Sognenyt 3 2013 by Anette Lykke

Sognenyt

2. 책rg. | August 2013 | Nr. 3

Adresseliste www.barloese-kirke.dk • www.sandager-kirke.dk • www.holevad-kirke.dk

Sognepræst: Adam Torp, at@km.dk Sandager Kirkevej 26, 5610 Assens Tlf. 64 79 10 28

Kasserer: Britt Larsen Aborgvej 5, 5610 Assens Tlf. 64 71 19 10

Organist for alle tre sogne: Per Ballegaard Dreslettevej 3, 5683 Hårby Tlf. 64 77 13 66

Gravere og kirkeværger: Barløse kirke: Graver: Elly Søgaard Barløsevej 42, 5610 Assens Mobil 20 43 76 08

Kirkesangere for alle tre sogne: Sussie B. Nielsen Glentevej 3d, 5690 Tommerup Tlf. 23 39 51 16

Kirkeværge: Hans Frederik Larsen Skovvangsvej 9, 5610 Assens Tlf. 64 79 17 58

Korleder: Eva Kobel Torupvej 7 5610 Assens Tlf. 64 79 20 10

Sandager kirke: Graver: Robert Foss Bredgade 16, 5492 Vissenbjerg Tlf. 24 41 92 28 Kirkeværge: Jørgen Bang Baunevej 30, 5610 Assens Tlf. 64 79 10 97

Barløse, Sandager og Holevad menighedsråd: Menighedsrådsformand: Jørgen Jacobsen Barløsevej 26, 5610 Assens Tlf. 64 79 17 25

Holevad kirke: Graver: Elly Søgaard Barløsevej 42, 5610 Assens Mobil 20 43 76 08

Personalets kontaktperson: Marianne Thomsen Baunevej 7, 5610 Assens Tlf. 64 79 17 80

Kirkeværge: Ib hansen Mygindvej 5 5610 Assens

Udgiver af Sognebladet: Menighedsrådene i Barløse, Sandager og Holevad sogne. Redaktør: Adam Torp, Præstegården, Sandager Kirkevej 26, Tlf. 64 79 10 28. Indlæg til næste blad sendes til at@km.dk senest d. 1. november. Forsidebilledet: Sandager Kirke, Sandager 2

Velkommen til Sognenyt! Kære læsere ”Marken er mejet, og høet er høstet, kornet er i laderne, og høet står i hæs. Frugten er plukket, og træet er rystet,

er alle velkomne og det koster ikke noget at deltage.

og nu går det hjemad med det allersidste læs”.

Der er selvfølgelig også efterårskoncerten, som i år er med vores egen kirkesanger Sussie Luscinia Nielsen og hendes kæreste Mathias Grip, som har skabt en vital kirkekoncert med vidunderlige salmer, smukke folkeviser og folkelige sange, og giver et frisk bud på en spændende og inderlig kirkekoncert.

Sommeren er næsten forbi, og den fløj nærmest af sted. For mange er det en travl tid forbundet med høst og vi ser mange mejetærskere i fuld sving rundt omkring på markerne langs vejene. Det har været varmt og tørt de sidste par uger, og nu kommer en køligere og mere våd tid os i møde.

Så er der selvfølgelig også mange andre arrangementer, som man er velkommen til at deltage i, blandt andet første søndag i advent, hvor julen indledes med suppe i Sandager.

Sådan er livets gang, og sådan har det været i mange, mange år og selvfølgelig er det ikke anerledes i år. Ovenstående sang er skrevet i 1868, og vidner om generationer, som kender til netop denne tid, som på mange måder formede det land vi kender i dag, som et landbrugsland.

Derudover skriver jeg fortsat om Kierkegaard, hvor det i dette nummer handler om hans forfatterskab. Velkommen til efterårsnummeret af Sognenyt.

Høsten fejres igen i år i de forskellige kirker. Blandt andet med stor spisning i Barløse kirke den 8/9 kl. 16. Her

Adam Torp

Søren Kierkegaard - Forfatterskabet Som opfølger på føljetonen om Søren Kierkegaard vil jeg i dette nummer af Sognenyt beskæftige mig med hovedtrækkene i Kierkegaards forfatterskab. Kierkegaards forfatterskab er meget komplekst og meget omfattende. Kompleksiteten opstår fordi Kierkegaard ikke tænker i systemer, som man ofte finder hos forfattere indenfor samme genre. Det vil sige, at der ikke er noget overordnet system, som Kierkegaards tanker kan sættes ind i. Derfor er hans forfatterskab heller ikke begrænset til kun at være indenfor én form for genre. Derfor er det ikke helt irrelevant at se på hvilken tid Kierkegaard levede og skrev i, som jeg skrev om i sidste sogneblad. Da forfatterskabet er komplekst og ikke let tilgængeligt, skal jeg også beklage, hvis dette indlæg om Kierkegaards forfatterskab bliver lidt mere kompliceret.

han var teolog af uddannelse, og at hans tanker primært kredser om kristendommen. Dog har man også beskæftiget sig med ham i psykologien, fordi Kierkegaard blandt andet beskæftiger sig med den psyke, mennesket har. Hermed har vi en forfatter, eller tænker om man vil, som breder sig udover flere faggrene, som på mange måder er forbundne, nemlig teologi, filosofi og psykologi. Disse tre fag er tæt forbundet, på trods af at psykologien er den nyeste disciplin. I teologien og filosofien i Vesteuropa, har man som udgangspunkt beskæftiget sig med næsten alt mellem himmel og jord. Særlig var man optaget af, hvordan mennesket erkendte verden. Hvordan blev verden opfattet af mennesket og i den forbindelse, hvordan man erkendte verden sandt, - det vil sige om sanserne eller fornuften var den sande indgangsvinkel til virkeligheden. Det er det man kender som

Mange gange bliver Kierkegaard klassificeret som filosof, men dog kan man ikke komme udenom at

Høstgudstjenesten med spisning: Høsten fejres igen i år i de forskellige kirker. Blandt andet med børnekoret og grillmad i teltet. Det er i Barløse kirke den 8/9 kl. 16. Her er alle velkomne og det koster ikke noget at deltage. Børnekoret vil deltage i gudstjenesten, hvorefter der vil være spisning osv. ved kirkenarrangementerne . 4

Søren Kierkegaard erkendelsesteorien, som er en klassisk disciplin i teologien og filosofien. Men på et tidspunkt spørger tænkerne i meget højere grad, med Kierkegaard som en af de førende, hvad forskel det egentlig gør for mig, hvordan verden erkendes. Dermed opstår der en fokus på individet - eller rettere på subjektet. Mennesket er et subjekt i verden, og dette subjekt er anderledes end det andet subjekt, men dog med ligheder. Samtidig bliver et subjekt i mødet med et andet subjekt til et objekt.

hvilken forskel har det gjort for mig som menneske, at Gud blev til menneske. Kierkegaard står som eksistentialismens opfinder eller fader. Det har skabt grundlag for de franske eksistentialister som Sartre, Camus og Simone de Beauvoir, samt Heidegger og mange, mange flere. Eksistentialisme betyder at træde ud af sit ståsted, og ligesom se på sig selv og sit liv. Eks- i –stens. Ordet er sammensat fra latin. Eks kommer af ex og betyder ud af, stens kommer af latinske stans for at stå. Stå ud af sig selv. Som grundbegreber har Kierkegaard Lidenskaben, Øjeblikket , Valget, Tro, Håb og Kærligheden. Lidenskaben er dog det afgørende, for det er det som driver værket. Motiverer og engagerer.

Det er grundlæggende for Kierkegaard at der er et ”Jeg”, som står overfor verden, men som i sidste ende står overfor sandheden. I kirstendommen er Gud sandheden, men Gud kan vi ikke på den måde forholde os til, fordi det er uden for vores forstand som menneske at erkende Gud. Det eneste vi kan forholde os til er Jesus, som er Gud, der kom til syne og levede og boede i blandt mennesker. Bibelen er fortællingen om at Gud blev til menneske.

Ironi For Kierkegaard er livet og alt det med kristendommen ikke så enkelt, for mennesket er en sammensat og tvetydig størrelse. Og for at forstå mennesket inddrager Kierkegaard store dele af filosofien helt tilbage fra før-sokratikerne, som altså levede og tænkte før Sokrates (469 f.Kr.-399 f.Kr.) kom på banen og ind til sin samtid i sine analyser af kristendommen. Det vidner om

Det er det afgørende i Kristendommen, det er det som Kierkegaard beskæftiger sig med, nemlig, 5

Søren Kierkegaard et stort overblik og overskud idet han inddrager næsten 3000 års tænkning i sin egen tænkning. Men gennem hele sit forfatterskab er det stadig mennesket eller det subjekt vi alle har, som er i fokus. Kierkegaard er, gennem sine studier og forfatterskab ret bevidst om sin begavelse, hvilket gør at han kan tillade sig at være lidt frisk eller humoristisk. Det kommer til udtryk i hans universitetsafhandling fra 1841. Her skriver han om Begrebet Ironi. Her er hans korte indledning til en universitetsafhandling: 1. at begrebet ironi begynder med Socrates 2. at forholdet mellem historie og filosofi er det, at historien er det grundlæggende men ureflekterede, mens filosofien er det reflekterende, der til sidst fortrænger historien som den egentlige sandhed 3. at ironi er et negativt begreb, og at Socrates som følge af sin brug af begrebet er omtrent så let at skildre som at ”afbilde en Nisse med den Hat, der gjør ham usynlig”.

ikke været til at overse. Det er samtidig bevidst at bruge ironien i en opgave om ironi, og ironien er noget som er en bagvedliggende tone igennem det første af hans forfatterskab. Særligt i sin brug af sproget, spiller Kierkegaard på tvetydigheden i ordene, og driller derved læseren med sin ironi. Ironi kan betyde forskellige ting. Hos grækerne, og dermed Sokrates, var det en måde at foregive at man er uvidende om noget, som man udmærket godt véd. Ironikeren er derfor også modstykket til pralhalsen. Hos Sokrates bliver det på en gang en dialektiskpædagogisk metode og en livsform (som vi kan læse i Platons dialoger), og det er denne enhed af sproglig og eksistentiel kategori, der har Kierkegaards interesse. Ironi er samtidig også en negativ afstandtagen til noget, men samtidig er det ikke så kategorisk negativt, for på samme tid er der en skjult accept af det man tager afstand fra. Der er derfor en tvetydighed i ironien.

Det er på mange måder en drillende måde at starte sin universitetsafhandling på. Men han har uden tvivl vidst, at han kunne tillade sig det, for begavelsen har

Kierkergaards første hovedværk: ”Enten- Eller” I sit første hovedværk ”Enten-Eller” fra 1843 starter Kierkegaard sit egentlige virke. 6

Søren Kierkegaard Titlen ”Enten-Eller” gennemgår han i værket og det handler netop om at enten gifter du dig og du fortryder det, eller også gifter du dig ikke og du fortryder det. Det er på mange måder et dystert og pessimistisk livssyn, men måske skal det ses i relation til hans egen forlovelse.

Så kommer det gennemført tvetydige nemlig at æstetikeren på alle måder er bundet af det, som han tager afstand fra. For på den måde falder hans forsøg på at frigøre sig fra livet til jorden, eftersom han er bundet af livet, det liv han tager afstand fra. Æstetikeren påtager sig derfor en rolle eller tager en maske på af ren tidsfordriv. En rolle æstetikeren til hver en tid kan afbryde, for ellers er han blevet afhængig af rollen, eller måske endda blevet rollen han havde påtaget. Derved bliver livet en lang række af eksperimenter, som afprøves for nydelsen. Rollen afhænger af hvem han møder. Overfor en smuk pige, er æstetikeren en erfaren forfører. Overfor en ærværdig gejstlig, er æstetikeren en from andagtssøgende. I selskab med forretningsmænd gør han sig klog på pengeanbringelser. Morskaben er i at bedrage. Derved bliver tilværelsen tilfældig og altid i forhold til dem æstetikeren er overfor. Derved bliver der ingen form for kontinuitet eller gentagelser. Gentagelser er det værste æstetikeren ved, for derved opstår der et afhængighedsforhold.

I ”Enten-Eller” starter Kierkegaards sine iagtagelser af mennesket. Det er, kan man med en vis rimelighed sige, hans eget liv, der et stykke hen ad vejen er udgangspunktet. ”Enten-Eller” er i to bøger. Første del er det såkaldte æstetiske stadie. Det er det ”første” stadie som mennesket er i. Det er også det stadie, som der er skrevet mest om og forsket mest i da det er med dette stadie det hele starter. Det er et menneske, som er meget optaget af sig selv, og sin egen nydelse. Æstetikerens ironi er kategorisk negativ, fordi æstetikeren har gennemskuet tilværelsen som meningsløs og tom. Derfor tager han kun afstand og siger nej tak til livet. Samtidig med afstanden tagen til livet, er det også en fascination af at noget kan være så meningsløst. Derfor har æstetikeren ingen holdning, for derigennem at kunne tage afstand til alt.

Dette udtrykkes også ved at æstetikeren aldrig gør noget færdigt, bogen læses aldrig til ende, filmen ses ikke til ende, vasketøjet bliver aldrig gjort færdigt osv. osv. For derved opstår der 7

Aktivitetskalender SEPTEMBER 8. sept.

kl. 16.00 Høstgustjeneste i Barløse Kirke.

19. sept. kl. 17.00 Familiegudstjeneste. Herefter spisning og rundvisning i ombygget præstegårdssal. OKTOBER 26. okt. kl. 13.00 Sogneeftermiddag: Ernst Samling, Østergade 57 i Assens. 30. okt. kl. 19.00 Efterårskoncert Barløse Kirke med Sussie og Mathias. November 3. nov. kl. 17.00 Alle Helgens aften i Barløse. Børnekoret deltager. 29. nov. kl. 15.00 Sogneeftermiddag i præstegårdssalen. At være pårørende til en mand med blodprop i hjernen. december 1. dec.

kl. 17.00 1. søndag i advent i Sandager Kirke

8. dec.

med suppe.

kl. 11.00 2. søndag i advent i Barløse.

Børnekoret deltager i gudstjenesten.

Eftf. kirkekaffe.

13. dec.

kl. 15.00 Juleeftermiddag i Præstegårdssalen.

1. Søndag i advent Som traditionen er, vil julen indledes i Sandager kirke 1. Søndag i advent, hvor der vil være suppe i præstegårdssalen umiddelbart efter gudstjenesten. Gudstjenesten er kl. 17, hvorefter dem, som har lyst, spiser suppe i præstegårdsalen bagefter. Det bliver en familie gudstjeneste, hvor voksenkoret vil deltage i gudstjenesten. 8

Gudstjenestekalender DATO 8/9 15. Søndag efter Trinitatis

Barløse Sandager Holevad Kl 16.00

15/9 16. S.e. trin. - Kl 11.00 (Børnekor) Indskr. af konfirmander Høstgudstjeneste

Kl 9.30

22/9 17. S.e. trin.

Kl 11.00

29/9 18. S.e. trin.

Kl 11.00

Kl 9.30

6/10 19. S.e. trin. - - Kl 11.00 (Gamtofte/Turup kl 9.00) 13/10 20. S.e. trin.

Kl 12.30 (Kaffe) -

(Gamtofte/Turup kl 9.00)

(Assens kl 10.30)

20/10 21. S.e. trin. - Kl. 9.00 (Assens kl 10.30)

24/10 - Kl 17.30 Familiegudstjeneste 27/10 22. S.e. trin.

Kl 11.00

3/11 Kl 17.00 Allehelgens 10/11 24. S.e. trin.

9.30 11.00

17/11 25. S.e. trin. - - 24/11 Sidste dag i kirkeåret

1/12 1. s. i advent

Kl. 9.00 (Klaus Apelgren)

Kirkekaffe (Gamtofte/Turup kl 9.00) (Assens kl 10.30)

Kl 17.00 (Familiegudstj.)

Voksenkoret deltager,

eftf. suppe

8/12 2. s. i advent

Kl 11.00 (Kaffe)

15/12 3. s. i trini.

Kl 9.00 (Klaus Apelgren)

Søren Kierkegaard et afhængighedsforhold mellem personen og bogen, filmen vasketøjet osv. Derved bliver det glæder og nydelser, der opsøges og æstetikeren vil for alt i verden undgå besværligheder og problemer. I forsøget på at nyde og undgå problemerne opstår problemerne. Livet skal derfor fyldes ud med oplevelser og nydelse, for på den måde at undgå kedsomhed. For i kedsomheden er man konfronteret med sig selv. Der er ikke noget til at aflede ens opmærksomhed fra en selv. I kedsomheden opstår fortvivlelsen. Det æstetiske stadie kommer efter det spidsborgerlige stadie, som ikke på den måde er beskrevet i Kierkegaards værker, men derimod ligger implicit i værket ”EntenEller”. Spidsborgeren er en som lever en tilværelse, hvormed der ikke tages stilling til noget. Livet leves umiddelbart og uden at stille spørgsmål til noget. Efterfølgende kommer det æstetiske stadie, som er sjælen, som rører på sig. Det betyder at sjælen stiller spørgsmålstegn ved sig egen eksistens mening.

Kierkegaard, som har opregnet sit eget liv overfor sig selv. Nogle tekstpassager i første del er identiske med Kierkegaards egen dagbog (selvom han ikke i traditionel forstand førte dagbog). Derved vil mange klassificere Kierkegaard som æstetiker. Et eksempel på hvordan sproget og betydninger bruges drillende og tvetydigt er fra netop første del af ”Enten-Eller”: ”Guderne kedede sig, derfor skabte de Menneskene. Adam kedede sig, fordi han var alene, derfor skabtes Eva. Fra det øjeblik af kom kedsommeligheden ind i verden, og voksede i størrelse på det nøjagtigste alt efter som folkemængden voksede. Adam kedede sig alene, derpå kedede Adam og Eva sig i forening, derpå kedede Adam og Eva og Kain og Abel sig en famille, derpå tiltog Folkemængden i verden, og Folkene kedede sig en masse. For at adsprede sig fattede de den tanke at bygge et Taarn, der var så langt, at det ragede op i skyen. Denne tanke er lige så kedsommelig, som Taarnet var langt, og et forfærdeligt bevis på, hvorledes kedsommeligheden havde taget overhånd.”

Det er formentlig en teoretisk fremføring af en menneskelig eksistens, men ikke desto mindre noget mange kan genkende sig selv i. I denne livs betragtning ligger der temmelig meget psykologi. Det siges at dette stadie har været

Et eksempel på Kierkegaards leg med sproget er blandt andet i 10

tekststykket ovenfor, hvor han skriver ”Folkene kedede sig en masse”, Kierkegaard bruger bevidst det franske ord ”en masse”, men det kan også læses på dansk uden at det er meningsforstyrrende.

er det kedeligste, for de andre. I det hele taget et spil på tvetydigheden i verbet ”at kede sig” og adjektivet ”kedelig”. Ligesom kedelig også kan betyde trist, hvis man siger ”det var en kedelig historie, med butikken, som lukkede”. Det er en typisk litterær skrivemåde fra Kierkegaards hånd, at spille på de tvetydigheder, som ligger i sproget. Dybest set er æstetikeren fortvivlet over livet og sin egen eksistens. Derfor opsøger han adspredelser for ikke, at blive konfronteret med livets tomhed. Derved kunne man argumentere, at man kunne træffe et valg. Men valget har æstetikeren indset er ikke frit. For valget er gjort inden det træffes, for det er ydre omstændigheder, som træffer det på forhånd. Der findes ikke noget som en fri vilje i betydningen frie valgmuligheder (liberum arbitrium). Valget bliver ligeså afgørende som en tom gestus eller et slag i luften.

Om kedsomhed skriver Kierkegaard også: ”Alle mennesker er kedsommelige, og kedsommelighed er roden til alt ondt. Det er dog ikke dem, der keder sig, der er de kedsommeligste, men derimod dem, der ikke keder sig, der oftest er de kedsommeligste, da de, som ikke keder sig, tit er dem, som har travlt i verden, og hvor de ikke keder sig selv, keder de andre. De som derimod keder sig selv, underholder andre, og derfor er dem der ikke keder sig faktisk de kedsommeligste”.

Grundet omfanget af Kierkegaards forfatter skab må det gøres i flere omgange. Fortsættes i næste nummer

Her vender han bevidst forestillingen om, hvem der er kedelige og hvem der ikke er kedelige. Dem som keder sig, har travlt med at aktiverer andre med alle mulige ting, og det

Juleeftermiddag fredag d. 13 kl. 15. i Præstegårdsal. Traditionen tro holdes der igen i år juleftermiddag i præstegårdssalen. Det er 13. December kl. 15, hvor alle er velkomne til at møde op og være en del af julehyggen. Per Rye Petersen spiller på klaver mens børnekoret synger og præsten fortæller julehistorie for voksne og børn. Der vil være julegodter og juletræ, der er pyntet af konfirmanderne. Og måske kommer en helt særlig gæst denne eftermiddag forbi Sandager. 11

Konfirmand indskrivning Så er det tid til at tilmelde næste års konfirmander undervisningen fra Barløse, Sandager og Holevad. Indskrivning finder sted umiddelbart efter gudstjenesten 15/9 ca. kl. 12 i præstegårdssalen. Vi mødes i kirken 15/9 kl. 11. Man skal medbringe kopi af dåbsattest, og man skal som udgangspunkt konfirmeres i det sogn man bor i. Undervisningen finder sted torsdage fra 14.20-16, i Præstegårdssalen i Sandager. Bussen ankommer fra Assens til Salbroved ca. 14.10. Og forløbet følger skoleferierne. Da ikke alle når at få informationerne i tide, bedes man gøre andre, som har en kommende konfirmand, opmærksom på indskrivningen, så vi kan få overblik i tide. Det vil også blive annonceret lokalpressen. Konfirmationsdatoerne er: Storebededag 16. Maj i Holevad kl. 9.30 og Sandager kl. 11. 4. s.e påske 18. Maj i Barløse kl. 10. Præstegårdssalen Som mange nok har bemærket så er der en del byggeaktiviteter ved Præstegårdssalen. Vi er i gang med en ombygning af de indendørs faciliteter. Toiletterne er fra forrige århundrede og det samme med køkkenet, så derfor bliver køkkenet nedlagt og lavet om til indgang, hvor der vil være to toiletter, hvoraf det ene vil være et handikaptoilet. Det nye køkken bliver i det tidligere udstillingsrum, med en gang ind til salen gennem en dør nede ved branddøren. Så bliver den gamle toiletbygning revet ned så bliver bedre adgang til hovedindgangen. Vi regner med at det er færdigt omkring midt i September. Efter familiegudstjenesten d.19. september vil der være en fremvisning af vores alles nye lokaler og Kirsten vil sørge for noget til maven. Kom og oplev en anderledes gudstjeneste og så får I både Gud og gulerødder. Rundvisning på Orelund og Torup Bakkegaard. Lørdag d. 22. juni kl.10.00 mødested Torup Bakkegaard. Jakob fra Torup Bakkegaard var nede i præstegårdssalen til sogneeftermiddag. Her holdt han foredrag om driften på Orelund og Torup Bakkegård. Et foredrag, hvor vi fik et indblik i, hvad der dyrkes på de to gårde. Efterfølgende har der været et ønske om at komme ud og se, med egne øjne, afgrøderne og hvordan de høstes. Samt at møde nogle af de ansatte, som arbejder på de to gårde. Mvh Formand for Menighedsrådet Jørgen Jacobsen 12

Sogneeftermiddage Som noget nyt vil vi afholde sogneeftermiddage kl. 15, for at imødekomme det arbejdende folk. På den måde kan vi måske blive flere til arrangementerne. Sogneeftermiddag 25. oktober Sogneeftermiddagen i oktober (25. Oktober) holder flyttedag fra fredag til lørdag. Lørdag d. 26 oktober kl. 13 mødes vi ved ”Ernst´s Samlinger”. Østergade 57 i Assens. Sølvsmed Frederik Ernst (1892-1976), startede sin enestående samling med et tinkrus, som han købte for penge han fik til sin 10 års fødselsdag. Det blev gennem årene til en stor samling 1700-tals sølv, porcelæn, tin, glas, malerier, møbler og meget mere. En samling, som absolut er et besøg værd. Efter rundvisningen, som varer en god times tid, går vi på ”Tobaksgården” og får kaffe og kage. Prisen for begge dele er kun 50,-, og man kan få kørelejlighed hvis der er behov for det. Tilmelding inden 20 oktober til: Elly Søgaard 20 43 76 08 eller præstegården 64 79 10 28 Sogneeftermiddag 29. november Marianne Dankjær fortæller om at være pårørende til en mand med blodprop i hjernen. Ved redaktionens afslutning var der ikke flere oplysninger. Hold derfor øje med annoncering i Dagspressen

På grund af ombygning af præstegårdssalen synger vi midlertidigt på Salbrovadskolen. Senere på sæsonen vender vi tilbage til Sandager Præstegårdssal! Koret er åbent for alle unge og voksne, der har lyst til at give lyd og trække vejret i takt med hinanden, - også for dig der ikke har sunget i kor før! Der vil være lidt enkel opvarmning

og stemme-træning og derudover masser af glad fællessang og en kop kaffe undervejs.... Eva Kobel, der har sunget med børnekoret i mange år, vil stå for den musikalske ledelse. Vi glæder os til mange syngende hyggelige aftner..... Hilsen menighedsrådene og Eva Kobel 13

Sommermøde m.m. Sommermøde I år havde vi arrangeret et anderledes sommermøde. Vi havde inviteret de bærplukkere, som havde lyst til at mødes med den lokale befolkning, så kunne det blive en slags multietnisk sommermøde. Så kunne man også se, hvad det var for nogle mennesker, der kravlede rundt ude i ærtemarkerne. Det startede med en rundvisning i kirken og rundt på kirkegården, hvor Adam fortalte om kirken og dens historie og det var spændende at se, hvor interesserede de var i vores kulturhistorie. Derefter gik vi over i præstegården, hvor der var sat et telt op ved salen. Torup Bakkegaard og Orelund havde givet salater, asparges, kartofler, jordbær og selvfølgelig ærter og menighedsrådet gav kød og drikkevarer. Kirsten havde lavet en buffet, som bestod af marineret svinekam, sommerskinke og oksefilet. Dertil fik vi salat og marinerede kartofler og kartoffelsalatgo dansk sommermad. Som tak for at de måtte komme og være sammen med os havde nogle rumænske piger lavet kager

til kaffen- 3 slags. Der var en solbærkage, en brombærkage og en lagkage med hindbær og med en flot lyserød glasur og så var der en rigtig dejlig birkeskringle med dejlig remonce. Vi havde nogle dejlige timer sammen, hvor snakken gik lystigt på mange forskellige sprog og ellers havde vi jo Dana fra Slovakiet til at oversætte. Der var ca. 100 mennesker og de 60 var bærplukkere. Tak til alle fordi I kom og var med

til at gøre dagen til noget specielt og give bærplukkerne og jer selv en god oplevelse. Mvh Formand for Menighedrådet Jørgen Jacobsen

Sandagerkoret afholder Stiftende generalforsamling! Mandag d. 2. September kl. 19.00 - 21.30 på Salbrovadskolen

Diverse Efterårskoncert Barløse kirke 30. Oktober kl. 19 Nielsen & Grip – ’Jeg gik mig ud en sommerdag at høre’

nyfortolkninger fra Den Danske Salmebog og Højskolesangbogen, og giver publikum en helt unik oplevelse i landets kirkerum.

- En inderlig og forførende kirkekoncert -

Sussie Luscinia Nielsen Sangerinde med udgangspunkt i den irske sangtradition. Nyfortolker af gamle danske digte og middelalderviser. Modtog i 2007 en DMA - Folk for ”Årets Visealbum”. Forbereder sin fjerde soloudgivelse med egne sange på engelsk.

To af dansk folkemusiks mest interessante sangstemmer tager i 2013 på koncertturne til landets sogne, menigheder og folkekirker. Sussie Luscinia Nielsen og Mathias Grip har skabt en vital kirkekoncert med vidunderlige salmer, smukke folkeviser og folkelige sange, og giver et frisk bud på en spændende og inderlig kirkekoncert. Nielsen & Grip tryllebinder, som kvinde og mand, yndefuldt og sensuelt såvel som forførende og maskulint, med deres fortolkninger af vores smukke danske sangskat. De formidler deres fælles dybe fascination for vores arvesølv og kirkelige sangtradition med stor kunstnerisk integritet og helt fri for berøringsangst. Repertoiret byder på smukke kendte salmer og betagende

Mathias Grip Søn af visesanger Erik Grip og nok bedst kendt for sine markante versioner af kendte folkeviser eller som den charmerende forsanger i bandet Sange i Stereo. Udsender i 2013 sit tredje soloalbum med moderne folklore-versioner med tekster af Grundtvig, Thøger Larsen, Jeppe Aakjær, m.fl. Besætning: Med sig på scenen har Nielsen & Grip et dejligt lille orkester bestående af violinist Ditte Fromseier Hockings, guitarist Sigurd Hockings og pianist Christian Bøtker.

Alle Helgens Aften Som traditionen har været, vil der være Alle Helgens Aften i Barløse kirke 3. november kl. 17.00 Der vil børnekoret deltage og der vil være en kop kaffe efter tjenesten. 15

Hvad gør du ved: Fødsel Jordemoderen anmelder et barns fødsel. Hvis I forældre ikke er gift og ønsker fælles forældremyndighed, skal I aflevere eller sende en omsorgs- og ansvarserklæring til præstegården senest 14 dage efter barnets fødsel. Inden for denne frist er erklæringen afgivet rettidigt. Navngivning og dåb Indenfor barnets første 6 måneder skal det navngives. Det kan ske ved dåb og/ eller ved navngivning. Navngivning kan foretages på nettet. Er man som barn navngivet, kan man selvfølgelig efterfølgende blive døbt. Vielse Ønsker I kirkelig vielse eller en velsignelse af et borgerligt indgået ægteskab, så kontakt sognepræsten. I forbindelse med en vielse skal man hos kommunen indhente en prøvelsesattest, som på vielsesdagen højst må være 4 mdr. gammel. Det er en god idé så tidligt som muligt at aftale vielsesdato og tidspunkt. Dødsfald De fleste henvender sig til en bedemand for at få hjælp til det praktiske i forbindelse med dødsfald og begravelse. Det er de pårørendes eget valg. Man skal ikke bruge en bedemand, man kan godt selv sørge for nogle eller alle de ting, der ordnes. Men ofte er det bedst at få hjælp til

det praktiske, da sorgen ofte er overvældende, og fordi der skal ordnes mange uvante ting på få dage. Hvis afdøde var medlem af folkekirken, medvirker en præst ved begravelsen eller bisættelsen med mindre afdøde har givet udtryk for andet. Oftest er det bedemanden som kontakter den afdødes sognepræst, og her kan aftales en samtale mellem præsten og pårørende. Under samtalen taler man om afdødes liv samt hvilke salmer, man ønsker skal synges og evt. hvordan handlingen i kirken foregår. Hvis det ønskes er det muligt for pårørende at få en samtale efter begravelsen eller bisættelsen. Samtale Det er altid muligt af få en samtale med en præst enten i hjemmet, på sygehuset eller i præstegården. Det er bedst at ringe og aftale en tid med præsten.