Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Indlæg skrevet af Mussa Utto

Det er glædeligt at Esbjerg Kommune har fået 5,2 mio. Fra Socialministeriet til de udsatte børn og unges sports og fritidsaktiviteter med fritidspas. Mange af Esbjerg Kommunes unge deltager ikke i fritidsaktiviteter pga. deres familiers manglende ressourcer. Projekt ”Aktiv Fritid” vil give de udsatte børn og unge økonomisk støtte til at aktivt deltage i aktiviteterme. Forældrene vil mere end gerne have at deres børn er aktive i deres fritid, men nogele har ikke råd, f.eks dem på starthjælp. Nu får børnene mulighed for en aktiv fritid som vil øge deres sociale kompetancer. Alle børn skal have en aktiv fritid.

”Alle børn på første klasse”

Indlæg skrevet af Heidi Møller og Karin Schwartz

Vi fatter det ganske enkelt ikke! Et er, at man i tidernes morgen ikke indtænkte en handicapvenlig indgang til politigården, da denne blev bygget, men at man begår samme fejl her i 2011, når samme politigård gennemgår en ombygning er altså tæt på at være utilgiveligt. Under alle omstændigheder er det dybt diskriminerende! Som kommunalpolitikere har vi intet med sagen at gøre i forhold til beslutningen og ej heller med økonomien, som åbenbart er den, der spænder ben for, at en handicapvenlig indgang kan realiseres. Som kommunalpolitikere i en kommune med en flot handicappolitik hvor indholdet tages meget seriøst, og hvor der bl.a. står, at vi skal reducere eksisterende barrierer for fysisk tilgængelighed i offentlige bygninger og i det offentlige rum, så er det dybt frustrerende at se en af de vigtigste offentlige instanser gøre det stik modsatte. Da vi som kommunalpolitikere ikke kan gøre noget i sagen andet end at opfordre ordensmagten til at respektere kommunens handicappolitik, så vil vi i hvert fald gøre det. Ligeledes vil vi også komme med et lille forslag til at spare noget økonomi i projektet – lav dog blot en handicapvenlig indgang – den vil jeg tro, vi alle kan passere.

Indlæg skrevet af Hans Erik Møller

De barske realiteter står bøjet i neon, når det drejer sig om udfordringerne og fremtidsperspektiverne, for skolerne i Esbjerg Kommune.

Elevtallet falder voldsomt, og samtidig med dette vil vi vel alle gerne have kvalitet i skolerne.

Vi skal til at behandle de næste 7 sager på byrådets dagsorden: Forslag, der alle handler om skolestrukturændringer.

Jeg vil dog starte med nogle generelle kommentarer om skolestrukturen, herunder ikke mindst et tilbageblik over årsagerne til, at vi er nødsaget til at handle på nuværende tidspunkt:

Den 13. oktober 2010 besluttede byrådet at sende 7 forslag om skolestrukturændringer i høring i de respektive skolebestyrelser.

Baggrunden for at stille forslaget om skolestrukturændringer er i al væsentlighed det faldende elevtal.

Befolkningsprognosen for perioden 2010 – 2025 viser, at tidligere års forventninger om faldende elevtal i Esbjergs kommunes folkeskoler desværre holder.

Således viser den elevprognose, der er udarbejdet på baggrund af befolkningsprognosen, at elevtallet forventes at falde fra de nuværende 12.635 elever til 10.866 elever i normalklasserne i skoleåret 2023/24.

Et fald på 1769 elever i normalklasserne vil reducere lokalebehovet i det kommunale skolevæsen, idet konsekvensen af det faldende elevtal bl.a. er at der skal dannes færre klasser.

Der vil altså blive behov for færre klasselokaler til undervisningsbrug. Det faldende elevtal forventes at frigøre op mod 147 klasselokaler i perioden indtil skoleåret 2023/24.

Alene frem til skoleåret 2014/15 forventes elevtallet at falde med ca. 880 elever og i samme periode vil der kunne frigøres mellem 45 – 50 klasselokaler.

Herudover vil skolernes budgetter blive reduceret med godt 33 mill.kr. på grund af det faldende elevtal, alene her er der en udfordring som vi ikke kan sidde overhørigt.

Ja der er tale om store udfordringer som vi står overfor. Ingen tvivl om det.

Vi skal være meget opmærksomme på, at det jo ikke alene er antallet af elever der starter i skolerne der er faldende, men der også er tale om, at nogle forholdsvis store årgange er på vej ud. Altså med andre ord, de årgange der nu er på vej ud, er større end de årgange der kommer efterfølgende.

Vejen er vist: Vil vi bruge pengene til at finansiere et skolevæsen med mange skoler og spredning af elever, hvor der bliver råd til mindre undervisning, eller vil vi bruge pengene med færre skoler og samling af elever, så der bliver råd til mere undervisning.

Et flertal i Børn og Familieudvalget og byrådet ønsker kraftigt at markere i dag, at det er de faktuelle forhold der har ført til forslagene om skolestrukturændringerne, og at ændringerne i skolestrukturen skal være med til at sikre en høj kvalitet i vore skoler.

Vi har i mange år debatteret på hvilket niveau kvaliteten i vore folkeskoler skal være. Nu er vi kommet så langt, at vi opererer med det vejledende timetal i skolerne og ikke minimumstimetallet. – Det er vi faktisk ret stolte af.

Ja, jeg synes at alle forældre i skolerne i Esbjerg bør respektere dette!

Vedtages ændringerne af skolestrukturen, som vi behandler i dag,vil der frigives resurser der sikrer Esbjerg kommunes elever et undervisningstimetal svarende til Folkeskolelovens vejledende timetal og hermed en høj faglig kvalitet i Esbjerg kommunes folkeskoler. Et højt timetal, der er vigtigt, når vore børn skal udvikle sig til at klare fremtidige krav i en verden, der bliver mere og mere international, og hvor konkurrencen om højtuddannet arbejdskraft ikke længere er afgrænset af hverken sproglige eller geografiske grænser.

Jeg er glad for, at samtidig med dette, vil der ikke blive tale om afskedigelse af lærerpersonalet.

Esbjerg lærerforening og kommunen har nemlig, indgået en aftale om hvordan man besætter stillingerne fremover, og her er der sikret plads til alle vore lærere.

Det tror jeg er til gavn for os alle, naturligvis lærerne, men også forældrene og ikke mindst eleverne.

I høringsperioden som løb fra den 24. oktober – den 21. december 2010 har der været holdt en række offentlige borgermøder, møder med skolebestyrelser osv.

Efter høringsfristens udløb har vi herudover modtaget rigtig mange høringssvar, indsigelser, og læserbreve.

Det har faktisk optaget os meget, og det er lidt uretfærdig at vi samtidig med, at vi har brugt mange kræfter herpå, har fået skudt i skoene, at vi ikke har lyttet til borgerne, ja sågar, at vi ikke har læst høringssvarerne.

Ja kan forsikre alle om, at det har vi. Og vi har haft mange drøftelser omkring disse.

Jeg vil her lige nævne ændringer der er kommet frem undervejs:

Spandet/Roager:

Der er lyttet til, at et flertal i området ønsker, at Spandet/Roager skal lægges under Vadehavsskolens skoledistrikt. Ønsket er fulgt uanset, at det er en dyrere løsning for kommunen. 

Derudover arbejdes der videre med at finde løsninger på problematikken omkring skolekørsel og SFO.

Blåbjerggårdskolen:

Der er lyttet til et høringssvar om, at Blåbjerggårdskolen skolebestyrelse ønsker, at der skal arbejdes mod et fælles skoledistrikt mellem Blåbjerggårdskolen og Vestervangskolen.  Dette bliver der nu arbejdet videre med.

Og vi sikrer os, at der inden 2016 udarbejdes en plan for den fremtidige struktur for Blåbjerggårdsskolens klasser for elever med AHDH eller tilsvarene vanskeligheder.

Nordvangskolen:

Skolebestyrelsen anbefalede et skoledistrikt, men ganske vist med Nordvangskolen som distriktsskolen. Høringssvaret imødekommes delvist, idet der etableres et skoledistrikt men sådan, at afståelsen af lokaleafsnit i fremtiden både kan ske på Hjerting Skole og/eller Nordvangskolen.

Vester Nebel Skole:

Høringssvar fra Bryndum Skole er imødekommet, og der sker en opgradering af lokaler, så rammerne for en skole i dette større skoledistrikt imødekommes. Der er endvidere lyttet til, at Vester Nebel Skole lægges under Bryndum Skole. Dette er ganske vist et lokalt ønske, der lå forud for selve høringsperioden, men området er blevet hørt!

Guldager Skole:

i høringssvar er der foreslået deling af skoledistriktet, så Guldager Stationsby gik til Sønderris og vest for Hjerting Landevej til Hjerting. Uanset at ønsket om bevarelse af Guldager Skole ikke er fulgt, er Guldager Sogn samlet under samme skoledistrikt.

Hunderup:

At den lokale ansøgning om overflytning af børnehaven Degnehaven til de nuværende SFO- lokaler fremmes.

Herudover finder byrådet det yderst vigtigt, at vore skoleveje er trafiksikre. Når vi kommer til sagerne kan man se, at vi mener det meget alvorligt, og derfor fremgår det af beslutningerne at:

”Det prioriteres højt, at der hurtigst muligt etableres sikker skolevej i det nye skoledistrikt. Finansieringen hertil fremkommer fra såvel den frigjorte økonomi ved skolelukningen og ved fremrykning af allerede afsatte midler til cykelstier. Så er det sagt meget tydeligt.”

———

Så når det påstås at vi ikke lytter, er det altså ikke korrekt, men vi byrådsmedlemmer har som før nævnt, den vanskelige opgave at få skolekapaciteten til at passe til antallet af elever.

Vi må reagere på det faktum, at der pr. automatik trækkes penge ud af skolebudgettet, når antallet af elever falder, og vi skal også handle ud fra ønsket om kvalitet i skolerne, og dermed også det vejledende timetal i vore skoler.

Her må vi nok konstatere, at mange af de høringssvar vi har modtaget desværre ikke peger på løsninger på nævnte udfordringer.

Vi står derfor nu overfor nogle beslutninger, som absolut ikke er lette, hvis nogle tror at vi politiker synes, det her er sjovt, så tager de grueligt fejl.

Jeg tror jeg på alle de byrådsmedlemmer, der står bag denne beslutnings, vegne, kan sige at dette gør ondt, men det er nødvendigt med denne tilpasning.

Senere når ændringerne i skolestrukturen formentligt er vedtaget, er mit højeste ønske for os alle, ikke mindst skoleeleverne, at vi alle arbejder sammen for at sikre den bedst mulige overgang i forbindelse med den fremtidige skolestruktur.

Vi har besluttet at for de skoler hvor der sker sammenlægninger, foretages nyvalg til skolens skolebestyrelse så hurtigt som muligt.

Nu er det jo sådan at et valg til nye skolebestyrelser tager tid, derfor er der også et afsnit i beslutningerne der lyder således:

”Der arbejdes videre med det konkrete lukningsforløb i samarbejde med de implicerede skoler og skolebestyrelser.”

Det betyder at der snarest skal nedsættes arbejdsgrupper, hvor der er repræsentation fra de skoler, der bliver berørt for at sikre den bedst mulige overgang, hvor alle implicerede har mulighed for at skabe de bedste forudsætninger.

Jeg vil afslutningsvis, gerne sige til borgerne og ikke mindst børnene, at jeg ved det føles svært for mange af jer, der er tilstede her i dag, og jeg har fuldt ud forståelse for jeres følelser og frustrationer.

Jeg har forsøgt at redegøre for baggrunden for beslutningerne, nemlig at det ikke handler om besparelse men derimod om kvalitet.

Mit ønske for os alle, er som nævnt, at når disse beslutninger, formodentlig om lidt er truffet, så arbejder vi alle sammen for at sikre den bedst mulige overgang.

Selv om det for mange er svært at se nu, er det faktisk sådan, at rent historisk har det vist sig at mange skolestrukturændringer er endt godt, jeg håber at i denne vanskelige situation, viser det sig, – at når det nu skal være, – så får vi også en rigtig god løsning på den lange bane, det skylder vi ikke mindst vore børn i kommunen.

Lad os sammen lægge alle gode kræfter ind på det.

Jeg er nu kommet med de overordnede betragtninger, og inden vi går i gang med selve sagerne, vil jeg stoppe her, så vi kan få en runde, inden selve sagsbehandlingen.

Indlæg skrevet af John Snedker

Den nuværende borgerlige Regering med Dansk Folkeparti i spidsen foretager lige nu de hidtil kraftigste frontalangreb overfor kommunerne – og angriber dermed med voldsom kraft velfærden og trygheden hos helt almindelige familier. Efterlønnen skal afskaffes, velfærden reduceres kraftig, og landets kommuner skal sættes endnu mere under økonomisk pres med øget kontrol. Derfor har kommunerne hårdt brug for en ny Regering – jo før jo bedre! 

Man kommer ikke udenom, at det er den borgerlige Regering med Dansk Folkeparti i spidsen, der bærer hovedansvaret for, at landets 98 kommuner har måttet vedtage budgetter for 2011, der landet over indeholder besparelser, serviceforringelser og personalereduktioner.

Regeringens og Dansk Folkepartis diktat til landets kommuner sidste sommer om den såkaldte ”Nulvækst” har for alvor sendt kommunerne – herunder også Esbjerg Kommune – på en alvorlig økonomisk hestekur. Den kommunale velfærd er med andre ord kommet gevaldigt under pres!

Nulvækst betyder ikke uændret serviceniveau, som navnet ellers let kunne antyde. Uændret kommunalt serviceniveau ville nemlig have kostet mellem 1,5 – og 1,7 % mere om året! Forklaringen er den simple, at besparelser ved det faldende børnetal slet ikke modsvares af de øgede udgifter i konsekvens af, at vi dels blive flere ældre og dels har stigende udgifter på det sociale område – og det vidste Regeringen i øvrigt godt. Derfor har den såkaldte ”Nulvækst” også landet over medført besparelser, serviceforringelser og personalereduktioner i de kommunale budgetter fra 2011.

Regeringens og Dansk Folkepartis spareplan fra foråret trækker 24 mia. kr. ud af dansk økonomi. Det bremser den spæde vækst – og presser i sidste ende den enkelte borger ude i kommunerne.

Kommunalpolitikerne i landets 98 kommuner fik med andre ord en bunden opgave af Regeringen, nemlig at udmønte de serviceforringelser i kommunerne, der kræves for at betale for de store ufinansierede skattelettelser, som Regeringen og Dansk Folkeparti har givet til de velbjærgede!

Men Regeringens angreb mod den kommunale velfærd stopper ikke her!

Beskæftigelsesindsatsen smadres!
Efter at de kommunale budgetter var vedtaget i oktober, så indgik Regeringen og Dansk Folkeparti en finanslovaftale medio december, der med voldsom kraft rammer hele den kommunale beskæftigelsesindsats med virkning fra 1. januar 2011.

Aldrig før er det set, at der vedtages en Finanslov, der 14 dage efter får så store konsekvenser for den kommunale økonomi – og ikke mindst for indsatsen overfor de ledige! Alene i Esbjerg Kommune medfører dette besparelser på ca. 84 mio. kr. om året, heraf 37 mio. kr. på selve aktiveringsindsatsen.

Det er den helt forkerte vej at gå i en tid med stigende ledighed, ikke mindst blandt unge og ufaglærte – også når vi ved, at der generelt bliver færre jobs til ufaglærte! Kommunerne bliver altså ramt på både forsørgelsesdelen og aktiveringsdelen overfor såvel de forsikrede som ikke forsikrede ledige. Vanvittigt, når der fortsat er ”flaskehalsproblemer” og derfor hårdt brug for opkvalificering, uddannelse og revalidering. Vi skal væk fra kassetænkning, og derimod tænke aktivt i forhold til den enkelte ledige. Socialdemokraterne vil løfte og støtte den enkelte – og have stærkt fokus på kompetenceløft og integration!

Flere stramninger og bureaukrati på vej fra Regeringen!
Men Regeringens og Dansk Folkepartis kommunale angreb fortsætter desværre ufortrødent!

Regeringen vil sikre, at de urimeligt og i øvrigt historisk stramme økonomiske rammer overfor kommunerne overholdes, og stafsanktionerne fra i sommers strammes nu yderligere, samtidig med, at der indføres mere og mere kontrol!

Med Lovforslag 105, der netop er førstebehandlet i Folketinget, indføres yderligere kontrol. Regeringen vil nu have, at kommunerne skal indføre ½ års regnskab. Naturligvis skal vi i kommunerne har styr på økonomien. Men kommunerne – herunder også Esbjerg Kommune – knokler allerede nu med at finde effektiviseringer og besparelser, der hvor det gør mindst ondt.

Sidste år høstede kommunerne effektiviseringsgevinster for i alt 1,3 mia. kr. (selvom der kun blev budgetteret med 1,1 mia. kr.) I år forventer kommunerne at hente yderligere 2,2 mia. kr. på denne konto. Så i stedet for at overdænge kommunerne med endnu flere bureaukratiske regler og sanktioner, så ville man komme længere med mere tillid og respekt for det kommunale selvstyre!

Som Regeringens lovforslag ligger nu er det alt for restriktivt og bureaukratisk, så jeg er meget glad for at socialdemokraterne på Christiansborg stemte imod.

Næste forslag fra Regeringen, der førstebehandles den 4. februar, vil stramme sanktionerne mod kommunerne alvorligt. Hvis de kommunale serviceudgifter i 2011 overskrides – så nedsættes bloktilskuddet for 2012 tilsvarende. 40 % af bloktilskudsnedsættelsen vil blive afregnet kollektivt for kommunerne (også selvom vi her i Esbjerg kommune overholder aftalen), mens 60 % vil blive afregnet individuelt for de kommuner, der har overskredet deres budgetter. Det rammer vilkårligt – og sætter trygheden på spil!

Socialdemokraternes holdning er, at vi ikke skal straffe kommunerne yderligere, men i stedet arbejde for realistiske og mere fleksible aftaler, hvor forringelser i kernevelfærden undgås.

Ny Regering så hurtigt som muligt!
Set fra et kommunalpolitisk synspunkt, så er det derfor vigtigere end nogen sinde, at der kommer en ny socialdemokratisk ledet Regering. Det er ikke nok at spare os ud af krisen – vi skal derimod investere i mennesker, arbejdspladser, uddannelse, sundhed og vækst.

Der er hårdt brug for reformer, der øger produktiviteten. Der er hårdt brug for reformer, der øger arbejdsudbuddet – og der er ikke mindst hårdt brug for et Folketing og en Regering, der bakker op om det der lige nu foregår i kommunerne, hvor kernevelfærden udmøntes – og dermed tryghed i hverdagen for helt almindelige familier.

For hver dag, der går med den nuværende borgerlige politik og angreb på kernevelfærden – jo vanskeligere bliver det for den nye socialdemokratiske regering at få rettet op på økonomien og sikre den fælles velfærd.

Så lad os nu får det overstået i en fart – lad os få det valg, så Helle og co. hurtigst muligt kan afløse en slidt, metaltræt og idéforladt borgerlig Regering.

Indlæg skrevet af Anders Kronborg

Det er på sin plads, at rådhusets politikere triumferer og klapper i hænderne over Esbjergs uddannelsesinstitutioner. De har på det seneste sat Esbjerg flot på landkortet!

Blandt gymnasieskolerne i Danmark var det Esbjerg Gymnasium og HF, der klart toppede i december 2010 i en landsdækkende trivselsundersøgelse. Budskabet og undersøgelsesresultatet var ikke til at tage fejl af. Esbjerg Gymnasium og HF har de gladeste og mest tilfredse gymnasieelever i hele Danmark!

I denne måned er der kommet et nyt trofæ på hylden. Sosu-skolen i Esbjerg triumferer også i en national tilfredshedsundersøgelse – og faktisk er det 3. år i træk skolen får en flot 1. plads.

Det er positiv reklame for Esbjerg – ikke mindst når byrådet har en målsætning om, at Esbjerg skal være en endnu bedre, stærkere og større studieby.

Hvis Esbjerg skal tiltrække og fastholde studerende, så er det helt afgørende, at byen har et attraktivt studiemiljø, og at de studerende trives på deres uddannelsesinstitutioner.

Unge ambitiøse mennesker vil gerne studere i en by, hvor de finder sig godt tilpas! Både i forhold til fritidsinteresser, men også i forhold til skolemiljøet – de studerende er nemlig helt opmærksomme på, at glade mennesker lærer bedst, og derfor er 1. pladser i trivselsundersøgelser ikke uvæsentlige for unges valg af uddannelsessteder og uddannelsesby. De viser nemlig, at man er velkommen, at der er tryghed og sociale tilbud, og at de studerende har indflydelse og medbestemmelse.

Lad os bruge de positive resultater i markedsførelsen af Esbjerg som studieby!

Indlæg skrevet af John M. Schmidt

Bestyrelsen for Esbjerg Havn har besluttet at udvide havnen med 650.000 m2 og mere end 1 km nye kajer, og det er et led i havnens Masterplan, at havnen nu udvides markant mod øst/syd således haven nu har udvidet til grænsen i forhold til Vadehavet.

Dette skyldes ikke mindst stærkt stigende efterspørgsel efter arealer til både skibstrafik og energiformål som danner grundlag for bestyrelsens beslutning. En beslutning der er truffet i tæt dialog med havnens mange brugere.

Esbjerg Havn, der nu arealmæssigt Danmarks største havn, som i de senere år har oplevet en markant stigning i udlejningen af arealer i modsætning til øvrige havne i Danmark.

Etableringen af Østhavnen (Sydhavnen i Masterplanen) beløber sig samlet til en investering på næsten 500 mio. kr. Ingen tvivl om at markedet for havvindmøller i Nordsøen vil eksplodere i de kommende år og har en medvirkende årsag til bestyrelsens beslutning.

Ingen tvivl om at vindmølleindustrien i Danmark har et stort behov for udskibning af havvindmøller fra en central havn, og her er Esbjerg havns placering unik i flere sammenhænge, og den position skal naturligt udnyttes. Det skaber omsætning, det skaber nye virksomheder, og så skaber de helt nødvendige arbejdspladser.

Det er samtidig en kendsgerning, at England, Tyskland og Holland har ambitiøse programmer på havvindmølle området i modsætning til Danmark. Jeg tror også på vækst for havvindmøller på hjemmemarkedet med en ny Regering, som vil tænke grønt og alternative energiformer.

Bestyrelsen for Esbjerg Havn ønsker i størst mulig omfang at imødekomme kundernes og areallejernes krav til og behov for kapacitet, adgangsveje og øvrig Infrastruktur, derfor er motorvejens tilknytning også en del af den forudsætning bestyrelsen for haven har haft, som er en forudsætning for en investering på næsten 500 mill. kr.

Ud over at udbygge sin fremtrædende position på udskibning på energiområdet agter Esbjerg Havns bestyrelse også at udbygge sit net af ruter til europæiske havne. Fremtiden ligger i skibstrafik, og det vil bestyrelsen efter bedste evne udnytte.

Den kommende nye Østhavn er fremtidssikret til de markeder der vil komme. Det gælder også RO-RO eller LO-LO, men det kræver yderligere investeringer, men det vil fremtiden vise nødvendigheden af.

 Indlæg skrevet af Erik Christiansen

for en siden kommunalreformen evigt tilbagevendende diskussion om kommunens køb af seminariebygningerne sammenholdt med læreruddannelsens flytning fra Ribe til Esbjerg.  

Ja ikke alene det, men også i forhold til konflikten mellem Ribe og Esbjerg og den samtidig store nedgang i forholdsvis store statslige institutioner, som byrettens nedlæggelse, nedlæggelse af byens politistation (ingen politiinspektør længere) og statsforvaltningens fysiske nedlæggelse i Ribe, er der sat et punktum.

Det vil jeg gerne – som gammel Ribe politiker – tillade mig at sige.

Jeg var som politikker i ny Esbjerg kommune med til at sige ja til kommunens køb af seminariebygningerne, vel vidende, at købet fra kommunens side var med til at finansiere nogle af anlægsudgifterne til den nye bygning ved den dengang kaldte CVU Vest i Esbjerg, som skulle rumme læreruddannelsen fra Ribe.

Når jeg sagde ja, til købet af seminariebygningerne, var det ud fra den teminologi, at hvis jeg derefter også gerne ville være med til at bestemme, hvad der skulle ”puttes” i bygningerne, ville det alt andet lige være nemmere at bestemme over, når vi (kommunen) ejede bygningerne.

Det er måske ikke lige sådan en manøvre, man bliver helt populær på, set med Ripensernes øjne.

Det var rigtig ærgerligt, at det ikke lykkedes med The Tone Academy og fine arts, fordi dette academy kunne have været med til at give det løft, som vi gerne ville give i Ribe.

Det lykkedes ikke. Rent økonomisk var det en meget svær manøvre. Dog vil jeg tillade mig at sige, at jeg stadigvæk sidder inde med en vis skepsis i f. t. den økonomiske model, som ikke var muligt i h. t. kommunalfuldmagten. Havde der været den nødvendige vilje dertil fra det regerende flertal i byrådet, kunne det måske have ladet sige gøre, hvis der var vilje til en anden finansieringsmodel. Men lad det nu ligge………………………

Med den beslutning som vi, og ikke mindst vore 3 byrådskolleger i økonomiudvalget, John Snedker, Anders Kronborg og Hans Erik Møller har været med til at frembringe, er der sat et rigtigt stort Socialdemokratisk fingeraftryk  på to fronter, som jeg vil skitsere således:

Seminariebygningerne ligger sådan fysisk placeret, at bygningsmassen faktisk er centrum i Ribe, når vi tager Nørremarken med, hvad vi så absolut skal.

 Og – lige i centrum – ligger nu byens kultur og fritidshus. Det kan ikke blive bedre.

 Bygningerne skal rumme

 ·         Bibliotek

·         Fritids- og ungdomsklub (har vi, og her vil jeg nævne Mussa og i al beskedenhed mig selv, i den grad arbejdet for)

·         Ungdomsskolen og Kulturskole.

·         Og flere fritidstilbud så som til vore ældre medborgere

Over for ligger Valdemarskolen, og denne bliver nu renoveret, hvortil der er afsat 40,- mio. kr. (hvis det ikke slår til findes resten). Som gammel Ribe politiker kan jeg røbe, at vi var begyndt at afsætte penge til en meget meget tiltrængt renovering, og der blev også lavet nogle gode tegninger,  hvorfra meget sandsynligvis kan bruges. Vi havde også en overgang penge afsat i budgettet, men pengene blev, kort før kommunalreformen, trukket ud af budgettet igen, fordi der skulle bruges penge på andet det  år. Det var så meningen, at pengene skulle ”tilbageføres” igen, men så kom kommunalreformen, og så blev det ikke til noget, sagt i bedste H. C. Andersen stil.

 Det lykkes nu, og det lykkes, fordi Ribe er blevet en del af en stor kommune.

Lige i nærheden ligger Ribe Fritidscenter som i slutningen af april måned står fuldt udbygget og -renoveret og det kommunale svømmebad, som er drevet af Ribe Fritidscenter.

Der bliver i den grad en naturlig samling af mange kultur- og fritidstilbud i området og i centrum af Ribe. (Jeg vil gerne tage en alvorlig snak med den, som vil kritisere det!)

Det er mit håb, at hele seminariebygningsmassen – med tiden – kommer til at rumme flere kommunale aktiviteter, vel vidende at det kan betyde, at der – på sigt – ikke mere bliver plads til  privatskolen. Sådan er det, og det er heller ikke kommunen, som skal sørge for bygninger til en privatskole. Men indtil videre har privatskolen lejet sig ind i den del, af bygningerne, som det p.t. ikke er fyldt ud med kommunale formål.

 Men men ………………..når alt det her så er sagt, forestår der en stor opgave for kommunen, nemlig

·         at arbejde for at skabe muligheder for vækst og udvikling i Ribe.

Der står en masse tidligere store bygninger tomme, og jeg er meget enig med den fhv. næstformand i byens Handelsstandsforening, Poul Anker Nielsen som offentligt har givet udtryk for, at der i disse bygninger må kunne skabes mulighed for vækst og udvikling. Det ved jeg også, at John Snedker i den grad er enig i.

Derfor bliver nu den næste opgave for os = Esbjerg kommune, og her skal kommunens direktion med ind over, at arbejde for at få aktører til at interessere sig for de tomme bygninger og lægge nogle investeringskroner deri.

Vores – Socialdemokraterne i Esbjerg Byråd – store arbejde, for det, bliver at få dette dagsordensat i byrådet.

Indlæg skrevet af Connie Geissler

År 2010 blev på mange måder et spændende år. Det første år, hvor jeg som ny byrådskandidat, skulle indvies i mange forskellige emner og samtidig være med til, at tage både de populære og mindre populære beslutninger.

Et år, hvor vi som socialdemokrater enten skulle vælge, at stå helt uden for indflydelse, eller indgå i løsningsforslag, hvor vi ville opnå optimal indflydelse og påvirke i en retning som vi kan stå inde for.

Vi fik indflydelse  igennem et dygtigt forhandlingsudvalg og forud herfor, var der mange konstruktive drøftelse i vores gruppe, så der var enighed om det resultat der skulle opnås.

Skolestrukturen var en af  de emner, der skulle arbejdes med, da der iflg. alle prognoser bliver født væsentlig færre børn de næste 10 år. For os er det vigtigt, at bevare kvalitet i skolerne for alle børn, indenfor de økonomiske rammer vi har.  Målet er ikke at lukke skoler for at centralisere men vi skal sikre, at alle børn får undervisning på samme kvalitetsniveau. Derfor har vi efterlyst gode ideer til, hvordan  det kan sikres.

Der har nu været deadline for høringsfasen og  vi skal arbejde med de høringssvar, der er indkommet til udvalget.

En anden dagsorden i Kommunen er visiterede ydelser til de borger der har behov for hjælp. Der tales meget  på landsplan om, at der skal spares på ældreområdet.  På nuværende tidspunkt, er der ikke lagt op til besparelser indenfor området her i Esbjerg. Vi har velfungerende plejehjem med tilfredse borgere og personale.

Der er en udfordring i Esbjerg i øjeblikket med Esehuset, hvor der arbejdes med både  kulturen og synlig ledelse. Jeg støtter den indsats som Esbjerg Kommune her  har igangsat.  

For mig har faglighed og kvalitet i hele plejesektoren altid stået højt på dagsorden. Vi skal fortsat kæmpe for, at det er faglært personale med den fornødne indsigt, der giver  ydelsen til vores borgere. SOSU grupperne har i mange år kæmpet for, at bruge ressourcer på hjælp til selvhjælp ”Fællessprog 2”, men har oplevet, at der blev mere fokus på effektiv opgaveløsning og mindre på, hvor vigtigt det er, at træne borgerne til selv at være med til, at mestre opgaver. Med hjælp til selvhjælp  opnår vi, at personalet  trives, udvikles og er mere motiveret i deres job. Borgere  oplever, at blive mere selvhjulpne og på sundheden får vi den gevinst, at borger bliver mere mobile og bedre kan deltage i ”livet”. Der kan føjes år til liv!

Som formand for Lokal uddannelsesudvalg på Social og sundhedsskolen har jeg arbejdet på efteruddannelse til SOSU grupperne og god ”timing”, at vi stod klar med tilbud, da Esbjerg Kommune besluttede at sende personalet på efteruddannelse. Sammen med embedsmændene har der været et konstruktivt samarbejde omkring behov for uddannelse. Det er en investering i mestring af opgaver og har allerede nu givet resultater med større tilfredshed i arbejdet.

Esbjerg Kommune  holdt sidst i 2010 en temadag ”Det nære sundhedsvæsen og forandring”, hvor der blev stillet  krav om fortsat kvalitetsudvikling og fokus på effekt og resultater, ny viden og teknologi, samt involvering af borgerne og deres nærmiljø. Større indsats med rehabilitering /genoptræning, hvor netop SOSU grupperne er frontpersonale hos borgerne og hermed er en naturlig del af hverdagen.

Det er også nødvendigt med  bevidste handlinger i det borgernære miljø, da vi indhentes af en udvikling på sygehusene, som går meget stærk. Borgere der indlægges på sygehuset, vil blive behandlet og udskrevet efter Triage systemet, som betyder meget hurtig diagnosticering og behandling og herefter hjem til videre behandling. Der skal kunne mestres mange komplicerede opgaver i den kommunale sektor og derfor er uddannelse meget afgørende for, at det kan lykkes!

Socialdemokraternes fokus bør  fortsat være, at  arbejde med investering i uddannelse, arbejde på levering  af høj kvalitet i ydelser, så de borgere i Esbjerg Kommune, der får visiterede ydelser, kan  blive trænet til det ”gode liv”. Samtidig skal der være omsorg til de borgere, der ikke kan trænes men har brug for pleje.

Konklusionen på året der gik er, at vi i gruppen har fået indflydelse på beslutninger ved, at deltage med konstruktiv dialog, som ofte sætter Dansk Folkeparti på sidelinjen.

Ved viden deling og stor mangfoldighed i den Socialdemokratiske Byrådsgruppe er vi godt rustet til opgaverne!!

Godt Nytår ønsker jeg alle, mens vi spændt venter på hvornår der udskrives Folketingsvalg – og vi skal i arbejdstøjet !!

Indlæg srekevet af Vivi Lindblad

Som den flittige læser af Jydske Vestkysten har bemærket, så har nogle borgere i Tjæreborg være utilfredse med, at Esbjerg kommune begyndte at fjerne lysmaster i det åbne land. 170 borgere i Tjæreborg protesterede skriftligt til formanden for Teknik og Forsyning udvalget Freddie H. Madsen, samtidig med at lokalrådet bad om et møde med Økonomiudvalget. Herefter blev sagen igen taget op på Teknik og Forsyning udvalgets dagsorden, hvorefter Freddie H. Madsen begærede sagen i byrådet, hvilket skete d. 20.december 2010.

Efter en nøjere gennemgang af hele komplekset om belysning i det åbne land, viser det sig, at skal der ændres på belysningen i Tjæreborg, så skal vi kikke alle de andre veje efter i det åbne land i hele Esbjerg kommune, hvor der også er pillet lysmaster ned. Der skal pilles 321 master ned, hvoraf de 87 allerede er taget ned, som vi vil skulle genetableres med de rigtige lovlige master og i den rigtige afstand, hvilket vil koste 1.680.000 kr., og videre i hele Esbjerg kommune vil det blive mere end 50 mio. kr., hvorfor vi har bedt forvaltningen om at undersøge alternative løsninger til næste budgetlægning, samt at lokalrådene skal inddrages i sagen inden den forelægges for Teknik og Forsyningsudvalget før budgetlægningen for 2012.  Vi synes, det er rimeligt at sagen får en grundig behandling, hvor der bliver kikket på, om der er nogen steder, hvor der evt. skal være mere lys, og andre steder, hvor der er lys nok på de pågældende strækninger. Udvalget var på en rundtur i Tjæreborg for at se på belysningen, hvilket har affødt at flertallet i Byrådet ønsker en grundigere analyse af belysning i det åbne land i hele Esbjerg kommune.

Esbjerg kommune har ikke uanede midler, hvorfor det er vigtigt, at vi får kikket på de pågældende strækninger igen. Skal der sættes master op igen uden en saglig sagsbehandling, vil borgerne med god ret kunne klantre os byrådsmedlemmer for dårlig sagsbehandling, hvilket vi socialdemokrater ikke medvirker til.

Vi støttede derfor ikke Freddie H. Madsens forslag i byrådssalen.

Indlæg skrevet af Karin Schwartz

”I morgen er det juleaften, der er længe, længe til – hvad mon vi skal finde på……”. De fleste af jer kender måske denne julesang, som vel meget godt beskriver et barns utålmodige længsel efter juleaften. Mine 2 små drenge på hhv 3 og 6 år længes også, men for mig eget vedkommende, så gjorde det skam ikke det mindste om juleaften ville vente et par dage med at indfinde sig. Det ville nemlig give den enlige fortravlede mor bag skærmen her, lidt kærkommen forlænget spilletid så også hun kan nå i mål med de sidste gøremål inden der bydes op til juletræsdans hos familien. Nå, men hvorom alting er, så bliver det jo jul uanset om jeg bliver klar eller ej………..så hvorfor ikke forkorte ventetiden med et lille blogg-indlæg! Da julen jo for mange er en pakkefest, så vil jeg bruge mine linjer i denne blog på, at beskrive hvilke gaver jeg som socialdemokratisk byrådsmedlem i Esbjerg Kommune gerne vil pakke ud i morgen aften.

Først og fremmest så vil jeg jo elske at pakke en ny regering ud! Det vil på mange måder lette vores kommunalpolitiske arbejde. Pt har vi en regering som holder kommunerne i et jerngreb, og hvor pisken bruges i langt højere grad end guleroden. Et godt eksempel(blandt mange) herpå er den udøvede skattepolitik! Dernæst vil jeg som ældrepolitisk ordfører glæde mig vildt over, at pakke en kæmpe gave op med ad libitum af varme hænder til vores ældre i kommunen. Ældreplejen er under pres – den visiterede tid til den ældre plejekrævende medborger bliver mindre og mindre, og vi bliver derfor mere og mere afhængig af teknologiske hjælpemidler, som erstatning for den personlige pleje. Dermed ikke sagt, at vi ikke hilser det gode initiativ med mestringslæren velkomment, hvor den ældre skal støttes og vejledes til at mestre så stor en del af eget liv som muligt – vi understreger bare, at det IKKE må ske på bekostning af manglende visiteret tid til svage ældre, som ikke magter opgaven! I samme åndedrag, så er det vigtigt for mig at understrege, at det ikke bliver under et socialdemokratisk juletræ, at man vil finde en pakke indeholdende muligheden for at udlicitere vores plejecentre! Denne vigtige opgave ønsker vi selv at varetage – i vores optik er det overhovedet ikke en opgave man kan overlade til andre. Vi vil nemlig være sikre på, at vore ældre medborgeres pleje og omsorg er i kyndige hænder, og ligeså, at vi har åbent adgang til at følge med, justere og ikke mindst at rette op, såfremt det skulle være nødvendigt. En anden gave som står højt på min personlige ønskeliste, er pakken med indholdet af skytsengle til alle børn i kommunen…………… nå ja, hvorfor ikke bare ønske det til alle børn i hele verden, når jeg nu er i gang, og når det nu det er skattefrit at ønske. Det gør ondt i maven, når antallet af børn og unge i problemer er støt stigende.

Vi kæmper konstant for, at der skal allokeres flere midler til forebyggelse, så børnene og deres familier kan hjælpes mens tid er, og ikke først når skaden er sket – læs: når et barn eller ungt menneske er blevet svigtet.

Her kunne det være passende og meget aktuelt at citere fra et af versene i ”Højt fra træets grønne top” – ”………..når du strammer garnet, kvæler du jo barnet”. For os som socialdemokratiske byrådsmedlemmer kunne vi være tilbøjelige til, at nutidsfortolke verset derhen, at det er Lars’ løkke, der er ved at kvæle barnet. Derfor kan det kun gå for langsomt med at få den Løkke fjernet, så vi i kommunerne igen kan være med til at sikre landets velfærd. Jeg ønsker hermed jer alle en rigtig glædelig jul med ægte lykke!