Krydstogt Perm/Skt. Petersborg

18.05.2005

Vi startede vores rejse i Kastrup lufthavn kort før middag. Vejret var en smule køligt. Efter en flyvetur på 4 timer og en tidsforskel også på 4 timer landede vi i Perm. Paskontrol m.m. var ret hurtigt overstået. Da vi kom ud af lufthavnsbygningen slog varmen os i møde – 28 gr. kl. 20.30. Der stod vi i vores vindjakker. Bagagen skulle vi ikke bekymre os om, den blev bragt til busserne og senere båret ombord på skibet Vladimir Majakovskij, vores hjem de næste 13 dage.

Modtagelseskomiteen bestod af damer i nationaldragter samt to ligeledes festklædte mænd, der spillede på harmonika og balalajka. Vi blev efter russisk tradition budt på salt og brød. Vi gik til vores kahyt, hvortil bagagen blev bragt kort tid efter. Senere spiste vi sen aftensmad i restauranten.

19.05.2005

Vækning over skibets højtaleranlæg kl. 7.00, derefter morgenmadsbuffet – alt, hvad hjertet kunne begære.

Afgang til bytur kl. 8.30. Efter en rundtur standsede vi ved en tidligere ortodoks kirke, hvor man i 1922 indrettede Perms kunstgalleri. Galleriet rummer gamle ikoner, kostbare træskulpturer samt malerier fra det 15. til 18. århundrede.

Der blev tid til et kort besøg på våbenfabrikken Motovilikhinskijs udendørs udstilling af bl.a. raketter og kanoner inden frokosten på skibet.

Efter frokost gik turen til byens rådhus, hvor vi blev budt på champagne og chokolade, inden vi overværede et folkloreshow.

Lidt om byen Perm, der i årene 1940 – 1957 (1958) hed Molotov. Perm blev grundlagt i 1723 af Peter den Store efter fund af kobber. I det 20.århundrede blev Perm en betydelig industriby. Grundet våbenindustrien var byen en lukket by. I dag har Perm ca. 1 mio. indbyggere, afstanden til Moskva er 1.385 km. I Perm findes et berømt dukketeater og en balletskole, olieraffinaderier, papirmøller og Ruslands pengesedler trykkes her. Perm ligger ved floden Kama, en biflod til Volga. Perm kaldes ”Porten til Sibirien”.

Kl. 16.00 sejlede vi fra Perm, det skete med maner. På kajen spillede et militærorkester. Mange af besætningens pårørende var mødt op og stod og vinkede med både danske og russiske flag. Det var skibets første togt i denne sæson. Besætningen vender først hjem igen til oktober.

Kl. 17.00 var der champagneparty på soldækket, hvor kaptajnen bød velkommen og præsenterede sit mandskab på 96 mand og sit skib, Vladimir Majakovskij, bygget i 1978 i det tidligere DDR. Skibet er 125 m langt, 16 m bredt, 13 m højt og stikker 3 m. Det har 3 dieselmotorer á 1.000 HK og kan skyde en fart af max. 25 km/t. Gæsterne bestod af 250 personer, hvoraf de 160 var danskere, resten fordelt på svenskere og franskmænd.

Om aftenen var barerne åbne. Man kunne lytte til harmonikamusik eller hygge sig på dækket. Overalt var der borde og stole. Man kunne tappe vand til te eller kaffe fra samovaren på 2. dæk.

20.05.2005

Skibet havde tidligt om morgenen lagt til i Tjaikovskij. Kl. 7.30 var der busafgang til byen Votkinsk. De 6 busser blev ikke sluppet løs på egne hjul. Forrest i kortegen kørte en politibil med sirene og blåt blink. Komponisten Peter Tjaikovskij (1840-1893) blev født i Votkinsk. Hans far var direktør for byens jernværk. Vi besøgte Tjaikovskijs fødehjem, overværede en klaverkoncert i en lille koncertsal, blev trakteret med te i en af tjenesteboligerne, og så så vi Svanesøen. Votkinsk ligger i republikken Udmurtien. En anden berømt mand fra denne republik er Mikhail Kalashnikov, ham med geværerne.

Udmurtien, der er på størrelse med Danmark, har sin egen præsident, nationalhymne og flag.

Afgang fra Votkinsk kl. 11.00, igen med politieskorte tilbage til skibet. Afsejling kl. 12.30. Under fro-kosten passerede den første sluse, Votkinsk 19 m ned. Vi bevægede os i alt 56 m op og 140 m ned, da Skt. Petersborg ligger 84 m lavere end Perm.

Russisk middag bl.a. med borsjt og vodka.

21.05.2005

De, der ønskede det, kunne sove længe denne morgen. Der var først morgenmad kl. 8.30. Sidst på formiddagen var der foredrag om den russisk ortodokse kirke og ikoner i kinosalen. Vi forlod Kama, sejlede ind i det store Kujbysjev-reservoir og kom ind på Volga-floden omkring middagstid.

Ud på eftermiddagen nåede vi til Kazan, hovedstad i republikken Tatarstan og grundlagt i året 1005. Republikken er halvanden gang som Danmark og har ca. 3.7 mio. indbyggere. Efter 440 år under russisk herredømme blev Tatarstan en selvstændig republik den 22. marts 1992, efter en folkeafstemning. Den tatariske kultur og sprog har overlevet den russiske og den sovjetiske undertrykkelse.

I Kazan besøgte vi den smukke Peter-Paul-kirke. Vi passerede universitetet, hvor Lenin studerede i 3 mdr., og vi besøgte Kazans Kreml (Ruslands 3. største). Vi hørte legenden om Sjumbejki-tårnet, 59 m højt. Det fortælles, at Ivan den Grusomme (Ivan den IV) ønskede at gifte sig med den sidste khans smukke datter, efter at han havde indtaget Kazan. Hun indvilgede til sidst på den betingelse, at Ivan lod opføre et tårn i byen, han havde erobret fra hendes far. Tårnet skulle bygges på 7 dage, med 7 etager – én for hver af ugens dage. Tårnet blev færdigt på de 7 dage, og prinsesse Sjumbejki bad om at se udsigten over Kazan en sidste gang, inden hun skulle rejse til Moskva. Ivan den Grusomme gav sin tilladelse, men prinsesse Sjumbejki sprang ud fra den øverste etage. Tårnet står skævt, da en sænkning af grundvandstanden har ført til en udtørring af piloteringen. Ivan den Grusomme lod Vasilij-katedralen opføre på Den røde Plads i Moskva til minde om sejren over tatarerne. Vi betragtede det lysegrønne præsidentpalads gennem forgyldte låger.

En stor del af Kazans 1.1 mio. indbyggere er muslimer. Ca. halvdelen af byen indbyggere er russere, det giver dog ingen religiøse sammenstød. Kirkernes og moskeernes overhoveder mødes jævnligt. Man hjælper hinanden med at genopføre kirker og moskeer.

Der blev også lidt tid på egen hånd, inden vi vendte tilbage først på aftenen.

Volga er Ruslands længste flod, ja Europas længste flod. Den er ca. 3.530 km lang, har sit udspring 228 m over havets overflade 400 km nordvest for Moskva og sit udløb i Det Kaspiske Hav. Ca. 200 bifloder har sit udløb i Volga.

Alle kahytter er forsynet med køleskab til afkøling af diverse læskedrikke. Det var bare ren afslapning at sidde på dækket, nyde solnedgangen, lytte til nattergalenes sang og nippe til en kølig drink. Skønt at sidde med en god bog eller sidde og lave ingenting, mens man lyttede til flodens brusen.

22.05.2005

Formiddagen bød på et foredrag om russisk souvenir, det deltog vi ikke i. Vi ville hellere sidde på dækket og suge indtryk.

Efter frokost skulle vi i land i byen Kosmodemjansk (ca. 25.000 indbyggere). Vores skib kunne ikke lægge til, vi blev derfor sejlet i land af en mindre pram. Matroserne stillede stole op for at gøre sejlturen behagelig for os. En harmonikaspiller modtog os, da vi nåede land. Begyndelsen til byen var et lille kapel, bygget af Ivan den Grusomme i 1583, til ære for de 2 helgener Kosma og Demjan.

I Kosmodemjansk besøgte vi først byens kunstmuseum, bl.a. med et tableau fra fortællingen ”12 stole”. Hovedpersonen i fortællingen Ostap Bender jagter den af de 12 stole, der skjuler en diamantskat. Under sin jagt opholder han sig i en lille by langs Volga. Byen kaldes Vasjyki, men er i virkeligheden Kosmodemjansk. En fortælling lig ”Livets gang i Lidenlund”.

Derefter besøgte vi Frilandsmuseet, der åbnede 12. juni 1983. Et museum, der mest består af huse fra de områder, der blev oversvømmet, da man byggede kraftværker ved Volga. Meget interessant museum, hvor tiden var alt for kort.

Vi blev sejlet tilbage til vores skib, nu var harmonikaspilleren med ombord. På tilbageturen skulle musikerens datter gå rundt med en æske for at samle penge ind. Det passede ikke pigen, hun så i hvert fald meget tvær og vrangvillig ud.

23.05.2005

Vladimir Majakovskij havde lagt til i Nizjnij Novgorod, Ruslands tredjestørste by, en gammel købmandsby grundlagt i 1221, ca. 1.4 mio. indbyggere, beliggende hvor Oka løber ud i Volga. Afgang kl. 8.00.

I tsartiden kaldte man Skt. Petersborg Ruslands hoved, Moskva Ruslands hjerte og Nizjnij Novgorod Ruslands pengepung. Man kalder også Nizjnij Novgorod Volgas hovedstad.

Efter en kort køretur gennem byen besøgte vi først Stroganov-kirken, derefter Maxim Gorkijs hus. I sovjettiden (1932 – 1991) hed byen Gorkij efter forfatteren. Gorkij var lukket for udlændinge grundet produktion af militært isenkram, MiG-jagere og ubåde. I Vesten huskes byen som stedet, hvortil Andrej Sakharov og hans kone Jelena Bonner var forvist. Biler af mærket Volga produceres i Nizjnij Novgorod.

Vi besøgte den imponerende Kreml, den næststørste i Rusland. Den nuværende Kreml-mur er fra begyndelsen af 1500-tallet, bygget på det sted, hvor den tidligere træfæstning lå. Den nuværende mur er 4,5 m tyk, 11 af de oprindelige 13 tårne har overlevet. Indenfor muren er en udstilling af materiel fra 2. Verdenskrig.

Tiden på egen hånd blev dels brugt til at slukke tørsten i et glas kvas dels lede efter bøger i gågadens musikforretning.

Tilbage på skibet kl. 10.45, afsejling kl. 11.00 og frokost kl. 12.00.

Kl. 16.00 var det tid til en tur i bar Volga for at nyde et glas champagne og spise blinier med kaviar. Samtidig underholdt folkloregruppen.

Kl. 18.00 til koncert, hvor vi lyttede til russiske romancer, sunget af en kvindelig solist, samt jazzmusik, spillet af dygtige musikere.

24.05.2005

Skibet lagde til ved den lille by Pljos tidligt om morgenen. Kl. 8.45 var der samling på land. Pljos blev grundlagt 1410 af Vasilij I som grænsepost, toldsted og fæstning. Stolper og spærringer under vandoverfladen umuliggjorde sejlads uden lokal bistand.

Maleren Isak Levitan tilbragte fra 1888 3 somre i Pljos og dannede grundlag for Pljos-skolen. Vi besøgte det hus, han lejede sig ind i. Det er nu indrettet som museum. Vi besøgte også et lille museum med udstilling af smykker og håndarbejde

Vi købte en ikon i smykkemuseet, fløjter og hørdug med tilsvarende servietter, inden vi igen skulle være ombord kl. 11.15.

Var i receptionen for at hente de bestilte billetter til korkoncerten i Jaroslavl.

Frokost kl. 13.00. Ankomst senere på eftermiddagen til Kostroma. Byen, der blev grundlagt i 1100-tallet, ligger hvor Kostroma og Volga mødes. Vi kørte i bus ud til det gamle Ipatjevskij-kloster, grundlagt i 1330-erne af stamfaderen til familien Gudonov. Ipatjevskij klostret tjente så gode penge på at inddrive skatter, at det i 1586 kunne bygge den store Treenigheds-katedral. Katedralen sprang desværre i luften p.gr. af noget krudt, gemt i kælderen. Genopbygningen i 1652 overgår den oprindelige katedral både i størrelse og i udsmykning. Klostret blev omdannet til museumsområde i sovjettiden.

Fjodor Romanov og hans søn Mikhail blev forvist til Ipatjevskij-klostret i 1600. De sad der, mens borgerkrig og hungersnød rasede i Rusland. I 1613 blev Mikhail valgt til tsar. Et lille kor på 5 mand gav en lille koncert, den gav gåsehud. Købte en CD.

Vi forlod klostret ad vandvejen. Tid på egen hånd i byens centrum, hvor de gamle markedshaller stadig benyttes. Tæt ved havnen kunne man se en stor Lenin-statue, der viste vej ned til skibet.

Om aftenen var der besøg på kommandobroen. Vi fik forklaret en masse om skibet og fik lejlighed til at stille spørgsmål til vagthavende.

25.05.2005

Ankomst til Jaroslavl. Tidlig vækning og morgenmad. Afgang kl. 8.00.

Jaroslavl er grundlagt i året 1010 på det høje næs mellem bifloden Kotorosl og Volga. Jaroslavl ligger på den gyldne ring. Sagnet fortæller, at Jaroslavl den Vise kom sejlende ad Volga og fik øje på den gode beliggenhed. Han ønskede at anlægge en havn, men det ville det derboende hedenske folk ikke tillade. De sendte en stor bjørn mod Jaroslavl, men han kløvede dens hoved med en økse. Byens byvåben er en bjørn med en økse. Vi nød den smukke udsigt, hvor de 2 floder løber sammen.

Derefter kørte vi til Elias-kirken, bygget i 1650. Den rummer nogle meget smukke fresker og en imponerende ikonostas, udført i russisk barok. Kirken var lukket i sovjettiden, men blev genindviet i 1992. Den er i dag museum, dog afholdes der gudstjenester til de store højtider. Også her hørte vi en smuk lille koncert. Vi købte en CD med koret.

Fra Eliaskirken gik turen til Vor Frelsers og Forklarelseskloster. Her så og hørte vi, hvordan man behandler et klokkespil – imponerende fingerarbejde.

Til kirkekorkoncert i Genopstandelseskirken med koret ”Glas”. Også her købte vi en CD. Hver en rubel værd.

Tilbage på skibet kl. 11.45, afsejling kl. 12.00.

Eftermiddagsafslapning på dækket.

I kinosalen vistes første del af Dr. Zhivago kl. 21.30 – for interesserede.

26.05.2005

Midt på formiddagen lagde vi til i Goritzi. Efter landgangen var der ekskursion til fods. Guiderne havde på forhånd fortalt, at byens indbyggere havde for vane at invitere gæster indenfor. Vi gik ikke samme vej som alle de andre. Vi forlod den asfalterede vej og ned ad en mindre grusvej. Udenfor et af husene stod en ældre mand, som vi hilste på. Han bød os indenfor. Konen bød på karameller i stuen, vi blev vist rundt i huset. Konen var meget interesseret i danske pensionisters forhold, så jeg nåede ikke at se køkkenet. Manden viste os sit værksted. Han var en sand Georg Gearløs. Havde selv bygget en sav og boremaskine. Han viste også sin køkkenhave frem – den havde han grund til at være stolt af. Alt stod sirligt og flot i højbede, så vandet kunne løbe fra uden at ødelægge afgrøderne. Vi gav dem nogle postkort hjemmefra samt nogle penge, inden vi gik videre.

Derefter besøgte vi en hellig kilde. En dame fortalte os, at vandet kunne helbrede sygdomme. Vi skulle have haft en tom flaske med. Vi mødte en mor med et handicappet barn, købte et kniplet kors til 100 rubler af hende. Gik videre til et kloster, man var ved at restaurere. Kunne desværre ikke komme ind i det. Talte med den mand, der forestod arbejdet og købte et lille kors og et håndmalet spækbræt af ham.

Mens vi spadserede rundt i Goritzi gjorde køkken- og restaurationspersonalet klar til russisk skovtur på flodbredden. Borde og stole var flyttet på land fra skibet. Kæmpegrill var stillet op. Efter traditionelle russiske lege og konkurrencer var det tid til at spise de lækre sjaslik med salat og brød samt nyde et glas vin.

Hos de handlende langs vejen ned til skibet havde vi forsynet os med drikkevarer og kager til vores kaffe.

Besætningen ryddede op efter os, vi skulle bare sørge for at komme ombord i rette tid inden afsejling fra Goritzi.

En stor del af Goritzis indbyggere lever af at krydstogtskibe lægger til for at opleve livet på landet, langt fra storbyerne.

Sidst på eftermiddagen blev vi budt på kaffe/te og lækre russiske kager.

I kinosalen kunne man om aftenen se anden del af Dr. Zhivago.

Vejret var stadig flot, aftenen tilbragte vi på dækket.

27.05.2005

Natten og morgenen igennem blev vi ført gennem 6 sluser og 80 m ned. Fredagen blev tilbragt ombord. Vi sejlede på Onegasøen, indtil vi ud på eftermiddag sejlede ind på flodenSvir, eneste forbindelse mellem Onega- og Ladogasøen. Omkring 50 floder løberud i Onegasøen, men kun Svir løber fra den.

Formiddagen bød på et foredrag om Rusland i dag. Ellers var det ren afslapning, kun afbrudt af frokosten.

Kl. 16 var vi til folkloreshow i Bar Volga. Skibets folkloregruppe leverede et forrygende show, mens vi sad og nippede til vore drinks.

Det havde været regn- og tordenvejr. Forstyrrede ikke vores dag. Efter showet skulle vi passere endnu en sluse på Svir, den næstsidste på vores krydstogt. Da vi var vel ude af slusen, ville jeg se den fra skibets bagbord. Dækket var meget glat. Jeg var så uheldig at falde og brække min venstre ankel 3 steder. Skibslægen kom hurtigt til stede og lagde en forbinding, hvorefter 2 matroser måtte slæbe mig ned i vores kahyt. Nu var jeg færdig med at spurte rundt. Jeg gik glip af kaptajnens middag samme aften. Jørgen måtte gå alene. Jeg led dog ingen nød. Vores søde servitrice Anna bragte mad til mig.

Vi blev noget forsinket ved den sidste sluse inden Ladoga-søen. Der var for meget uvejr på søen til at skibet måtte sejle der. Efter nogle timers forsinkelse kom vi gennem slusen, 12 m ned, og kom om-kring midnat ud på Ladoga-søen. Denne er op til 380 m dyb og dækker et areal på 18.400 km2 – Europas største sø.

28.05.2005

Sidst på formiddagen var der i kinosalen præsentation af video om togtet. Jørgen gik op for at se den og bestilte et eksemplar, så jeg kunne se, hvad der var foregået de sidste dage.

Efter frokost lagde vi til på øen Valaam, hvor der var mulighed for at besøge øens kloster. Alle skulle være ombord kl. 18.45

Filmen Anna Karenina kunne ses i kinosalen.

29.05.2005

Vladimir Majakovskij anløb Skt. Petersborg. Dagen var afsat til byrundtur, hvorfor alle gæster fik en madpakke. Det gjorde jeg også, så jeg holdt skovtur i kahytten. Jørgen var i land nogle timer. Da vi havde været i Skt. Petersborg to gange tidligere, senest en uge i efteråret 2004, var det ikke så slemt, at jeg måtte blive i kahytten.

Aftenen bød på kosakshow eller balletten ”Svanesøen”.

30.05.2005

Bagagen skulle være pakket og stillet uden for døren kl. 7.45. Matroserne sørgede for at bringe dem til busserne. Jeg blev båret i land af to matroser kort før kl. 9. Kort forinden kom skibslægen for at høre, om jeg skulle have noget smertestillende. Bussens bagsæde var reserveret til mig. Det gik fint.

Der var ophold ved hotel Pulkovskaja. Jeg blev i bussen, mens de øvrige var på en lille sightseeing.

Alt klappede i lufthavnen i Skt. Petersborg. Jeg blev kørt i kørestol af en lufthavnsfunktionær. Han sørgede for alt vedr. check ind samt bagagen. Jeg blev som den første kørt ombord. Der var sørget for ekstra plads til mit ben. Fin service både fra 65-Ferie og fra lufthavnen.

Først da vi nåede Kastrup startede problemerne. Selv om der var givet besked om, at man skulle bruge en kørestol, måtte jeg vente i flyet næsten ½ time på, at den kom. Jørgen fik lov til at vente sammen med mig. Til sidst måtte jeg vente i fingeren på, at kørestolen kom – flyet skulle gøres klar til afgang. Rengøringspersonalet havde været i gang.

På turen fra flyet og til ankomsthallen dukkede pludselig to kvindelige lufthavnsarbejdere op og forlangte, at jeg steg ud af kørestolen. De skulle bruge den til at køre en gæst ombord. Jeg nægtede at forlade stolen, kunne ikke hoppe rundt på et ben. De insisterede, men jeg gav mig ikke. Enden blev, at jeg blev kørt ud i ankomsthallen. Rigtig dårlig service i en dansk lufthavn. En dårlig afslutning på en ellers god ferie.