Videre med kompetencer

Det er efterhånden et stykke tid siden, jeg sidst skrev om mine erfaringer med Drupal. Det vil jeg kort råde bod på.

De tre store ting, man kan med Drupal er:

1. Ændre temaet (visningen)
2. Tilføje funktioner - og selvfølgelig:
3. Lægge indhold ind

Jeg har et stykke tid arbejdet med at lægge indhold ind på en prøveside. Mine erfaringer med Drupal har jeg således adgang til. Så punkt 3 kører for mig.

I øjeblikket skriver jeg moduler med hver sin lille funktionalitet til mit "roprotokol" projekt. Det kører strygende derudaf. Jeg lærer noget nyt hele tiden. Men det er ikke altid Drupal, jeg lærer om.

Temaer er jeg i gang med - godt i gang, vil jeg sige - på Jyllands Sydlige Kreds' nye hjemmeside. Layoutet er designet. Menuerne er på plads (næsten). Nu mangler jeg blot at skubbe et nyt Drupal Theme op på serveren og se resultatet.

Kort sagt: Jeg er ved at være en haj hvad Drupal angår. Har du et projekt, du mangler hjælp til, så skriv eller ring. Mine kontaktoplysninger findes på http://www.tekstkonsulent.dk/.

Flickr.com – et billede om dagen

Mange sociale tjenester som Facebook, Twitter, MySpace fokuserer på kommunikation og favoriserer kommunikation som tekstbeskeder. Det meste af tiden er det tilstrækkeligt og fint. Det er hurtigt overstået at skrive "God dag. Solen skinner. Har date i eftermiddag". Det siger alt, hvad der er at sige. Det er hurtigt læst.

Men man kunne jo i stedet vælge at tage et billede af sig selv med solen skinnende ind ad vinduet i baggrunden. Storsmilende og "dressed to kill". Ingen, der ser billedet, vil være i tvivl om, solen skinner (baggrunden), det er en god dag (smilet) og påklædningen fortæller, der kommer til at ske noget spændende.

I modsætning til en status, der fortæller historien på et sprog, så fortæller billedet historien på mange (alle?) sprog samtidig. Det er ikke nødvendigt at skrive status, så de fransktalende eller engelsktalende venner kan være med. Det sker automatisk.

Med Flickr er målet at dele fotografier og videoer med andre. Billeder og videoer, der fortæller historien om, hvad du har på hjerte lige nu.

På samme måde som serien af statusopdateringer giver et billede af, hvad du går og laver – og hvad du har lavet –, så giver Flickr et billede af, hvad og hvordan du ser – og har set – verden. Det er simpelthen en billeddagbog.

Billeder giver et langt mere nuanceret billede af en situation end den simple statusopdatering på 1½ linje. Som ordsproget lyder: "A picture paints a thousand words". Det er Flickr's berettigelse at give dig muligheden for videodagbogen.

Se evt. min side på Flickr: http://www.flickr.com/photos/tekstkonsulent/.

Hvem er online nu?

25 venner er online.

Det er online prime-time sidst på eftermiddagen. Jeg er selv online, men arbejder med andre ting, så jeg opdager ikke, at B. og R. har skrevet til mig. Først efter aftensmaden opdager og besvarer jeg beskederne. Nu er det mig, der ikke får svar.

Det får mig til at tænke (som sædvanlig).

Er der ikke implicit et krav i min online status, at jeg faktisk også er online og tilgængelig? Status mister sin betydning, hvis det udelukkende kommer til at betyde, jeg sidder ved computeren. Rigtigt mange af os sidder ved vores computer hele tiden, så en status, der fortæller, vi sidder ved den, kan ikke overraske nogen. Status må derfor bruges med omhu.

Da jeg havde fastnettelefon, havde jeg en telefonsvarer. En telefonsvarer giver også en slags online status. Den fortæller, at jeg ikke er tilgængelig. Den fortæller min offline status. Af og til var det næsten en konkurrence at nå at besvare opkaldet før telefonsvareren. Den, som ringede op, forventede klart, at man tog telefonen, når man havde mulighed for det. Det var nødvendigt at tage offline-status seriøst og forsøge at tage telefonen, når det var muligt. Naturligvis var der svipsere, hvor jeg har været hjemme og hørt en eller anden lægge en besked – eller lige så tit lade være.

Nu er status omvendt på Internettet. Her fortæller status, at jeg er til stede. At jeg er tilgængelig. I overført betydning, så kan jeg selv tage telefonen, selv besvare beskeder. Fordi jeg er online.

Af og til glemte jeg at tænde telefonsvareren på vej ud af døren. Når nogen ringede fik de enten intet svar eller de ventede så længe med at lægge på, at svareren slog til af sig selv.

Nogle ting som IM services kan godt selv skifte min status til optaget, hvis jeg i længere tid ikke er ved computeren. Helt på linje med, hvis jeg glemte at sætte svareren til. Men den kan ikke umiddelbart se, at jeg ikke er klar på at være i kontakt med andre, når jeg ikke besvarer beskeder. Den venter på, at jeg tager initiativ til at besvare beskeden.

På den ene side præsenterer jeg mig som online og tilgængelig. På den anden side antager IM og andre services, at jeg altid automatisk ønsker at være online og tilgængelig. Jeg skal selv tage initiativ til at sætte svareren til, når jeg i virkeligheden sidder lige ved siden af.

Det er her begrænsningens kunst ligger. At røgte sin status er mere kompliceret end tænd og sluk for svareren. For automatikken går ud fra, jeg skal og vil være online og tilgængelig, når jeg sætter mig til skærmen.

Jeg er online nu – måske. Mindst på tre forskellige systemer. Hvis nogen skriver til mig i dette øjeblik, vil jeg så lade mig forstyrre og besvare deres kald? Eller vil jeg i stedet ignorere dem og lade som om de aldrig har forsøgt at henvende sig? Det er en etisk udfordring!

Opdateret CMS = ny hjemmeside

Jeg har længe været interesseret i et nyt layout og forbedret funktionalitet til min hjemmeside (www.tekstkonsulent.dk), men har vægret mig en del ved at skulle gøre det. Det handlede mest om den mængde arbejde, som skal til. Det handlede også om magelighed i forbindelse med det eksisterende CMS. På opfordring har jeg taget Open Source CMS systemet Drupal til mig. Der er allerede skrevet mange ekstra moduler med de funktioner, jeg interesserer mig for.

Grundlæggende: Oprettelse og redigering af almindelige sider. Oprettelse af historier à la pressemeddelelser. Egen blog funktionalitet, som jeg pt. ikke interesserer mig for. Kalenderfunktioner, som jeg ikke har brug for på mine private sider, men får brug for dem på andre sider. E-commerce moduler og betalingsmoduler er interessante ved en beslutning om en webshop eller salg af e-bøger og e-information. Mulighed for at lave layout som jeg selv synes; ikke fordi jeg ønsker avanceret layout, bare det sædvanlige.

Ting til implementering: Håndtering af GPS informationer fra Garmin GPS. Håndtering af mit klimaprojekt. Indlæsning af overskrifter på mine blogs til forside og en særlig "mine blogs" side. Et billedgalleri, der håndterer interface med GPS informationer, kategorier, etc.

Altså: Jeg er tilfreds med det grundlæggende. Det ekstra er noget, jeg kan programmere op hen ad vejen.

Hvordan tilegner man sig en ny relevant kompetence?

I bloggen forleden (Indarbejde en ny kompetence – Drupal CMS) skrev jeg om, hvordan man indarbejder en ny kompetence i sit eksisterende repertoire. Det slog mig her til morgen, at jeg foregreb begivenhedernes gang. Hvordan var det lige, jeg valgte den kompetence ud? Det er ikke en triviel opgave. Ikke desto mindre kan den gribes systematisk an. Og det er nødvendigt at være systematisk, for at løse den kæmpe opgave, der ligger i at vide, hvilken retning, man gerne vil udvikle sig karriere mod.

Inden vi fortsætter, så er det værd at bemærke, at hvis man allerede sidder med spændende og udviklende opgaver, så er det ikke givet, man har behov for at udvikle sine kompetencer i en ny retning. Den løbende udvikling – specielt indenfor IT branchen, som er den retning, jeg kender – ligger i de løbende opgaver. Hvis man er tilfreds, så er der ingen grund til at lave noget om her og nu. [Den løbende kompetenceudvikling er vigtig, men må være emnet for en anden, senere blog].

Når det er sagt, så kan man nemt sidde i en situation, hvor man har på fornemmelsen, at græsset er grønnere andre steder i byen. Det er i den situation, man har brug for at indarbejde en ny kompetence.

At udvikle sine kompetencer i en ny retning kræver, at man har styr på, hvor man allerede står. Det er den første opgave. En simpel metode er at konstruere et udvidet CV, hvor man beskriver, hvilke opgaver, man har løst og med hvilke midler (metoder). Begynd med det nyeste først og arbejd dig baglæns indtil, du har et godt greb om, hvad du allerede er god til. Uddannelse og kurser er også nyttige for så vidt, du kan beskrive, hvad kurserne har givet dig.

Nu véd vi, hvor vi står. Vi har et godt CV, der fortæller os det.

Et kursus, der binder enderne sammen på en række opgaver med samme type indhold, formaliserer erfaringer og giver en sproglig ramme. Det er en nem måde at udvikle sit CV på, men det tilføjer ikke formelt set en ny kompetence, det udvikler eksisterende viden. Resultatet kan være, at man er på ekspertniveau indenfor det valgte område.

På den anden side kan man vælge at sige, man har brug for at kende til noget, som man ikke direkte har arbejdet med tidligere. Det kan være svært at finde ud af ud af det blå. Med et populært udtryk: Man er nød til at bruge en livline. I vores tilfælde er livlinen det udvidede netværk. Jeg formoder her, at det nære netværk ligger tæt på de eksisterende kompetencer, så de vil sandsynligvis tænke i samme retning som forrige afsnit: udbyg din kompetence med et kursus. Det udvidede netværk har ikke så nær kontakt med dagligdagen og derfor har de ofte et andet syn på, hvad der kan være interessant samtidig med, de i et vist omfang allerede kender CV'et overordnet set.

Personligt har jeg gode erfaringer med at bruge mine kontakter i konsulenthuse. Man kan som konsulent være tilknyttet et konsulenthus, der skaffer opgaver. Konsulenthuset har en række account managers, som har kontakt til konsulenthusets kunder. Derfor har de også en fornemmelse af, hvad der pt. sælger. Tilgangen er salgsorienteret i en kortere horisont. Det maner til forsigtighed. Hvad der kan sælge i foråret, sælger ikke nødvendigvis om efteråret. Da vi skal lære noget nyt, skal vi indtænke en vis tidshorisont, for at kunne nå at tilegne os vores kompetence. Hvis det drejer sig om at udbygge kompetencer ved knopskydning er den nødvendige indlæringstid ikke så lang, at det er et problem.

Er man ikke interesseret i at være tilknyttet et konsulenthus, så kan man prøve med at ringe til større virksomheders HR-afdelinger, ringe til kontaktpersoner på stillinger, der lyder spændende, men som i øjeblikket er udenfor rækkevidde, og endelig skal man forsøge at skaffe sig feedback på de afslag, man ender med at få (det ledende spørgsmål: hvad skulle jeg have suppleret med for at komme i betragtning?).

Hvis vi er lidt heldige, så har vi fundet et område, hvor vi kan supplere vores kompetencer med noget nyt. Vi kan være heldige, at kompetencen er så konkret som beskrevet i "Indarbejde en ny kompetence – Drupal CMS". Herfra står den på studiegruppe i fjorten dage og man er rigtigt godt undervejs!

Indarbejde en ny kompetence – Drupal CMS

Den senere tid har været svær for konsulentbranchen. Nedskæringer har især gået hårdt ud over freelance konsulenter, som mig selv. Som konsulent har man selv ansvaret for at nedskæringerne går uden om. Det ansvar må man tage på sig og udvikle nye kompetencer, der målretter sig de muligheder, som byder sig. For mig betyder det, at mine kompetencer i webudvikling skulle et trin videre. Det er ikke nok at være ekspert i (X)HTML, CSS, JavaScript og PHP / MySQL, hvis man ikke samtidig har opdateret viden om et up-to-date framework – i denne sammenhæng et CMS. Ved at stikke fingeren i jorden, ringe til mine kontakter og søge lidt rundt på nettet, er jeg nået frem til, at Drupal er en af de nye lysende stjerner.

Konklusion: Jeg skal være Drupal ekspert – eller noget, der ligner.

Min generelle tilgang til et nyt værktøj – uanset om det er et fysisk stykke værktøj eller et IT værktøj – er at anskaffe et eksemplar af værktøjet. Samtidig er det også nødvendigt at anskaffe noget at bruge værktøjet på, et emne. For Drupal handler det om at installere det i et domæne på en server.

Det næste skridt er at lege med værktøjet. Det skal være helt usystematisk og – netop – legende. Det giver en fornemmelse for, hvad det helt grundlæggende kan og hvilken terminologi, der hører til værktøjet (gælder mest IT værktøjer, man lærer ikke terminologi af at lege med en overfræser). Denne del af processen varer indtil, jeg tror, jeg kan forstå en samtale om værktøjet. For Drupal er en række eksperimenter med at oprette forskellige former for indhold (side, historie, blog), arbejde med de enkelte elementer på siderne (blokke, menuer, sideindhold), ændre layout (tilpasse temaer), og tilføje nogle ekstra funktioner e(moduler), som kan hentes fra Drupal hjemmesiden (kalender).

Det tredje skridt vender bøtten. Jeg vil ikke bare forstå, jeg vil kunne formidle. Sådan at forstå, at jeg på dette punkt i processen skriver en side eller to om, hvordan mit værktøj virker. Jeg skriver nogle linjer i kladdeformat både om at installere Drupal og om at komme godt i gang med at bruge Drupal. Det er en god kvalitetssikring, når man lærer sig selv noget nyt. Hvis jeg ikke kan skrive om det, så er det fordi, jeg enten ikke har forstået det endnu – eller der er noget, jeg har overset.

Nu er det tid til at systematisere processen. Det kan jeg gøre fordi, jeg har terminologien i orden. Jeg véd simpelthen, hvilke søgekriterier, jeg skal anvende, for at finde frem til manglende viden. Jeg vælger nu et projekt, som kan klares på overskuelig tid.

Projektet er: moduler til at registrere og håndtere vedligehold af robåde.

Hvis jeg kan gennemføre et projekt, der implementerer brugen af databasen, har indbyrdes afhængigheder og gør det "the Drupal way", så er jeg der, hvor jeg vil være. Husk på, jeg skal ikke lære at lave CSS/HTML, PHP, MySQL eller noget andet; nej, det kan jeg allerede; det, jeg skal lære, er at anvende det framework, som Drupal stiller til rådighed.

Det er her, jeg står nu.

Læg mærke til, at processen er gået fra at handle generelt om at lære at bruge værktøj til specifikt at handle om at bruge Drupal som framework. Processen, jeg beskriver her, afspejler læringsprocessen. Læringsprocessen er overordnet: Anskaf værktøjet, leg med det, lav noget med det (gennemføre projekt).

Det næste skridt er at gennemføre projektet. Ideen er at oprette to moduler. Det første modul håndterer både. Det andet håndterer historien for den enkelte båd med oplysninger om skader, reparationer og almindelig vedligeholdelse. Begge moduler kan håndtere alle relevante typer af opdateringer og arbejder sammen. Der kan laves rapporter.

Her slutter dette indlæg. Der kommer et indlæg om selve implementeringen og med links til dele af programkoden.

Techno kruseduller

I en Twitter status (www.twitter.com) har jeg kaldt statusopdateringer "en teknologisk udgave af kruseduller i papirets margin". Det, tror jeg, skal uddybes.

Twitter er med deres egne ord en slags mikroblog. Man kan lave indlæg à maksimalt 140 tegn. Omfanget af indlæggene minder derfor meget om en statusopdatering i Facebook. Twitter kan automatisk overføre indlæg som statusopdateringer til Facebook, så sammenligningen er ikke helt forkert. Som status i Facebook kan Twitter indlæg også kommenteres. Hvis Twitter oversættes til dansk, bliver det til kvidren à la det, som gråspurve gør i flok og som holder flokken sammen socialt; gråspurvene orienterer hinanden konstant. Et indlæg kaldes også et Tweet, et kvidder eller pip. En flok gråspurve er nemme at genkende på deres konstante indbyrdes kvidren. Alle siger noget hele tiden. På samme måde virker Twitter: alle siger noget hele tiden. Man kan vælge at følge andres kvidren uden nødvendigvis at kende dem (i modsætning til mere sociale netværkssider). Det svarer til, at gråspurvene også hører og forstår andre gruppers kvidren.

Lad os lade Twitter ligge lidt.

Vi kender alle de små tegninger og kruseduller i papirets margin. De stammer enten fra undervisningen, fra møder eller simpelthen fra at sidde med et stykke papir og en opgave foran sig. Fælles er, at det forhåndenværende har været mindre end totalt inspirerende. Der er så noget overskudsenergi, som man skal ud med. Vores socialisering, det der skete de første år i skolen, forhindrer os i at gå, skrige højt, smide tøjet osv. Så vi har fundet en anden udvej: lave små kruseduller i marginen. Parentetisk bemærket, er aktiviteten ikke nødvendigvis helt spildt, det er f.eks. på den måde, jeg lærte at tegne. Det er en måde at få offentliggjort sin frustration over niveauet i aktiviteten. At udtrykke noget på papir er grundlæggende en offentliggørelse. Alle og enhver kan se, hvad der er på det stykke papir, der ligger foran en selv.

På den ene side har vi statusopdateringer på Twitter, Facebook osv., der fortæller verden om, hvad der optager os i øjeblikket. På den anden side har vi margin kruseduller som en måde til på en socialt acceptabel måde at offentliggøre overskudsenergi, hvor fokus burde være rettet mod noget andet. Hvis vi nu forestiller os, at statusopdateringer sker, når man kortvarigt ikke bliver totalt inspireret af den forhåndenværende aktivitet, hvad så?

Krusedullerne på papiret viser omverdenen, at vi ikke er totalt absorberede og indlevede i det, som vi burde koncentrere os om. Men når vi laver krusedullerne er vi generelt ikke fokuserede på, om der er nogen, der ser dem. Det er nok at gøre det, for at opnå det, som er målet: at vise utilfredsheden. At vise utilfredsheden er for os selv med i vores kontinuerlige selvoplevelse. Fordi vi selv oplever krusedullerne, vi tegner, så virker de forløsende i situationen for os selv. Reelt interesserer andre modtagere os ikke meget. Det vigtige er udtrykket. Modtageren er primært os selv. Hvis andre opdager det, så er det en bonus. På samme måde fungerer statusopdateringer. Vi gør os selv opmærksomme på, hvad vi laver her og nu. Det er i et uinspireret øjeblik, vi skriver status. Vi har det og kan vende tilbage til det, som vi var i gang med. Præcis som krusedullerne. Vi har kvidret og holdt omverdenen opdateret. Det holder os selv op på det. For ligesom krusedullerne er det ikke vigtigt, om der er nogen, der kigger. Det vigtige er effekten hos os selv. Vi kan se, vi har udtrykt, hvad vi er i gang med.

På den anden side. Jo mere, jeg sidder og tænker over det, jo mere kompliceret bliver det.

Kruseduller er en måde at få tiden til at gå. Når noget er dræbende kedsommeligt, så ser det næsten ud som tiden står stille. Krusedullerne får tiden til at gå. Her er krusedullerne noget, der ikke med nødvendighed relaterer sig til den kedsommelige aktivitet på andre måder end det tidsmæssige sammenfald. Krusedullerne kan være hvad som helst. Statusopdateringer burde være om, hvad man går og laver lige nu. For egen regning kan jeg sige, at vilkårlige indfald svarende til tilfældige kruseduller i papirets ene hjørne af og til ender som en statusopdatering. Muligheden foreligger. Og det er temmelig nærliggende, hvis noget er dræbende kedsommeligt og netadgangen er åben.

I virkeligheden kan det være både tidsforbruger og en udladning af overskudsenergi, hvis noget ikke i sig selv er motiverende.

Hvis man nu vælger at opdatere status i forhold til, hvad man laver, så har det en anden og positiv effekt. Man bliver holdt til ilden i kraft af det grundlæggende offentlige i at kvidre løs. Det virker forpligtende, når man fortæller om sin aktivitet i et offentligt rum. Sådan virker kruseduller ikke umiddelbart. Krusedullerne har en karakter af tilfældighed, som ikke er immanent i en selvforpligtende statusopdatering. Man forpligter sig selv ved at sige noget ud i et offentligt rum. Man er ikke garanteret en modtager. Dvs. man er selv den primære modtager, når status opdateres for at forpligte. Andre behøver i princippet ikke at lytte, men de må godt!

En foreløbig konklusion må være, at statusopdateringer kan fungere både som et selvforpligtende udtryk og som en udladning af overskudsenergi, når noget er mindre end totalt inspirerende. Det er på den sidste måde, at statusopdateringer virker som techno kruseduller.

Og så er der alle succesoplevelserne, som statusopdateringer også bruges til. Men det må blive en anden gang!