Center for Urban Kunst

Instant Cities og midlertidige rum

Nye eksperimenter med byrum – pladser, gader og bydele indikerer at en kontemporær brug af byen skaber udvikling af byrummet og den mentale brug af byrummet. Det er en måde at skabe midlertidige rammer, der kan facilitere anderledes tiltag. Hvem ville eksempelvis ikke gerne se en ”Pop Op Stillads-Restaurant” med køkken i en lejlighed og servering på stilladsets etager. Eller en gade, der emmer af liv og leben. Steder som moderne metropol-mennesker søger hen for at opleve og mødes. Med midlertidige byrums projekter og Instant Cities kan man gøre byen til et anderledes og kreativt mødested med hurtige og simple greb.

Der tales oftest om midlertidige byrum. Steder, hvor der opstår noget, der er anderledes på stedet end tidligere. Midlertidigheden kan tænkes bredt. Lige fra flygtig events til installationer over et par år. Midlertidige rum er ofte mindre indgreb og arrangementer, der skaber et byrum. Man kan gennem midlertidige indgreb gøre den fysiske by anderledes og skabe ny opmærksomhed på stedet, ved eksempelvis at lave pop up restauranter, midlertidige teatre og udnytte de muligheder der ligger lokalt.

”Instant Cities referere til en hurtig og kreativ måde at skabe en ny bydel. Ikke som en trailer-park til beboelse, men som en dynamisk og impulsiv måde at lave byplanlægning”

En måde at transformere et sted til nogetet andet. Eksempelvis når en udtjent industri-bydel skal transformeres til en kulturel hub. Eller en gammel ’glemt’ bydel der skal aktiveres for at skab flow i byens nye struktur. Eller en stor plads der bliver radikal anderledes ved en gennemgribende transformering. Instant Cities kan med fordel bruges i større ombygningsplaner, hvor borgerne og brugerne i lokal området kommer til at opleve deres by og hverdag bliver brudt op. Her kan Instant Cities formilde det kraftige indgreb, som en langstrakt nedrivnings og opbygnings periode opleves som i borgernes hverdag. Her kan en ny midlertidig bydel skabes gennem nye kreative byrum, hvor borgerne kan søge hen og finde et fællesskab i processen. Et fællesskab der kan kurrateres og være en nøgle til at skabe en mental forandring i området. Der kan eksempelvis opføres midlertidige kulturelle tilbud i den ny instant city, og på den måde være med til at skabe grundlaget for den nye permanente bydel, der er under opførelse. Man tager så at sige hul på de oplevelser der er i vente, når byggeriet er færdigt. Den ekstreme udgave af Instant Cities finder man i Kina og U.S.A hvor begrebet til tider bliver brugt til at skabe helt nye byer hvor de ikke fandtes før.

Instant Cities skal tænkes i kontekst af et givent byggeprojekt, og betyder at der bliver en øjeblikkelig transformation i stedet for en langsigtet proces. Det kan hjælpe bygherre og beslutningstagerne med at eksperimentere med den detaljerede og specifikke planlægning, og giver dem mulighed for at tage førertrøjen sammen med de kreative entreprenører, i den udvikling, der kommer til at ske, og derigennem pege i en bestemt retning for områdets nye liv.

Hvad kan midlertidige rum og Instant Cities?
Midlertidighed og Instant Cities kan udfylde behov for byen indtil en permanent løsning bliver fundet. De kan implanteres i det tomrum, der opstår i transformationsprocessen. Den kan teste forskellige løsninger og muligheder og samtidig være med til at brande området anderledes. At transformere stedet til et andet – også mentalt. Skabe opmærksomhed på noget andet en det, der har præget stedet indtil nu, for proaktivt at skabe nyt liv i et område der står foran en hård og langvarig renoveringsproces. Erfaringerne viser at denne måde at arbejde med byggeprocessen kan samle folk og skabe nye moderne steder, ved at skabe dem ud fra lokale kontekstuelle forhold, ved at lade de lokale entreprenører udnytte det tomrum der opstår. Men det kræver facilitering og en udstrakt sans og respekt for brugerne.

”Det handler mere om indholdet end arkitekturen. Arkitektur er vigtig men i disse termer er det mere vigtigt, at det er instant og ikke kunst”

Det er selvfølgelig altid vigtigt at efterlade aftryk af samtiden, og derfor også opretholde den æstetiske tradition arkitekturen og kunsten kommer fra.

Hvordan skabes midlertidige Instant Cities
Instant Cities kan skabes på mange måder, men fælles er det at der bliver opbygget fysiske faciliteter, hvor aktiviteterne kan foregå. Dette kan gøres via velkendte barakbygninger, men containere og mobile skure kan også skabe fundamentet for et midlertidigt byliv. I Gellerup parken, der står foran en langstrakt ombygningsproces, placere man en række containere, og opbygger en skal, der giver containerne et imødekommende rum og ramme. Der kan planlægges flere af denne slags hurtigt opførte byrum, og de kan let udbygges som behovet opstår. Dette skal være med til at skabe et trykt og velkendt miljø i en ellers rå proces.

Man kan tale om et pulg and play element, der bliver installeret i stor skala. Et element der kan tages i brug med det samme, og som kan tilføjes andre elementer. I denne forståelse er der altså ikke tale om noget blivende, men om noget der skabes til den periode byggeprocessen løber. Man kan og skal derfor tage udgangspunkt i det givende projekt og de lokale forhold.

”Instant Cities er et perfekt greb til at skabe et helårs-liv, mens midlertidigheden ofte er sæson betinget. I hvert til fælde i Danmark hvor det store dele af året regner og er for koldt til at skabe ophold i byrummet. Instant Cities adskiller sig derved fra midlertidige interventioner og events ved at tilbyde brugerne læ mod vejr og vind.”

Instant Cities grebet er ikke nødvendigvis dyrere end de aktiviteter, der skal sættes i gang for at involvere borgerne og brugerne i processen. Men udfylder de samme behov og flere til.

Det er dog vigtigt at Instant Cities ikke er et lukket fællesskab om hjemme-byg, eller enkelte personers passioner, men at det er en åben invitation med forskellige funktioner og tilbud til alle. Der skal derfor være et alsidigt tilbud – og ikke kun et forsamlings- eller kulturhus. For dem er der nok af i forvejen. Der skal være mulighed for at mødes og ophold uden at man skal komme på grund af noget der er arrangeret, men at man kommer fordi det er samlingspunktet for det lokale liv.

I Letlands hovedstad Riga opføres Instant Cities på store pladser, hvor handlende får lov til at rykke ind og på den måde skabe fundamentet for et byliv. Her er en blanding af grønthandlere, restaurationer, souvenirbutikker og musik, der er med til at skabe stemning og forskellig brug af området på forskellige tider af døgnet, hvor der er læ og overskuelige rum. Man har kurrateret stederne, så der er størst mulig udveksling af brugere dagen lang. Man kan hurtigt forstille sig en barbersalon ved siden af en cafe med fadøl, en restaurant og en grønthandler. Et sted hvor folk har flere tilbud og muligheder hele dagen.

”Instant Cities skal som alle andre bydele kurrateres for at skabe det størst mulige flow og byliv. Så de ikke ligger som spøgelsesbyer efter kl. 17.”

7 anbefalinger:

1.      Lad de professionelle kreative entreprenører være en stor del af processen, så tidligt som muligt. De kan tilføre nye løsninger og en vigtig ny måde at tænke hvad en by er og kan.

2.      Skab en åben ramme der kan udfyldes på forskellige måder.

3.      Sørg for at have forskellige initiativer der hele tiden kan aktualisere stedet.

4.      Lad de lokale kræfter få indflydelse på hvad der skal være i Instant Cities og sørg for at de føler det er til og for dem.

5.      Kurrater initiativerne så der er størst mulig flow, og sikre borgerne en oplevelse af at det er en bydel, og ikke blot et værested.

6.      Forsøg ikke at skabe et nyt kulturhus, da denne slags steder kun tiltrækker specielt interesserede.

7.      Arbejd selv med midlertidige rammer og tilladelser der muliggør andres eksperimenter og kreative tiltag

Teksten er fra Urban Know How serien af Nicolai Juhler

Nicolai Juhler // Creative Enterprise // Creativeenterprise.dk // nicolai@creativeenterprise.dk