Tilbage

Kvindehøjskolen

 

Kvindehøjskolen, der i dag er indrettet til museum


I 1865 blev lærer Kristen Kristensen ansat som vikar ved Hoven Kirkeskole og blev hurtigt ansat. Han havde tidligere været på højskole, hvor han havde stiftet bekendskab med Christian Kold og blev meget inspireret ag hans tanker. Efter højskoleopholdet tog han på seminariet i Jelling og dimitterede I 1864.
Christian Kold rettede ligesom Grundtvig en kraftig kritik af den daværende skole, som de kaldte den sorte skole. De mente bl.a., at den var for verdensfjern, bestod af udenadslære og var meget autoritær. De talte i stedet for , at skolen skulle være en skole for livet og troede mere på det levende ord.
Det er nogle af de tanker den unge lærer Kristensen har bragt med sig til Hoven. Det var ikke kun børn der skulle oplyses, det kunne de unge og børnenes forældre også have brug for. Derfor afholdt han kurser på skolen for egnens beboere om aftenen.
Der var så stor interesse for hans undervisning, at en del unge bad ham om at give dem en uddannelse til biskolelærere. Da han havde gjort det nogle år, byggede han for egen regning en højskole, der fik plads til 16 elever. Her holdtes almindelig højskole om vinteren og om sommeren uddannedes nogle af eleverne til biskolelærere på et forlænget kursus.
Der opstod et stort behov for kvindelige lærere på dette tidspunkt I de mange byer, der voksede frem i slutninge  af 1800-tallet i Vestjylland. For at imødekomme dette behov, omdannede Kr. Kristensen i 1891 sin højskole til en skole, der skulle uddanne lærerinder til pigeskoler.
Skolen bliver anerkendt af ministeriet og amtet og fik et årligt tilskud på 1000 kr. Pladsen blev trang og i 1892 byggede Kr. Kristensen igen et hus med skolestuer, elevværelser m.m. Imellem de to højskolebygninger byggede han en gymnastiksal. Denne kvindehøjskole fortsatte til 1926.
På den gamle skoles legeplads imellem skolebygningerne og kirkegaardsdiget står nu en mindesten for Kr. Kristensen, der foruden skolegerningen var kendt for sit engagement i plantningssagen. Indskriften lyder:
Barn blandt børn
Ung blandt unge
Mand blandt mænd

Læs mere om Landsbymuseet og Kvindehøjskolen på Hoven.dk's hjemmeside,
klik her.


Den gamle skolestue er fra 1880 og fremstår som den blev indrettet i 1907. Den blev anvendt indtil 1957.







        
Her er det tilstødende lokale med alt til Fysik og Biologi timerne

 
Udsigten fra Lærerens kateder, hvor en klokke skulle kunne bringe ro i klassen.




De første læsebøger, som man godt kan mindes

        
Der var mulighed for ekstra opvarmning ved læreren plads udover kakkelovnen


Her er klassens blækhuse samt spidser til blyant og griffel.

Dette er et digt skrevet af en gammel elev Niels Faurbye om Lærerinde Maren Pedersen født 1-1-1886 i Sdr. Lem. Hun blev i 1907 gift Rabjerg og var Vinterlærinde ved Højmark skole 1902-1907 Sdr.Lem og fra 1927-1955.

Wor bårndoms først lærerind....

Der er forskjel o fesk o kwinder
for nowwen er møj råer, å nowwen er minder.
Men imeld di bedst a' kwinder, vi finder,
kan nøwnes di gammeldaws, gue lærerinder.

De flejst a' wos mindes, dengang vi som bårn
gik først gång te skuel ve wor muers hånd,
å vi bløw tåen wal imuer derind
mæ' en venlig smil a' wor først lærerind.

Å hun tog sæ a' wos i bardommens daww,
hun lær' æ bogstawwer, lær' wos å staw,
hun lær' wos at tow å tow er fier,
- å jow, hvor lær' vi møj i di tier.

Å hun fortoeld wos o barnlig vis
om Adam og Eva å paradis,
om engle der føller hver pieg å dreng
ve daw, å hver næt står vagt ve' djer seng.

De skie ow somsind, at hun fortoeld
historier sådn, at æ ywen stroeld
o lelle Peder å Hans å Inger.
Hun lær' wos å sjøng, så det ret ku' skinger.

Å hvis vi war fållen å slåen wos en smuel,
så trøstet hun wos å blæst o wor buel,
å rejnt ét å snej ét, så skie ét, at nowwen
fik djer hueser å trøj te æ kakkelovn.

Å det war nowwet vi vidst som smoe,
at te wor lærerind kund vi trøstig goe.
- Jow hinne gjerning war skjøn å stuer,
hun war for æ hiel klass' som en muer.

Æ gammel skuel hår vegen æ plads
for nøj, moderne skuelplads
me håndvask, sløjdsael å skulekøkken.
"lærerind" er bløwwen te' "skulefrøken".

Men a trowwer, at manne a wos herind
hår gjemt i wor sind o en venlig mind,
en mind, som vi glemmer engensinde:
En mind om wor bårndoms først lærerind.
                                        Niels Faurbye


Her blev lavet mad til både familien og højskoleeleverne. Der var ansat køkkenhjælp.


Her spiste højskoleeleverne. Der blev uddannet vinterlærerinder i Hoven fra 1891 til 1926.




Bryggers. Fungerede som grovkøkken og vaskehus. Ligesom slagtning, henkogning og syltning af frugt og bær foregik her.


Degnens stue, hvor den mest kendte Degn Kr. Kristensen var fra 1865 til 1918. Ud over at være lærer og kirkesanger, startede han højskole. Det blev i 1891 til Kvindehøjskolen som uddannede vinterlærerinder til de vestjyske skoler. Uddannelsen varede et år og der var omkring 30 elever på et hold.






Nedenstående billeder er gamle ting og sager på museets loft, fra en svunden tid.

Komfurer fra tiden før det keramiske komfur


Barnevogne og hopppegynge


Klædeskabet fra før midten af det 1900 tallet


Natpotter til en større familie


Elegant servantestel stativ.


De gamle stemmekasse.


Hjælpemidler til bl.a. bagekunsten


Madkasse, buddingeforme mm


De såkaldte "krøld-ulds-madrasser" var også klar til at blive brugt igen. De tåler ingen sammenligning med vor tids boxmadrasser