Dansk netbank-trojaner bruger man-in-the-middle-angreb

3. februar 2009 kl. 06:591
Dansk netbank-trojaner bruger man-in-the-middle-angreb
Illustration: Hynek Moravec.
Den trojanske bagdør, som primært er blevet brugt i angreb mod danske netbankkunder, installerer et spionprogram, som kan kapre brugerens forbindelse til banken.
Artiklen er ældre end 30 dage

Danmark har været det primære mål for den trojanske bagdør, som de sidste uger har ramt et større antal danske netbankbrugere. Selvom trojaneren er fundet på pc'er i andre lande, så er Danmark klart det land, der er hårdest ramt. Det oplyser sikkerhedsfirmaet Symantecs Security Response i en e-mail til Version2.dk.

Symantec oplyser ligeledes, at trojaneren kan downloade og installere en komponent, der gør det muligt for de kriminelle bagmænd at overtage kontrollen med en netbanksession, uden brugeren opdager det.

Symantec har navngivet trojaneren 'Bankpatch' og beskriver, hvordan programmet overvåger Windows for at opdage, når brugeren logger på sin netbank.

Bankpatch inficerer tre vigtige Windows-filer: Powerprf.dll, kernel32.dll og wininet.dll.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Powerprf.dll bruges af Windows til styring af strømforbruget og bliver blandt andet også brugt, når Windows lukkes ned. Ved at inficere denne fil kan Bankpatch holde øje med, om brugeren har forsøgt at fjerne programmet, inden systemet lukkes ned.

Bankpatch inficerer kernel32.dll for at holde øje med oprettelsen af filer i Internet Explorer, som har relation til en række internetbanker. Det gælder især oplysninger, som gemmes af Java eller ActiveX-komponenter fra visse netbanker, oplyser Symantec.

Ved at inficere wininet.dll kan Bankpatch holde øje med, hvornår brugeren forsøger at oprette en HTTPS-forbindelse til sin netbank. Da filen samtidig bliver brugt af Windows til alle internetforbindelser, kan trojaneren på denne måde også blokere for, at brugeren kan besøge flere sikkerhedsfirmaers websteder.

Wininet.dll bliver også brugt af Bankpatch til at kopiere information fra vinduer i Java og ActiveX-komponenter, så trojaneren kan indsamle oplysninger om brugerens bankkonto.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Selve angrebet kan udføres ved hjælp af et såkaldt Browser Helper Object, BHO, som Bankpatch kan downloade. Ifølge Symantec er der blandt andet tale om et BHO kendt som Infostealer.Nadebanker.

Nadebanker kan bruges til såkaldt man-in-the-middle-angreb. Det betyder, at når en bruger logger på sin netbank, bliver informationen sendt gennem en server, som styres af de kriminelle. For brugeren vil alt se normalt ud, men i baggrunden kan de kriminelle overføre penge fra brugeren konti ved at ændre på den information, som bliver sendt til banken.

Denne type angreb er særlig problematisk, fordi den kan bruges til at angribe netbanker, som benytter to-faktor-autentificering som eksempelvis engangskoder.

Ifølge Symantec er Bankpatch dog lige nu handikappet. Trojaneren indeholder fastindkodede adresser på servere, som den kan hente opdateringer fra, ligesom den også indeholder en algoritme, som kan generere nye domænenavne løbende. Ifølge Symantec er de fleste af disse servere imidlertid ikke tilgængelige for trojaneren i øjeblikket.

1 kommentar.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning
1
8. februar 2009 kl. 00:42
Man-in-the-middle-angreb

Nadebanker kan bruges til såkaldt man-in-the-middle-angreb. Det betyder, at når en bruger logger på sin netbank, bliver informationen sendt gennem en server, som styres af de kriminelle. For brugeren vil alt se normalt ud, men i baggrunden kan de kriminelle overføre penge fra brugeren konti ved at ændre på den information, som bliver sendt til banken.

Denne trafik gennem servereren vil vel kunne ses i f.eks ens routers log?