Indlæg skrevet af Hans Erik Møller
De barske realiteter står bøjet i neon, når det drejer sig om udfordringerne og fremtidsperspektiverne, for skolerne i Esbjerg Kommune.
Elevtallet falder voldsomt, og samtidig med dette vil vi vel alle gerne have kvalitet i skolerne.
Vi skal til at behandle de næste 7 sager på byrådets dagsorden: Forslag, der alle handler om skolestrukturændringer.
Jeg vil dog starte med nogle generelle kommentarer om skolestrukturen, herunder ikke mindst et tilbageblik over årsagerne til, at vi er nødsaget til at handle på nuværende tidspunkt:
Den 13. oktober 2010 besluttede byrådet at sende 7 forslag om skolestrukturændringer i høring i de respektive skolebestyrelser.
Baggrunden for at stille forslaget om skolestrukturændringer er i al væsentlighed det faldende elevtal.
Befolkningsprognosen for perioden 2010 – 2025 viser, at tidligere års forventninger om faldende elevtal i Esbjergs kommunes folkeskoler desværre holder.
Således viser den elevprognose, der er udarbejdet på baggrund af befolkningsprognosen, at elevtallet forventes at falde fra de nuværende 12.635 elever til 10.866 elever i normalklasserne i skoleåret 2023/24.
Et fald på 1769 elever i normalklasserne vil reducere lokalebehovet i det kommunale skolevæsen, idet konsekvensen af det faldende elevtal bl.a. er at der skal dannes færre klasser.
Der vil altså blive behov for færre klasselokaler til undervisningsbrug. Det faldende elevtal forventes at frigøre op mod 147 klasselokaler i perioden indtil skoleåret 2023/24.
Alene frem til skoleåret 2014/15 forventes elevtallet at falde med ca. 880 elever og i samme periode vil der kunne frigøres mellem 45 – 50 klasselokaler.
Herudover vil skolernes budgetter blive reduceret med godt 33 mill.kr. på grund af det faldende elevtal, alene her er der en udfordring som vi ikke kan sidde overhørigt.
Ja der er tale om store udfordringer som vi står overfor. Ingen tvivl om det.
Vi skal være meget opmærksomme på, at det jo ikke alene er antallet af elever der starter i skolerne der er faldende, men der også er tale om, at nogle forholdsvis store årgange er på vej ud. Altså med andre ord, de årgange der nu er på vej ud, er større end de årgange der kommer efterfølgende.
Vejen er vist: Vil vi bruge pengene til at finansiere et skolevæsen med mange skoler og spredning af elever, hvor der bliver råd til mindre undervisning, eller vil vi bruge pengene med færre skoler og samling af elever, så der bliver råd til mere undervisning.
Et flertal i Børn og Familieudvalget og byrådet ønsker kraftigt at markere i dag, at det er de faktuelle forhold der har ført til forslagene om skolestrukturændringerne, og at ændringerne i skolestrukturen skal være med til at sikre en høj kvalitet i vore skoler.
Vi har i mange år debatteret på hvilket niveau kvaliteten i vore folkeskoler skal være. Nu er vi kommet så langt, at vi opererer med det vejledende timetal i skolerne og ikke minimumstimetallet. – Det er vi faktisk ret stolte af.
Ja, jeg synes at alle forældre i skolerne i Esbjerg bør respektere dette!
Vedtages ændringerne af skolestrukturen, som vi behandler i dag,vil der frigives resurser der sikrer Esbjerg kommunes elever et undervisningstimetal svarende til Folkeskolelovens vejledende timetal og hermed en høj faglig kvalitet i Esbjerg kommunes folkeskoler. Et højt timetal, der er vigtigt, når vore børn skal udvikle sig til at klare fremtidige krav i en verden, der bliver mere og mere international, og hvor konkurrencen om højtuddannet arbejdskraft ikke længere er afgrænset af hverken sproglige eller geografiske grænser.
Jeg er glad for, at samtidig med dette, vil der ikke blive tale om afskedigelse af lærerpersonalet.
Esbjerg lærerforening og kommunen har nemlig, indgået en aftale om hvordan man besætter stillingerne fremover, og her er der sikret plads til alle vore lærere.
Det tror jeg er til gavn for os alle, naturligvis lærerne, men også forældrene og ikke mindst eleverne.
I høringsperioden som løb fra den 24. oktober – den 21. december 2010 har der været holdt en række offentlige borgermøder, møder med skolebestyrelser osv.
Efter høringsfristens udløb har vi herudover modtaget rigtig mange høringssvar, indsigelser, og læserbreve.
Det har faktisk optaget os meget, og det er lidt uretfærdig at vi samtidig med, at vi har brugt mange kræfter herpå, har fået skudt i skoene, at vi ikke har lyttet til borgerne, ja sågar, at vi ikke har læst høringssvarerne.
Ja kan forsikre alle om, at det har vi. Og vi har haft mange drøftelser omkring disse.
Jeg vil her lige nævne ændringer der er kommet frem undervejs:
Spandet/Roager:
Der er lyttet til, at et flertal i området ønsker, at Spandet/Roager skal lægges under Vadehavsskolens skoledistrikt. Ønsket er fulgt uanset, at det er en dyrere løsning for kommunen.
Derudover arbejdes der videre med at finde løsninger på problematikken omkring skolekørsel og SFO.
Blåbjerggårdskolen:
Der er lyttet til et høringssvar om, at Blåbjerggårdskolen skolebestyrelse ønsker, at der skal arbejdes mod et fælles skoledistrikt mellem Blåbjerggårdskolen og Vestervangskolen. Dette bliver der nu arbejdet videre med.
Og vi sikrer os, at der inden 2016 udarbejdes en plan for den fremtidige struktur for Blåbjerggårdsskolens klasser for elever med AHDH eller tilsvarene vanskeligheder.
Nordvangskolen:
Skolebestyrelsen anbefalede et skoledistrikt, men ganske vist med Nordvangskolen som distriktsskolen. Høringssvaret imødekommes delvist, idet der etableres et skoledistrikt men sådan, at afståelsen af lokaleafsnit i fremtiden både kan ske på Hjerting Skole og/eller Nordvangskolen.
Vester Nebel Skole:
Høringssvar fra Bryndum Skole er imødekommet, og der sker en opgradering af lokaler, så rammerne for en skole i dette større skoledistrikt imødekommes. Der er endvidere lyttet til, at Vester Nebel Skole lægges under Bryndum Skole. Dette er ganske vist et lokalt ønske, der lå forud for selve høringsperioden, men området er blevet hørt!
Guldager Skole:
i høringssvar er der foreslået deling af skoledistriktet, så Guldager Stationsby gik til Sønderris og vest for Hjerting Landevej til Hjerting. Uanset at ønsket om bevarelse af Guldager Skole ikke er fulgt, er Guldager Sogn samlet under samme skoledistrikt.
Hunderup:
At den lokale ansøgning om overflytning af børnehaven Degnehaven til de nuværende SFO- lokaler fremmes.
Herudover finder byrådet det yderst vigtigt, at vore skoleveje er trafiksikre. Når vi kommer til sagerne kan man se, at vi mener det meget alvorligt, og derfor fremgår det af beslutningerne at:
”Det prioriteres højt, at der hurtigst muligt etableres sikker skolevej i det nye skoledistrikt. Finansieringen hertil fremkommer fra såvel den frigjorte økonomi ved skolelukningen og ved fremrykning af allerede afsatte midler til cykelstier. Så er det sagt meget tydeligt.”
———
Så når det påstås at vi ikke lytter, er det altså ikke korrekt, men vi byrådsmedlemmer har som før nævnt, den vanskelige opgave at få skolekapaciteten til at passe til antallet af elever.
Vi må reagere på det faktum, at der pr. automatik trækkes penge ud af skolebudgettet, når antallet af elever falder, og vi skal også handle ud fra ønsket om kvalitet i skolerne, og dermed også det vejledende timetal i vore skoler.
Her må vi nok konstatere, at mange af de høringssvar vi har modtaget desværre ikke peger på løsninger på nævnte udfordringer.
Vi står derfor nu overfor nogle beslutninger, som absolut ikke er lette, hvis nogle tror at vi politiker synes, det her er sjovt, så tager de grueligt fejl.
Jeg tror jeg på alle de byrådsmedlemmer, der står bag denne beslutnings, vegne, kan sige at dette gør ondt, men det er nødvendigt med denne tilpasning.
Senere når ændringerne i skolestrukturen formentligt er vedtaget, er mit højeste ønske for os alle, ikke mindst skoleeleverne, at vi alle arbejder sammen for at sikre den bedst mulige overgang i forbindelse med den fremtidige skolestruktur.
Vi har besluttet at for de skoler hvor der sker sammenlægninger, foretages nyvalg til skolens skolebestyrelse så hurtigt som muligt.
Nu er det jo sådan at et valg til nye skolebestyrelser tager tid, derfor er der også et afsnit i beslutningerne der lyder således:
”Der arbejdes videre med det konkrete lukningsforløb i samarbejde med de implicerede skoler og skolebestyrelser.”
Det betyder at der snarest skal nedsættes arbejdsgrupper, hvor der er repræsentation fra de skoler, der bliver berørt for at sikre den bedst mulige overgang, hvor alle implicerede har mulighed for at skabe de bedste forudsætninger.
Jeg vil afslutningsvis, gerne sige til borgerne og ikke mindst børnene, at jeg ved det føles svært for mange af jer, der er tilstede her i dag, og jeg har fuldt ud forståelse for jeres følelser og frustrationer.
Jeg har forsøgt at redegøre for baggrunden for beslutningerne, nemlig at det ikke handler om besparelse men derimod om kvalitet.
Mit ønske for os alle, er som nævnt, at når disse beslutninger, formodentlig om lidt er truffet, så arbejder vi alle sammen for at sikre den bedst mulige overgang.
Selv om det for mange er svært at se nu, er det faktisk sådan, at rent historisk har det vist sig at mange skolestrukturændringer er endt godt, jeg håber at i denne vanskelige situation, viser det sig, – at når det nu skal være, – så får vi også en rigtig god løsning på den lange bane, det skylder vi ikke mindst vore børn i kommunen.
Lad os sammen lægge alle gode kræfter ind på det.
Jeg er nu kommet med de overordnede betragtninger, og inden vi går i gang med selve sagerne, vil jeg stoppe her, så vi kan få en runde, inden selve sagsbehandlingen.