Børnetegninger af verdens undergang og angstfulde forudsigelser fremført med spæd stemme. Så er vi godt gammeldags manipulerende i gang med Cool It, en dokumentar om og vist en hel del også af Bjørn Lomborg.
»Vi vil alle dø«, »Nogle gange kan jeg ikke sove om natten«, »Jeg bliver så bange, at jeg ryster,« lyder børnestemmerne.
Hvad er det dog, vi har gjort ved vores børn!, tænker du. Det skal Lomborg fortælle dig: Vi har udskiftet deres uskyldsrene kærlighed til naturen med dirrende frygt.
Well, måske omgås jeg meget dumme eller meget modstandsdygtige børn, men det er ikke mit indtryk, at vores poder ligger vågne om natten over klimapanelets seneste prognoser.
Det gør ikke engang dem, der får penge for at være vågne over for den slags. Men snupper vi 90 minutter i selskab med Bjørn Lomborg bliver vi snart præsenteret for en anden gruppe børn: En skoleklasse i en afrikansk slum, der tegner biler og huse. Den besøgende professor på hug udlægger teksten: »Det er et flot hus, med elektricitet ... og fjernsyn«.
Konflikten
Der har vi den, konflikten: Os, der har fået strøm og malariafri nætter og derfor har udskiftet sande trusler med de forestillede. Og dem, der endnu ser klart og derfor ved, at ideen om, at vi skruer ned er helt hen i vejret. Som en ung mand i slummen siger: »Spørg de fattige, og de vil sige, at klimaforandringerne ikke er det største problem«.
Ja, selvfølgelig ville de sige det. Ligesom det ville være svaret, hvis jeg bankede på min nabos dør i kolonihaven eller gennemførte en rundspørge blandt vores folkevalgte. Men det betyder ikke, at det ikke er den største politiske udfordring i vor tid. Det er bare vanskeligt at argumentere mod et slumbarns drømme og derfor meget svært ikke at føle sig manipuleret af Cool It.
Selve filmens fortælling starter også hos barnet Bjørn, der elsker naturen, og bygger en vindmølle i baghaven, men som gennem en erkendelsesproces indser de rette sammenhænge og finder sit kald: at fortælle alle andre, at de tager fejl. Det kunne måske have været en til dels interessant film, hvis den havde givet os et psykologisk portræt af manden og hans mystiske drive.
Politisk forfølgelse
Men det eneste tidspunkt, vi kommer bare lidt tæt på, er, hvor hovedpersonen fortæller, at det var den værste dag i hans liv, da han blev anklaget for videnskabelig uredelighed. »Det var politisk,« fortæller Lomborg, mens publikum i resten af verden skånes for historien om, at det var hans vej til jobbet i den grad også.
Og så en pinlig scene hvor han går tur med sin demente mor langs Aarhus Å. Ellers ser vi ham kun i et auditorium, hvor han, i bedste Al Gore-stil, sår tvivl om Al Gore, der åbenbart har tisset ekstra meget på den lomborgske sukkermad.
Filmen sælger sig selv som et alternativt bud på klodens redning. Den er nu lidt svær at fange, da instruktøren, måske i angst for at publikum ville kede sig, holder alt i ultrakorte klip kortest naturligvis de to-tre indledende, der indeholder kritik af hovedpersonen og man bliver således hevet hektisk igennem visionære nye teknologier som alger, bølger og skyer, og skal være virkelig på dupperne for at opdage, at dinosauren atomkraft sniger sig ind.
Mærkelig film
Men mest af alt er det en mærkelig film at se. Argumentet, der bærer den, er, at Kyoto-protokollen blev skabt af politikere, der ville sikre stemmer og af økonomiske interesser, der ville tjene på kvotehandel. Den var ny. Og hvor passer passive regeringer og olie- og kulindustriens lobbyister ind her? Og kampen mod klimaforandringer har etableret sig som en sandhed, der trumfer alt andet, hører vi. Lomborgs personlige oplevelser som selvvalgt enfant terrible kan måske efterlade ham med det indtryk, men tager vi bare den danske valgkamp, hvor hensynet til klima er så godt som ikke-eksisterende, står den påstand virkelig og stritter.
Og den er totalt mærkelig, fordi man ikke bliver klogere. Jeg havde set frem til at se den, fordi jeg faktisk aldrig helt har forstået Lomborgs pærer og æbler-tilgang: Det er dyrt at bremse klimaforandringer og billigere at udrydde hiv og aids. Tjo, det ville have været billigere for mig ikke at gå i biografen.
Og i så fald ville jeg hellere have set en film om en luftskibsulykke. Men jeg skulle se én om Bjørn Lomborg. Det behøver du faktisk ikke.
Jeg havde i min uendelige naivitet håbet at høre meget mindre til og om Lomborg efter udgivelsen af "The Lomborg Deception" (ISBN978-0-300-16103-8), men det er som om, at når han nu er på statsbudgettet, så er der ingen vej uden om - ellers er der jo nogen der må indrømme at de er inkompetente, og det går jo slet ikke.
Han skal åbenbart lanceres som Det Nye Menneske, sportstrænet, habil tennisspiler, ung og utraditionel, der altid kaster sig over sin iPad, iPhone og Play Station, når han ikke "arbejder", en skateboardende systemstøtte.
Det var måske en film, der ikke engang fortjener en anmeldelse?
Dette er en mand der gør alt for at denne planet skal blive et bedre sted at leve. I stedet for at gå aktivt ind i debatten, ser de fleste på fra sidelinjen og dømmer ham ud fra den hetz den kapitalistiske klima lobby, har udsat ham for gennem det sidste årti. Tragisk.
@Anders. Det lyder da som en ualmindelig spændende teori! Vil du sætte os almindelige dødelige ind i, hvordan vi alle er blevet luret til at tro at et mindre forbrug er godt for kapitalen!
den kapitalistiske klima lobby'
Dem har jeg aldrig hørt om før.
Hvem er de og hvad er deres mål?
Fortæl fortæl
Følg pengene!
Kapitalistisk klima-lobby? Jeg ville snarere kalde det klima-calvinisternes magtbegærlige præsteskab.
Dem som får magt ved at skræmme deres menighed, og anspore den til lutring gennem flagelantisk askese og skyldfølelse.
Thi menigheden har syndet og bedt til Guldkalven og ej Klimaguden, og den har sågar forsøgt selv at lege Klimagud ved at ændre på naturens betingelser for at skaffe bedre materielle vilkår for den selv til at opretholde en dekadent, lang og klimaugudelig tilværelse med alt for behagelige liv og alt for mange mennesker på jorden til følge.
Menigheden burde selvfølgelig have accepteret den tilværelse, som menneskene nu en gang er blevet tildelt af Klimaguden. Nemlig en middellevealder på omkring de tredive og et hårdt lavteknologisk liv i økologisk balance. Og det for et par håndfulde millioner mennesker - maks.
Tager menigheden ej lutringens byrde på sig, kommer klimaguden snart og straffer de syndige med bibelske plager fra oven.
Hvem var det, der påstod, at kristendommen ikke havde sat sig spor i vor kultur?
"Kapitalistiske klima lobby"?
Tag jer dog sammen! Lomborg er er ikke nogen modig rebel mod etablissementet, han er en velbetalt lobbyist. Foruden en videnskabelig skændsel.
Fantastisk overskrift på artiklen, og det er mere sandt, end man skulle tro—filmen tjente $11 henover julen i USA, hvor kun én person så den (sikkert Lomborg selv).
Man kan på godt og ondt sige mange ting om Bjørn Lomborg - en ting er dog et faktum, han er ikke på højde eller tilnærmelsesvis ved siden af Jørgen Ørstrøm Møller, se der er en mand, som med økonomisk indsigt, og snakken om knaphedsøkonomi, som er inden på verdens største udfordring for fremtiden, nemlig knapheden på ressourcer.
Man fik aldrig rigtigt sat tal på Kejser Augustus’ folketælling for 2000 år siden. Men vi ved at omkring år 1830 rundede jordens samlede befolkning den første mia. Det havde taget mange år at nå dertil – men herefter gik det stærkt. Hundrede år senere, 1930, var den ene mia. blevet til to, og efter blot 30 år mere, i 1960, var jordens samlede befolkning på 3 mia.
I efteråret 1999 var der dobbelt så mange, nemlig 6 mia., hvoraf knap 5 mia. levede i udviklingslandene. Og væksten vil fortsætte. Alene det faktum at ca. 40% af jordens befolkning er under 20 år, betyder, at der i de kommende årtier vil være omkring 2,5 mia. nye forældrepar som i gennemsnit vil føde 2,8 børn eller cirka deromkring.
Prognoserne anslår at verdensbefolkningen først vil stabilisere sig ved ca. 11 mia. - ja der kommer nok til at gå et par år endnu før vi når dertil, vi ved dog i dag, at vi formentligt vil runde 7 mia. mennesker omkring september i år, se ressourcerne, altså dem, som siden 1830erne har været med til, at påvirke den naturlige forekomst af CO2, er den største trussel mod verdenssamfundet, og økonomiens bæredygtighed i fremtiden.
Jeg har tænkt mig at se filmen, for Lomborg har en pointe. Vi kan bruge milliarder på at mindske klodens opvarmning med meget meget lidt, eller vi kan alternativt bruge pengene til at løse problemerne, og så derudover skabe et samfund der har mulighed for vækst, og derigennem sikre at vi har fint råd til at løse problemerne. Man kunne starte med at skabe vækst gennem sænkelse af diverse skatter, og gennemføre et regel stop så der ikke kom nogen nye regler og forbud i en overskuelig fremtid. For det danske samfunds hovedproblem er at det er reguleret helt i stå, vi må have vækst, så kan vi også løse klimaproblemerne, som givetvis er reelle. Den mest enkle og effektive måde at gennemføre en reduktion i CO2 fra Danmark var at indføre kernekraft i elsektoren, men det har vi desværre ikke gjort.
Så Lomborg fortjener ros.
For dem der måtte være interesserede, har jeg skrevet en vurdering af filmen på adressen
www.Lomborg-errors.dk/Coolitfilm.htm.
Lomborg siger i filmen - som det også fremgår af anmeldelsen her - at det at han blev indklaget for UVVU var politisk motiveret.
Jeg har imidlertid påpeget over for Lomborg, at det kan han ikke vide noget om. Lige som jeg ikke kan udtale mig om Lomborgs motiver (som stadig er et mysterium for mig), kan Lomborg udtale sig om mine motiver. Kun én person ved hvad mit motiv var til at indklage ham, og den person er mig selv. Og jeg kan fortælle, at motivet IKKE var politisk. Det var snarere af samme karakter som motiverne for nu at bringe Milena Penkowa i knibe.
@ Ulrik Hermann
Med hensyn til hvad der er fornuftige prioriteringer, så burde du måske læse denne anmeldelse af `Smart solutions to Climate Change´, som Lomborg fik udgivet i november (den er resultatet af konferencen `Copenhagen Consensus on Climate´, som blev betalt af den danske stat og afholdt i USA i 2009:
http://jeisp.org/wp-content/uploads/jeisp.org/2011/02/JEI-issue-2-DZ-fin...
Lomborg ligner Aaron Eckhart fra "Thank you for smoking"!
Er det ikke noget med, at Lomborg repræsenterer den mindste gruppe af klimaforskere(ved godt han ikke er klimaforsker)? Noget med, at 3-4% siger noget i retning af det Lomborg vil frem til.
Hvorfor får han så, så meget taletid i medierne?
@ Kåre Fog
Tak for linksne og for dit arbejde med at være i opposition til Lomborg.