Nina's Blog

Første dag, hvor jeg selv kører, på knalle.

Vi har i lang tid planlagt en tur til en by der hedder Ninh Binh. Første gang vi skulle af sted, ville vi tage toget, men fik at vide at vi skulle blive hjemme fordi de havde lovet vild storm.
2. gang vi ville af sted ville vi tage knallen, men vi aflyste fordi Belinda blev syg. Det viste sig at være ret godt, da Tanja også blev syg i løbet af weekenden.
3. gang var lykkens gang, tænkte vi, men der aflyste vi også, da Stella blev syg.

Men Belinda og jeg havde lejet en knalle for weekenden, så vi alle 5 kunne komme til Ninh Binh på knalle, så bruges det skulle den.
Maria og jeg kørte en tur til parken, hvor jeg øvede mig i at køre på den alene. Da jeg havde gjort det lidt, satte Maria sig på. Det gik også fint, så vi kørte ud på vejen, hvor jeg tog et par omgange omkring litteratur templet.
Da det også gik fint, kørte vi hjem og hentede Tanja og Belinda, hvorefter vi pakkede vores 3 knaller. Vi blev enige om at køre ud af Hanoi, så vi fandt en vej ud og kørte bare til vi have brug for et stop.

Midt i vores kørsel på lande vejen, bliver vi stoppet af 5 køer, som da lige synes de skal passere vejen, sammen med deres bondemand, så alle biler og alt andet trafik, må da lige holde for dyrene, som skal over vejen. Det griner vi lidt af, hvorefter vi stopper og må tage lidt billeder af kørerne, som bliver luftet af deres ejer eller bondemand, eller hvad han nu er. De har alle snor på, men de render rundt som de har lyst til og så siger manden noget til dem ind imellem, fuldstændig som om det var hans hunde. Men her i Vietnam er det ikke vel set at have hunde som kæledyr. Hunde er noget man spiser ikke noget man leger eller går tur med.

[/caption

køer med smuk udsigt, så blir det ikke meget bedre

vilde køer, eller noget...

Vi fandt nogle skilte mod en by, som skulle være rigtig smuk, men da vi havde kørt et par timer, kunne vi hurtigt konkludere at det kunne vi ikke nå, inden det blev alt for mørkt, så vi vendte om. På vejen hjem, fandt vi en smuk og meget gammel kirke, som vi ville ind til. Vi havde dog lidt problemer med at finde vejen der ind, men efter lidt kropssprog og pegen, fik Belinda talt sig frem til at vi skulle ned af en anden side vej.
Vi kom endelig ind til kirken og den var lige så flot tæt på, som fra lang afstand. Vi gik lidt rundt om den og tog nogle billeder. Vi fandt en blomster-dame, som viste os ind i kirken. Den var virkelig flot, så vi tog en masse billeder.

den meget smukke kirke

en lille statue

et billede taget inde i kirken

Da vi kom ud til vores knalle igen, stod der en masse børn. De snakkede løs, grinte og kiggede meget på os. Tror ikke de er så vant til at se turister derude.
Vi kørte lidt videre og fandt et sted at spise. det så godt nok lidt skummelt ud, men jeg var lige ved at kradse af, af sult, og det var det eneste sted vi havde set på vejen. Maden var faktisk fin og vi skulle kun betale 40.000 vnd. (ca. 12kr) hver, så det var virkelig billigt.

imens vi sidder og venter på vores frokost

vi sidder stadig og venter....

Imens vi sad der og spiste, kunne vi se noget der lignede et tempel og blev enige om at køre der hen og se hvad der var. Vi kørte ned af en lille side vej, hvor lokalbefolkningen godt nok kiggede lidt efter os, men tror igen ikke de er så vant til at se turister. På vejen stod der en ko bundet fast til et træ, lidt ligesom når vi binder vores hund fast, for at den ikke skal løbe væk. Lidt mærkeligt. Nå men vi fandt aldrig ind til templet, men blev enige om at køre videre og håbe på at vi fandt den store vej igen, så vi kunne komme tilbage igen. Efter ca. 5 minutters kørsel kom vi tilbage til den store vej og vi vidste igen hvor vi var henne.
Tror vi alle var blevet lidt trætte, så vi kørte bare hjem uden nogle stop. Men måske var det ikke helt gennemtænkt fra Belindas og min side af, da vi ikke er vant til at køre så meget på knalle, så da vi kom hjem havde vi rimelig ondt i r….