Vilhelm Nielsen |
|
Artikler
1990-1995
RadioudsendelserBiografisk Materiale
Biografi
|
,
Hans Peter NielsenBiografiStudent fra Roskilde, 1882Cand. theol. 1888 Præst i Idum, 1889 Præst i Hundborg - Jannerup 1897 Afsked 1931 Død 1938
Bestyrelsesmedlem i Dansk forenet Sudanmission, 1916-1934
Født 18 maj 1863 i Rode mølle, Dalby, Fakse herred
Fra Dansk Præste- og SognehistorieFra: Paul Nedergaard, Dansk Præste- og Sognehistorie 1849-1949, Bind 5, Aalborg Stift (1959), s. 659-660 Pastor H. P. Nielsen var en ægte sjællænder, født og opvokset i det blide Østsjælland, men han blev thyboerne en ægte thybo. Han blev ikke alene en af de præster, som har virket længst tid i Thy, men ogsaa en af dem, der satte spor, som kendes længe efter. Han var uhyre beskeden. Hans hustru erfarede først efter hans død, at han havde udmærkelse til studentereksamen. Han var en lærd mand, benyttede til sin død bibelen paa grundsprogene til sin forberedelse og daglige bibelstudium. I præstekonventerne var han "hovedet", man husker f eks at hans ven, pastor Erik Eriksen, Harring, der ogsaa var en habil teolog, afbrød en kollega, der ville "retlede" H. P. Nielsen, med disse ord: "Tag Dem iagt! Der kan De ikke klare Dem!" Pastor N. P. Madsen, der som foran nævnt, var hans nære ven og boede i Vorupør, kaldte H. P. Nielsen "sit levende leksikon, som han kunne ringe til og slaa op i, naar han manglede en nødvendig oplysning." Ydre Mission havde hans store kærlighed. Han blev 1916 medlem af Sudanmissionens bestyrelse og 1917 leder af Sudanmissionens missionsskole. Her fik han rigtig lejlighed til at udfolde sin teologiske viden og dygtighed. Han førte to hold elever til eksamen, og flere af disse blev kendte missionærer og præster, f eks Axel Pedersen (rkp Viby), P. Dam Mikkelsen (sognepræst i Endelave), J. V. Brisson (sognepræst i Glenstrup), M. K. Hansen (sognepræst i Toreby), Asbjørn Fog (sognepræst i Risskov), missionssekretær E. Engskov, m fl. Præstegaarden var ikke blot en skole, men ogsaa hjem for eleverne, hvor pastor Nielsen, hans hustru og datter Marta, betød meget for dem. De deltog ogsaa efter tid og lejlighed i menighedens arbejde. Faktisk blev et slægtled af Sudanmissionens missionærer præget af pastor Nielsen. I præstegaarden med de mange børn levedes et smukt familieliv. Først og fremmest var pastor Nielsen sognepræst i det vidtstrakte pastorat. Trods sin lærdom forstod han at tale ganske jævnt til jævne mennesker. Naar han stod paa prædikestolen, mærkede tilhøreren, at han lyttede til en præst, der var dybt forankret i det lutherske og klart sluttede sig til Indre Mission og som havde den teologiske ballast i orden, uden at tynges af den. For Indre Mission i Thy fik han stor betydning, han blev hjemmevant i Thy, og thyboerne regnede ham for deres egen. Han oplevede den lykke at bo midt iblandt sit folk. Konfirmanderne lærte virkeligt noget, og det mærkes stadig. Blandt hans første konfirmander fra Idum var pastor C. Christensen (se sognepræst Ølby-A.F), som han forberedte til præliminæreksamen; efter Christensens hjemkomst fra missionsmarken i Kina, blev han sognepræst i Nørhaa, nær Hundborg. Han kom da ofte til Hundborg og hjalp til i arbejdet. Pastor Nielsen var en meget flittig præst. Lærer Sunesen, Hundborg, understreger hans fordringsløshed; han lagde mere mærke til sine egne pligter end til andres, og over for lærerne var han saare frisindet. Ogsaa valgmenigheden satte pris paa hans frisind. Pastor Faber fremhævede hans gode evne til at sætte folk i arbejde og trække gode arbejdere ind i arbejdet. Ikke mindre end 3 missionærer udgik fra Hundborg-Jannerup i hans præstetid her (Chr. Hansen, Otto Nielsen, karetmagter Nielsen). Ved sit 25 aars jubilæum i Hundborg fejredes Nielsen ved en stor fest i missionshuset. Sognemenigheden overrakte bl a en større pengesum, valgmenigheden en stor sølvopsats, lærerne en sølvpokal. Karakteristisk for pastor Nielsen var hans tale ved denne lejlighed. Han havde været betænkelig ved denne fest. Gud alene skulle have hele æren. Men da han saa alle de kære ansigter, svandt hans angst. I ordet jubilæum ligger ordet jubel, og Gud har ogsaa skabt os til at juble, ikke blot her paa jorden, men i evighed. "Jeg var angst for at komme til at juble forkert, saa det ikke blev jubel til Guds ære. Og det, der gjorde mig angst, var tanken om 25 aars virke, det vil ogsaa sige 25 aars synd, efterladenhed, og ting, der skulle være gjort anderledes. Anders Stubkjær sagde, da jeg skulle flytte fra Idum hertil, at saa haardt havde jeg dog næppe syndet, at jeg skulle være præst i Hundborg. Men Stubkjær tog ganske fejl. Det var ingen straf at komme til Hundborg. Mange mente dengang, at Hundborg var et vanskeligt sted. Men jeg har ikke mødt andre vanskeligheder, end man ville møde andre steder, hvor Herrens ord forkyndes i sandhed. Da jeg blev indsat i Idum talte provst P. E. Blume ud fa ordet: "Jesus er hos os visdom fra Gud, retfærdighed, helliggørelse og forløsning", og gentog gang paa gang: "Dette kan i forlange af eders præst!". Da jeg senere besøgte Idum, spurgte jeg, om de kunne huske, hvad provsten havde sagt, de kunne forlange af deres præst. Nej, men de kunne huske, at han havde talt om, hvad præsten kan forlange af sin menighed. Baade i Idum og Hundborg-Jannerup har det været centrum i min prædiken og i min gerning: at fremstille Kristus som visdommen, og at i ham alene er der retfærdighed. Jeg har aldrig kunnet glemme de ord den gamle provst Blume sagde til mig den gang. Blume talte ogsaa om Helligaanden, der skulle blæse gennem hjerte og hjem. Det er nøglen til al jubel. Gid I alle maa komme til at juble og faa alt det andet blæst væk, saa vi kan komme hjem til jubelen i Guds himmel". Den tid, som havde glædet pastor Nielsen mest i de 25 aar, var iøvrigt de timer, da vækkelsen greb befolkningen. Ogsaa pastor Nielsens 40 aars jumilæum 1929 blev smukt fejret i Hundborg. Blands Nielsens nære venner skal ogsaa nævnes kirkeminister, proprietær V. Fibiger, Øland, hvis brodersøn var hjælpepræst her i Hundborg. Men pastor Nielsen blev opslidt før han fyldte 70. Det var ikke let at bryde op fra Hundborg. Han tog bopæl i Haslev, flyttede senere til Valby, men blev begravet i Hundborg, hvor pastor C. Christensen, Ølby og hans nære ven, pastor Muenster, (fra hans fødesogn Dalby) talte over ham. (Efter Thisted amts tidende november 1922, august 1929, og marts 1938, jvf Thisted amts avis og Meddelelser fra Hundborg). |