Et ferieliv på klippekanten

I slutningen af 1950’erne rejste filminstruktør og manuskriptforfatter Hagen Hasselbalch og hans kone Tata på sommerferie rundt i Danmark med deres tre børn. Men som så mange andre blev de trætte af det ustabile danske sommervejr. Og da de regnede ud, at det tog 11 timer at komme til Læsø og kun 5 timer at komme til Mallorca, var beslutningen om at flytte somrene til den spanske middelhavsø taget.

Først i 1960’erne var der ikke mange danskere, der havde et sommerhus på Mallorca. Hagen Hasselbalch besøgte øen et par gange og faldt for det fredelige område kaldet Stilhedskolonien nær den lille havneby Porto Petro. Han købte et stykke jord direkte på klippekysten og fik arkitekt Erik Christian Sørensen til at tegne huset efter anvisninger af Tata, der var stærkt inspireret af et badehotel, familien havde besøgt.

Det skulle bygges som et typisk mallorcinsk landhus i ét plan, praktisk og funktionelt opdelt i moduler og med masser af uderum.

Huset er bygget op som et klassisk mallorcinsk landhus, men med et moderne udtryk skabt af arkitekten Erik Christian Sørensen.

Udepejsen på terrassen luner godt på de køligere af sommeraftenerne. Den lille stenmur fortsætter husets skarpe linjer og afskærmer mod klippekanten.

Fra det store gavlvindue er der udsigt til himmel, hav og horisont. Den store sofa med sideborde hører til husets faste møbler og er muret op, pudset og hvidmalet.

Fra vejen gør Ca’n Geroni ikke meget væsen af sig med små, kvadratiske vinduer og grønne skodder. Huset er på i alt 165 m2 indrettet med stort alrum og køkken i hovedhuset og en længe med værelser og bad.

Stuen med åben pejs er indrettet med god spiseplads omkring det rustikke plankebord og er i åben forbindelse til køkkenet.

De sidste par meter ned til havet går via en metaltrappe, der sænkes manuelt.

Kystlinjen langs øens sydøstkyst er rå, stejl og nærmest utilgængelig - formet af havet, der gennem århundreder har slået mod stenene.

Et stort, skyggefuldt halvtag er bygget hen over terrassen ud fra værelsesfløjen af huset. Her kan man søge lidt ly for solen, uden at gå glip af udsigten, eller holde sin siesta blidt gyngende i hængekøjen, der er spændt op under taget.

Køkkenet har udgang til terrassen via glasskydedøre. Køkkenvæggene er beklædt med lokalt fremstillede blå- og hvidmønstrede kakler.

Det lille tårn bruges som gennemgang til klippetrappen og har desuden et lille tårnværelse, hvor man kan søge hen for stille stunder og en uovertruffen udsigt. I bunden af tårnet er der desuden blevet plads til vaskemaskinen.

I havnebyen Porto Petro leves livet langsomt. Byen er familien Hasselbalchs nærmeste, og her findes et fint, lille udvalg af butikker og restauranter.