Hvis man kombinerede regeringens og oppositionens samlede økonomiske planer, og hvis de rent faktisk kunne føres ud i livet, ville det lige netop være nok til at gøre Danmarks økonomi langtidsholdbar. Men kun på så langt sigt, at det i princippet kan være lige meget - for hvem vil låne penge til nogen, der bevidst planlægger at køre med underskud i 30 år? Næppe obligationskøberne på de finansielle markeder. Derfor bliver vi nødt til at gøre noget mere. Og vi bliver nødt til at gøre det i en fart, ellers kommer det til at gøre meget ondt senere.
Sådan lyder ræsonnementet fra vismændene i Det Økonomiske Råd, som i går fremlagde deres halvårlige rapport om dansk økonomis tilstand og fremtidsudsigter.
Hvis vi ikke går i gang med det samme, kan vi på et senere tidspunkt blive nødt til meget pludseligt at lave yderst smertelige reformer i stil med dem, man for tiden ser i Grækenland, mener overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
»Så er det ikke længere noget med at lave en moderat beskæring af efterlønsordningen. Så er det noget med at afskaffe efterlønnen helt og sige til folk, at fra næste år er den væk.«
Særligt to tiltag - som hverken regeringen eller oppositionen endnu har på tegnebrættet - er ifølge vismændene helt afgørende at påbegynde så hurtigt som muligt, og helst allerede i 2012: Efterlønnen skal gradvist forkortes til to år, og så skal skattestoppets fastfrysning af boligskatten i kroner og øre - det såkaldte nominalprincip - væk. På grund af inflationen udhuler det nemlig stille og roligt de reelle skatteindtægter fra boligejerne.
»Vi kommer ikke udenom reformer - og i hvert fald som to helt afgørende minimumreformer at ophæve det der dumme nominalprincip, og så at få lavet en tidssvarende efterlønsreform,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
Pengene er brugt
Vismændenes langsigtede fremskrivning for Danmarks økonomi er ikke egnet til godnatlæsning. Med Hans Jørgen Whitta-Jacobsens ord er der udsigt til budgetunderskud »så langt øjet rækker«, hvis man ikke laver vidtgående reformer.
Den uholdbare situation skyldes ifølge vismændene, at vi ikke lagde tilstrækkeligt med penge til side i de gode år, hvor der både var medvind fra et verdensøkonomisk opsving og fra en demografisk situation, hvor der var mange i den arbejdsduelige alder og få gamle.
»Det var de store generationer, der var på arbejdsmarkedet, og der var få, som skulle forsørges. Men man har så bare også brugt pengene. Og nu er problemet, at de store generationer skal til at på pension,« siger vismand Claus Thustrup Kreiner.
Som et forslag til, hvordan man kan rette op på de nedadpegende kurver, opstiller vismændene en 'minimumløsning'. Den indeholder konkrete forslag til, hvordan økonomien kan gøres holdbar og samtidig lige netop troværdig - altså i stand til at overbevise ikke bare os selv, men også de finansielle markeder om, at der er penge nok til at betale af på vores gæld.
Udover efterlønsreformen og ophævelsen af skattestoppets nominalprincip, indebærer forslaget to yderligere elementer: Det ene er en arbejdsmarkedsreform med forkortelse af dagpengeperioden - stort set magen til den, VKO har aftalt. Og det andet er en 'ekstremt stram' styring af de offentlige udgifter, så de reelt set ikke vokser frem til 2020 - eller sagt på en anden måde: De skal fryses fast på niveauet fra 2007, hvor de udgjorde 27 procent af den samlede økonomi.
Men selv hvis det alt sammen gennemføres i den fart, vismændene ønsker sig, er det ikke engang sikkert, at det er nok til at få vores økonomi til at se sund ud for andre end os selv:
»Det giver en indikation af udfordringens størrelse, at så meget skal der altså til for at bringe os muligvis ikke engang helt hjem,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.