Læsetid: 4 min.

Universitetsansatte i protest over usle kår

Ved den officielle studiestartfest på Københavns Universitet var de deltidsansatte undervisere mødt op for at informere om deres kummerlige ansættelsesvilkår. De studerende gav dem en fin sang med på vejen
Indland
3. september 2008

Immatrikulationsfest, hedder det. Dér hvor rektor på Københavns Universitet officielt siger velkommen til de nye studerende, mens dekanerne går rundt i fjollede kåber, som de kun har på denne ene dag om året. Det gør de lige nu - inden for i Festsalen på Frue Plads.

Uden for føler man sig udenfor. Her har en klump deltidsansatte universitetslærere samlet sig på trappen for at fortælle de nye studerende, at en stor del af deres kommende undervisere er ansat under kummerlige vilkår: Uden pension, uden tillæg, uden ret til barsel. Ja, uden rettigheder i det hele taget.

Som initiativtager Morten Hjelt, der siden 1992 har været løst ansat på Musikvidenskab på Københavns Universitet, formulerer det:

"I lørdags fik jeg et brev om, hvor mange timer, jeg skal undervise i det semester, der starter i dag. Der kunne i princippet havde stået nul timer. Jeg anede ikke, om jeg havde et job eller ej," siger han og tilføjer alt det med barsel, pension og rettigheder:

"Jeg har kolleger, der har været ansat på den måde siden 1960'erne. De er blevet ansat af universitetet omkring 80 gange - for ét semester ad gangen," siger Morten Hjelt. Han har et badge fra Dansk Magisterforening på - 'Akademisk Daglejer,' står der. Desuden er han og de andre daglejere iført en 'doktorhat' fra spøg og skæmt i dagens officielle anledning. De deler pjecer ud til de nye studerende:

"Vi vil gerne fortælle dem om vores ansættelsesforhold, og hvilken naturlig betydning det har for den undervisning, de skal til at modtage. For universitetet siger intet om det selv."

I alt regner man med, at 18.500 undervisere på landets universiteter er deltidsansatte - de fleste af dem er humanister. Blandt dem er også Karin Wolgast, der siden 1984 har undervist som ekstern lektor på tysk:

"Vi er fuldstændig afskåret fra rettigheder, som normalt er en selvfølge. Når jeg går på pension, har jeg formentlig ikke fået sparet én krone op. Desuden har jeg en ph.d.-grad, og ville normalt få et tillæg på 3.000 kroner om måneden - det får jeg heller ikke som deltidsansat. Vi er ansat af staten. Og hvis man lægger det hele sammen, så er det altså rigtig mange penge, staten sparer på at ansætte os på den her måde," siger hun og tilføjer:

"På mit fag har der været perioder, hvor 75 procent af de ansatte var deltidslærere."

En rigtig humanist

Ikke langt fra de deltidsansatte har en gruppe nystartede datalogistuderende på vej til immatrikulationsfest samlet sig. De drikker øl og har end ikke ænset de deltidsansattes demonstration. Ikke desto mindre bryder de ud i en fin sang på melodien "Jeg har set en rigtig negermand":

"Jeg har set en rigtig humanist / han var knokkelskæv og sikkert også kommunist / så jeg spurgte hvad hans pensum var / han kigged' op og gav mig dette svar..." brøler gruppen af datalogistuderende.

Andre studerende - sandsynligvis humanister - forsøger at overdøve sangen, men det er svært at overdøve 20 småstive datalogistuderende, så de fortsætter ufortrødent:

"Til sommer skal jeg op i Anders And / et nummer af Fantomet og en Supermand / Og hvis en dag, jeg vågner af min døs / så bliver' jeg færdig og er arbejdsløs," lyder fra koret, inden de sætter kursen mod Festsalen.

Mettelise Fritz Hansen blev færdig som humanist for to år siden og er ikke arbejdsløs. Hun arbejder mindst 37 timer om ugen på Indianske Sprog og Kulturer på Københavns Universitet, men hun får kun løn for de ni timer, hun er ansat til i dette semester. Det svarer til omkring 7.000 kroner om måneden:

"Men jeg kan ikke lade være med at bruge mere tid. Jeg forsker også, selv om jeg ikke får penge for det. Ellers bliver undervisningen jo ikke ordentlig," fortæller hun.

Plejehjem

7.000 kroner er ikke meget mere end en SU med lån, så for at få det til at løbe rundt, har Mettelise Fritz Hansen taget et andet job ved siden af: "Jeg arbejder på et plejehjem i weekenden - det bliver jeg nødt til. Jeg får jo heller ikke nogen løn i juli og august, så jeg bliver under alle omstændigheder nødt til at arbejde andre steder," fortæller hun.

Teknisk set er hun fyret hver sommer - derfor mister hun også sin e-mailadresse og sin adgang til universitetets interne sider.

"Så jeg kan ikke kommunikere ordentligt med studerende og kolleger i ferien. Og jeg kunne ikke sende kursusplanen for næste semester ud før i går, hvor semestret startede." Foreløbig har det stået på i de to år, der er gået siden hun blev færdiguddannet:

"Jeg har gjort det, fordi jeg brænder meget for mit fag. Men jeg er ved at få nok og er gået i gang med at søge andre job. Men det er ærgerligt, for det er det her, jeg helst vil."

På Indianske Sprog og Kulturer på Københavns Universitet er der fire undervisere. Kun én af dem er fastansat.

Følg disse emner på mail
 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis