Vi skal arbejde mere. Det lyder rimeligt. Når man som os har levet over evne for lånte penge, så er det vel på tide at få arbejdet gælden af.
Men hvem er vi, der skal arbejde mere? Ja, det er bl.a. LO’s medlemmer. - og fagbevægelsen har meldt ud »at vi hellere vil arbejde os ud af krisen frem for at spare og skære.«
Det er altså de, der i forvejen arbejder, der skal arbejde lidt mere, men hvad med dem, der ikke arbejder, de arbejdsløse og bistandsmodtagerne? Hvis de kom i sving, kunne mindre end 12 minutter måske gøre det.
Vi har i snart 40 år forsøgt med tvang og kontrol at få de ledige i arbejde. AF koster nu 9 milliarder om året, men resultatet har ikke været lovende. AF har sammen med A-kasserne udviklet sig til et grotesk system bemandet af skrankepaver og kontrollanter, der er travlt beskæftiget med at stresse livet af de ledige, hvad enten de er på kontanthjælp eller understøttelse.
Lige nu er der ikke det store behov for arbejdskraft. Men når økonomien snart vender, vil beskæftigelsen så ikke stige? Det er der ikke meget, der tyder på. Og fra 2001, hvor Anders Fogh blev statsminister, til 2009 steg tilgangen til indkomstoverførsler fra 754.000 i 2001 til 796.000 sidste år. Det er et af vores mest uhyggelige paradoksproblemer, at så store grupper forbliver uden for arbejdsmarkedet.
Lad os prøve at tænke lidt ‘ud af boksen’. Det er ikke noget, politikere er vilde med lige nu, hvor man skal passe alvorligt på ikke at operere med for mange ‘fugle på taget’ (så kan vi altid diskutere, hvem der egentlig har en fugl i hånden...)
Hvad ville der ske, hvis vi erstattede det system af overførselsindkomster, der i dag administreres af en hærskare af kontrollanter, med en basisindkomst af nogenlunde samme størrelse - blot uden betingelser. Ja endda med mulighed for at tjene penge oveni et eventuelt job? Vil de folk på overførselsindkomst så ikke bare lægge sig på sofaen. Vi ved det ikke, for vi har ikke prøvet. Men det er ikke sandsynligt. Danskerne elsker nemlig at gå på arbejde, og det er vel heller ikke så fedt at leve på overførsesindkomst, at man ikke vil forsøge at skaffe sig lidt ekstra, hvad der på grund af modregningsreglerne er næsten umuligt i det nuværende system.
Ændring af skattesystemet
Vi skal ind og pille lidt ved skattesystemet. Hjælp! Nu falder de fleste læsere sikkert af. Alle og enhver ved jo, at det er umuligt. Overvind din skepsis og læs videre:
Flad skat, dvs. en fast skatteprocent uanset indtægt, er for mange liberale en hed drøm, men de fleste, bortset fra Anders Samuelsen, nøjes med at drømme, så ideen er indtil videre stendød. Problemet er, at den strider mod det hævdvundne gamle princip, at de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder. Og det klarer en progressiv skatteskala, der beskatter rige forholdsmæssigt mere end fattige.
Problemet med den progressive skala er, at den indbyder til skattetænkning. Hvad nu, hvis man kunne få en flad skat, der også ville være en fordel for de lavest lønnede?
Alle får i dag et bundfradrag på ca 40.000 kr. Lad os forestille os, at vi erstatter dette fradrag med et fradrag i skatten på f.eks. 96.000 kr? Denne type ordning har mange 64-årige netop nu glæde af, som præmie for at de stadig arbejder.
Hvis nu en person har 0 kr i indtægt, vil vedkommende i stedet få udbetalt 96.000 fra SKAT. Det kunne fx være folkepensionister, bistandsklienter, førtidspensionister, arbejdsløse, altså folk på overførselsindkomster. Modtagerne af overførselsindkomster skulle så naturligvis ikke også have bistand eller hvad det nu er får en ordning, de får penge fra.
Denne ordning kunne kombineres med en flad skat på f.eks. 50 procent. På den måde vil vi få fordelene ved den flade skat og samtidig ville folk, der i dag står uden for arbejdsmarkedet få et incitament til at arbejde. Hvordan det?
Jo, kombinationen af en skattefri basisindkomst og en flad skatteprocent medfører en progression i beskatningen, men samtidig vil denne skattemodel medføre, at alle får lov til at beholde halvdelen af enhver indtægt, de selv kan skaffe.
Og for ledige og bistandsmodtagere, der under det nuværende system oplever en marginal beskatning af egenindtægt på 80-100% (!), vil det pludselig kunne betale sig at arbejde. Og hvis de ikke skaffer sig et job, vil de fortsat få udbetalt et beløb svarende til deres nuværende understøttelse, blot nu fra skattevæsenet. Hele kontrolapparatet kan nedlægges.
Udenlandske erfaringer
Denne ordning kaldes andre steder i verden basisindkomst. I Alaska har alle borgere siden 1984 modtaget en basisindkomst uden betingelser og uden modregning. I Tyskland er der en stærk bevægelse for at indføre en lignende ordning. Den er f.eks. på regeringspartiet, De Frie Demokraters, politiske program.
Basisindkomst indført på denne måde kan medføre en stærk forbedring af Danmarks konkurrenceevne fx i form af lavere mindsteløn, hvis arbejdsmarkedets parter kan blive enige og dermed bedre beskæftigelsesmuligheder for netop den del af arbejdsstyrken, som arbejdsgiverne ikke har råd til at ansætte.
Og det ville kunne være et ganske vist beskedent sikkerhedsnet under en ny iværksætter, en kunstner, musiker. Ja skuespillerne, der i dag stresses rundt af a-kasserne, når de ind imellem er ledige, kunne få lov til at koncentrere sig om det, de er bedst til.
De alt for mange mennesker, der i dag lever i ufrihed i Danmark, nemlig alle dem, der skal ”stå til rådighed” for arbejdsmarkedet, vil få mulighed for at tage deres tilværelse i egne hænder. Væk med starthjælp, indslusningsløn og sagsbehandlervælde. Som det er nu, har vi et tredjerangsarbejdsmarked uden rettigheder af nogen art - det her burde være en mærkesag for fagbevægelsen!
Men har vi råd? Det korte svar er JA! Vi har allerede indført basisindkomst for længe siden. Hvert år uddeles 250 mia kr efter et yderst indviklet regelværk og kontrolleret af en hærskare af skrankepaver. Pengene er der, de administreres blot på en mildt sagt uhensigtsmæssig måde.
Se beregningerne bag forslaget her
Per Sørensen er tidligere direktør i Lego Gruppen og Ebbe Lauridsen er redaktør af modernetider.dk. Begge er medlemmer af bestyrelsen i Borgerlønsbevægelsen.
96.000 er for lavt, den skal 15.000 op.
I Monaco er alle monegaskere sikret billig bolig og en minimumsindtægt på 18.000!
Man vil til enhver tid blive begrænset af den bevidsthed der sætter dagsordenen.
I et kontrolsystem, er kontrollen en bevidsthed der dirigerer udfra indlært ønske fra speciale yrker, der videregiver disse til borgere vis kompetencer i de fleste tilfælde ikke møder disse ønsker. Her kommer vrede og frustration i mødet mellem to "lande" hvis bevidstheder ikke kan samarbejde, ikke grundet manglende vilje, men et kulturelt sammenstød der kun har fundet sted, fordi ønsket fra en begrænset bevidsthed, sætter grænser for vidensbaser der bliver sat i fangenskab.
Et økonomisk tab er uundgåeligt for begge parter, som fordyres yderligere gennem kommende sygdom, ineffektivitet, hetz, had, misforståelser, kampe om tilpasninger der aldrig vil lykkes.
Hvad der er tabt af liv, og for de økonomisk funderede, penge, i at stoppe så rige bevidstheder, kan aldrg gøres op, for de fik ikke lov til at blomstre, men blev kontrolleret ihjel, af begrænsningens angst for viden.
Ideen om borgerløn, som dette jo er, er bestemt ikke ny.
Jeg er principielt lidt imod, ud fra tanken om at folk der ikke bidrager heller ikke skal modtage...men de pragmatiske fordele ude i virkeligheden er dog ved at veje tungere for mig. Forsimpling af skattesystemet, afskaffelse af alle kontrolinstanser, samt arbejdsprøvning (udover frivillige ordninger for folk der er i tvivl om hvad de kan klare), skattetænkning og ikke mindst bureaukratisk indplacering i kasser vil give os som samfund et gevaldigt rygskub.
Et eminent, administrerbart og rimeligt forslag, enhver burde kunne forstå. Væk med statsligt formynderi.
Væk med alle subsidier -- hvis nogen ønsker pension eller arbejdsløshedsikring, kan det ske udenfor basisindkomst systemet.
Væk med alle fradrag -- pånær til services, visse kørselsudgifter og renter (indtægter og udgifter).
Farvel til det latterlige forsøg på millimeterretfærdighed, og goddag til forståelighed og sund fornuft.
Der er ikke nogen oplagt grund til at borgerløn skal kombineres med flad skat. Argumenterne for borgerløn peger ikke i den retning, om noget snarere tværtimod. Den eneste grund til kombinere de to skulle så være for at kunne indføre det gennem et politisk kompromis med libertarianske kræfter der har flad skat som målsætning.
Men ellers er det en udmærket og meget interessant ide. Phillippe van Parijs har udviklet og forsvaret den i vel nok den bedste bog om emnet: "Real Freedom for All", OUP, 1995. Man kan håbe at bevægelsen har held med at få sat den på den politiske dagsorden.
....uanset de gode (?) hensigter, så får det aldrig gang på jord, da det er politisk helt urealistisk. Det vil eksempelvis fører til uendelige diskussioner om beløbets størrelse, ligesom finasieringsdelen vil være genstand for evig diskussion, som det også er antydet af nogle af de andre kommentatorer.....
jeg er iøvrigt også noget i tvivl om, jeg har lyst til at (del)finansiere dem, som bare går og klør sig bagi, mens jeg pukler ---ked af at sige det !
Tom,
du og mange andre er i forvejen med til at financiere et par millioner personer, der er på offentligt forsørgelse af den ene eller anden art allerede i dag. Men det generer dig måske ikke?
@Heinrich ---- jo, jeg prøver bare at fortrænge det ;o) Har intet problem med at subsidiere "værdigt trængende" ---uagtet begrebets manglende præcision, orker bare ikke at betale til flere, som ikke gider røre en finger for fællesskabet.....
Undskyld, hvor er det nye i den foreslåede borgerløn?
Det var det vi praktiserede i 70'erne og 80'erne. Der hed det blot bistandshjælp og dagpenge. Alle og enhver kunne sætte sig på den flade og hæve dagpenge eller bistand og der var med garanti ingen der generede dem med aktivering til arbejde eller opkvalificering. Man skulle bare stemple én gang om måneden og som bistandsklient møde på sjasen og vise man havde stemplet. Der var rigtigt mange der satte sig på den flade og lavede ingenting, det var rigtigt dyrt for Danmark og rigtigt dårligt for dem der gik og lavede ingenting, idet jo længere tid man er væk fra arbejdsmarkedet, jo mindre sandsynlighed for at vende tilbage. Og så var det dengang heller ikke så svært at få tilkendt en socialt betinget invalidepension. Senere kom overgangsydelsen: Alle over 50 år der havde været ledige i ét år og var efterlønsberettiget kunne komme på denne ydelse. Man gik 20% ned ift. dagpenge, men man måtte så til gengæld tage arbejde for at supplere op til fuld dagpengeydelse. Ingen krav til jobsøgning eller at være tilrådighed for arbejdsmarkedet, altså en ren borgerløn. Det samme er den forkætrede efterlønsordning, selvfinansieringen er helt nede på 20%, så for 80% vedkommende er det en borgerløn.
Det korte og det lange er at vi har prøvet borgerlønsordninger og det eneste de har succes med, er, at ødelægge arbejdskraft og malke de offentlige kasser. Skulle vi lære af erfaringen og se og komme videre, borgerløn er død som en dåsetun over sidste salgsdato.
Ja, det er en fremragende ide, uanset man er rød, blå eller midt imellem, men det kræver et paradigmeskift. Og desværre har partierne og underskoven af organisationer helt andre interesser mestendels for egen vindings skyld ligesom menigmands forestillinger nok går i retning af, at borgerne så ikke længere ville gide bestille noget (billederne flimrer formodentligt med hashrygende hippier o.lign.), selvom det netop er igennem arbejde, aktiviteter eller merforbrug at de fleste trives i vores kultur. Skulle der så opstå en mindre gruppe af lykkelige anti forbrugende yogier eller krishnaer, så ville samfundet nok også kunne brødføde disse eftersom det endnu ikke er under af vægten af langt mere overbureaukratisk spild.
Men den i artiklen omtalte fagbevægelse (bevægelse er noget misvisende) har dog som egoistisk mærkesag at skabe bedre vilkår for et mindre udsnit af middelklassen og stille dem bedre end pøbelen på kontanthjælp og så fremdeles med ældresagen. Måske en ligestilling af overførselsindkomster derfor blot ville bevirke, at de mange interesseorganisationer øjeblikkeligt ville starte forfra med deres pression og loybbisme og kæmpe for den såkaldte retfærdighed og merkompensation på medlemmernes vegne, hvorfor systemet vil kræve disciplin...
Det er i det hele taget svært at få øje på noget større fællesskab i Danmark, og det af politikerne hypppigt fremførte ’vi’ bliver smallere og smallere som tiden går. I den forbindelse ville et mere ærligt og gennemsigtigt system med basiskindkomst tydeliggøre, hvad minimumsindkomsterne egentligt var i samfundet frem for den nuværende mystik med parallellove og rygter om nasserøve, der lever i sus og dus på det offentliges regning.
Hey Tom når du betaler til arbejdsløse, så sikrer du dig jo samtidig mod social uro, vold og anarki! Er det ikke meget fedt at bo i Danmark og kunne køre rund i bil med nedrullede vinduer uden låste bildører og uden at man skal have en pistol liggende i handskerummet! Du slipper med andre ord for at bruge en masse penge på sikkerhed, fenched societies etc. er det egentlig ikke ok?
@Mads Jooooo da, tror bare ikke de kausale sammenhænge er så simple, som du angiver.....jeg fik vist i øvrigt ikke sagt noget om, at jeg havde problemer med arbejdsløshedsunderstøttelsen, gjorde jeg ?
Lad os hæve debatniveauet en smule..... og jeg er rigtig rigtig glad for at bo i Danmark på trods af, at det meste er noget møg ifølge langt de fleste skribenter herinde ---dem er jeg ikke iblandt :o)
Ingen mennesker kan "gå og klø sig selv bagi". Ingen. Folk har altid et eller andet form for projekt, for ellers mister de selvværd. Folk, som tror det vil være fedt at være arbejdsløs - altså fuldstændig arbejdsløs, ikke engang et personligt projekt - vil nok tænke sig om efter et halvt års tid.
Projektet kan selvfølgelig også være at blive alkoholiker og sætte sig på en bænk, men det tror jeg næppe mange har tænkt sig at gøre.
Rune Hjelm:
"Projektet kan selvfølgelig også være at blive alkoholiker og sætte sig på en bænk, men det tror jeg næppe mange har tænkt sig at gøre."
Den deroute er der nu mange solkyst-farere der tager -- helt frivilligt. De vælger ikke at have nogle projekter, f.eks. at lære spansk, blive integreret i lokalmiljøet, gå på opdagelse i landet, eller noget andet meningsfuldt og berigende.
Bemærkelsesværdigt som der altid er nogle slavesjæle, der synes, at deres menneskeret ligger i det, andre kræver af dem.
Der er masser af aktivitet i samfundet, som ikke udføres, fordi det ikke er lønsomt. Det vil en borgerløn først og fremmest sikre. Så vil den sikre, at ingen længere har grund til at tigge, og det vil være godt for os alle ikke at skulle gå med tvivl og dårlig samvittighed, hvis vi ikke lægger i engangskaffekoppen.
Det er ikke mange år siden, vi ofte sagde 'Det er jo bare penge' - og det er vel den sundeste indstilling til netop den substans: at den ingen værdi har, hvis den ikke kommer mennesker til gode.
"jeg er iøvrigt også noget i tvivl om, jeg har lyst til at (del)finansiere dem, som bare går og klør sig bagi, mens jeg pukler –ked af at sige det!"
Jamen Tom Dahl, du kan jo så bare selv begynde at klø dig bagi i stedet for at pukle. - Så kan du jo se, hvor længe du kan holde det ud!
Peter Hansen har fuldstændig ret i, at en masse samfundsnyttige aktiviteter vil blive udført, når mennesker får tid og overskud til det.
Det er grundlæggende helt naturligt for mennesker at være i aktivitet en stor del af deres tid. Hvis de ikke formår det, er de syge, og så fred være med dem!
Borgerløn er en fremragende ide, som jeg altid har støttet.
@Peter & Kirsten....... vi kan have forskellige opfattelser af, hvad der er samfundsnyttige aktiviteter og i min bog er alt her i livet ikke lystbetinget ---- fint nok hvis folk vil lave en masse for dem (se ovenfor) nyttigt arbejde ---jeg gider bare ikke betale dem for det (jeg gør det i min fritid, når min 50 (sic !) timers arbejdsuge er overstået og har stor fornøjelse af det)...... og tror heldigvis, at jeg har et breeeeeedt politisk flertal bag mig :o)
Vil også lige understrege, at dette IKKE handler om folk, som er værdigt trængende ---de de SKAL hjælpes i velfærdssamfund --that is beyond doubt !
Hvorfor mere arbejde til dem som arbejder, vi kan da dele det arbejde der er. Det vil også eliminere aktivering da alle ville være aktive.
Der ville ikke være nogen som ser skævt til dem der ikke arbejder.
Hurra endelig en fornuftig artikel!!!!!
Hvad med de stakkels politikere hvis det vistwe sig at folketinget skulle udvides med 12 arbejdsløse.
Tom Dahl:
Jeg kan forstå, at du heller betaler en stor del af din skat til en hær af kontrollanter?
I øvrigt er "lystbetinget" et meget vidt begreb. Når der er samfundsaktiviteter, der ikke bliver udført, eller ikke bliver udført ordentligt, vil der hos en hel del mennesker opstå en helt naturlig "lyst" til at gøre noget ved det. Når de altså har tid og kræfter nok, hvad de sjældent har i dagens gennemkontrollerede, lystdræbende tvangsarbejdssamfund!
PS. Hvis du har en 50 timers arbejdsuge, stjæler du arbejde fra de arbejdsløse!
Jamen, Tom Dahl, der er ingen, der vil forhindre dig i at leve, som du vil og finder det rigtigst. Omvendt må du acceptere, at andre ideelt set har samme ret.
Det er rigtigt, at meget arbejde og megen aktivitet ikke er lystbetonet, men det er da ikke et argument for, at det ikke i højere skal (kunne) blive det!
Jeg tror, det er folk med din holdning, der gerne taler ofte og længe om at tage personligt ansvar. Det synes jeg ikke, at du og dine meningsfæller gør, når I ikke vil vedgå, at I udfra personlige motiver vælger jeres levevis. Jeg vil også vove den påstand, at den stædige fastholden i de principper, du ytrer her, forhindrer udviklingen af en bedre, mere lige og mere indholdsmættet tilværelse for flest mulige mennesker. Ledere har en tendens til at fremlægge deres aktiviteter som et kors; men der er ofte tale om netop aktiviteter, der udefra iagttaget virker stærkt lystbetonede (rejser, middage, magtudøvelse).
Artiklen rummer bestemt mange rigtigt interestante aspekter. Det skal her siges at jeg er meget stærk tilhænger af tanken om at de bredeste skuldre skal bære det tungeste læs, hvorfor enhver tale om en flad skat altid for mig til at stejle. På den anden side set er der så mange ting ved vores indretning af skattesystemet som er åbenlyst dårlige, som nævnt i artiklen, at den progressive skat skaber masser af grobund for skattetænkning, og at hele lovgivningen omkring skat er så kompliceret at man har brug for en revisor uddannelse for bare at opnå et minimum af overblik. En flad skat og med et minimum af fradrag, ville unægteligt skabe (fra mit socialistiske synspunkt) større uretfærdighed, men det er en uretfærdighed jeg er mere end villig til at acceptere for til gengæld at få et system som den enkelte borger kan forstå (herved bliver eventuelle også meget lettere at spotte). En bivirkning ville jo også være at man kunne beskære antallet af ansatte i SKAT til en brøkdel af det nuværende, eftersom kontrol/sagsbehandlings arbejdet ville være meget mere simpelt.
Angående borgerlønnen så mener jeg det er ligeså interesant en tanke, Jesper Ørsted har nogle ret fornuftige invendinger, men ikke noget som nok skulle være overkommeligt. For hvad er formålet med borgerløn? Hvis man mener, at den skal være af en størrelse, så den kan erstatte dagpengesystemet, så tror jeg at Jesper Ørsted har ret, det er en "rådden dåsetun", men hvis satsen er i omegnen af en kontanthjælp eller en SU (5000kr-7000kr), så har man i høj grad bevaret incitamentet for at arbejde, uden at true nogen på livsnødvendigheder.
Hvad man så skal stille op med dagpengene, er et lidt større problem for den sats er så høj at man har brug for at blive tvunget tilbage i arbejde. Denne tvang kan jo så ydes på to måder, som i dag med et overvældene stort kontrolsystem i AF regi, eller ved at fastligge dagpenge perioden således at man har tid til at finde sig et nyt arbejde, men stadig har presset af en betydelig nedgang i indkomst i horisonten, den nuværende dagpenge periode på to år virker ikke helt ved siden af.
Hvis man kombinere de to forslag, den flade skat og borgerlønnen, og forestiller sig hvor mange færre ansatte der ville være brug for i både kommuner og stat, hvis disse mennesker så fik jobs hvor de hjalp til værdi forøgelsen af samfundet, så kunne vi måske arbejde 12 mindre om dagen i stedet for 12 minutter mere.
Jonas
@Hansen
"rejser, middage, magtudøvelse" ---- My God, hvis det var livet som leder i dag --- those days are over my friend !
Jeg har er helt enig (faktisk min pointe) ---folk må lige netop leve som de vil, men jeg gider bare ikke betale for det - as simple as that !
God weekend til alle - over-and-out
..Meget enig i Jonas Nørgaards betragtninger.
Jeg betragter borgerløn/basisinkomst som en erstatning for at menig mand er frataget sine naturlige muligheder for overlevelse i fællesskabets navn. Man kan ikke bare gå ud og jage uden at lægge sig ud med den lokale skovfode osv.
Når eks. Tom Dahl giver udtryk for ikke at ville betale for folk der ikke laver noget, så må han samtidig erkende at de der ikke gider lave noget i forvejen får betaling. herfor. Basisinkomsten kan være med til i højere grad at sikre alle lige vilkår.
Først og fremmest: ingen gider ikke lave noget. Når nogen i dag ikke laver noget, er det bl.a. fordi det at lave noget enten indebærer et lønarbejde eller en økonomisk uafhængighed, som stort set ikke forekommer i vores samfund.
Det er vigtigt at afkoble indtjening og aktivitet, stik imod de skeptiske, der iøvrigt ikke aner hvor lave satserne i dagpengesystemet i dag er blevet: for langt de fleste er den under 50% af deres indkomst. At det skulle være nødvendigt at tvinge dem i gang er også langt fra rigtigt - men selvfølgelig rigtigt, hvis man mener, at hvem som helst skal finde sig i hvad som helst. Det mener jeg bestemt ikke. Også her vil en borgerløn kunne tvinge de værste grødhovedet blandt ledere til at behandle deres ansatte anstændigt - fordi de har et alternativ, hvilket jo i bund og grund er, hvad man som borger kan kræve af den demokratiske stat.
Rigtig god artikel .
sæt i værk .
som manden så flot fremhæver i den fine artikel , så betaler vi i forvejen de penge der tales om .
Vi sparre bare alle jobkonsulenterne . og deres meningsløse job aktiverings tam tam .
det lyder som en win win . !! .
Forestil jer al den kreative tænkning der kunne frigøres på denne måde. Og her mener jeg ikke bare musik/kunst. Men innovation.
Der må gå en masse mennesker rundt derude som har fantastiske ideer, men som hverken har økonomisk råderum eller overskud til at så meget som at tænke ideerne til ende.
Enten fordi de er nødt til at bruge det meste af deres energi på at fastholde et job, eller fodi de bliver pisket rundt fra Herodes til Pilatus fordi de IKKE har et job.
Jo, lad os få en borgerløn. For innovativ og kreativ tænkning er absolut noget der er mere brug for end nogensinde før.
Ingen tvivl om at det nuværende system kan gøres meget bedre.
Men tallene holder ikke vand.
Hvis al kontrol og diverse sociale kunne erstattes med en borgerløn på 96.000 kr om året kunne det måske være en god ide.
Men 96.000.kr er langt mindre end ydelserne i dag.
96.000 = 8.000 /måned. Herfra kan så fratrækkes mindst 5.000 i husleje => 3.000 til ALLE andre omkostninger. Sådan lever kun jemløse i dag.
Sandheden er jo at når man ligger ALLE sociale yelser sammen, overstiger det let 12-13.000 pr. person. Tænk på huslejetilskud, hjælp til enlige forældrer osv.
Prøv at foreslå en enlig mor på overførselsindkomst, at nu er den samlede offentlig ydelse nedsat til 96.000 året ?
Ikke særlige tilskud til rengøring, ny seng o.lign.
Fra hvilken alder skal alle iøvrigt ha' borgerløn.
Er det alle 5,5 millioner ? For så bliver det dyrt.
Og ved hvilken indtægt går man fra skattefradrag til borgerløn ? F.eks. hvad med deltidsarbejde ?
Og at påstå at danskerne elsker deres arbejde, er sku da en latterlig overfortolkning.
Der ville være mange der ville gå ned på deltid.
Og hvad med dem der pt. arbejder på deltid med en løn på ca. 96.000 ?
Der er jo en grund til at de kun arbejder på deltid !
Hvis grunden var de ikke ønskede at arbejde mere, kunne man så ikke forestille sig at de ville vælge at gå hjemme for 96.000 i stedet for at arbejde 50% for den samme løn. Endda med udgifter til transport der skal betales.
Hvor mange vill ikke benytte sig af muligheden for en ekstra fridag, hvis man netto har den samme løn som nu. Tak på mandag morgen.....ihhh hvor vi altså elsker vores arbejde.
Korrekt er det dog at systemet i dag er alt for stift.
Lad os kigge på det i stedet.
Bare et praktisk eksempel på mden mangelfulde beregning. (Og der er mange)
Der er officielt ca. 170.000 arbejdsløse. De modtager ca. 16.000/måned. Med mindre de arbejdsløse skal ha' deres løn halveres, vil de stadig koste systemet 8.000*12*170.000 = 16 milliarder. Hertil skal tillægges de tusinder der ikke er medlem af en A-kasse og dermed ej heller i statistikken.
Beregningen bag forslaget viser at befolkningens samlede rådighedsbeløb med det foreslåede takster ville falde med 60 milliarder !!!
Hvem er det lige der skal ha' et mindre forbrug end i dag ?
Er det dem på overførselsindkomst ?
Eller dem der arbejder ?
Beregningen holder ganske enkelt ikke vand
Jeg vil ikke bruge tid på de økonomiske beregninger. Det må borgerlønsbevægelsen selv redegøre for. Men ja. Der ville muligvis være fuldtidsansatte, der ville foretrække deltid og mange sygemeldte personer, der selv ville tage ansvar og sige fra i tide i stedet for at rende spidsrod mellem tvangsaktiveringer, sagsbehandlere og efter nye speciallægeerklæringer som efterfølgende skulle vurderes af myndighedernes læger (som om der ikke var mangel på læger) for blot at blive sygere og sygere og bruge det offentliges ressourcer i en fælles negativ spiral. Derved ville man i mange tilfælde heller ikke nedslide resterhvervsevnen fuldstændig fysisk eller psykisk men have større chance for genvindelse, og derigennem have arbejdsressourcer til at opveje tabet af fuldtidspersoner, som ville foretrække deltidsjob. Bidrage til dette ville også formodentligt i langt større grad personer på overførselsindkomster i det nuværende system pga bortfald af modregninger, kontrol, vurderinger og uvished, hvis man tillader sig at arbejde nogle få timer (hvorfor det oftere udføres sort, hvis det overhovedet gøres), eksempelvis vedr. efterlønnere, kontant- og dagpengemodtagere eller folke- og førtidspensionister.
Så et system, hvor man overlod mange af beslutningerne til borgerne selv ville være til gavn for arbejdsressourcerne på sigt, og både for de stress- og ledighedsramte. Men det er muligt, at denne afbureaukratisering af samfundet ville kræve, at man også kiggede på bolig-sikrings/ydelses systemet, der er kostbart på flere måder end blot de milliarder man giver direkte. Afskaffede man disse ydelser, ville det i stedet kræve, at kommuner eller stat garanterede en bolig, der ville kunne betales for borgerlønnen, eksempelvis i nye blandede boligområder bestående af forskellige borgerlønnere, ’pensionister’, studerende etc. med ghettoproblemstillinger at skulle tage højde for som hidtil. Men nytænkning af boligydelserne ville samtidig frigive mange eftertragtede større familieboliger som pt bebos af (enlige) fattige på boligydelse i et fastlåst boligsystem. Med et omtænkt og velplanlagt system er der potentiale for at skabe bedre forhold med velegnede og betalelige boliger til alle grupper.
Man bør dog nok ikke have så store bekymringer for at folk ikke længere ville gide bestille noget. Overordnet set ville de samme illusioner være styrende, troen på lykken lige om hjørnet i sidste nye skrig, fladskærme, køkkener, biler, tøj, rejser etc. og selv med fortidens hårdnakkede flippere lykkedes det kapitalen at tjene penge på adfærd og forbrugsmønstre.
Kunne man løse den store bureaukratiske knude og meget dertilhørende negativ psykologi ved indførelse af borgerløn samt noget forbunden ressourcespild ved pendling ved at tilbyde familieboligerne til rette personer og moderne pensionist boliger (evt. i de skønnere udkantsområder) til andre, så ville man også bidrage til at løse nogle samfundsproblemer omkring fremtidig mangel på arbejdskraft (at bruge den i trafikken er tåbeligt) og man ville have nogle udmærkede byggeprojekter i den nuværende situation frem for at lade folk gå ledige mod deres vilje.
Skulle det hænde, at for få mennesker ønskede at arbejde på sigt, ville borgerlønnen naturligvis falde i ydelse, hvilket ville motivere det store flertal til mere arbejde, men skulle samfundet til syvende og sidst udvikle sig til et pt utænkeligt lavforbrugssamfund med vægt på lykke i andre værdier end merforbrug, så ville verdenen nok heller ikke gå under af den grund.
Desværre lader egentlige reformer sig generelt ikke gennemføre i Danmark, eftersom politikernes interesser ligger i at profilere sig selv ved at spille mindre grupper ud i mod hinanden.
Lige et eksempel fra det virkelige liv:
Jeg var arbejdsløs og på dagpenge. Endelig efter 9 måneders ledighed fik jeg tilbudt job som HjemIs mand på deltid.
Stillingen lød på ca 20 - 25 timer ugentligt, men den kære direktør ville ikke underskrive frigørelsesattest. (Nødvendig for at modtage supplerende dagpenge), da han minimum ville have 14 dage til at finde en afløser. (Fair nok egentlig)
Jeg ville altså miste min dagpengeret omgående og kun blive betalt for deltidsarbejde. Fremtidigt ville jeg i A-kassen kun være deltidsforsikret og kørselsudgiften (der ville være ret stor) skulle jeg betale oveni.
Jeg vurderede at samtlige omkostninger for at deltage i arbejdslivet summerede sig til ca. 5.000 .-om måneden. NEJ TAK!!!
Sådan fungerer det ekskluderende velfærdssystem, som vi alle er så glade for. Jeg synes bare det er grotesk, men hvad ved en arbejdsløs om det?
Efter at have kigget på beregningerne, virker det som om, at man tager udgangspunkt i et statisk, stagneret samfund. Man går enkelt udfra, at den samlede skattepligtige indkomst før AM-bidrag ligger på: 1061,1 mia. kr. Dette tal er ganske korrekt, lige nu!
Ved at indføre basisindkomst, må det dog forventes, at dette tal vil falde drastisk. Nogen vil uden tvivl arbejde mindre, eller vælge slet ikke at arbejde. Derfor må den skattepligtige samlede indkomst falde.
Men spændende tanke-eksperiment
Søren Eriksen:
... og nogle vil helt sikkert arbejde mere som mit eksempel ovenfor antyder.
Man skal tænke på at alt imens det er populært at tale om fjernelse af topskatten, så rammes dagpengemodtagere i forvejen af en ekstrem høj realindtægtspåvirkning ved ekstra arbejde. Det skyldes at de naturligvis betaler skat af deres indtægt og derudover mister de dagpenge, som de alternativt ville have fået. Det skal ikke forstås som et forsvar for at man ikke bør deltage i arbejdslivet, hvis man har mulighed for det. Men omvendt ved man også at små justeringer kan have stor effekt på makroplan.
Derudover er jeg helt enig. Lad os få nogle økonomer til at regne det igennem i deres store modeller. ADAM, eller hvad de nu hedder for tiden... Og lad os kigge mod Alaska og erfaringerne herfra.
Mht. 1 time mere arbejde om ugen, så burde der altså ikke være noget problem. Jeg er sikker på at ledigheden er højere end 1/37 del af de beskæftigelsesduelige personer i DK, så det er vel bare at give dem et job, eller det er måske for planøkonomisk tænkt?