I søndags ankom min svoger. Han er flyttet ind lige ovre på den anden side af fjorden. Var det ikke for et tæt lille skovbryn, kunne vi vinke til hinanden.
Nu nøjes vi med at vide, at vi er indenfor hurtigt-visit-radius. Det tager kun to minutter at komme fra den ene side af fjorden til den anden. Det er rart at vide.
Søndagsstifado
Søndag sagde jeg velkommen til Hadsund med en langtidssimret stifado, rødvin og et kram.
Nu er han her. Han flytter ind. Han køber tæpper. Han indretter og tømmer flyttekasser. Det er så godt at vide, at han nu er tæt på og vi kan passe på hinanden.
At føle sig hjemme
Jeg håber sådan, at han får det på samme måde, som jeg. At han med det samme føler sig hjemme i Hadsund. At det føles velkendt og trygt. At alt er i vater og roen indfinder sig. At han glædes over sin beslutning om at flytte fra Nordsjælland til en lille provinsby ved Mariager Fjord.
Jeg selv trives. Jeg elsker mit nye hjem. Det føles rart, trygt og venligt. Her er stilhed. Ingen motorvej. Ingen tung trafik. Bare fugle og nabosnakken, når vi mødes på vej ind eller ud.
Foråret brager ind af vinduerne
I stuerne bliver der lunt og lyst. Solen glitrer i fjorden nedenfor. Ind imellem sejler Wilson forbi nede på vandet og ellers er det kun lystsejlere, motionsroere og gæve fritidsfiskere, jeg ser på vandet.
Oppe under taget venter alt mit dejlige garn. Når jeg ikke sidder deroppe og arbejder, finder jeg garn og lader mig inspirere til nye strikkeprojekter.
Jeg er tilpas. Det er godt.
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
