Et øjebliks måben; så begynder grinene at indfinde sig. Børnebogsforfatter Kenneth Bøgh Andersen har lige fortalt, hvad der efter sigende er verdens korteste gyserhistorie for et blandet publikum af børn, forældre, bibliotekarer og andre børnebogsentusiaster. Den første festival for børne- og ungdomslitteratur er i gang på arkitektskolen i København. En festival, der ifølge arrangør Lotte Lykke Simonsen skal hive børnelitteraturen ud af en isoleret tilværelse.
»Børnelitteratur får for ofte lov til at klare sig selv og bliver set som andenrangs i forhold til voksenlitteratur. Den holdning vil vi gerne ændre, da der er så megen god litteratur at byde på til børn og unge. Vi ønsker derfor, at festivalen skal være en levende platform, hvor børne- og ungdomslitteratur debatteres og høres,« fortæller Lotte Lykke Simonsen, der er bibliotekar i Gentofte og har taget initiativ til projektet sammen med master i børnelitteratur og bibliotekar Merete Flensted Laustsen.
Skadelig tolerance
Den manglende debat om børnebøger er også emnet for en sideløbende konference for fagfolk og andre interesserede under overskriften »Er børne- og ungelitteraturen ikke god nok?«
Et spørgsmål, der først kraftigt tilbagevises af konferencens åbningstaler, litteraturkritiker Klaus Rothstein.
»Hvordan kan man spørge om, hvorfor børnelitteratur ikke skaber debat, når vi har haft en global krise på grund af en børnebog?« spørger han med henvisning til Muhammed-tegningerne, der udsprang af Kåre Bluitgens bog Koranen og profeten Muhammeds liv. Men da det er sagt, tager Klaus Rothstein på anden vis fat om tendensen til, at børnelitteratur overses i offentligheden.
»Børnelitteratur er fredshellig, og det kan være lige så slemt som at være tabuiseret. Den har selvfølgelig sin menighed, men det er et for lukket system, som ikke modtager kritik udefra og heller ikke har en intern opposition. Børnebogen havner dermed nemt i en situation, hvor den er omfavnet af sympati og bliver sat i bås med det nuttede.«
Klaus Rothstein eksemplificerer sin pointe ved at fremhæve to andre potentielt provokerende børnebøger, Jesper Nicolaj Christiansens Soldater græder ikke og Kåre Bluitgens Latteren i hjertet, der begge behandler et emne, som kun en enkelt voksenbog har taget op; nemlig krigen i Afghanistan. Men heller ikke disse bøger har formået at skabe røre. Det skyldes ifølge Klaus Rothstein ikke bøgernes kvalitet, men den genrebetegnelse, de sælges under.
»Børne- og ungdomslitteratur kæmper mod ikke at blive taget alvorligt. Lad dem dog, tænker man. En tolerance, som er dybt skadelig for litteraturen.«
Et vigtigt spørgsmål, som rejses af diskussionen, er, hvorvidt litteratur nødvendigvis skal skabe polemik. Klaus Rothstein argumenterer for, at der er en særlig værdi ved litteratur, som kan skabe debat i et demokratisk samfund og trækker trådene tilbage til Georg Brandes.
»Problemet er, at samfundsdebat er uforudsigelig. Den kan ikke styres eller fremprovokeres. Litteratur må derfor i stedet søge at udfordre den enkelte læser og gå efter litterær kvalitet,« slutter han.
Åbent system?
Da leder af Center for Børnelitteratur, Nina Christensen, kommer på talerstolen senere i oplægsrækken, vendes problematikken mod mediernes ensidige eller manglende dækning af feltet.
»Diskussionen om børnelitteratur hænger fast i bestemte forestillinger om børn og litteratur. Der opstår ikke nye diskussioner, men de samme holdninger bliver markeret igen og igen,« lyder hendes kritik, som især langer ud efter, at børnelitteratur omtales som homogen og isoleres fra anden litteratur.
»Synet på børnelitteratur som et reservat er ikke nødvendigvis dårligt, men det giver problemer, når man taler om den i medierne og ikke er enige om, hvorvidt den er en ensartet masse eller en mangfoldig litteratur i udvikling og integreret med anden kultur,« siger Nina Christensen, der beklager, at hun denne dag må nøjes med at prædike for den frelste skare af allerede dedikerede.
Til gengæld benytter hun lejligheden til at opfordre fagfolkene til at sætte gang i børnelitterære diskussioner.
Imens kæmpes der på selve festivalen netop for et bredere og mere nuanceret kendskab til litteraturen til de yngste. Forfattere læser op, priser uddeles og bunker af bøger ligger klar til salg i forlagenes stande. Men da kulturminister Per Stig Møller (K) sidst på eftermiddagen lukker festivalens første dag, er der ikke mange børn tilbage, hvilket bekymrer Lotte Lykke Simonsen.
»For at få fat i børnene, skal vi igennem forældrene. Derfor har vi lavet et program, som både taler til børn og voksne, men det er svært at blive set,« siger Lotte Lykke Simonsen, der trods det svindende antal børn er optimistisk.
»Vi håber på at se flere børn og også flere voksne og fagpersoner i morgen. Vi giver ikke op og fortsætter uden tvivl også næste år.«
Bogfestivalen foregik den 17-18. april 2010 på Kunstakademiets Arkitektskole i København. Læs mere på www.bogfestivalen.dk/i>