Martin Kelö, 42, er en af Danmarks virkelige livvagter.
1,5 millioner danskere fulgte i torsdags DR’s nye dramaserie ’Livvagterne’, der tegner til at blive endnu en succes-serie for DR, hvor gaderne vil være støvsuget søndag aften.
I ti år fra 1994 til 2004 var Martin Kelö ansat i Københavns Politis livvagtsgruppe, hvor han var med til at passe på ambassadører, udenlandske ministre og statsoverhoveder, bl.a. Fidel Castro.
– Men glem alt om Kevin Costner, sorte solbriller og smarte damer, siger Martin Kelö.
– Det er hårdt arbejde – ofte med arbejdsuger på 110 timer og masser af ventetid og planlægning.
Dengang var politiets livvagtsgruppe opdelt i to grupper. Én under PET, der udelukkende tog sig af kongehuset, og en gruppe under Københavns Politi, som tog sig af de øvrige bevogtningsopgaver. I dag er alle politiets livvagter samlet under PET.
Martin Kelö er i dag underdirektør og medejer af sit eget sikkerhedsfirma AS Solution, der bl.a. står for al sikkerheden i nogle af verdens største it-firmaer. Alligevel har han stadig fingeren på pulsen og rejser stadig omkring 150 dage om året som livvagt over hele verden.
– Jeg startede i politiet i 1988. Og dengang skulle man have været ansat i politiet i mindst syv år, før man kunne søge ind i livvagtsgruppen. Jeg var lidt til krudt og kugler og søgte derfor i 1994 ind i livvagtsgruppen. Det blev til ti gode år. Vi kørte med den amerikanske og den israelske ambassadør og lejlighedsvis andre samt var med ved besøg fra udlandet. Jeg har også passet på både Pia Kjærgaard, og udenlandske statsoverhoveder, siger Martin Kelö.
– Hvordan har man det med hinanden i livvagtsgruppen?
– Jeg plejer at sige, at kollegerne i gruppen var mit andet ægteskab. Vi var omkring 40 kolleger fordelt på tre hold med 12-14 i hver gruppe. Og man kan ikke undgå at få et meget tæt forhold til disse kolleger. Typisk kører man fra mandag morgen til søndag aften, hvor man har omkring 110 arbejdstimer sammen på en uge. Man sidder og venter i biler sammen, er til møder sammen, og bor på hotel sammen, hvis det kræves.
– Derfor er det også ekstremt vigtigt ved den udvælgelsesproces, der foregår, og som man så i første afsnit af ’Livvagterne’, at man finder de rette folk, der kan arbejde sammen og ikke er individualister. Når man skal bruge 100 timer sammen på en uge, er det vigtigt, at man kan samarbejde, indgå kompromiser og kunne få et fællesskab til at køre, når man skal passe på en tredjemand, siger Martin Kelö.
– Er man ikke hjemme i sådan en uge?
– Typisk er man bare lige hjemme og vende og sove fire-fem timer. Man kører mest fra klokken syv om morgenen til sen aften. På et tidspunkt havde vi en af de amerikanske ambassadører, som var ved at træne til Copenhagen Marathon. Da startede vi klokken seks om morgenen fem dage om ugen og var først ude at løbe mellem 10 og 18 kilometer med ham, inden han gik over til de almindelige pligter.
– Sådan en dag er man gerne hjemme igen kl. 23-24 om aftenen. Så hjem og sove, skifte tøj og op igen og på arbejdet 16-18 timer. Typisk arbejder man en uge og holder derefter en til to uger fri.
– De mennesker, PET’s livvagter passer på, kommer ikke sovende til deres job. De har lange dage. Og det er vigtigt, at de – selvom de har livvagter – kommer til at leve så normalt som muligt. Det er utroligt belastende hele tiden at have en skygge på sig, der holder øje med en. PET’s livvagter gør arbejdet så smidigt som muligt. Og dansk politi har et fantastisk ry i udlandet og høster stor anerkendelse ude i verden for den måde, de danske livvagter arbejder på, siger Martin Kelö.
Annonce:
