Børn lærer for lidt om billeder

Billedområdet er blevet nedprioriteret fra børnehave til gymnasium.

Der var gode intentioner, da de pædagogiske læreplaner blev indført i 2003-2004 i de danske børnehaver. Her er det nye, at børnene bl.a. skal lære om natur, sprog, kultur og krop. Sprog opfattes i bekendtgørelsen som mange ting: talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Men et par år senere blev værkstedsfaget på pædagoguddannelsen lagt ind under natur og teknik, og det betyder, at der ikke er meget tid til billedsproglig indsigt.

I børnehaveklassen skal børnene forberedes til skolen. I de ny fælles mål står der meget om sprogindlæring og naturvidenskab, mens alt hvad der har med billeder at gøre er skruet ned til et minimum. Tæller man således de punkter op, som med lidt god vilje handler om billeder, så kommer man op på ca. tre pct. Og der, hvor billeder indgår, er begrundelserne at billedarbejde træner finmotorikken eller at billeder er gode, når ordensregler skal læres.

I folkeskolen aftrappes faget billedkunst i 5. klasse for så at stoppe. Det betyder, at man slipper billedfaget på det tidspunkt, hvor børn for alvor bliver i stand til at tænke abstrakt og dermed til at forstå de lidt vanskeligere spørgsmål, billedkunsten beskæftiger sig med.

Folkeskolen spiller sig en mulighed af hænde for at inddrage kunsten i den tidlige ungdom og også for at børnene kan udvikle deres billedsprog i takt med at de bliver mere modne. I niende klasse skal eleverne lave en projektopgave, hvor de bl.a. skal formidle resultatet gennem billeder. Her må de nu unge mennesker så finde det billedsprog frem, de brugte da de var børn. Det betyder, at de ikke har et billedudtryk, der matcher deres modenhedsniveau. I gymnasiet er billedområdet nu en tilvalgsmulighed, hvilket betyder et fald på 60 pct. i antallet af studenter, der tager billedkunst.

Om det er tilsigtet fra Bertel Haarders side eller ej, så lærer børn ikke at beherske de visuelle sprogformer, som dominerer medierne og deres undervisningsmaterialer i dag.

Ved siden af og måske over engelsk er billedsproget det vigtigste internationale sprog i dag. Børn er ikke særligt gamle, før de med få klik har lagt billeder af sig selv eller andre ud på det globale net. Og vi ser dagligt, hvordan budskaber spredes med billeder over hele jorden på få timer. Det er en kæmpe mulighed og styrke for vores fremtidige forbindelse med verden. Det er vigtigt, at det sker på en velovervejet og velformuleret måde.