Historien om længdegraderne.
Historien om John Harrison

I 1707 indtraf en national katastrofe for den stolte og magtfulde Engelske flåde, 4 skibe med næsten 2000 mand forliste på et rev på grund af dårlige fastsættelse af positionen, da en storm kom troede man at man var længere fra land en mand var og dette ende i en national tragedie.  Den Engelske regering satte en dusør på 20.000£ (i 1707 var det enorme summer) til den der kunne løse problemet med at navigere præcist til søs, dette skulle en ydmyg snedker og urmager fra den lille by Foulby i England vise sig at løse, denne mand var John harrison som blev født i 1693 han døde i 1776, han er i dag en mindet af mange, for at for uden hans "opfindelse" kunne man ikke havde kortlagt jorden som man har i dag.

Flere af John Harrison´s tidlige ure, der var lavet helt i træ, findes idag stadig velbevaret og fungerende til trods for at de blev lavet for knap 200 år siden  John Harrison løste gennem sin tid flere problemer på alternative måde, fx havde man dengang kun meget dårlig olie til brug i ure, men i stedet for at forbedre olien konstruerede han blot et ur der ikke behøvede olie, ganske simpelt, og revolutionerende. i 1720érne løste Harrison problemet med pendul ures varme/kulde præciticion  ved at lave et pendul af kombineret stål og messing, et såkaldt kompensationspendul. det kunne dog ikke løse problemet med tids måling til søs. Problemet med at løse navigering og fastsætte positioner rundt om på jorden til søs, var at man skulle medbringe et ur der kunne gå lige så præsigt som et reference ur på landjorden, dette var et stort problem da man ombord på et skib har mange udefra kommende bevægelser, skibet gynger jo fra side til side, man skulle altså lave et ur der var lige så præsigt som et pendul ur, men det skulle være mobilt og ikke kunne påvirkes af bevægelserne ombord på et skib.Ved at kende tiden ombord på et skib i forhold til et reference ur på land (Greenwich obsevertry) kan man ved at vide hvor stor forskellen er på middag (hvor solen står højest) ombord på skibet og middag på land beregne sin position på længdegraderne, breddegraderne kan man relativt nemt finde ved at se hvor højt solen står når den står højest.

Harrison lavede sit første ur H1(Harrison "1) i årene 1730 - 1735, 1736 bliver uret  uret bliver testet ombord på skibet Centurion på en rejse til Lisbon, uret er så præcist at Harrison kunne rette en fejl i Orford's(en havneby) længdegrader. alligevel starter han umiddelbart efter konstruktionen af et nyt ur nemlig H2 dette ur konstruerede han i årene 1737 - 1740 med støtte fra "Board of Longitude" (længdegrade kommissionen) han lavede samme konstruktion som på H1 men i 1740 bliver han klar over at konstruktionen er helt forkert, og han stopper med at videre udvikle det.
I årene 1740 til 1759 arbejder Harrison på H3 i dette ur gør han brug af sin nyeste opfindelse bi-metals fjedre og en forbedret udgave af hans urværk der ikke skulle havde olie, men også dette ur var ikke præcist nok og Harrison indså at han skulle finde en anden konstruktion til sit sø kronometer, det skal nævnes at H3 brugte noget der minder om en overdimensioneret balance til reguleringen. I 1753 få Harrison konstrueret et lommeur til sig selv, af John Jefferys, dette viser at med visse forbedringer kan et lommeur være meget præcist. og Harrison får i den til H4dette begynder han at arbejde på i 1755, det bliver færdigt i 1759 og vejer blot 1,45 Kg og var kun 13 cm i diameter. I november 1761 tager William Harrison(harrisons søn) H4 med ombord på en rejse til vest Indien, og i januar 1762 på Jamaica viser Harrisons H4 at kun havde tabt 5,1sekund hvilket var uhørt, men desværre accepterede "The Board of Longitude" ikke uden videre H4 og dermed fik Harrison ikke dusøren. H4 måtte stå en 2. prøve så i 1764 rejste William til Barbados ombord skibet "Tartar" på den 64 dage lange rejse viste uret sig kun at gå 39,4 sekunder forket mere en 3 gange bedre de krav der var stillet for at kunne få dusøren men endnu engang vred "The Board of Longitude" sig og påstod der var fusket med uret, han fik loving om 10.000£ når de fik "designet" og den anden halvdel når et ur magen til var konstrueret og testet af dem selv, dette ville Harrison ikke acceptere og først senere blev John & William enige om at videregive dessinet. i August 1765 samlede seks eksperter der mødte op i Harrisons hjem for at vurdere uret, disse blev efter en uge enige om at uret var ægte og at Larcum Kendall den tids førende urmager skulle lave de 2 kopier, dette udløste første halvdel af dusøren. imellem tide startede John og William på H5 mens Kendel lavede første kopi(K1) af H4, i 1769 blev K1 færdig og i starten af 1770 blev K1 inspiceret af de samme 6 eksperter der havde vurderet H4 og man søgte om tilladelse til at benytte H5 og K1 til den næste prøve dette blev afslået,  John havde nu nået en alder af 79 og han ankede afkørslen til Englands øverste myndighed nemlig Kongen dette skete gennem hofastronomen Dr Stephen Demainbray, i 1772 blev William kaldt til kongen som bl.a. udtalte  "these people have been cruelly wronged" og "By God, Harrison, I will see you righted!" selv dette førte dog ikke umidlbart til en løsning så derfor beordrede kongen H5 testet og  derefter fik han 8750£ og vigtigst af alt æren for at havde løst længdegradernes problem. Captain Cook havde fået K1 med på en rejse og dette ur var aldrig mere end 8 sek forkert vilket svare til 2 sømil på ekvator. han Udtalte at "our faithful guide through all the vicissitudes of climates."  John Harrison døde året efter i 1776 på sin 83 års fødselsdag.

• 1693 - John Harrison bliver født i Foulby
• 169x - Familien flytter til Barrow
• 1713 - John Harrison laver hans 1. standur (stadig bevaret i London, hos  "Worshipful Company of Clockmakers' Collection in Guildhall)
• 1718 - Gifter sig med sin 1. kone Elisabeth
• 1724 - Elisabeth dør, han gifter sig med sin 2. kone inden der er gået 6 måneder hun hedder også Elisabeth.
• 1725 - Midt i 1720érne laver Harrison et ur der ikke behøver olie.
• 1730 - Harrison konstruere frem til 1735 H1(Harrison # 1)
• 1736 - H1 bliver testet
• 1737 - Harrison konstruere frem til 1740 H2(Harrison # 2)
• 1740 - Harrison konstruere frem til 1759 H3(Harrison # 3)
• 1755 - Harrison konstruere frem til 1759 H4(Harrison # 4)
• 1761 - H4 testes for for 1. gang resultatet forkastes
• 1764 - H4 testes igen
• 1765 - Uret vurderes som ægte o 2 kopier sættes i produktion.
• 1769 - K1 og H5 bliver færdige
• 1772 - Kongen lader H5 Teste og Harrison får tildel dusøren og æren for løsningen af problemet
• 1775 - James Cook har K1 med på en ekspidition og er meget tilfreds
• 1776 - John Harrison dør på sin 83 års fødselsdag.

Skrevet/omformuleret//oversat af Esben Witzel  fra Marine Time Museum