Mig, mig, mig! Derfor er nutidens unge så ubehøvlede

Når unge mennesker holder højlydte fester på hverdagsaftener, går hånd i hånd på Strøget uden at flytte sig og taler i mobiltelefon i biografen, så er det i mindre målestok samme mekanisme, som når andre unge hopper på hovedet af tilfældige mennesker eller sender mobiloptagelser af gruppevoldtægter på rundtur på Facebook.

»For nogle unge sker der dét, at de kun refererer til deres kammeratskab – og det kammeratskab er ofte en reproduktion af dem selv,« siger Sven Mørch, lektor med speciale i ungdomsforskning ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet.

»For disse unge kan kammeratskabet blive en enormt inkluderende VIP-klub, mens de mennesker, der ikke står på gæstelisten, bliver ekskluderet,« forklarer Sven Mørch.

»For nogle unge eksisterer de mennesker, som ikke er en del af unges sociale netværk, ikke i de unges verden,« mener Sven Mørch.

Derfor bliver andre mennesker for nogle unge i overført betydning som rekvisitter til en teaterforestilling.

»Det er en forfærdende negativ udvikling, for det menneske, som unge står og hopper på hovedet af, har slet ikke noget med hopperiet at gøre. Offeret er blot en rekvisit,« siger Sven Mørch.

Kun for mig

Det er derfor, at der i disse unge menneskers verden overhovedet ikke eksisterer nogen naboer, der bliver forstyrret, når de holder fest en hverdagsaften.

Der er slet ikke noget offer, der bliver smadret af, at de hopper på hans hoved. Der er slet ikke nogen pige, der bliver yderligere fornedret af, at voldtægten af hende er underholdning for vennerne på Facebook.

Deres verden er med ungdomsikonet Medinas ord “kun for mig”.

Fællesnævneren er manglende dannelse.

For mens tidligere generationer trodsede reglerne for god opførsel som et trodsigt oprør mod autoriteter, så er en del af nutidens unge fanget i så stor selvcentrerethed, at der ikke eksisterer nogen autoriteter.

Når de ikke tager hensyn til andre mennesker, så er det ikke for at ydmyge eller trodse andre mennesker, så er det, fordi andre mennesker er uden relevans i deres verden.

Forskeren Joakim Garff mener, at vi har nået en nedre grænse for mangel på dannelse i det seneste årti.

»Mange opfatter dannelse som noget fisefornemt noget med korrekt håndtering af kniv og gaffel og elegante besøg i Det Kongelige Teater. Men dannelse er andet og meget mere. Dannelse er en vigtig forudsætning for meningsfuldt fællesskab, idet dannelse – med forfatteren M.A. Goldschmidts ord – er ‘den udviklede Evne til at være opmærksom’,« forklarer lektor Joakim Garff fra Søren Kierkegaard Forskningscenteret.

»Dannelse indebærer en anerkendelse af den anden. At den anden har samme rettigheder som jeg. Der er ingen tvivl om, at vi i de seneste ti år har oplevet et skred i vores moralbegreber, men den tiltagende interesse for dannelse kunne tyde på, at tendensen så småt er ved at ændre sig – og det er jo kun glædeligt,« siger Garff.

40 procent mindre empati

Det er ikke kun i Danmark, at andre mennesker er reduceret til rekvisitter.

Amerikanske forskere har netop publiceret et ganske alarmerende resultat.

De har kigget på empati-undersøgelser af 14.000 collegestuderende over 30 år.

Siden år 2000 er de studerende blevet 40 procent mindre empatiske end for 20-30 år siden og svarer ikke længere så ofte ja til spørgsmål som “Jeg forsøger ind i mellem at forstå mine venner bedre ved at sætte mig i deres sted” og “Jeg bekymrer mig ofte om folk, der er dårligere stillet end mig selv”.

Hvis man stoler på undersøgelsen, så bekræfter den, at dele af ungdommen ikke anerkender eksistensen af andre mennesker.

Forskerne bag undersøgelsen peger på de unges selvcentrerethed som årsag.

»Mange ser nutidens unge som den mest narcisitiske, selvcentrerede, selvsikre og individualistiske i nyere tid. Det er klart, at et øget fokus på sig selv fører til en devaluering af andre mennesker,« siger forskerne bag undersøgelsen.

Forarmet samfund

Både i Danmark og internationalt mener forskere, at Generation Ys narcisistiske afstumpethed især skyldes 68’er generationens autoritetsopgør, der for alvor havde forandret verden, da de unge blev født efter 1980.

»68’erne opfattede alt, der hed regler og normer, som undertrykkende. Man ville i emancipationens højhellige navn gøre sig fri af alle former, fordi de hæmmede menneskets natur og frie udfoldelsesmuligheder,« siger Joakim Garff.

Unge sidder trods alt foran medier som fjernsyn og internet seks timer om dagen, og tv-serier som Paradise Hotel og Robinson tegner nogle kolossalt egocentriske ungdomsbilleder, som unge kan spejle sig i

Sven Mørch

»Man mente, at man derved ville fremme den sociale dimension i mennesket. Bestræbelsen griber langt tilbage i den europæiske filosofitradition. Men ingen er født med at kunne omgås andre hensynsfuldt, og i stedet for større frihed og omsorg fik man et formløshedens tyranni, der kan være en del af baggrunden for den kynisme og afstumpethed, man undertiden møder i sin hverdag,« siger Joakim Garff.

Han mener, at unge har mistet nogle fundamentale retningsangivelser i tilværelsen, fordi lærere, forældre og pædagogers frygt for at krænke barnets autonomi og integritet har betydet, at de unge er vokset op uden at få at vide, hvad der er rigtigt og forkert.

»Og det skaber selvsagt et mere forarmet samfund, hvor viljen til at være hensynsfuld, ansvarlig og at opføre sig noget så gammeldags som ordentligt bestemt ikke har de bedste betingelser,« siger Joakim Garff.

Egocentriske Paradis Hotel-unge

Sven Mørch er enig i, at 68’er generationens i øvrigt positive opgør med autoriteterne er hovedårsagen til nogle unges manglende anerkendelse af andre mennesker.

»Tidligere blev det bestemt for en, hvad der var den rigtige og forkerte måde at leve sit liv på, men det gør det ikke mere,« siger Sven Mørch.

»68’ernes opgør medførte stor frihed, men det blev samtidig op til folk selv at magte den. Når man står over for så komplicerede valg og har så mange muligheder, som unge har i dag, så har man brug for en reference, og den reference bliver kammeraterne. Men unge vælger ikke venner, der er forskellige fra dem selv. Derfor reproducerer mange unge reelt sig selv via deres venner og indgår i nogle ekstremt ekskluderende fællesskaber, hvor alle er meget ens,« siger Sven Mørch.

Han fremhæver, som flere internationale forskere, også reality-tv som en personlighedspåvirkende referenceramme for unge, fordi den illusoriske virkelighed i programmerne viser unge, hvordan andre unge tilsyneladende er.

»Man skal ikke underkende mediernes rolle i udviklingen. Unge sidder trods alt foran medier som fjernsyn og internet seks timer om dagen, og tv-serier som Paradise Hotel og Robinson tegner nogle kolossalt egocentriske ungdomsbilleder, som unge kan spejle sig i,« siger Sven Mørch.

Netop fordi nogle unge næsten udelukkende definerer deres verden ud fra kammeratskabets værdier og normer, kan det blive meget identitetsdefinerende for unge, hvilke mennesker de vokser op med.

»I dag handler dannelse om at præsentere sig i sit eget fællesskab med fællesskabets egne normer. Derfor kan jeg godt forstå, at forældre i dag er rystende angst over, hvilke kammerater deres børn kommer i skole sammen med, for det kan være meget afgørende,« siger Sven Mørch.