Baggrund
Læsetid: 4 min.

Udsigt til dårligere og dyrere ledelse i København

En vigtigt del af Københavns spareplan på børneområdet er en ny ledelsesstruktur. Men den har kostet mange penge i Århus, hvor man nu advarer om at gå samme vej
'De pædagogiske ledere bruger en masse tid på administration og på at gå til møder, hvor de gamle sous-chefer brugte meget tid sammen med børnene,' siger formand for Børn og Unge-udvalget i Århus Kommune, Thomas Medom (SF).

'De pædagogiske ledere bruger en masse tid på administration og på at gå til møder, hvor de gamle sous-chefer brugte meget tid sammen med børnene,' siger formand for Børn og Unge-udvalget i Århus Kommune, Thomas Medom (SF).

Nicolai Howalt

Indland
11. juni 2010

Københavns Kommune vil spare et trecifret millionbeløb over tre år ved at indføre ny ledelsesstruktur i daginstitutioner og fritidshjem. Erfaringer fra Århus viser dog, at der langt fra er besparelser af hente.

Ordningen indebærer to nye ledelseslag, og i Århus har disse lederes lønninger alene kostet kommunen 57 mio. kr. om året i ekstraudgifter.

»I Århus fik vi 84 dagtilbudslederne, som hver får 525.000kr. i løn om året. Alene på det ledelseslag bruger vi 44 mio. kr. i Århus,« forklarer Mette Bach Larsen, medlem af Forældrenævnet i Århus, som har fundet frem til tallene.

»Derudover fik vi omkring 13 områdechefer i Århus, som hver koster lidt under en million om året. Det er i alt 13 mio. kr. Vi vil altså kunne spare næsten 60 mio. kr. ved at gå tilbage til den gamle ledelsesstruktur,« siger hun.

For langt fra gulv til top

Den nye ledelsesstruktur, som skal indføres i Københavns Kommune fra næste år, betyder, at flere små institutioner nu skal knyttes sammen i klynger. Hver institution skal have én pædagogisk leder, og derudover skal klyngen have én overordnet leder. Det er anderledes end i dag, hvor hver institution både har en leder og en souschef. Formand for Børn og Unge-udvalget i Århus Kommune, Thomas Medom (SF) påpeger, at strukturændringen gav dem en ramme- besparelse på ca. 40 mio. kr. Hvor stor en del af bespa- relsen, der reelt har væ- ret på ledelse, ved han dog ikke.

»Ambitionen var, at man skulle spare på ledelseslaget. Det, tror jeg, Forældrenævnet har ret i, der ikke er blevet. De pædagogiske ledere bruger en masse tid på administration og på at gå til møder, hvor de gamle sous- chefer brugte meget tid sammen med børnene. Man kan altså ikke dokumentere, at der bliver sparet penge på ledelse og bureaukrati,« siger han.

- Så du er enig i, at der ikke er blevet sparet på ledelsen i Århus Kommune?

»Ja, i relation til hvilke opgaver der bliver løst, så er jeg ikke overbevist om, at der er sparet på ledelse. Det er nogle andre mennesker, som bruger deres tid på ledelse nu, så jeg kan sagtens se det på den måde, som Forældrenævnet gør,« siger Thomas Medom. Han understreger, at SF har været meget kritiske over for de nye ledelsesniveauer, fordi der er kommet for langt fra gulvet og op til toppen.

Netop denne forskydning mellem pædagogerne og ledelsen kan også mærkes hos forældrene. Mette Bach Larsen fortæller, at hvor man tidligere kunne gå til sin institutionsleder med problemer, så er det blevet langt mere kompliceret. I dag henviser institutionslederen ofte til sin chef, dagtilbudslederen, som så igen henviser videre til sin chef, områdechefen.

»Det resulterer i, at den chef, som man til sidst snakker med, ikke kan genkende de problemer, som vi præsenterer ham for. Dermed ender man med at tale op og ned i hierarkier i ste- det for at træffe beslutningerne der, hvor problemer-ne er,« siger Mette Bach Larsen.

København bør vente

Århus Kommune er netop i gang med en større evaluering af den nye ledelsesstruktur, som ligger klar i december. Det undrer Thomas Medom, at Københavns Kommune ikke venter på evalueringen, før de foretager sig noget:

»Jeg synes, det er meget dumt, at Københavns Kommune ikke venter på den store evaluering, for vi ved endnu ikke, om besparelserne har betydet dårligere kvalitet. Det er en diskussion, som jeg synes, er reel, da der er en helt klar oplevelse i Århus af, at der bliver brugt mange penge på møder og bureaukrati.«

Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsborgmester, Anne Vang, vil imidlertid ikke vente. Hun forklarer, at det endnu ikke er sikkert, at ordningen bliver den samme som i Århus Kommune, da forslaget stadig er til høring: »Jeg kan dog fortælle, at det er meningen, kommunen skal gå fra at have 600 institutioner, der hver har deres leder og en souschef, til at have mellem 250-300 institutioner, der deler en fælles administrativ ledelse,« siger hun.

Københavns Forældreorganisation (KFO), som har været med i høringsprocessen, er imod den nye ledelsesstruktur, som de mener, vil fjerne fokus fra kerne-ydelsen over på struktur og økonomi. Talsmand Jakob Lindahl forklarer, at de derudover også er i tvivl om, den nye ordning overhovedet vil spare kommunen penge.

»Esbjerg Kommune har lige haft det samme oppe at vende og trukket forslaget tilbage, fordi de mener, det bliver en fordyrelse på 10 mio. kr. Så vi er bevidste om, at det her måske slet ikke giver den besparelse, som man ønsker,« siger Jakob Lindahl.

Han henviser til en undersøgelse om ændret ledelsesstruktur på daginstitutionsområdet fra 2009, som viser, at hele 48 procent af kommunerne ikke opnåede nogen besparelse ved ændring i ledelsesstrukturen.

Følg disse emner på mail

Hvad laver du :

Jeg er pædagog.

Du arbejder med børn, hvor stærkt.

Ikke rigtig.

What !

Næ, jeg er administrativt optaget, så den egentlige funktion, går ud på at hver 6 time undersøge om de stadig er i live. OIg i hvilket tilfælde det kunne - i så fald de skulle være bortkommet - være undgået.
Derudover går vi til møder for at lære om børn, sådan at vi kan skrive bøger om hvad børn er for en størrelse. Dertil skal lægges, en redegørelse til myndigheder om tilbragte timer i forbindelse med forståelsen af hvaad børn er for noget, og hvordan vi kan spare den tid vi hver 6 time bruger på at undersøge om de er i live.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis