forside ¦ baggrund ¦ træningsdagbog ¦ nyheder ¦ resultater og test ¦ billeder ¦ gæstebog ¦ kontakt ¦ links ¦ hawaii

 

 

 

Nyheder før 2010:

Nyheder 2008-09

Nyheder 2007

 

Nyheder »

 

13.01.2011

 

Godt nytår!

Aarhus indoor 24timer

Det var med blandede fornemmelser og forventninger jeg stillede op i årets første ultra. Min 2. Løbekonkurrence siden RAAM i juni måned. I mine overvejelser havde jeg det faktum at jeg vejer 6-8kg mere end normal konkurrencevægt og at jeg først reelt havde genvundet træningsmotivationen godt en måned før Grenå 6timer. (+3 uger inden jeg mig fuldt restitueret efter Grenå). Dvs. Reel 24 timers træning har været meget sparsom. Kun 3-4 uger har jeg løbet over 100km/uge det sidste godt et år. Træningen følte jeg omvendt gik bedre end ventet, har har følt mig stærk og vældig udholdende. Kort før nytår følte jeg mig dog helt tappet for energi, ingen tempo, træt fra første km og små øm rundt omkring. Det betød noget kraftigere nedtrapning end planlagt. Specifik træning og ugentlige km kan som vanligt ses på www.keeponmoving.dk under min profil.

Målet med konkurrencen: at være i gang 24 timer og afprøve forskelligt energi indtag.

Konkurrencen

Spændt og motiveret sad jeg fredag aften på vej i toget til Skanderborg hvor min far hentede mig. Selvfølgelig var min far og Ulla på en slags kur, der bl.a. betød beskedent antal kulhydrater. Det var dog super, super lækker mad. Min tanker gik dog på hvor vigtigt kulhydrater er i forbindelse med 24 timers løb... Havde det været marathon tror jeg nok jeg havde panikket lidt. Tror dog bestemt ikke kulhydrat indtaget er afgørende over 24 timer. Lørdag morgen, ud til NRGi Arena, super fed stemning efterhånden kender man jo flere og flere... super. Jeg nyder især de mange forskellige typer og målsætninger der stiller op. Tyskerne med øl i bagagen, halskadede folk der tror at efter 12 timer går det bedre... Christian Frimann som stiller super motiveret op til måske sidste ultra på dansk grund i et stykke tid, nogle der kommer for at tjekke formen og se hvad der sker og blive set... "Set up" er fuldstændigt vanvittigt – 24 timer på en 251m rundstrækning. Rundt og rundt!


Starten går, jeg lægger ud sammen med Kitt, relativt langsomt, tempoet under 10km/t og den første time rundes. Har det selvfølgelig rigtig godt, omvendt føles tempoet lidt højere end det egentlig er... skal faktisk koncentrere mig om ikke at løbe langsommere end 6min/km. Ikke et godt tegn. De hurtigste overhaler konstant – de ligner dog alle nogen der ikke holder. Christian og Vagn som før konkurrence start vurderes som favoritter lægger meget roligt fra start (super intelligent...). Hos pigerne ligger Tove forrest med kitt lige efter, men vi er nok mange der lægger lidt mærke til den lidt ældre svensker (65år) som bare tøffer afsted. Marathon rundes, stadig med følelsen af mere fart end reelt, dog god fornemmelse i kroppen selv om jeg mærker begyndende vabler... (har løbet flere 40+ ture i skoene uden gener). Vi får nu en resultat tavle op og jeg ser de førende taber fart – jeg kommer måske til at løbe lidt stærkere og haler stille og roligt ind. Energimæssigt kører jeg på barer og gels, energidrik og lidt brød og chokolade. Der er lidt varmt på banen på trods af åbne døre ud til og helt sikkert skal salt balancen overvejes... Stemningen i gangene er fed, der hilses og da vi efter 6 timer vender og løber modsat, laves der H5 med alle med ”løbere”. Speakerne er indimellem meget fede, med interviews og div. sjov, der danses og spilles musik fra Ramstein til Birthe Kjær. Gritt, den ene speaker annoncere aftale med samaritter om nøgenløb kl. 04.00, vist ikke en aftale der er underskrevet. Jeg runder 100km i ca. 10:15 som nr. 2 ca 1½-2km fra 1. pladsen. Trætheden begynder at melde sig sammen med stærk ømhed i begge fødder, tvivlen og troen på jeg kan holde ud i 24 timer, svinder. Jeg er bare ikke til at gå ”for meget”, min psyke er ikke til en laaang gå tur, jeg kommer for at løbe, tempoet sættes derfor ned og jeg prøver et laaaangsomt survival gear med korte gå ture ind i mellem. Pasta/kødsovs til aftensmad var rigtig godt, ligesom kartoffelmos senere. Som tiden går og folk begynder at blive trætte kommer de forskellige taktikker til syne. Jeg er vild med Christians konstante tempo og regelmæssige gå rutiner. Meget rutineret løbet og han formår for alvor at presse sig. Meget imponerende. Vagn er også meget konstant. Ved 140km er der efterhånden ved at være udsolgt, jeg har svært ved at afgøre præcist hvad der stopper mig, men der er ingen fart, ingen energi og masser af ømhed. Overvejer taktikken, skal jeg begynde at gå og så fuldføre målet om 24 timer i træk – især min ene fod føles stiv og meget øm ved fodballen i storetåsiden. Da vi vender ved 18 timer gør det bare ekstra ondt i fødderne og jeg føler mig totalt låst i div. Led to runder med gang har ingen bedring medført – tværtimod. Jeg overvejer klare mål og da jeg tænker spartathlon spørger jeg Kent Møller om krav til den – 200km i én konkurrence eller 100km på 10½time... krav jeg kender men bare ikke kan huske i situationen... det slår mig helt ned, 200km er urealistisk. Da jeg rundede 100km <10:30 beslutter jeg at prøve et 2 timers hvil. I mit stille sind ved jeg det er slut, det gør mega ondt i vabler og da jeg får lagt mig føles knæene også ømme, hævede og varme, det dunker og jeg kan ikke finde ro. Min venstre hofte kan ikke bøjes... lidt søvn efter prøver jeg at komme op – det er næsten helt umuligt at stå på benene, knæene er låst og min venstre hofte værker, achillessenerne føles stive og det er ren kamp at gå bare få skridt – det er definitivt slut.

Klogere på mig selv hvad det kræver at dyrke ultraløb, er jeg efterfølgende glad for min beslutning om at stoppe. Jeg var ikke i form til 24 timer med mine betingelser om at løbe 24 timer – så kan jeg lære det. Konkurrence kræver tilrettelagt træning. For første gang har jeg fornemmelse af at det var for langt (muligvis for meget rundt og rundt og for mange kilo!). Føler stadig jeg som fysioterapeut har en udvidet forpligtigelse til at lytte til kroppen og ikke skade mig selv.

Lang nedtrapning sammen med stort set ingen tempo ture i 2 måneder tror jeg er årsagen til tempoet føltes hårdere.

Hvad du ikke dør af – gør dig stærkere...

Nu går vi mod spartathlon 2011, inden længe kommer der sæsonplan!

 

 

20.11.2010

 

Grenå 6 timer

 

Så er det vist på sin plads med en opdatering…

 

For første gang i min ultraløber karriere gennemførte jeg samme race og distance for anden gang. Sammenlignet med mine ”konkurrenter” (læs; venner!) så stiller jeg jo ikke op i ret mange konkurrencer, ca. 2-3 lange om året. Dels føler jeg en udvidet forpligtigelse, som fysioterapeut, til ikke at overdrive og skade mig selv, dels passer det dårlig ind i et familie liv med alt for meget konkurrence aktivitet. Sidst men ikke mindst tror jeg på restitution og variation for optimal konkurrence og de gange jeg har forsøgt mig med ”for mange konkurrencer” har jeg følt at evnen til at gi’ sig fuldt ud ikke har været helt intakt… Op til konkurrencen føltes formen god, omvendt er jeg først den sidste måneds tid kommet op i gear efter RAAM.

 

Løbet blev et af den slags hvor jeg absolut ikke kunne holdt mig til planen. Meningen var at jeg ville lægge ud i et tempo omkring 4:25min/km, det gik meget godt de 3 første omgange men så tog pokker ved os og det gik bare hurtigere og hurtigere. Mogens Jensen (triathlet, bjergbestiger m.m.) lagde hårdt ud og vi lod ham løbe, efter knap to timer hentede vi ham dog og han trak sig fra løbet. Tilbage var vi Ole Karlsen, Søren Rasmussen og undertegnet (og en til, jeg ikke helt spottede hvem var!). Omkring 9. omgang satte jeg lidt tempo på for at se hvem der havde ben til at være med, Ole hang lidt (meget lidt) men Søren hang på, dog uden at tage føringer. Jeg slap tempoet lidt og Ole kom op og satte fra starten af 15. omgang et hårdt tempo ind (tæt ved 4.00min/km) og jeg gik tilbage til oprindelig plan (4:30min/km) egentlig med ganske gode ben – men med en klar fornemmelse af jeg ikke kunne blive ved! Søren hang på Ole et par omgange, men fik derefter nok og stod helt af! Det var nok vores (Oles og mit) gode humør og muntre sang om ”dejligt med lidt tempo” og ”jeg var lige ved at falde i søvn…” m.m. !! Ingen af os havde dog rigtig benene til mere for der gik fuldstændigt selvmedlidenhed i det omgang 20-23. Rigtig hyggeligt men ikke særlig hurtigt. Kort før den sidste time begyndte jeg at regne lidt på det og da Ole bekendtgjorde at vi nok ikke vil nå mere end 3 omgange tænkte jeg – ømme krampende ben eller ej – jeg måtte holde bare lidt tempo for at komme hjem med æren i behold! Målet var de 80km og det ville jeg kunne nå med ca. 5.00min/km den sidste time. Med Michael, der desværre var udgået, og Signes hjælp fik jeg kæmpet med hjem til sejr og lige knap 80km (79.991). Meget tilfredsstillende og en kæmpe erfaring rigere; hold dig til planen og det vil være meget lettere… Måske havde Søren og Mogens dog holdt hjem, hvis vi havde holdt tempoet nede… taktik er også en del af ultraløb og man skal altid huske at man langt fra er den eneste der lider. Bliv ved med at tro på at de går døde foran. Hvis ikke, får man medlidenhed med sig selv og så går det først helt galt.

Ole løb imponerede 79,3km på trods af 100km løb kun 13 dage forinden i tiden 7:34, fabelagtigt – dog ikke noget jeg nogensinde kommer til at kopiere… Tusind tak til arrangørerne, Carsten og Søren med hjælpere, der endnu engang lavede et kanon arrangement. Og tillykke til alle nye ultraløbere specielt Jane og hendes bror Peter, der begge kæmpede bravt hele vejen til mål.

 

Til løbenørderne kan jeg oplyse at jeg:

-løb i flade konkurrence sko hele vejen på den flade meget svingende og let våde skovsti,

-undervejs fortærede 4 caffe latte gels med i alt 400mg koffein samt 5 vanilje gels med elektrolytter,               hver 40g kulhydrat

-drak 2L væske mest vand ca. 1/3 energidrik + et par glas cola

 

Omgangstider:

#

Rank

Lap

Hastighed

Mål

1

3

00:13:28

04:22.7 min/Km

00:13:28

2

5

00:13:36

04:25.3 min/Km

00:27:04

3

5

00:13:31

04:23.7 min/Km

00:40:35

4

5

00:13:13

04:17.8 min/Km

00:53:48

5

4

00:12:50

04:10.4 min/Km

01:06:38

6

3

00:12:44

04:08.4 min/Km

01:19:22

7

2

00:12:43

04:08.1 min/Km

01:32:05

8

3

00:13:02

04:14.3 min/Km

01:45:07

9

1

00:12:46

04:09.1 min/Km

01:57:53

10

1

00:13:01

04:13.9 min/Km

02:10:54

11

1

00:13:12

04:17.5 min/Km

02:24:06

12

1

00:13:03

04:14.6 min/Km

02:37:09

13

2

00:13:19

04:19.8 min/Km

02:50:28

14

2

00:13:43

04:27.6 min/Km

03:04:11

15

3

00:13:48

04:29.2 min/Km

03:17:59

16

3

00:13:37

04:25.6 min/Km

03:31:36

17

3

00:13:29

04:23.8 min/Km

03:45:05

18

2

00:13:42

04:27.3 min/Km

03:58:47

19

2

00:13:56

04:31.8 min/Km

04:12:43

20

2

00:14:31

04:43.2 min/Km

04:27:14

21

2

00:14:59

04:52.3 min/Km

04:42:13

22

2

00:15:32

05:03.8 min/Km

04:57:45

23

1

00:15:17

04:58.2 min/Km

05:13:02

24

1

00:15:47

05:07.9 min/Km

05:28:49

25

1

00:16:24

05:20.0 min/Km

05:45:13

26

1

00:14:30

04:42.9 min/Km

05:59:43

Resultatlisten kan ses her: http://www.run2u.dk/grenaa/res010.asp

 

 

13.09.2010 

 

Mors 100 miles

Tror det er på tide jeg igen laver regelmæssige opdateringer her på siden. Det er god motivation og det gir' mig en kærkommen lejlighed til løbende at evaluere træningen...

Denne weekend stod i hjælperens tegn: Mors rundt et 100miles løb. Det gav mig et rigtig godt indblik i både hvordan andre takler kriser og hvordan man som hjælper kan bidrage mest muligt til præstationen. Super tillykke til Anne Dorthe (19timer og 33), jeg kender ingen der kan presse sig selv som Anne Dorthe på de sidste km – hun er for sej! Michael, som jeg fulgte tæt på cykel hele vejen, disponerede sit løb perfekt og løb som vi alle viste han har potentiale til. En supertid (17:30:49) under regnfulde og blæsende forhold og kæmpede sig flot ind på 2. pladsen med 1time og 17minutter til nr. 3, første pladsen var dog uden for rækkevidde på treods af vider tiden er næsten 2 timer langsommere end sidste år, hvor jeg løb 15:19 . Især modvinden irriterede Michael noget, regnen brokkede han sig ikke meget over - når blot han fik sit franskbrød med smør og hamburgerryg... Det var en fornøjelse at følge ham sammen med hans kone Jane og deres venner Jette og Johnny. Kun 15 gennemførte af de 34 til start. Resultatlisten styrker min tro på at i ultraløb er det ekstremt vigtigt ikke at lægge for hårdt ud...

Stort tak til Pinen og Plagen som med rigtig mange forbedringer ifht. sidste år, lavede et super løb. Ruten var rigtig fint afmærket (til trods for klager) og forplejning, stemning og engagement er i verdensklasse! Næste år kan vi desværre ikke være med da løbet ligger for tæt på Spartathlon, hvis der oprettes mulighed for stafet er vi dog særdeles klar, på samme rute!


Forsøg: pace cykling

For sjov og testen skyld har jeg meldt mig til et forsøg som skal undersøge hjertets minut volumen og hjertets fyldnings evne under maksimal belastning. Meget betryggende er jeg blevet ekg overvåget (ingen tegn på hjerte problemer) samt dexa scannet. Fedtprocenten er 9,8 og jeg har ingen tegn på knogleskørhed eller lignede. Jeg har også været til de første cykeltest, makstesten viste kondital på 64.5. Da jeg har taget noget på siden RAAM er konditionen stort set uændret siden, interessant nok... I forsøget skal jeg også lave et bens sparke test, næsten det værste ved det hele, har viser jeg dog ganske gode ”sparke evner” med op til 100watt... Magnus – den ene af testlederne - er rigtig flink og meget interesseret i pose running og barfodsløb. Vi får os nogle meget gode snakke, hyggeligt nok!

På torsdag skal jeg til det egentlige forsøg, en hel dag på rigshospitallet med to makstest og div. undersøgelser... De lægger 4 katedre ind bl.a. bliver et skuppet op gennem venerne i armen og op til lungen og et fra halsen ned mod hjertet. Under makstesten vil de muligvis pace hjertet 10slag op – vældig spændende – jeg glæder mig faktisk! Der skulle ikke være de store ricisi ved forsøget andet end generel ubehag!

 

 

10.09.2010 

 

Thurøløbet

Onsdag den 8.09 var jeg med arrangør af thurøløbet (se www.thurolobet.dk ). Løbet var en overvældende succes (hvis vi selv skal sige det!) med 541 deltagere heriblandt rigtig mange børn. Over 200 flere end sidste år. Med små mindre problemer, mest pga. de mange uventede gæster, blev løbet afviklet med god stemning og ekstremt mange sponsor gaver... Som arrangør kunne jeg selvfølgelig ikke stille op, derfor er det ekstra glædeligt at Line sammen med hendes veninde Laura kunne krydse mållinien som vindere i kategorien piger til og med 12 år (kun 10sek fra vinderen i 13-18år!). Fantastisk flot og lidt på trods af manglende træning. Ingen tvivl om at hun har et talent for løb, og kan blive en ganske habil løber - hvis hun engang skulle få lyst til at træne mere end blot et par gange op til de løb hun stiller op i... Der er ingen pres, hvis blot hun ugentlig får pulsen lidt op på anden vis!

 

31.08.2010

 

 

Ny PR på Ironman distancen 9:16:04

Der er noget om snakken med når man har rigtig travlt så når man rigtig meget – når tiden er (eller burde være) god så når man ikke ret meget... Jeg når intet for tiden!

Har de sidste mange uger prøvet både at drosle egne og omgivelsernes forventninger ned ifht. min tid. Har hverken gidet eller haft de store lyster til at træne siden USA turen. Det har heller ikke været mit mål på nogen måde at toppe til Challenge Copenhagen. Hvad sker der så, alt presset var væk, men formen var åbenbart ikke så let at slå ned... Jeg havde ellers gjort nogenlunde alt for ikke at toppe... Knap 14 dage uden cykel i det det man må kalde nøgle uger 5. - 3. uge før, ferie i Tyrkiet hvor jeg drak flere øl end jeg har gjort siden gymnasie tiden!. Ingen hårde intervaller og en løbeform i fremgang men som jeg bestemt ikke følte var noget særligt. Svømningen var faktisk der hvor jeg næsten følte mig bedst forberedt med i alt ca. 20 svømmeture i år, de sidste test svømninger op til indikerede dog at tiden kunne vise sig bedre end jeg havde turde håbe på... Dejligt at vide, hvis grundformen er der kan man på relativ kort tid komme i form til en fornuftig jernmans præstation.

Jeg ankom til København fredag formiddag sammen Thomas Ø fra Svendborg tri Klub – alt for længe siden vi har været sammen og totalt hyggeligt og afslappende. Vi cruisede ind på SAS Radissons parkeringsplads – cyklede ud og hentede nøglen til lejligheden vi skulle bo i. Jesper fra vores RAAM team skulle på weekend og vi kunne låne hans lejlighed 500m fra svømmestart – nærmest ideelt. Tilbage til Radisson og lytte til de sidste informationer fra Challenge Copenhagen – det lader virkelig til der er styr på det og vi sidder sammen med en del af de andre fra tri klubben i alt 6 individuelle og et hold er klar til start blandt de 1700 andre! På Rasmus og Lars kan man mærke det er den første – de er tændte og spændte! Efter info mødet tager vi ud til strandparken Thomas vil svømme en tur – jeg orker det ikke... vi ser lige starten på den korte distance – Ole Nicolaisen fra Fredericia speaker og er meget imponeret over det set up og antal af athleter der er tilmeldt. (fornemmede man en rest af bitterhed over at det ikke lykkedes Fredericia at blive så store og derved måske et ægte Ironman stævne?). Bagefter tilbage til lejligheden for at vente på pigerne der skulle komme i bil, navigationen glippede vist lid og de ankom først ved 19.30 tiden for sent til at nå pasta party, så det blev til en gang pizzaer – super ernæring lige før en konkurrence!

Lørdag henter vi min mor og moster på hovedbanen, på vejen derind møder vi en gammel legekammerat jeg ikke har set i 25 år, hun genkender mig – nærmest lidt surrealistisk men total optur! Jeg tager ud på rådhuspladsen sammen med Klara (min mindste pige) og Luna vores dejlige lille hun. Resten af pigerne sender vi på strøget! Fedt at være blandt triathleter, møder Peter McCrory fra RAF Team (RAAM ). Luna klarer sig virkelig super – skider mit i et kryds på rådhuspladsen - endnu en optur!!! Jeg køber nye tri shorts og svømmebriller – Luna har spist de gamle... Jeg er så afslappet at jeg ikke bekymre mig det store om at skulle teste begge dele i konkurrence. Ud på eftermiddagen begynder det at regne helt vildt – jeg trækker det lidt inden jeg tar' ud og chekker cyklen ind. Der møder jeg Mads fra RAAM teamet – han er klar kun 14 dage efter en noget vild konkurrence... tjek Her. Om aftenen laver jeg pasta og kødsovs, Henrik vælt er kommet på motorcykel (i regn) fra Svendborg han skal løbe stafetten i morgen. Det er totalt hyggeligt og meget afslappende – jeg føler der er styr på det hele – glæder mig til at at fyre den af næste morgen.

Søndag op kl. 4.15, ca 5:45 er Henrik og jeg på vej – Motroen er fyldt med triathleter og pårørende – herlig stemning. I start området speaker Dennis Ritter og kort efter ankommer Jørgen Leth – det er vist sjældent han er oppe så tidligt. Jeg glæder mig virkelig til at komme afsted i støvregnen. Får lige en kort sludder med Per Nielsson om RAAM og forventninger til ræset – gentager at jeg ikke har de store, Per tror hvis alt klapper at han kan køre omkring de 9 timer.

Svømningen går forrygende, efter en lidt forsigtig start rykker jeg lidt frem i feltet finder en lille tre mandsgruppe jeg holder mig til ca. 2000m men må slippe de sidste 700m da brillerne ikke holder helt tæt... Undervejs svømmer vi under en gangbro hvor jeg tilfældigvis lige ser at familien står og hepper – det er vist første gang jeg observere noget som helst under en ironman svømning. På vej op af vandet kikker jeg på uret 01:01:30 super svømning – det bliver en god dag når jeg at tænke. Skiftet går lidt langsomt, kan mærke jeg ikke skal lave nogen forkerte bevægelser da krampen lurer i inderlårerne.. Dennis Ritter råber begejstret at nu er Rolf Sørensen på vej op – jeg spekulere på om jeg mon kan holde ham bag mig på cyklen – tror det ikke. På vej ud af skifte hører jeg Finn K fra OTK og Hammer heppe – optur! Vejret er perfekt til en god cykeltid – det er nærmest vindstille og lunt men ikke varmt, DMI har lovet at støvregnen skulle stoppe. Jeg ligger roligt ud, pulsen er som altid de første 25min efter svømningen høj faldende fra 165 til de planlagte 147-150. Efter en times cykling godt ude på strandvejen føles benene virkelig gode, gennemsnitshastigheden er lige godt 36. Jeg er noget irriteret over draft, men det er virkelig svært at rive sig fri og lader man sig falde tilbage kommer folk bare trillende bagfra, dommerne gør ikke rigtig noget... Træt af at have folk hængende 3-5m bag ved sætter jeg tempo 5min, pulsen stiger til 160 jeg trækker hurtigt fra og følelsen er faktisk god. Langs vejende står der konstant triathleter og ordner dæk, så mange punkteringer har jeg aldrig set før – pludselig siger den BANG – forhjulet går i et hul og det er min tur. Jeg får hurtigt sat en ny ring på – den sidder skævt og jeg må bruge to ud af tre CO2 patroner. Endelig (ca 5½min) er jeg på cyklen igen desværre sidder dækket stadig ikke helt optimalt – jeg krydser dog fingre for det holder hjem på trods af et lille bump for hver omgang... Jeg rykker godt fremad i feltet og efter 3 timers cykling med stadig gode ben beslutter jeg mig for at hæve pulsgrænsen til 154. Jeg spiser rigtig godt ca 70g kuldhydrat/time plus energidrik (1 L). med 30km tilbage spekulere jeg på om jeg vil vinde noget ved at slappe lidt af inden løbet eller jeg bare skal holde på, pludselig er vi inde i Kbh. igen og med sving og tilskuere giver farten sig selv. Troen på en god tid stiger lige så stille. Uden punktering siger effektiv køretid 4:53:15, med min træning taget betragtning er det yderst fornuftigt.

Ved T2 – nationalbanken – står Svendborg stafet holdet og Anne Dorthe Mahato og venter/hepper. Jeg kommer fint afsted på løbet, min plan er at holde pulsen under 150. Efter 5km begynder pulsen lige så stille at stige. Km skiltetene er meget svære at beregne kilometertider ud fra, så jeg må alene fra pulsen beslutte om jeg løber efter fornemmelsen (puls 153-56). Jeg føler mig flyvende og har bedre ben end jeg kan huske nogensinde, så selvfølgelig kan jeg ikke holde igen. Efter 14km får jeg første indikation for at hastigheden er pæn, 1:01 (4:20-25min/km). Ruten er helt perfekt masser af mennesker, familien står klar nær målområdet – det betyder virkelig meget, i det hele taget er der rigtig mange der kommer med tilråb. Supermotiverende. Først ved 35-37km melder trætheden sig for alvor og jeg må kæmpe lidt for at holde mig kørende. På opløbet står Klara og vil med i mål – fedt! Sidst hun var med over stregen var i Fredericia 2007.

Endnu en oplevelse rigere – tusind tak for et fantastisk race og til alle tilskuere, familie og andre der heppede. Jeg glæder mig til et par år med rent løb nu


 

 

05.08.2010

 

10 dage til Ironman nr. 11

 

Til tider når folk spørger til hvorfor jeg ikke løber flere løb, svarer jeg at jeg er lidt bang for at miste konkurrence mentaliteten og jeg ikke er så meget til hygge konkkurencer... Ved ikke helt hvad jeg vil karateriseres den kommende udfordring for! Jeg føler i hvert tilfælde ikke jeg har lavet bare noget der nærmer sig fornuftige forberedelser. Har været i vandet 17 gange - i år! - synes jeg svømmer OK. Er i god cykelform, men har kørt under 500km siden RAAM. Løbet går bedre og bedre - løb i går længste tur i år på 27km med 5 min/km. Det gik også fornuftigt - så nu vil jeg trappe lidt ned...

Glæder mig til en ironman igen, tror dog det bliver rigtig hårdt. Det bliver fedt at møde gl. venner igen og være en del af triathlon for en kort stund.

 

Triathlet vil jeg altid være

 

31.07.2010

 

Min kære bedstefar er død

Jeg prøver at leve op til min dejlige bedstefars ønske om at begravelsen ikke skal være sørgelig...

Det er ikke nemt, men jeg prøver. Han havde sørget for, at familien kunne drikke champagne i kapellet før begravelsen – det skal være en fest mente han. Så hvert år siden bedstemor døde for 6 år siden har han købt en ny Champagne den gule enke til formålet! Fantastisk.

Han var et levende bevis på at udholdenhed ikke har nogen øvre grænse. I år 2000 løb/gik han 5km med en babyjogger (med Line i) vi var i Jyske vestkysten: ”4 generationer løber vestkystløbet”. Han cyklede 35000km på indendørs motionscykel siden 1999, gik ture, spillede golf og svømmede morgensvømning indimellem. Man skulle passe på ikke at vise ham for mange øvelser – hellere for meget end for lidt var devisen! Han kunne ofte prale af at hvilepulsen var omkring de 50 og at han ugentlig havde pulsen oppe omkring de 155-60 stykker... han har sågar sendt mig pulsfiler - elektronisk selvfølgelig – hvor han spurgte til forskellige udslag i pulskurven!

Ikke sjældent har jeg tænkt på ham, når det gjorde rigtig ondt på en Ironman eller et ultraløb – ”der er ingen grund til at pive, der er altid nogen der har det endnu værre”. Da han for nogle år siden ikke mente det kunne passe at tæerne ikke længere kunne nås med strakte ben, trak han og lavede 3 kompressions frakturer i ryggen... Der gik nogen tid inden han kom sig – men med ivrig og kompromisløs træning gik det stille og roligt fremad igen. Det var dog starten til, at også han indså at udødelige er vi ikke. Han blev dog ved med at kæmpe og trænede sig målbevidst ud af flere alvorlige problemer der kunne ha' fældet de fleste.

Min bedstefar var et rigtigt forbillede. Jeg savner ham meget, han vil dog altid leve videre med de gode minder vi har om ham.

 

15.07.2010

Restitueret - næsten - og klar igen!

Så er det vist på plads med en lille opdatering... det er nogle uger siden! Jeg har savnet lidt motivation for træning og der har stået familie, arbejde og søvn i planen! Lidt træning er det dog blevet (se som altid www.keeponmoving.dk) til og især svømningen er jeg meget tilfreds med. Den bliver rigtig god når vi på søndag tager til Tyrkiet, her bliver løbet også prioriteret. Så forhåbentlig bliver jeg klar til at lave en fornuftig præstation i københavn den 15. august!

Af andre interessante nyheder så vi fået os en kommende løbemakker - Luna - om et års tid glæder jeg mig til en trofast løbemakker der altid er parat!

Jeg arbejder på en sammenhængende beskrivelse af RAAM med billeder og enkelte pulsfiler. Håber den snart er klar.

God træning

21.06.2010

Biking Vikings vinder i kategorien 2 mands team under 50!

Så kom vi i mål - fantastisk oplevelse – det er kæmpe stort

Race Across America er lang mere en hold sport end jeg havde overvejet og tænkt på inden. Først og fremmest kræver det et Crew bag os som har de rette forudsætninger. Vores var de mest udholdende og tolerente personer jeg til dato har mødt. De kæmpede for os og gjorde deres aller bedste for at vi kunne komme sikkert frem, uden at køre forkert og uden uheld. Rammerne for deres præstation havde vi jo sat og de var bestemt ikke optimale. Vi var klart det mindste hold af alle. Man skal huske vi skal have to biler med hele vejen, der skal navigeres, ringes tider til timestations, tjekkes bensin, sørge for ekstra forplejninger, blande energi og række os ting ud fra bilen. Camperen skulle tømmes og påfyldes, der skulle være mad når vi kom til aften -hvornår skal man sove???! -en ting er sikkert, rytterne vi fik meget mere søvn en hjælperne!

Med så presset et hold, er det umuligt at bede om den support der skal være optimal for at konkurrerer i en uge i træk. Der sker flere fejl undervejs som koster tid, f.eks. at køre tilbage efter bensin ¾ - 1 time) eller køre forkert, skete en del men nok ikke ret meget mere end andre hold. Desuden kunne vi jo ikke bede om hvad som helst. Jeg fik isvand fra et andet team – det kunne vi godt have brugt hele vejen! Lidt mere ”rigtig mad” kunne også ha' fremmet præstationenerne. De sidste 3 dage blev det for mig kun til grovvask i vejkanten med en dunk vand og jeg sov udelukkende i bilen for at give camperen færre stop og derved mere tid til hvile. Der var flere gange undervejs hvor jeg havde det rigtigt skidt med overhovedet at have bedt nogen om at komme med – det var umenneskelige forhold, ja nærmest tortur agtige forhold med et søvn niveau på 3-4timer og for nogen måske lidt mindre.

En ting der dog optimerede præstationen en del, var sponsorerne vi havde fået. Ja vi fik jo ikke så mange som vi gerne ville have haft. Dem vi så fik har vist sig værende de helt rigtige. Startende på cykelsiden har Gianten fra Banke cykler i Svendborg fungeret super. Det er virkelig krævende omstændigheder for cyklen og det der har været er småterier. Uden den ville jeg ikke ha kunnet kørt med den hastighed der kørt med til nu. Og mht. fart så har pladehjulet fra Fast Forward Wheels været rigtig fedt på de flade strækninger vi haft, selv om det slet ikke er brugt nok, mange skift belaster teamet og det har jeg ikke set grund til. Så er der dækene, TUFO – fantastiske. 3 punkteringer har vi haft. To af dem på dæk af andet fabrikat som vi måtte skaffe da leveringen af tufo dæk trak ud... De taber kun lidt luft ifht. andre lukkede ringe, de er behagelige at køre på og meget hurtige! Oure sponsorerede de bedste cykel shorts jeg til dato har haft. Ingen nævneværdige siddeproblematikker med over 2500km på knap 7 dage – det taler vist for sig selv! De har kun været af i 3 timer da de lå i blød, de blev taget i brug våde! Den sidste sponsorer er www.muskelbehandling.com, Søren, der har været fantastisk undervejs og var med til at få Hans på sporet igen efter han gik lidt ned.

Restitution

her to dage efter vi kom ind skal jeg ud og løbe om lidt, benmuskler og lænd er blevet løsnet lidt af Søren, jeg har slappet af til den store guldmedalje og spist endnu mere... Føler mig ganske godt tilpas men er træt stadig. Glæder mig stadig til at komme hjem til en gang morgensvømning fra Kirkestræde til Majerivej og retur samt få gang i nogle løbeture . Er spændt på Challenge cph. Den 15 august.

Dag 5 (18. juni!)

Kan ikke holde styr på dagene, om det er formiddag eller eftermiddag - det hele flyder ligesom sammen! Vi har opture og nedture, igår var jeg lidt nede - er ekstremt træt (sovetræt!) og kan ikke rigtig koncentrere mig idag kører det men i nat styrtede Hans - det knækkede ham lidt. Han er dog sej og er vent tilbage med fornyede kræfter- Teamet omkring os virker også til at være lidt oppe igen så bør vi kunne komme frem uanset hvad!

Naturen har været fantrastisk undervejs, desværre også meget nattekørsel hvor vi bl.a. glippede noget af Colorado der skulle være helt unikt. Vi hygger os på vores egen gode måde - bl.a. vil jeg ikke glemme den ene nat med Søren og Jesper. Med musik på taget og alt fra Gasolin, Magtens koridorer og Tim Christensen bragende ud i den stille nat. Teams omkring os måbede lidt da vi nåede en top med Lily Allen F**K you kørende... Sjove bæltedyr midt på vejene, ørne, egern, hjorte har turen også budt på... Herligt. Det er blevet fortærret uanede mænder af føde, mest energi produkter... Det hænger mig ud af halsen nu - så det er primært sandwich med skinke der er fødden sammen med Cashew nødder og caffe latte gels!

Nå cyklen kalder - kan næsten ikke vente!! ca 3400km er kørt!

dag 4 - over halvvejs

Jeg har været lidt i krise over træthed (sove) men er ovenpå igen. Hans har lidt ondt bagi men ellers så kører det og vi sætter igen de teams der ligger omkring os bagud! Vi er kommet ud af Kansas – et døgn med super Lolland fladt terræn med meget svag hældning ned! Fra 2000m til 4-500m over ca 1000km. Lidt sjovt er det som om jeg lige så stille kører mig i form,. Ikke at jeg kan køre stærkt men pulsen ligger på 120 med gennemsnitshastighed omkring de 30. Det var ikke muligt for en uge siden.

For ca en time siden havde jeg æren af at følge en solorytter (nr. 395) 3-4min, #*!!##¤?** det må være hårdt. Han havde hovedet bundet op med en slags seletøj og så mere træt ud end et helt alderdomshjem. Det eneste han sådanset sagde var en at han det strålende og at det var lidt varmt (30+). Nok den helt rigtige attitude når man vil gennemføre noget så sindsygt. Når det er mest hårdt tænker at det bliver dejligt at komme ud og løbe igen!


Sådan lidt generelt så har vi kørt fra Californien ind i Nevada, et kort kik ind i Utah, videre til Arisona fortsættes... ikke meget mobil dækning.... 

Dag 3

Puha, en kort update herfra... vi er meget tæt på halvejs – km mæssigt! Det går ganske godt Hans er ved godt mod igen og kører stabilt. Jeg har gode ben, men er noget øm i fødder og lænd. Største problem – fartmæssigt – er at jeg har mistet konkurrence mentaliteten! 6½ døgn virker urealistisk, selv om vi lige nu ligger meget tæt på og gennemsnitshastigheden i dag er op mod 35 da det går meget jævnt nedad 600-800km. Vi har heldigvis et par andre hold tæt på som man kan konkkurre lidt med 4 og 8 mands hold! De er vældigt imponeret over vi kan holde det tempo to personer. I går kørte jeg en stigning i samme tempo som et 8pers. hold der lavede rulleskift hver 200m, dvs. der hele tiden står en ”frisk” person klar der bliver kørt frem i bil! Så selv om jeg ikke er helt tilfreds, så får vi meget ros for tempoet!

Pga. hans tilstand kørte jeg 15t og 15 min i går i alt ca 315km med 3 relativ høje bjergpas (højeste over 10000ft eller ca 3600m! Det værste var træthed på nedkørslerne. Jeg har sådan set aldrig rigtigt kørt nedad før, så det er vel egentlig dårlig trænings forberedelser... mistede over 20min til et andet hold på den sidste jeg kørte. Desværre fik Hans ikke vist sine super klatre evner på stigninger da vi ikke fik planlagt det godt nok og så kom jeg til at køre.

Teamet omkring os gør en monster indsats, det er helt vanvittigt at vi ikke har tænkt at det nærmest er en umulig opgave for 5 personer. De klarer det over al forventning når man tænker over omstændighederne. De virker til de er blevet bedre til at få sovet hver gang det er muligt og vi har justeret lidt i planerne så alle er mere eller mindre tilfredse. Der har ikke været noget større sammenbrud eller diskussioner – imponerende. Småting er der jo altid når det er lidt hektisk (kørt forkert, glemmer at få bensin inden mørket (koster tid) eller ??

 Det er ikke så nemt at komme på nettet!! her lidt fra de sidste 24 timer, etaperne er dem JEG kører og altså ikke dem man kan følge mellem hver tidsstation på officiel site. 

  1. etape. Kørte de første 7 miles med selveste pete...? rekordholder for solo RAAM vildt! Derefter blev løbet givet frit og jeg holdte de andre hold bag ganske længe. Vi startede som aller første hold, da vi blev sendt afsted enkelt start med et minut mellem hvert hold.

  2. etape. Fra time station 2 Lake Henshaw og til en kraftig nedkørsel i ca. 1400m højde

  1. etape
    rygvind fra boringo springs til brawley, lige mit terræn fladt og 41,km/t... 1:36 66km puls 141, uhm jeg elsker at cykle, selv om der er meget andet jeg også elsker...! Kørte forbi Frederics rd ha! Vores skift har ikke været helt perfekte men det går relativt fornuftigt, vi har lagt os i spisen af to mands holdene og kører også ganske pænt i forhold til 4 og 8 mands holdene

  2. 3:25 timers nattekørsel, pulsen kom lidt ned efter en varm dag, gennemsnit 135. gennemsnitshastiheden var ca. 36½km/t med en enkelt punktering! Flat og lidt ned!

  3. Morgenskift efter 3 timers nattesøvn, følger mig faktisk godt udhvilet! Hjælperne er lidt mere presset, så vi har måtte ændre taktikken lidt ifht. camperen. Der er 5 hjælpere to i følgebilen og 3 i camperen. Problemet er vi kører så hurtigt at camperen ikke kan nå at køre langt frem og få søvn! Mads har regnet lidt på at vi ligger omkring 34km/t i snit – ikke dårligt selv om der jo er langt endnu!!! Hans kører som sædvanligt virkelig hurtigt opad, jeg tager den lidt mere med ro i højderne, men har godt tempo på de forholdsvis lette nedkørsler og ligger jævn på ligeud stræk. Nå dejligt er det

  4. vi har rundet døgnet, jeg vil lægge alle ”træningspas ” ind i keeponmoving hvis muligt! Kl er 18.30 nu, jeg har 2 timers hvil inden 2 timers kørsel og mit lange natte hvil, 4t incl. Aftensmad, bad og hvad der nu skal ske! Jeg har det fornuftigt selv om der er kørt mere opad i dag end jeg nogensinde har gjort før. Om vi når rekorden er vist lidt tvivlsomt, men tempoet er til det indtil videre!

4:30 siden start. Vi er kommet igang med lidt små gener... Hans' baghjul var deffekt efter første skift. Det er glemt og nu glider vi afsted! jubiiiii fedt! Vi ligger omkring de andre to personer teams, men tager den med ro - der er jo langt igen! Godt at komme igang. Jeg har kørt 1½ time og 1 time ialt ca 45 miles.

11.06.2010

Puha... de sidste dage har været lidt hektiske. 7 personer i en lille lejlighed og tusind små ting der skal ordnes og tjekkes. Der er købt ind til en uge. 5-6 kasser alm barer, 4 kasser protein barer, gels, energidrik, chokolade, peanuts, cashew nødder, rosiner, colaer. Desuden div. alm. mad, morgenmad (f.eks. Rice crisp med marshmellow smag!) og aftensmad. Det bliver vildt spændende imorgen og de kommende dage! Jure Robic (førende herre og tidligere vinder af solo raam) har kørt virkelig stærk de første døgn (se mere her) efter signende er der stærk medvind gennem ørkenen.

Jeg starter de første 20-25 miles, herefter overtager Hans til en mindre opkørsel, lidt fladt og en nedkørsel til Ørkenen ved Boringo Springs. Her overtager jeg igen og kører ca. 1 time på et længere fladt stykke med temperaturer op til 45 grader. Pga. varmen skifter vi relativ ofte indtil aften.

Det er lidt tvivlsom hvor man kan se billeder fra "turen". Hvis muligt lægger jeg ind her på siden eller på http://raam.fredlassen.dk

Hans vil opdatere opdatere www.bikingvikings.dk og muligvis vil der også være noget på facebook...

 

09.06.2010

Så fik jeg endelig en dejlig morgentur, dem har jeg savnet lidt... Kørte de første 20km af ruten. Skal selv finde finde vej - så det er lidt vigtigt jeg kender vejen! Der ligger nogle billeder fra test på http://raam.fredlassen.dk

 

08.06.2010

Så blev det test dag. Lidt sjovt, så har jeg totalt vænnet mig til USA tid og vågner når det bliver lyst... ca. 6.30. Mads er kommet, rigtig fedt, vi er blevet officielt registreret, har fået "light bar" til bilen og alle mulige småting er ved at komme på plads. Anlæg til taget af bilen, reflekser på cyklen!!!, rigtige lys føring, ekstra div småting.

Testen gik for mig nogenlunde som forventet. VO2 max 67,7 - ganske pænt. AT ligger lidt lavere end forventet, ved puls 164 (310-20watt) og maxpuls på 191, det er længe siden den har været presset derop! Vægten er 74,1kg, ca. et kilo fra hvor jeg plejer at ligge ved hovedkonkurrencer. Hans' test var desværre præget af lidt tekniske problemer. Han lå lidt lavere end mig - det er dog yderst usikkert hvor præcist resultatet er. Konditalet blev 60.

Nu er det sovetid, jeg skal afprøve madrassen til bag i ledsagerbilen! Imorgen skal jeg op og køre de første 25-30km af ruten - jeg skal køre først på lørdag.

 

07.06.2010

 

Rolig dag med kun ca 40km rolig cykling, lidt praktiske ting og ???? Tiden flyver afsted!

Jeg har lavet et Galleri hvor jeg løbende vil downloade billeder til, se: http://raam.fredlassen.dk

 

06.06.2010

Super træningspas idag. Turen gik ud i ørkenen og på bakker ca. 1700hm og omkring de 40grader... Godt træningspas hvor jeg fik vænnet mig lidt til rigtig varme. Den ene opkørsel var virkelig hård med stiv modvind, heldigvis ikke så stejl. Sidste egentlige træningspas, resten bliver ren hygge fraset test tirsdag.

Uge 22

Cykling: 773km, 24½ timer,

løb: 0 - hvor sølle...

Ialt 24½time

 

05.06.2010

Velkommen til USA” sagde Hans. Så flyttede vi fra Chula Vista (San Diego) til Oceanside små 100km norligere. Da vi ikke lige kunne få nøglerne til lejligheden tog vi ud og cykle. Fedt! Hans' opfindsomhed rakte til en parkering på et Casino få km fra foden af Mt palomar, 12-1300 meter stigning 6-8% - den kunne vi passende tage på 39-23 gearing og pladehjul!

I øvrigt godt man ikke:

  • lider af jetlag (vi startede kl. 4 altså kl. 1 om natten dk tid)

  • akut angst for hedeslag (solen bagte fra skyfri himmel og ikke en vind rørte sig)

  • skal bruge den store opvarmning når man skal køre RAAM...

Dejligt at få prøvet en rigtig stigning, det er sådan set første gang i mit liv jeg kører over 1000hm i et stræk. Også godt at få prøvet en nedkørsel, det kan sku' godt gøre mig lidt nervøs! Hans kørte selvfølgelig fra mig både op og ned, meeen ”I will be back” som guvernørerne siger ”over here”... VO2max test på tirsdag.

Nu sidder jeg stille og roligt og nyder en kop kaffe (selvfølgelig med vanille smag, european style, man skal aldrig lade en god mulighed for at tilsætte lidt smag eller sundhed!?!?!! ). I dag skal vi køre en 4-5 timer stille og roligt – hvis Hans kommer op! Det er jo noget af et driver liv han har haft sig – godt jeg kan komme og forstyrre det lidt.

I næste nyhedsbrev håber jeg jeg kan give en slags oversigt over træningen det sidste halve år – i tal og med lidt prosa. Håber der bliver tid! Ugen er ikke helt slut her, så ingen tal fra ugen endnu.

 

04.06.10

Lige en opdatering fra New York mens jeg venter på flyet til San Diego... Mødte Thorbjørn Sindballe i flyet fra København, fedt lige at få en snak med ham - og en lykke ønskning fra aller højeste sted!! Var jo også i Jyllandsposten idag - meget fin artikel med gode billeder. Har stort set sovet hele vejen så tror faktisk ikke jeg får jetlag kan fint sove i aften, selv om det er tidlig morgen dk!

 

Foto: Simon Klein Knudsen

 

Woooow så sidder jeg i toget på vej til lufthavnen - vildt! RAAM

 

Jeg kan næsten ikke fatte det - det er nu! Michael var så ufattelig flink at stå op kl 4.00 (eller før?) og køre mig til Nyborg. Et meget godt eksempel en af de små vigtige deltaljer der skulle til for alt kunne gå op i en højere enhed. Sov ca. 1½ time i nat, da cykel skulle i kuffert og alle detaljer på plads og pakkes! Nu trækker jeg lige søvnen lidt så det passer med Amerikansk tid... T- Shirts til hjælpere og cykeltrøjer blev hentet fra trykkeriet igår - eller rettere leveret ved 23 tiden i går aftes, meget spøjs lille historie!!! Jeg synes de er rigtig fine... Jeg fik også i sidste øjeblik et par sponsor cykelbukser fra Oure - de fedste jeg endnu har prøvet fra Assos. Sidste lille detalje der faldt på plads igår var leveringen af dæk fra vores dæk sponsor -Tufo. De bliver leveret i en cykel forretning i Ocean side et par dage før start! Håber virkelig det lykkedes!!!!

 

Et par billeder fra inden nedpakning af cykel:

 

 

30.05.10

Så er der bare ikke lang tid til... 13 dage!

På fredag flyver jeg til San Diego. Jeg fatter det ikke helt, men det er simpelt hen lykkedes at få trænet fornuftigt og mængde mæssigt tilfredsstillende når man nu ikke lever et prof. cykelliv... Mange spørger til om jeg er klar... Mit eneste svar er ”det håber jeg” – jeg har i hvert tilfælde fået trænet stort set det der har været planlagt og uden nævneværdige problemer. Om jeg er klar – det vil tiden afgøre! Tror dog mest af alt det handler om disponering af kræfterne når vi først er i gang...

Jeg sprang et sjældent pas over til morgen, vurderede at søvn måske var vigtigere.

 

De kommende træningspas bliver med så meget intensitet som muligt og tirsdag cykler jeg til Esbjerg igen og besøger min bedstefar lidt frokost og hygge og hjem igen. Regner med det bliver med pladehjul, aerohjelm og hele udstyret... se billede af cyklen med Fast Forward hjulene – de er fede!!

 

Mediemæssigt har der også været lidt fokus på os, jeg var på forsiden af Fyns Amts Avis i dag og på fredag kommer der en artikel i Jyllandsposten.


God træning

 

Uge 21

Cykling 730km, 22timer

løb 5,3km, 22min

i alt: 22½ timer

 

 

 

24.05.10


Uhmmm - dufte af rapsmarker og støvede veje. I behagelig varme...


Sikke en uge - det gode cykelvejr kom til Danmark, alene med pigerne og to dage med mor indlogeret så træningen kunne passes! Vi nærmer os Race Across AMerica med 18 dage til start. Det er kun målet der indimellem får mig på landevejen, heldigvis er det meget fedt når man først er afsted.


Lidt for sjov har jeg registreret hvordan sådan en uge kan lade sig gøre med 29 timer effektiv træning, altså uden tid til omklædning, bade og cykel justering m.m.

Jeg arbejdede 31 timer på OUH, 5 timer for falckhealthcare, samt et mini løbekursus på ca. 2½time. Der blev arrangeret Tryk på t-shirts og cykeltrøjer, sponsor dæk er bestilt til turen og der var lige lidt praktisk omkring leveringen af et sæt Fast Forward Hjul (kommer onsdag!). Sporten havde fået trykt nogle løbeshorts til mig og Michael, det viste sig dog at det ene par havde fået trykt på indersiden! Desuden blev der mandag presset en times interview og fotografering til Fyns Amts Avis. Se billeder nederst. Ved ikke helt hvornår det kommer i avisen. Jeg havde også kontakt med OURE og koordinatoren for ultralandsholdet Morten Pilgaard (løb) ang. træningssamling i oktober, det skal muligvis afholdes på Oure skolerne... Ja og så var der jo lidt hverdag med pigerne. Vi var ude at se hund sidste weekend - Jane og Michaels – den sødeste lille bjørnehund! Vi har været ude at få is i Christiansminde og har egentlig hygget os meget godt, de dage jeg ikke havde hjælp til pasning!

Den megen træning har kun kunne lade sig gøre pga. super tidlige morgenture, hvor Line har hjulpet med Klara, samt at min mor var her torsdag/fredag. Når Klara havde lege aftaler eller var optaget af noget, blev det udnyttet til træning, TAK til alle. Desuden er søvnen holdt på et minimum. I gennemsnit har jeg sovet 5½ time hver nat, med ekstremer som 4 og 7 timer! Næsten hver dag med et powernap eller to! Hvad man ikke gør for at få trænet! Til gengæld blev der sovet 8 timer i nat, tiltrængt! For at tjekke kroppen ikke stresser for meget har jeg løbende tjekket hvilepuls, den er fast mellem 41 og 44. (det bliver spændende at se om den falder oven på et par restitutionsdage (det plejer den!).


Og træningen går faktisk rigtig godt, kan mærke at motivationen ikke er til ret meget mere... Jeg træder åbenbart så hårdt at kæden sprang i fredags – rimelig træls. Udholdenheden føles virkelig god og jeg cykler hurtigere end forventet i relativt lave pulszoner. Lidt uventet er jeg dog ikke for alvor i stand til at give maksimum gas, kører indlagte 10min og op til 30min tempokørsler, pulsen er dog ikke til at presse over 170... normalt kan jeg fint presse mig op på 180 og ligge godt oppe i 170'erne over 20-30min stræk. Hastigheden er svær helt at afgøre, da det enten har blæst eller jeg har lagt det på en kuperet strækning. Bakke intervaller er bedre end jeg kan huske, kører typisk 30sek maks eller op til 3 min på golfbakken, Svanninge (rekord 2:35). Har kørt ca. 5000hm, og hvis man regner med ugen fra mandag til mandag kørte jeg lidt over 1000km. Håber det kan blive nogenlunde samme mængde den kommende uge, evt. med endnu mere intensitet. Herefter skal mængden skrues lidt ned og, hvis kroppen er til det, holde intensitet andensidste uge. Den sidste uge bliver i USA med Hans, med bjergkørsel lørdag og søndag en hviledag og en makstest tirsdag. Det bliver lidt sjovt.

Onsdag blev der lige præcis tid til en løbetur mellem to arbejdsopgaver. Hvilken tur - i høj solskin, for pokker jeg glæder mig til at blive løber igen!!! Især efter gårsdagens 4 timers morgentur i regn og kulde!


Uge 20

Cykling 905km, 28timer

løb 12km, 1 time

i alt: 29 timer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Roland, Fyns Amts Avis

 

 

 

15.05.2010


Lige en kort update med 27 dage til RAAM


Det mest positive ved denne uge er at jeg virkelig har fået mig en løberfamilie. Ved Svendborgløbet i onsdags løber Line 29:15 på 5km og bliver nr. 7 (piger op til 14år, hun er 11). Signe har virkelig fundet gejsten og en fik en fin placering som nr. 9 kvinder 5km. Desuden kan jeg stadig løbe... 10km i 36:31 og en 2. plads er bestemt tilfredsstillende. Dog har benene stort set været ømme siden! Holder bl.a. derfor igen med løbeturene. På trods af især lårbassernes tilstand har der dog ikke været problemer med cykeltræningen. Ja det skulle da lige være det faktum at signe har forladt mig... - i en god uges tid!!! Det kræver en del planlægning, håber dog på omkring 1000km den kommende uge og formentlig lidt mere den efterfølgende.


God træning.


Tidligere nyheder

2010

 

samarbejds-partnere  »

 

 

 

Bliv

sponsor

 

• fredlassen.dk © 2007 •