourgeois nyvurderes ca. hvert tiende år . Jeg har tidligere været af den opfattelse, at man aldrig går helt galt i byen, hvis man køber en Cru Bourgeois, men jeg har måttet revidere den opfattelse: I dag er ca. 40% af produktionen i Medoc Cru Bourgeois og ikke alle disse vine lever op til forventningerne om en Cru Bourgeois.

De vigtigste druer i Bordeaux er Cabernet Souvignon, Cabernet Franc og Merlot. Drue-typerne trives ikke lige optimalt i alle typer af jordbunde. I fx. Haut-Medoc og Graves er jordbundet ret gruset - noget som passer Cabernet´en. Følgelig vil vinene fra disse områder ofte havet et stort indhold af Cabernet Sauvignon, og duft + smag vil gå i retning af solbær.

I Saint-Emilion og Pomerol, derimod, er jordbunden mere leret. Det passer Merlot-druen, og andelen af Merlot i vinene er derfor ofte større, hvilket betyder at vinene bliver blødere. De vil heller ikke dufte/smage så meget af solbær.

BOURGOGNE

Det er umiddelbart noget vanskeligere at finde ud af sammenhængene i Bourgogne end i Bordeaux. Der findes godt nok klassifikationer, men de knytter sig til bestemte vine (fx Pommard) og man er faktisk nødt til at "smage sig" igennem Bourgogne for at få styr på tingene - ikke at det ville være den værste beskæftigelse, selvom man nok må regne med et par års hårdt arbejde!

Bourgogne omfatter:

Chablis (laver nogle vidunderlige hvide vine med nuancer som abrikos, champignon, pærer, æbler, nødder, vanille og trøfler)
Cote d´Or som består af to forskellige regioner: Cote de Nuits, hvor de store røde Bourgogner fremstilles, og Cote de Beaune, som er kendt for sine fremragende hvide vine

Beaujolais (og Macon).

Det er tilladt at bruge mange forskellige druesorter i Bourgogne, men de tre mest anvendte er Gamay (Beaujolais), Chardonnay (Chablis) og Pinot Noir.

BEAUJOLAIS

Der findes 10 Grand Cru´er i Beaujolais. Fælles for dem er, at de er fremstillet på 100% Gamay. Beaujolais-vinene skal generelt drikkes unge. Flere af dem er vinificeret efter Maceration Carbonique-metoden, hvor druerne udblødes med kuldioxid, så gæringsprocessen finder sted inde i de hele druer. Resultatet bliver mere frugtsyre i vinene. Samtidigt får de så godt som ingen garvesyre, idet garvesyren stammer fra skallerne og kernerne. Når der ingen garvesyre er i vinene er de mindre holdbare og skal drikkes unge.

COTE d´OR

I en Grand Cru-vin fra Bourgogne, er eneste tilladte drue Pinot Noir, og man bliver gang på gang overrasket over de mange nuancer det er muligt at fremstille på blot denne ene drue - banan, kanel, solbær, kirsebær, hindbær, roser, violer, vanille, lakrids og trøfler.

Pinot Noir er nok den vanskeligste drue at dyrke. Årsagen er nogle specielle forhold ved Pinot Noir er, at der skal være balance mellem koldt og varmt p.g.a. det meget lave syreindhold i druerne. Dyrkes de i et for varmt klima får de et højt sukker og et lavt syreindhold.

Omvendt i for køligt klima. Der skal også være balance mellem fugt-tørt. Dette skyldes at drueskallen er tynd, hvilket betyder, at stokken skal have adgang til vand i jordbunden for ellers bliver druerne angrebet af råd og sygdom. Men bliver det for fugtigt, kommer der skimmel på druerne og det er heller ikke godt. Disse forhold betyder, at bønderne ofte taber det hele på jorden, hvilket igen er årsagen til, at Pinot Noir er en dyr drue og Pinot Noir-vinene ligeså.

I gode årgange rykker kvaliteten nedad bjergsiderne i Bourgogne.

Links til berømte Vinslotte