Vi må aldrig reducere et menneske til en hjemløs, alkoholiker, arbejdsløs, psykisk syg eller et journalnummer. Men realiteten er, at en stor del af de mest udsatte mennesker i Danmark hverken føler sig set, hørt eller forstået i det offentlige system. 

Når vi er engagerede i socialområdet, handler det jo i bund og grund om, at vi er optaget af, hvordan vi som samfund behandler dem, der har det dårligst. Men alt for tit kommer snakken til at handle om strukturelle udfordringer, økonomi og jura.