85 års udstilling

Paul Madsen Cederdorff, f. 1938 i Fruens Bøge på Fyn.

Paul M. Cederdorff kom i de tidlige ungdomsår under stærk indflydelse af maleren Knud E. Skou og multikunstneren og provokatøren Jens Jørgen Thorsen der ofte var gæster i barndomshjemmet i Holstebro. Paul Cederdorff blev allerede som tolvårig optaget på Poul Rythers maleskole i Holstebro. (1950 - 52). Da han også skulle have noget at leve af, blev han uddannet som malersvend hos Karl Pedersen & søn i Holstebro 1952-57. Karl Pedersen var en mester, der var eksperimenterende i alle fagets aspekter og som selv var en dygtig tegner, maler og fotograf. Han gav Paul Cederdorff frihed til at lege og støttede ham i hans udvikling.

Derefter fulgte en periode, hvor Paul Cederdroff uddannede sig kunstnerisk: Harald Isensteins tegne- og maleskole samt Harald Isensteins skole for Modellering og Skulptur, Auskou Jensens Tegneskole i København, Odense Malerskole, Det Fynske Kunstakademi ved Albert Elmsted og Kaj Kylborg, og ikkemindst Kunstgewerberschule der stadt Zurich, Schweiz, 1960 - 63. De mange rejser gjorde det muligt for Paul Cederdorff at møde mange prominente kunstnere, såsom Henry Moore, Alberto Giacometti og Brancussi.

I Sverige og Norge, som Paul Cederdorff har besøgt talrige gange, studerede han helleristninger og indskriptioner i sten, et fænomen, der har betydet megen inspiration i Paul Cederdorffs kunstneriske univers.

Det har præget hans værker med en dimension af levende interesse for historie og anderledes kulturer, en interesse, der bl. a. på et et tidspunkt førte til et langt samarbejde med forfatter og kulturhistoriker Broby Johansen.

Paul M. Cederdorff vendte i 1964 tilbage til Holstebro og arbejdede som malersvend, mens han arrangerede udstillinger, bl. a. for kunstnergruppen "Ung Kunst".

I 1965 - 66 var Paul Cederdorff på børneforsorgshjemmet "Kjettrupgård" ved Løkken, hvor han arbejdede som socialpædagog.

I 1966 var han initiativtager til "Skolen for Experimentalkunst", som arbejdede efter et internationalt tilsnit. Desuden oprettede han Den Grafiske Skole, samt en male- og tegneskole. I 1968 blev han tilknyttet Jyske Dragon Regiment i Holstebro som kunstkonsulent og fik til opgave gennem undervisning og udstillingsvirksomhed at tilføre dragonerne noget kultur.

Siden 1969 har Paul Cederdorff været ansat som lektor i billedkunst på Holstebro Gymnasium og HF, indtil han lod sig pensionere i 2005.

Perioden fra 1966 til 1969 var en meget aktiv periode for Cederdorff. Efter tre måneders intensivt arbejde udgav han sit første grafiske arbejde i bogform. "Cyklus", som bogen hed, var et visionært værk over et tema med variationer. Temaet var cirklen, og variationerne var hjul: Maskiner, kvindebryster, sammenkrøbne fostre, runde ansigter, kranier o. s. v. - et arketypisk tema, som let kan føre til banale klicheer. Men Cederdorff havde allerede dengang en sjælden evne til at forblive sober, alvorlig og dybt engageret over for sådanne tilsyneladende fortærskede emner. Formerne syntes at veksle og forandre sig i overensstemmelse med egne regler i disse billeder, så man kunne føle en fascinerende metamorfose af former gennem denne serie af linoleumssnit.

Forbindelsen mellem filmens cellouidstrimmel og dens måde at videregive billeder på var indlysende for den unge kunstner. I perioden laver Cederdorff da også, i samarbejde med radiojournalisten Holger Sindbæk, en kortfilm kaldet "Krigsmaskinen", en film, der modtog en international kortfilmpris.

Paul M Cederdorff var allerede dengang stærkt engageret i sin samtids problemer og emner. Så han er meget aktiv og udadvendt, bl. a. som rektor for en eksperimentalskole for billedkunst . Han går også aktivt ind i politik, for at finde frem til kunstnerens funktion i et moderne samfund.

Denne søgen førte på et tidspunkt frem til depression og håbløshed, til resignation og frygt for Paul Cederdorff. Han følte trang til at arbejde med noget smukt. Han skabte derfor en serie akvareller og linoleumssnit, som han kaldte "Plirøjede stjerner". Det var et eventyr med en fløjtespillende mand, alfeagtige kvinder, stornæbbede fugle, som snadrede med hinanden, alt sammen lyse og muntre motiver og farver.

Men "Plirøjede Stjerner" var kun et kort pusterum indeholdende ro, varme, følelse af mangesomhed og kontakt med naturen. Med "Sange til ensomheden" med tekst af Karsten Ohrt, vendte Cederdorff tilbage til de temaer, der optog ham i "Cyklus"; endnu engang var temaet ensomhed med variationer.

Men Cederdorffs formsprog havde ændret sig. Det var blevet fastere og mere solidt. Utvivlsomt havde den begyndende interesse for arbejdet med skulptur haft indflydelse på hans udvikling. Den tidligere periodes komplekse former og myldrende motiver var blevet ændret til skarpt konturerede kroppe, som stod enten med front mod eller ryggen til beskueren.

Tegneseriekarakteren i "Cyklus" var opløst og billederne stod enkeltvis, på hver sin side, isolererede fra hinanden, og man følte universets kolde ånde krybe gennem fingrene: Isolation, fikserede stillinger, frygt og stirrende ansigter, mænd og kvinder i spørgende søgen. Hele det 20. århundredets melankoli syntes at være trykt i disse ark.

"Plirøjede Stjerner" var imidlertid ikke et afsluttet kapitel. Cederdorff var ikke og er ikke en rugende pessimist, han er et menneske af stor vitalitet med en altfavnende evne til at give fantasien frie tøjler og besidder dertil en frodig humor.

Som skulptør og keramiker har Cederdorff vist en fin følelse for materialet, og hans baggrund som håndværker har været vigtig i den forbindelse. Han har et ønske om altid at være en god håndværker, at levere et arbejde, der er i orden, at have bevidsthed om materialerne for at kunne frembringe de værdier, de indeholder, i overensstemmelse med hensigten. Det er den dag i dag stadig vitalt for Cederdorff.

I keramikken så vel i skulpturen kommer den lyse side af hans temperament til udtryk. Hvis grafikken er Cederdorffs Yin, er keramikken og skulpturen bestemt hans yang. Efter "Sange til Ensomheden" var det ligesom om, at Cederdorff fik styr på sin mere mørke side. De grafiske værker blev mindre dominerende, og maleri, skulptur og keramik fik en større plads i produktionen.

I 70´erne begyndte Cederdorff at eksperimentere i fresko-olieteknik. Motivet var det gamle, altid fascinerende motiv: Kvindekroppen. På relativt store lærreder fremstod kvindernes konturer kontrasterende en kosmisk baggrund. Harmonien kom til udtryk i disse malerier, ved at Cederdorff synes at skære disse figurer ind i selve stjernehimmelen i et særdeles grafisk formsprog, men med en malerisk teknik.

Paul Cederdorff er en bevidst eklektisk arbejdende kunstner. Han mener ikke, at det er et tegn på forfald i kunsten, hvis kunstneren låner fra 19. århundredes romantiske periode eller i det 20. århundredes subtivistiske æra. Lån har altid været en naturlig del af den kunstneriske proces. Cederdorff har prøvet at beskrive sit århundredes subjektivisme, den jagende ensomhed og rivalisering, i "Cyklus" og "Sange til Ensomheden".
I sidstnævnte konfronteres vi med tingenes tilstand, f. eks død og et hus, der drypper af blod. Men han har også forsøgt at skitsere et alternativ, at understrege vigtigheden af skønhed i hverdagstingene og nødvendigheden af at vende tilbage til noget, der ligner gårsdagens håndværkertradition.

Paul M. Cederdorff var i 1991 en af initiativtagerne til multifestivalen "Feast of Friends". Den blev afholdt i "Huset" i København i anledning af 25. året for rock- og kultidolet Jim Morrisons død. Ved denne lejlighed genoptog han sin specielle olie- freskoteknik og malede 20 billeder. Cederdorffs billeder vakte så megen opmærksomhed, at 6 af hans billeder på udstillingen blev skåret i stykker af en overeksponeret Jim Morrison- og Dionysoskultfan, der skrev, at han ødelagde billederne som en hyldest til Jim Morrison, hans guru, og til ære for billedkunstnerens vel udførte arbejde. En ren kulthandling.

Paul M. Cederdorff har heller ikke holdt sig tilbage overfor at inddrage udlandet i sine projekter. Det affødte bl. a. Eerste Europese Onderwater Art Bienale i Bergen i Holland i 1991. 10 danske og 10 hollandske kunstnere arbejdede sammen over temaet "Atlantis". Kunstværkerne blev udstillet under vandet i 66 akvarier på Nordsøcentert i Bergen Am See. I samarbejde med Galeri Lærken i Hazerswoude, Holland var han året efter initiativtager til en udstilling med temaet "Babylon", hvor danske og hollandske kunstnere deltog.

I et andet samarbejde med Galeri Lærken og Den Danske Sømands Kirke i Rotterdam i anledning af kirkens 25 års jubilæum, var han igen initiativtager til en dansk-hollandsk udstilling, hvor temaet var "Walking on Water". Til dette arrangement udførte Cederdorff bl.a. i samarbejde med den albanske kunstner Gent Permeti fem 1 X 10 meter lange goblinger som udsmykninger til sømandskirken. Det var over temaet "Jesus ved Geneserat sø".

Siden 1991 har Cederdorff også arbejdet med en række store skulpturopgaver i Holstebro: "Basilisken" under Store Bro, "Par" ved Asagården, "Pilefløjten" ved Piledammen, nu Skovgården, Cyklus" ved Ringparken, "Stele" ved Sønderparken og mange flere. Alle skulpturerne er i Cederdorffs typisk nutidige, formsikre sprog med stor stoflighed og fornemmelse for materialernes kraft og med relationer til fortidens kulturer og kunstneriske udtryk.

En studierejse til Mexico i 1995 satte sit uudslettelige spor hos Paul Cederdorff og i hans kunst. Mødet med den oldgamle mexicanske kultur og dens nyeste frembringelser førte til en omfattede Mexicosuite eller sujette, overvejende på papir. Cederdorff arbejdede her energisk med jordfaver og blå-sort, og han placerede fjer og andre organiske naturfragmenter i billedfladen. Værkerne var præget af stor stoflighed, og der blev arbejdet med ornamentet og tegnet som visuelle størrelser. Cederdorff benyttede sig ikke direkte af det oprindelige mexicanske formsprog, men udtrykkete sin egen personlige oplevelse af landet, klimaet, kulturen og menneskene.

Et andet dybt spor, som Paul M. Cederdorff har sat sig, er det mangeårige arbejde i og med musik. Det spor findes både i byen Holstebro og i hans kunstneriske arbejder. I 1991 modtog han sammen med fotografen Ole Thinesen 1. Price for udstillingen " JASS – live", som var en række tegninger og fotos fra JASSfestival’er, fra musik- og kulturstedet Kielgasten og fra andre arrangementer, han som arrangør har deltaget i.

I 2002 viste Cederdorff endnu et udslag af sin ærlige og dybe forståelse af hensigt, historie, bearbejdelse og kunstnerisk kvalitet i sit arbejde "The Sherborne Crucifix". Det var et keltisk inspiret krucifiks med den korsfæstede nordiske kongesøn til The Lady Capel i Sherborne Abby, England.
I 2002 begyndte Cederdorff også, i samarbejde med den engelske forfatter Patrick Howard, at arbejde med illustrationer til dennes poem om dansk historie og kunst, "Where? Ophelia asked". Samme år modtog Paul Cederdorff desuden 1st Price på Leek Art Festival i England for en række billeder i akryl, oliekridt, akvarel og kinesisk tusch med titlen "Some kind of a story " og "Sinse of Mind".

Gennem sine værker og en stor indsats for at arrangere udstillinger, ikke mindst for andre kunstnere, har Paul M. Cederdorff gjort et forsøg på at give mennesker et naturligt og intimt forhold til kunst.

Kunst skal ikke længere være forbeholdt en minoritet af menneskeheden, det være sig aristokrati, kirke eller materielt velstillede. Almindelige mennesker skal også have mulighed for, at ikke blot at betragte kunsten, men også at erhverve den.

Moderne kunstudstillinger skal ikke være et være et helligt sted, hvor man hvisker, tisker og lister, de skal være som et almindelig rum i livet. At man så af forskellige årsager har været nødsaget til at fjerne andre tiders kunst fra deres tilhørssteder, må man affinde sig med, men tanken om, at eksisterende kunstnere skaber kunst med museet som endemål, er absurd.

Kunsten skal ifølge Cederdorff fungere i dagligdagen, udstillingen er kun et led i formidlingen, ikke et mål i sig selv.

Cederdorff betragter sig som en heldig kunstner. På grund af sit store aktivitetniveau og udadvendthed kan hans arbejder ses som en del af menneskers hverdag: Skulpturer på torve og pladser, gavlmalerier, plakater, faner o .m. m. Men alt sammen har det en funktion ud over at blive set: Det giver tid til eftertanke. Værkerne er et middel til meddelse fra et menneske til det andet.
Tiderne har ødelagt meget, men vi prøver at råbe hinanden op, hver på sin måde. Nogle gør som Paul M. Cederdorff: Ved en menneskelig og meningsfuld omdannelse af det synlige til billede efter billede efter billede.